Udgivet d. 20-08-2026
Der sker en del vedr. pesticiderne i denne tid... For overskuelighedens skyld, prioriterer vi efterårsmidler i nedenstående.
Prosulfocarb (Boxer/Roxy/Fidox) er stadig basismidlet ved ukrudtsbehandling i vintersæd. Men der er brug for en partner, som resistensbryder, som erstatning ved dårligt ”Boxer-vejr” eller blandingspartner mod visse ukrudtsarter. Så længe Mateno Duo og DFF/Legacy 500 SC/Sempra SC er på lageret, benyttes disse naturligvis. De må bruges indtil d. 1.december i år.
Fenix, der den ene komponent i Mateno Duo, har fået udvidet godkendelsen til vinterkorn med op til 0,58 l/ha i st 10-13. Der må kun behandles én gang pr sæson og der indføres et afstandskrav på 2 m til veje m.m. 0,58 l svarer indholdet af ”Fenix” i 0,7 l Mateno Duo.
Fenix er derfor relevant sammen med prosulfocarb hvis man ikke har Mateno Duo og:
Ifølge Bayer A/S vil det meste Fenix til salg være med gammel etikette. Vil man bruge ”gammelt” Fenix (reg.nr. 18-417) i sin vintersæd, skal man have den nye etikette printet eller på sin telefon:
NB i så fald skal alle kravene på den nye etikette overholdes ved brug.
Pico 750 WG kan især supplere Fenix’s dårligere effekt mod ager-stedmoder og ærenpris i forhold til DFF/Mateno Duo. Ifølge Planteværn Online svarer 19 g Pico 750 til 0,05 DFF mht. effekt på små stedmoder. Pico 750 har - modsat DFF - minimal jordeffekt, og virker derfor kun på ukrudt, der er fremme, og desværre ikke på enårig rapgræs. Midlet ikke nygodkendt, men har været overskygget af DFF, bl.a. på grund af rapgræs-effekten. Prisen er ca. 2 kr./g.
Kerb 400 SC og LFS Propyzamid: Salgsforbud nu, som beskrevet i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 13. Kerb 400 SC må bruges t.o.m. den 28. februar 2027, tilsvarende for LFS Propyzamid kun t.o.m. den 31. januar 2027.
Kaiso Sorbie. (reg. 347-25) må sælges i år og bruges indtil d. 30. september 2027.
Kaiso S. er midlet, der kan bruges (med ca. 0,15 kg/ha) i raps om efteråret, fra st 14 (4 blad-st.), hvor søsterstoffet, Lamdex netop ikke er godkendt. Til brug i korn og dækker Lamdex fint af mod relevante skadedyr.
Kaiso S må kun bruges én gang i raps. Vi anbefaler derfor, at man max indkøber Kaiso S svarende til 0,15 kg pr. ha raps.
Vi vender tilbage med konkrete løsningsforslag til planteværn i vintersæd i næste nr.
Sneglenes aktivitet har været lav under de tørre forhold, men sneglene findes fortsat i markerne. Den varslede nedbør kan hurtigt øge aktiviteten, så hold især øje med nyetablerede rapsmarker. Ved de første tegn på angreb, bør bekæmpelse sættes ind straks, da effekten er bedst, jo tidligere sneglene rammes.
Under lune forhold med temperaturer over 18-20 °C kan en tidlig behandling med Belkar påvirke rapsen negativt. Afvent derfor at temperaturen kommer under 15 °C, og alle planter har opnået kravet på mindst tre løvblade ved behandling med 0,25 l/ha Belkar og 6 løvblade ved behandling med op til 0,5 l/ha Belkar. Risikoen for skade er størst i varmt vejr, hvor rapsen lettere stresses af hormonpåvirkningen.
Billede 1 For tidlig behandling med Belkar og samtidig høje temperatur kan give hormonpåvirkning på små rapsplanter. (Foto: Michael D. Fleng, SAGRO)
Ved pløjefri etablering af vinterraps er det vigtigt at time bekæmpelsen af spildkorn korrekt. Målet er både at opnå en effektiv bekæmpelse og samtidig undgå, at spildkornet når at hæmme rapsens udvikling. Specielt vårbyg har en meget kraftig vækst, der hurtigt kan hæmme rapsen.
Under optimale forhold med tilstrækkelig jordfugtighed spirer størstedelen af spildkornet frem på samme tid. I sådanne situationer kan én behandling ofte være tilstrækkelig. I år vil de tørre forhold sikkert betyde, at spildkornet spirer frem over en længere periode og i flere hold.
Det gør det vigtigt at bekæmpe det først fremspirede spildkorn, inden det begynder at konkurrere med rapsen. Midlerne mod spildkorn standser væksten efter få dage, men der går ofte op til 14 dage inden planter begynder at blive gule. Så hvis spildkornet når at udvikle en tæt og kraftig bestand, kan der gå flere uger, før rapsen igen får overtaget. Denne konkurrence kan være kritisk i etableringsfasen og svække afgrødens udvikling.
Problemet ses ofte tydeligst i striberne efter halmstrengene, hvor mængden af spildkorn typisk er størst. Derfor må man under tørre forhold ofte acceptere, at en effektiv strategi kræver to behandlinger, så både den tidlige og den sene fremspiring rammes, så rapsen kan holdes fri for konkurrence.
Det ses i nedenstående billede, med grubbesået raps efter vårbyg. Her er første indsats mod spildkorn lykkedes fornuftigt, da væksten er stoppet. Men der er tegn på forsat tilvækst i de kraftigste områder, hvor et nyt hold spildkorn er fremspiret og i gang med buskningen. Her vil det nok være nødvendigt med en opfølgende indsats mod spildkorn.
Billede 2 Vårbyg spildkorn bekæmpet rettidigt i vinterraps. Væksten er stoppet i de vårbygplanter der var fremspiret først. Men nu er anden hold spildkorn på vej. Mest udtalt i de kraftige pletter. (Foto: Michael D. Fleng SAGRO)
Vi anbefaler som udgangspunkt Agil til bekæmpelse af spildkorn, da det er den billigste løsning og samtidig fuldt på højde med Focus Ultra, når målet er bekæmpelse af spildkorn. Focus Ultra bør primært vælges, hvor der er behov for bekæmpelse af grovere græsukrudtsarter, eksempelvis italiensk rajgræs.
Vejledende dosering af Agil mod spildkorn med max 2-3 blade:
Både Agil og Focus Ultra må anvendes fra rapsens vækststadie 13 (tre løvblade udfoldet).
Ved langstrakt fremspiring af spildkorn kan en delt behandling være en fordel:
Ved behov for doseringer over 1,0 l/ha Focus Ultra, eksempelvis mod kraftige angreb af italiensk rajgræs, må midlet kun anvendes én gang pr. vækstsæson.
Husk den vigtige afpudsning af frøgræsudlægget
For at stimulere skuddannelsen og dermed lægge grundlaget for næste års frøudbytte er det vigtigt at få afpudset stubben i udlægsmarkerne. Stubben skaber mere skygge, end man umiddelbart forventer, og lysforholdene har stor betydning for dannelsen af nye skud og dermed antallet af aksbærende strå i næste høstår.
Hvor halmen er snittet, kan afpudsning under tørre forhold samtidig bidrage til en bedre fordeling af halmen. Afpudsningen får halmresterne til at falde ned mellem græsplanterne, så de i mindre grad skygger for udlægget.
Billede 3 Frøgræsudlægget står i skygge fra vårbygstubben, og derfor bør stubbene afpudses ned i 5-7 cm højde snarest muligt. (Foto: Niels Holmgaard SAGRO)
Når du alligevel er i marken, bør du samtidig vurdere behovet for bekæmpelse af frøukrudt. Vær især opmærksom på kamille, forglemmigej, fuglegræs, haremad, hyrdetaske, kruset skræppe, spildraps og valmue.
Express 50 SX kan anvendes mod de nævnte arter frem til 30. september med:
For at styrke effekten mod blandt andet hyrdetaske, agerstedmoder, ærenpris og tvetand kan der tilsættes:
Bekæmpelse af spildkorn i frøgræsudlæg
Moderate mængder spildkorn kan ofte holdes nede ved hjælp af gentagne afpudsninger i løbet af efteråret. Er forekomsten derimod så kraftig, at den truer udlæggets udvikling og overlevelse, kan en kemisk bekæmpelse være nødvendig.
Agil 100 EC er godkendt til mindre anvendelse mod spildkorn om efteråret i flere frøgræsarter. Den anbefalede behandling er:
Behandlingen udføres efter høst af dæksæden, når spildkornet har 1-2 blade. Skånsomheden over for udlægget er størst ved tidlig behandling, og det anbefales derfor at sprøjte så tidligt som muligt om efteråret.
Bemærk, at der ikke må behandles med Agil ved udsigt til nattefrost. Der er risiko for afgrødeskade, og da de enkelte sorter kan have forskellig følsomhed over for midlet, bør den endelige behandlingsstrategi aftales med den lokale frøavlskonsulent og/eller det frøfirma, som avlskontrakten er indgået med.
Der er mange regler for, hvornår man må jordbearbejde forud for vårsæd (se tabel 1), samt hvilken form for jordbearbejdning der er undtaget i forbudsperioden (se tabel 2)
Herudover kan man få dispensation til at måtte foretage jordbearbejdning hvis man har marker med Kartoffelbrok/Kartoffelcystenematoder, som er pålagt restriktioner fra SGAV. Eller hvis man har angreb af Aksløberen og Aksløberens larve. Derved vil man være fritaget for nedenstående regler.
Tabel 1 Her ses datoer for hvornår forbuddet slutter for de forskellige jordtyper.
Tabel 2 Her ses hvilke undtagelser der er fra forbuddet. Men punkt 1 er reelt ikke en undtagelse da andre regler i plantedækkebekendtgørelsen kræver at man etablerer en ny afgrøde inden 4 uger fra jordbehandlingen er sket og de nævnte efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Dette er noget modsigende, så se bort fra denne undtagelse.
Til sidst er der også særlige regler der gør sig gældende hvis det er jordbearbejdning for at omlægge fodergræsmarker. Her må JB 7-9 som de eneste ompløjes før vinter, dog først 1. november. (se tabel 3)
Tabel 3 Her ses hvornår der er forbud mod omlægning af fodergræsmarker.
Permanent græs med afgrødekode 252 anses ikke som værende fodergræs, og må omlægges både efterår og forår og er dermed fritaget for ovenstående regler.
Alt græs må dog ikke omlægges I hele kalenderåret, hvis man har søgt om Miljø og Klimavenligt græs tilskud i Fællesskemaet.
Nedenfor i tabel 4 ses hvilke græstyper/koder der betragtes som fodergræs og dermed er underlagt ovenstående regler om forbud mod omlægning af fodergræs.
Tabel 4 Her ses hvilke afgrødekoder der betragtes som fodergræs.
Hvis du er i tvivl om hvilken afgrødekode der er søgt på i netop din mark, kan det ses i fællesskemaet, hvor man også kan se om der er ansøgt om Miljø og klimavenligt græs, som betyder at græsmarken skal blive liggende hele kalenderåret. Tag gerne fat I din planterådgiver, hvis du får brug for hjælp til at finde rundt i regeljunglen.
Husdyr- og pligtige efterafgrøder, samt frivillige- og obligatoriske efterafgrøder skal være etableret senest den 20. august. Kan efterafgrøderne ikke etableres inden den 20. august kan disse etableres i en udskudt etableringsperiode fra den 21. august til den 7. september. Vælges der udskudt etablering medfører dette et kvotetræk, som er afhængig af såtidpunkt og omfang af tildelt husdyrgødning. Kvotetræk kan se i tabel 5.
Har du præcisionsudstyr, er det muligt at få kvotereduktion pr. dag du sår dine efterafgøder sent. Der er følgende krav til dokumentation
Tabel 5 Træk i kvælstofkvote for hver hektar med pligitge-, husdyr-, og målrettede efterafgrøder etableret efter 20. august.
Hvis du har opsparede efterafgrøder fra forrige planperioder, kan disse benyttes i stedet for kvotetræk. Dette er dog kun gældende for pligtige- og husdyrefterafgrøder. Af tabel 6 kan ses, hvor mange ha. opsparede efterafgrøder der kan erstatte sen etablering.
Tabel 6 opsparede efterafgrøder som kan erstatte sen etablering.
Når den nye kvælstofregulering træder i kraft i 2027, kan der overføres efterafgrøder opsparet i de forrige planperioder. Dog kan disse ikke overføres 1 til 1, i stedet kan der maksimal overføres efterafgrøder svarende til 0,5 % af bedriftens andel af den samlede statusbelastning i kystoplandet. I grovetræk svarer dette til, at der kan overføres 1 ha opsparede efterafgrøder pr. 100 ha dyrket areal. Da denne grænse for overførsel af efterafgrøder er så lav, kan det overvejes at bruge af de opsparede efterafgrøder i denne sæson.
Husk at overholde aktivitetskravene for grundbetaling (GB) på brak- og græsarealer.
For at et areal er støtteberettiget til grundbetaling, skal der ske en landbrugsaktivitet i løbet af året. For græsarealer er der forskellige datoer, som er gældende, afhængig af om arealet er tilmeldt som græs, brak eller har et tilsagn om pleje af græs- og naturarealer eller andre typer af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ).
I nedenstående tabel kan du se, hvornår du senest skal have overholdt aktivitetskravet for dine arealer med græs afhængig af, hvordan de er tilmeldt i Fællesskemaet.
Tabel 7 Minimumskrav til overholdelse af aktivitetskrav for græs og brakarealer samt arealer med tilsagn til pleje af græs- og naturarealer.
1 Generelle regler for almindelige 5-årige tilsagn (66, 67, 68 og 69) til pleje af græs- og naturarealer. Der kan gælde andre regler for andre typer af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-tilsagn). Se derfor dit tilsagnsbrev for hvilke forpligtelser der er gældende på dine arealer.
Hvis ikke aktivitetskravet er overholdt, er arealet ikke støtteberettiget. Som flere har bemærket og oplevet i de senere år, kontrollerer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) via satellitbilleder løbende, hvorvidt f.eks. aktivitetskravet er overholdt. For aktivitetskravet til grundbetalingsordningen bliver der i starten af oktober lavet en satellitanalyse på alle arealer ansøgt under grundbetalingsordningen. Hvis analysen ikke kan konstatere, at aktivitetskravet er overholdt, vil du modtage et høringsbrev med krav om, at der skal indsendes billeder som dokumentation for, at aktivitetskravet er overholdt.