Udgivet d. 10-06-2026
Artiklen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Agrocura og Kornbasen.
På den scene, hvor vejrmarkeder og politiske intriger er med til at påvirke prissætning og investeringslyst i råvarer, vil også timing påvirke beslutningerne om hvorfor og hvornår vi handler.
I den sammenhæng er det også nyttigt at vide, at grundet manglende lagerkapacitet ved producenterne, vil lidt under 50% af den danske avl helt naturligt ende på opkøbernes lager inden 1. september 2026.
For de danskavlede råvarer, vil der omkring Sankt hans, senest 1. juli, være en interesse fra opkøbere i at sikkerhedsopkøbe et minimums volumen, derfor er der allerede nu priser på 2026 høsten.
Senest 1. september er alle opkøberlagre fyldte, medmindre der er tørke i Danmark. Som sælger er erfaringen, at dit vindue lukkes omkring 1. juli.
Konklusion:
Der er en måned til at ændre prisen/ sælge råvaren. Med den forventede normalhøst i Danmark vil priserne sive fra den 1. juli.
Kornpriserne har generelt fået løft siden seneste USDA rapport også ude i det fysiske marked, Se figur 1 og 2.
Figur 1: Prisudvikling på korn og raps, 2025 og 2026. Prisløft med grønt. Kilde: Kornbasen.
Figur 2: Pris på maltbyg høst 2027. Kilde: Kornbasen.
Kontraktmuligheder for maltbyg opstår, særligt her i 2026, i små vinduer. Her er man nødt til selv at være opsøgende og der kan være noget forskel mellem firmaerne.
Der er primo juni sket en korrektion i nedadgående retning på kornpriserne fra 2,- kr. - 7,- kr.
Update 10. juni, Agrocura: Hvede kan sælges til 132 kr/hkg og raps til 372 kr/hkg for ny høst i Jylland.
Opdaterede tørkekort 29.5.2026
Figur 3: Områder i Europa markeret med rød er mest tørkeramt. Kilde: Kornbasen
Figur 4: Områder i Nordamerika markeret med rød er mest tørkeramt. Kilde: Kornbasen
Der er ikke meget alvorligt tørke, men tørken er alligevel så markant at 7 ud af 8 regioner i verden, at det har sænket deres udbytteforventninger. Se figur 3 og 4.
Alvorligheden af disse begrænsede forventninger gør, at der allerede er skabt en vis fasthed i prisdannelsen og den skal man som landmand jagte, ikke mindst fordi der er mulighed for aflysning af tørkescenariet, ligesom det kan skærpes.
Der er ingen tvivl om at den mellemøstlige uro skaber usikkerhed og tvivl og ligesom foderstofferne minimums afdækker sig, spiller investorer også på usikkerheden.
The dark horse er at forbruget i denne opgørelse, holdes næsten konstant. Se figur 5.
Fakta er dog, at vi bliver 80 mio. mennesker flere pr. år, så der er et potentiale for at de røde tal bliver højere.
Figur 5: Resultatet af seneste USDA rapport. Kilde: Kornbasen
Hvad er forventningen på den korte til halvlange bane, 3-6 mdr.:
Denne kommentar fra kornbasen modificeres lidt af de aktuelle tørkebilleder i Centraleuropa og det amerikanske hvedebælte.
Man skal være opmærksom på at prisstigningerne for en stor dels vedkommende, er sket på baggrund af tørken i det amerikanske hvedebælte, derfor kan børserne lynhurtigt korrigere ned.
”Mit umiddelbare råd vil være: at sælge al høst 2025, medmindre der er ekstra lagerplads og likviditet og sælge min. 50% af høst 2026. Der skal disponeres senest 1. juli! Særligt hvis der ikke er lagerplads på egen bedrift”
En af Verdens dominerende ledere, er handelsmand.
Det er ikke muligt at tjene penge på varer, hvis værdisætningen er konstant. Man kunne få den tanke at udover langsigtede politiske mål (nogle vil sikkert være i tvivl om hvilke) er hans daglige inspiration at skabe usikkerhed, og dermed bevægelser i prissætning, det være sig på aktier, og råvare ligeså.
For at illustrere at denne konspiration har en vis vægt, viser nedenstående scenarie i figur 6, at der er spillet 252 mio. Dollars på hvornår Hormuzstrædet lukker op.
Figur 6: Først efter 1. september 2026 er der flere der tror på åbning af Hormuzstrædet. Kilde: Kornbasen
Solstrålehistorien, -men…
Rapsprisen er der ikke meget at sige om, udover at den er historisk høj:
Jeg mener:
Rapsprisens udvikling er en tro kopi af Brent noteringen på olie. Se figur 7.
Figur 7: Udviklingen af prisen på raps i Danmark. Kilde: Kornbasen
Figur 8: Priser på udvalgte gødninger i maj 2026. Kilde: Kornbasen
Derudover er status, at der ikke pt. tilbydes svovlsur-ammoniak NS 21-24, men at der faktisk tilbydes KAS, NS 27 m. mg til 300,- kr.
På vandrørene forlyder det at der kommer ”Et mindre sommermarked her i juni” og min anbefaling vil være at dække 33 - 50% af efterårets og næste sæsons forbrug.
Seneste up date: man kan nu købe NS 21-24 til ca. 300 kr. og NS 27-4 til 332,- kr.
Man skal være opmærksom på, at hvis landmændene ikke køber gødningen om sommeren af foderstofferne, kommer de til at købe den senere, dertil kommer månedsstigninger!
Sådan er det gået historisk og det er utroligt sjældent at andelsselskabernes accepterer tab på indkøbt gødning. Deres rationale er, at andelsselskaberne yder en service med at facilitere landbruget og skal de være leveringsdygtige, er de nødt til af logistiske årsager at opdele indkøbene hen over året.
De der disponerer sent, vil blive ramt af en markedspris som er dannet af indkøbsprisen, plus den forrentning producenten indregner fra perioden hengået fra sommer/hjemtagning, hvor energien er billigst, til salget effektueres.
Alt dette som minimum, kommer der også en konjunktur stigning, indregner foderstofferne også den ud fra rationalet: hvad er prisen, hvis der skal suppleringsopkøbes.