Udgivet d. 03-09-2026
Efter høst er der en god mulighed for at bekæmpe kvik, tidsler, gråbynke, svinemælk og andet rodukrudt, inden næste afgrøde etableres. En målrettet indsats i stubben er ofte den mest effektive og økonomiske løsning, da tidlig bekæmpelse af mindre bestande er både billigere og mere effektiv end at vente, til ukrudtet har spredt sig i marken.
Det anbefales at glyphosat kun anvendes, hvor der er behov, og at indsatsen målrettes de marker eller delmarker, hvor rodukrudtet forekommer.
For at opnå en høj effekt skal rodukrudtet være i aktiv vækst. Glyphosat transporteres med planternes saftstrøm ned til rødder og udløbere, og derfor er det afgørende, at planterne har tilstrækkeligt bladareal og gode vækstbetingelser. Kvik og andet rodukrudt er normalt i god genvækst 3-4 uger efter høst, hvis der er tilstrækkelig fugtighed i jorden.
Kvik skal have udviklet 3-4 blade efter høst, før der opnås optimal transport af glyphosat til udløberne. Efter sprøjtning bør der normalt gå mindst 7-10 dage før jordbearbejdning, så midlet når at blive transporteret rundt i planten. Ved bekæmpelse senere på efteråret anbefales ofte 10-14 dage da væksten er langsommere når det bliver køligere.
Anbefalet dosis af glyfosat ved bekæmpelse af kvik er 1.100 gr aktivstof glyphosat pr. ha.
Tokimbladet rodukrudt som tidsler, gråbynke og følfod kan også bekæmpes effektivt i stubben, når planterne er i god vækst. I mange år vil september være et særligt gunstigt tidspunkt, fordi de nye skud fortsat er aktive og dermed kan transportere glyphosat ned til rodsystemet.
Anbefalet dosis af glyfosat ved bekæmpelse af tidsler og gråbynke er 1.400 gr aktivstof glyphosat pr. ha.
Agerpadderok kommer også i genvækst efter høst, men arten er generelt vanskelig at bekæmpe med glyphosat. Forsøg fra SEGES viser dog, at effekten kan forbedres væsentligt ved at anvende en høj dosis glyphosat kombineret med ammoniumsulfat, spredeklæbemiddel og forsuring af sprøjtevæsken. De bedste resultater blev opnået ved 1.400 g glyphosat pr. ha kombineret med additiver.
Hvis agerpadderok står tilbage efter en almindelig glyphosatbehandling mod kvik, skyldes det ofte for lav dosis eller manglende forsuring. En øverlig stubbearbejdning med fuld gennemskæring kan desuden begrænse yderligere udvikling af rodsystemet. Marker med agerpadderok bør registreres, så pletterne kan behandles målrettet i stubben, før høst eller senere i vårsæd med eksempelvis MCPA. En effektiv bekæmpelse af agerpadderok kræver som regel en flerårig indsats.
Effekten af glyphosat kan forbedres, ved tilsætning af ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel. Ammoniumsulfat modvirker samtidig den negative effekt af hårdt vand og øger optagelsen i planterne.
Derudover kan forsuring af sprøjtevæsken til pH 3-5 forbedre effekten af glyphosatprodukter.
Det kan gøres med produkter som Bio PH-Control
Generelt vurderer vi at effekten af de forskellige glyphosat produkter er jævnbyrdige, når vi sammenligner effekten ved samme gram aktivstof pr. ha når ellers tilsætningen af anbefalede additiver overholdes.
Husk at kontrollere at den ønskede dosis er lovlig på det middel du planlægger at anvende.
Hvis marken skal dyrkes med vårsæd i det kommende år, skal du være opmærksom på følgende regler om hvornår glyphosat må anvendes fra.
Den rette udsædsmængde for vintersæd afhænger af afgrøden, det aktuelle såtidspunkt og det ønskede antal planter pr. kvadratmeter. Det er vigtigt at justere sin udsædsmængde efter såtidspunktet og tusindkornsvægt.
Tabel 1 Vejledende plantetal for udsædsmængde i vintersæd
Du kan beregne den præcise mængde i kg pr. hektar ved hjælp af denne formel:
Du kan også gøre brug af en digitale Udsæds-beregnere, se SAGROs udgave her.
Hybridrug sælges i units. Såning af 1 unit/ha, giver 100 spiredygtige planter pr. m2. Udsædsberegneren er afhængig af, at man indtaster vægten pr. unit. En unit vejer typisk mellem 35 og 40 kg.
Tabel 2 Optimalt såtidspunkt
Har man en såmaskine, der kan justere udsædsmængden ved såning efter tildelingskort, så har SEGES udviklet en model for graduering af udsædsmængden, som er tilgængelig i CropManager. Udgangspunktet er billeder taget med satellit af den historiske biomasse.
Formålet med en gradueret udsædsmængde, er at man gerne skulle få en mere ensartet afgrøde, med det bedste udbyttepotentiale. En øget tildeling i normalt tynde områder af marken, (for eksempel bakketoppe) vil fungere som et godt redskab imod blandt andet græsukrudt og man vil omvendt i lavninger, kunne spare lidt penge på udsæd.
Herudover vil man også kunne udnytte gødning og kemi mere optimalt i en ensartet mark.
Lang de fleste marker er fremspiret hurtigt og der har været god vækst. Mange marker har allerede 3-4 løvblade. Umiddelbar er der ikke set mange rapsjordlopper (31. august). Der skal dog stadig holdes øje med rapsjordlopper som kan skade ved, at de voksne rapsjordlopper æder planterne i fremspiringsfasen – vejledende skadetærskel er 5 % bortgnavet bladareal frem til ca. 4 løvblade. Hold især øje med sent fremspiret raps og marker hvor der kan være vekselfremspiring af rapsplanter pga. tørke. Her kan der være langsommere vækst og dermed større risiko for angreb. Større mængder afgrøderester fra foregående afgrøder kan også betyde flere snegle, da mikroklima på jorden typisk er fugtigere. Hold også ekstra øje med marken hvis nabomark var raps sidste år – her kan der være opformeret jordlopper som så kan flyve ind i den ny rapsmark.
Bekæmpelse rettet mod bladgnav af rapsjordlopper kan udføres med 0,1-0,15 kg Lamdex. (godkendt til og med 3 løvbladsstadie – st. 13 ).
Billede 1 Kraftig angreb af rapsjordlopper på de første to løvblade. (Foto: Michael Fleng, SAGRO)
Bekæmpelse af larver af rapsjordlopper skal udføres senere - fra 4-5 løvbladstadie og indtil medio oktober. (sidst i september, start af oktober er ofte et godt tidspunkt) Her kan anvendes 0,1 kg. Kaiso Sorbie. (Denne bekæmpelse anbefales altid).
Snegle – angreb kan ses på flere niveauer. Ved små rapsplanter og angreb i de tidlige væksstadier kan angreb ofte være ødelæggende for rapsmarken. Hold derfor øje med om der forsvinder rapsplanter og om der kan ses snegle. Ved angreb er det vigtig at behandle hurtigt.
Angreb kan ske af både agersnegle og Iberisk skovsnegl. Især på lerjord kan agersnegle være et problem, hvis der er løs knoldet jord samt planterester. Agersnegle kan oftest findes i hele marken i fugtige år.
Den større brune snegl – iberisk skovsnegl – ses typisk i randen af marker langs læhegn, diger og skovkanter, hvor den finder tilstrækkelig med fugt i dagtimer for som om aftenen/natten at kravle ind i rapsmarken. Her æder den typisk i kanten af marken og ind hvor den nærmest kan” afgræsse ” rapsrækker– i fugtige periode kan sneglen også findes inde i marken.
Billede 2 rapsplanter ædt af snegle. (Foto: Michael Fleng, SAGRO)
Bekæmpelse af snegle skal tilpasses behov. Kig efter om der er tegn på snegle bid eller om der kan ses snegle i marken i større stil . Ofte kan en randbehandling være tilstrækkelig – i andre tilfælde skal hele marken behandles. Når rapsen først har fået en vis størrelse – 5-6 blade vil rapsen i de fleste tilfælde kunne klare sig.
Tabel 3 Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalet dosis.
De allertidligste raps begynder at have 3-4 blade, og det kan være relevant at anvende Belkar, hvis der ønskes en splitbehandling, eller hvis marken har mange hejrenæb. Er der vekselfremspirring, skal man dog passe på, at de senest fremspirede raps har mindst 2 fuldt udviklede blade. Er rapsen stresset eller for lille, kan der opstå deforme raps i foråret ved behandling med Belkar. Dette gælder også hvis temperaturerne er over 15 °C.
Med mange tidligt etablerede rapsmarker, kan det være en fordel at vækstregulerer først (på 3-4 bl. Stadiet) og vente med Belkar til 6 bl.stadiet, hvor der køres én gang. Belkar kan ikke blandes med vækstregulering, Agil 100 EC og Focus Ultra og der skal minimum være 7 dages afstand mellem Belkar og nævnte behandlinger.
Er der behov for endnu en behandling mod spildkorn, kan det give god mening også at passe Agil 100EC eller Fokus Ultra ind, inden der behandles med Belkar i høj dosering. Se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 28. Focus Ultra og Agil kan godt blandes med vækstreguleringen.
Tabel 4 Anbefalede doseringer af Belkar
Belkar kan godt blandes med Kaiso Sorbi og Lamdex, hvis der er behov for bekæmpelse af de voksne rapsjordlopper. Se ovenstående anbefaling.
I løbet af efteråret skal der tages stilling til om vinterraps skal vækstreguleres. En vækstregulering medfører at vækstpunktet bliver tættere på jorden og at planter er mindre udsat for evt. frostskade. Forhold som kan begrunde vækstregulering er : Tidligt såning og kraftig vækst, mildt vejr og lokalitet, god næringsstofforsyning, god etablering og højt plantetal samt hurtigt voksende sort.
Flere midler har sideeffekt mod svampesygdomme som rodhalsråd og lys bladplet. Svampeangreb tillægges dog mindre betydning i efteråret hvorfor der skal være mest fokus på rettidig vækstregulering.
Billede 3 Kraftig vækst i vinterrapsmark i midten af september hvor vækstregulering vil være en forsikring. (Foto: Michael Fleng, SAGRO).
I tabel 5 ses en oversigt over aktuelle midler til brug om efteråret i vinterraps.
Tabel 5 Oversigt over aktuelle midler til brug om efteråret i vinterraps.
Instinct er en nitrifikationshæmmer, som hæmmer omdannelsen af ammonium-kvælstof til nitrit og nitrat i gyllen.
Det kan være en fordel at anvende instinct i raps i efteråret, hvis man slangeudlægger gylle efter rapsetablering i september, og hvis man samtidig udlægger mere end 50 kg NH4+ /ha.
Alle andre anvendelser i raps giver ikke mening, da rapsen har brug for tidligt at optage det efterårstildelte kvælstof.
Bruges instinct, gøres det for at undgå udvaskning af nitrat i vintermånederne, men det er en bedre løsning, at undgå så store tildelinger af ammonium-kvælstof.
Virkningen af instinct er 6-8 uger, og noget mindre ved dagstemperaturer over 15 °C jordtemperatur. Det betyder at omdannelsen af ammonium til nitrat udskydes til temperaturene er lavere, så nitrificeringen sker langsommere og rapsen lette kan følge med i optaget (selvom optaget og behovet også er minimal disse måneder).
Sorterne til efteråret blev beskrevet i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 21. Nu er årets landsforsøg med vinterhvede, vinterraps, vinterbyg, vinterrug og triticale sorter høstet. Nedenfor fremgår resultaterne. De fleste har allerede købt udsæd. Her er der mulighed for at se, hvordan sorterne har klaret sig i år. For de forsøg, som har været ét eller flere steder i SAGROs område, vises både det samlede kerneudbytte (i forholdstal), men også forholdstallene for kerneudbyttet på lokaliteter i området.
I årets landsforsøg er bekæmpelse uden Balaya og Propulse, som nu er forbudt.
Ønsker du at gå mere på opdagelse i resultaterne, er sortinfo.dk både kilden til disse tal, samt flere oplysninger og der tilføjes løbende yderligere resultater fra i år.
Lehmann og DLG Wheat Mix Bolero ligger med det højeste udbytte gennemsnitligt for landet. Lokalt klarer sorterne Bohr, Oppenheimer og SY Revolution sig rigtig godt.
Der er en del variation i resultaterne mellem Bækmarksbro og Årre. Ud fra disse data, er det ikke muligt at konkludere, hvilke sorter der er bedst i hhv. syd/nord. Variationen kan skyldes mange faktorer, og ønsker du at studere disse forskelle yderligere, se da sortinfo.dk, hvor du ved at klikke på hhv. globus eller kalender under data kategorierne, kan se mere om de bagvedliggende data.
Med færre svampemidler til rådighed i 2027, vil det være vigtigst at vælge sorter efter hvor modstandsdygtige de er overfor svampesygdomme. KWS Brise, som har klaret sig virkelig godt i Bækmarksbro, har med et merudbytte for svampebekæmpelse på 2,5, det laveste tal for denne parameter.
Tabel 6 Høstudbytter og kvalitetsparametre i vinterhvede 2026. Kilde sortinfo.dk
På landsplan er der ikke store forskelle på udbytteniveauet. Lokalt i Årre, svinger udbyttet mere. Med den usikkerhed der er, kan der ikke med sikkerhed konkluderes en betydende udbytteforskal på sorterne, dog ligger SY Zoomba, KWS Agilis og SY Kestrel nederst i tabellen. KWS Agilis udmærker sig dog ved at have en høj sundhed som vises ved et merudbytte for svampebekæmpelse på kun 1,4.
På grund af færre bekæmpelsesmidler mod svampesygdomme, er det nødvendigt at se på muligheden for at vælge sorter med mindre modtagelighed.
Ved valg af sort til såning efterår 2027, er det vigtigt også at se på sorternes modstandsdygtighed overfor havrerødsot, da vi formentlig ikke har et godkendt lusemiddel til næste efterår.
Eksempler på resistente sorter er SY Zoomba og SY Sparoo. Dertil kommer tolerante sorter som f.eks. Orcade, Organa og KWS Agilis. Se mere i TILVÆKST Salgsafgrøder nr 29.
Tabel 7 Høstudbytter og kvalitetsparametre i vinterbyg 2026. Kilde: sortsinfo.dk
Udbytteniveauet i vinterrug har generelt været på et højt niveau i 2026. Der er ikke de store forskelle sorterne imellem at se i tallene for 2026. Udbyttet ligger 5-10 hkg over vinterhvede, som er noget mere omkostningstung, ikke mindst set i lyset af, at vi får færre bekæmpelsesmidler fremover.
Tabel 8 Høstudbytter og kvalitetsparametre i vinterrug 2026. Kilde: sortsinfo.dk
Der er igen i år kun to sorter med i oversigten her. Forskellen på udbytte er meget stor, hvor Lumaco har et kerneudbytte på 103 mod Trias på 91. Lumaco er også meget stærk på meldug, og ligner det sikre valg.
Tabel 9 Høstudbytter og kvalitetsparametre i triticale 2026. Kilde: sortsinfo.dk
Der er mange sorter i toppen af listen, med de sorter, der var i handlen sidste år. LG Adapt ligger helt i top, med 6250 kg standard kvalitet, tæt efterfulgt af Golding og LG Arrakis. Udbytte niveauet ligger i 2026 ca. 10 % under 2025, hvilket primært skyldes en meget varm og tør sommer.
Med så mange sorter med godt udbytte, bliver der god plads til at se på de egenskaber, der passer bedst ind i ens bedrift. Det kan være lejesæd, tolerance overfor rapsrødsot eller olieindhold og kvalitet.
Sorter med resistens eller lav modtagelighed mod kålbrok har generelt et lavere udbytte og bør vælges, hvis der er behov for det. Ved at holde et sundt sædskifte med 5-6 års mellemrum, minimeres risikoen for kålbrok.
I Hjerm var det sortererne LG Adapt og LG Arrakis, der nåede det højeste udbytte tilmed med et højt olieindhold. Golding skuffede i Hjerm.
Tabel 10 Høstudbytter og kvalitetsparametre i vinterraps 2026. Kilde: sortsinfo.dk
Korn har altid bevæget sig op og ned i pris styret af efterspørgsel og udbud. Vi vil gerne undgå at lade os nøjes med de lave priser, der oftest dominerer billedet i høst. En bevægelse ned i pris, der allerede starter 1. juli, mange år, medmindre der er hård tørke i Danmark.
Agrocura, som vi har et samarbejde med har regnet på, hvad det koster landmanden i lagerleje, lagersvind og likviditetstab. Det er overraskende store summer og særligt et år som høst 2026, hvor kornprisen er langt nede: 135,- kr./hkg for foderkorn er hørt flere steder og de regner iflg. nedenstående tabel med samlede omkostninger fra 14,30-24,30/hkg, eller i gns. 17,- kr./hkg eller 12,5 % af kornprisen:
Men det betyder også, alt afhængig af firma, at Du skal have kornet til at stige 14-24 kroner – inden Du begynder at tjene penge!
En anden model er, så hurtigt som muligt at frigøre sig fra oplægningsomkostningerne, få solgt varen, gerne inden høst og i stedet formedelst en omkostning på i alt 2,97/hkg
Investere i futures, der matcher den høstede Volume, på Matif børsen.
Der laves en strategi for køb og salg, og når målet nås, tager man gevinsten, dermed tjener man både sparede omkostninger (17,-kr -2,97= 14,03kr/hkg), samt en evt. gevinst på de købte Futures.
Agrocura tilbyder som en del af aftalen (indenfor de 2,97kr), at køre en månedlig overvågning i forhold til den lagte strategi.
Lidt i skemaform kan forløbet illustreres således:
Gevinsten består primært i sparede omkostninger, sekundært af futuregevinsten.
Det er vigtigt at man handler hurtigt derved, at straks kornet er solgt fysisk, skal man investere! Det nytter ikke at hoppe ind i futuremarkedet hvis stigningen allerede er kommet.
Vi besvarer gerne spørgsmål vedr. kornhandel, og kan også holde et servicemøde med AgroCura.
Husk, at fristen for indberetning eller ændringer af allerede indberettede efterafgrøder og tidlig såning er d. 10. september.
Mht. tidlig såning, kan det allerede være indberettet i forårets EU-skemaer. Tjek med din rådgiver, hvis du er i tvivl.
Efter en tør sommer som i år, er det typisk græs efter-afgrøderne, udlagt i korn, der kan være svage med risiko for underkendelse, som vi skrev om i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 27.
Efterafgrøderne skal dække jorden som ifølge fig. 1 i forhold til kontrol-tidspunktet- og være jævnt fordelt på arealet:
Et græsdække på 15 %, der er kravet ved den tidligst mulige kontrol, ser sådan ud:
Figur 1 15 % dækningsgrad for græs-efterafgrøder (kilde: lbst)
Ser det helt umuligt ud at opnå denne dækning for græsset, kan man endnu nå at etablere f. eks. olieræddike på arealet, da dækningskravet er meget mindre ved såning nu. Som det ses af tabel 1, ”koster” det dog N-kvote til kommende sæson, når det skal indberettes som ”Forsinket etablering” . Husk at ændringsfristen for dette også er d. 10.-9.
Tabel 11 Efterafgrøders dækningsgrad i forhold til kontrol-tidspunkt.
NB tabellen gælder ikke for efterafgrøder i majs. Kilde: SGAV 2026
Ved forsinket etablering af eftergrøderne nedsættes N-kvoten tilsvarende for 2027. OBS Det ”koster” et N-kvote-træk i 2027 på 9-50 kg N/ha at etablere efterafgrøder efter d. 20.-8. Hvis det er aktuelt at genetablere efter fristen eller så sent i øvrigt, henvises til muligheder for at afbøde N-kvotetrækket som vi skrev om i Tv nr 28 LINK
Husk at det siden 1/7 - 2025 har været lovpligtigt at have en godkendt spreder til snegle piller. Har du en usynet spreder som skal bruges i vintersæd, er det på høje tid at få den synet.
En fabriksny spreder er gyldig i de første 5 år.
Husk også at føre brug af snegle piller i din sprøjtejournal.