Udgivet d. 29-08-2024
Der er sået en del vinterraps, men nok ikke alt det, som var ønsket. Muligheden for at lave et godt såbed, har været for dårlig mange steder. Nu ser det ud til, at vi får bedre vejr, men det er absolut på bagkant og med risiko for lavere potentiale, hvis man etablerer vinterraps efter 25. august, og det kræver et helt optimalt såbed. En etablering efter 1. september kan generelt ikke anbefales.
Kystnære og lune områder kan bedre klare lidt senere såning end kolde områder inde midt i landet.
Mindre områder i marker, der allerede er fremspiret, men med huller pga. f.eks. snegleangreb eller, hvor der har stået vand, kan eftersås, hvis jorden ellers er tjenlig.
Er der tildelt gødning ved etablering, er der risiko for at der er sket en udvaskning pga. det ekstreme regnvejr. Afvent rapsens udvikling inden der evt. eftergødskes, så man kan vurdere om rapsmarken lykkes. Det kan sagtens vente et par uger fra nu til at vurdere, om der skal tildeles mere gødning.
Følg planen for ukrudtsbekæmpelse som omtalt i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 21. I de marker der er sået først, skal der tages stilling til om der er behov for bekæmpelse af spildkorn samt evt. græsukrudt.
Der skal fortsat holdes øje med snegle og følges op ved behov. Se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 25. Der ses ikke mange rapsjordlopper lige nu, men udviklingen skal følges, da det varme vejr må forventes at give større flyvning.
Bekæmpelse af rapsjordlopper anbefales i kimbladstadiet ved mere end 5 % bortgnavet bladareal. Fra herefter er bekæmpelse relevant ved mere end 10 % bortgnavet bladareal frem til planten har 4 løvblade.
Til bekæmpelse kan 0,1- 0,15 kg/ha Lamdex bruges, men kun til og med stadie 13, dvs. 3 løvblade. Kaiso Sorbie bør gemmes til at bekæmpe rapsjordloppens larve, som normalt skal gøres omkring 1. oktober. Kaiso Sorbie må kun anvendes 1 gang pr. sæson.
Billede 1 Raps kimplante med gnav af rapsjordloppen. Foto: Jens P. Pedersen, SAGRO.
Det er yderst udfordrende at få etableret efterafgrøder i år pga. ekstreme vejrforhold i SAGROs område. Dertil kommer, at snegle kan ødelægge den nyetablerede efterafgrøde.
Efterafgrøderne er vigtige at få etableret, men det skal overvejes, hvad der skal prioriteres, og i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses.
Med hensyn til træk i kvoten pga. sen etablering af efterafgrøder, er vi nu i den sidste periode hen mod 7. september. Sørg for at holde udsædsmængden i den høje ende, for at få optimal dækning ved en evt. senere kontrol.
Høst, bjergning af halm og tidlig såning skal prioriteres før etablering af efterafgrøder. Er der udbragt husdyrgødning til tidlig såning, er det vigtigt også at få etableret vintersæden. Udfordringen er dog stadig, at få efterafgrøderne etableret senest 7. september.
Hestebønner er generelt sået sent her i foråret, hvilket også bevirker, at høsten trækker ud for hestebønnerne.
Det kan være fristende at visne hele marken ned før høst for at få ensartet modning. Dette er dog ikke tilladt fra og med 2024.
Findes der områder i marken med flerårigt rodukrudt, er det dog tilladt at bekæmpe dette. Der anvendes 1.440 g glyphosat pr. ha. Tilsæt gerne spredeklæbemiddel samt ammoniumsulfat for bedre virkning. Sprøjt når ¾ del af bælgene på hestebønnerne er brune til sortfarvede. Husk at det altid er godt at tage billeder af ukrudtet for at kunne dokumentere i tilfælde af kontrol.
Husk at de fleste midler med glyphosat kun må bruges 1 gang pr. planperiode/år. En sprøjtning med glyphosat sidste efterår tæller således som 1. sprøjtning. Det er derfor en god praksis at have to typer af glyphosat med hver sit reg. nr.
Generelt er den sikreste periode at så vintersæd fra den 10. til 25. september, da det vil sikre et godt udbyttepotentiale, samtidig med at der er begrænset risiko for udbyttetab som følge af skadevoldere. Tidlig såning kan øge udbyttepotentialet, men det giver også større risiko for problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr (se længere nede). I sidste ende er vejret og muligheden for at lave et godt såbed afgørende for såtidspunktet.
Vintersæd sået senest den 7. september kan bruges som alternativ til pligtige og målrettede efterafgrøder. 1,9 ha tidligt sået korn kan erstatte 1 ha efterafgrøde. Sørg for at få tilmeldt alt tidligt sået korn, da det enten kan:
Fristen for indberetning er d. 10. september.
Tabel 1 Definition af tidlighed i forhold til såtidspunkt i vintersæd.
Arter der egner sig til tidlig såning:
Skadevoldere, der kan give problemer ved tidlig såning:
Vintersæd sås generelt i ca. 4 cm dybde. Rug og hybridvinterbyg bør dog ikke sås dybere end 2 cm på lerholdige jorde. På sandjord har sådybden mindre betydning. Ved at så hybridrug i 2 cm dybde, opnås en bedre buskning og derved er en lavere udsædsmængde mulig. På humusrige jorde øges sådybden lidt, da denne jord i højere grad fryser op om vinteren.
Det er vigtigt at tilpasse udsædsmængden til såtidspunktet. Det ønskede plantetal pr. m2 for de forskellige kornarter fremgår af tabel 2 eller ved at bruge SAGRO appen. Derefter kan udsædsmængden beregnes ud fra tusindkornsvægt (TKV) og forventet spiringsprocent, se også såtabellen i tabel 3. TKV kan ses på sækken med udsæd. Mange regner med forventet fremspiring på 80-90 %, det er dog ikke ualmindeligt, at den er lavere. Typisk er fremspringsprocenten lavere på knoldet lerjord, i våd jord eller ved direkte såning. Når kornet er spiret, kan du tælle antal planter et par steder i marken og se om fremspiring svarer til det forventede.
Hvis forfrugten er brak, græs, frøgræs eller har der været meget græsukrudt øges risikoen for græsfluer, her bør plantetallet øges med 30-40 planter pr. m2.
Med SAGROs app, kan du få en beregning af udsædsmængde og plantetal. Du finder appen, hvor du normalt henter apps, den er gratis og hedder ”SAGRO”.
Når rug etableres tidligt, udsås der få planter pr. m2, husk på, at det kræver både godt såbed og godt vejr ved og efter såning, så der opnås en god og ensartet spiring.
Hybridsorterne sås i units. En unit svarer til 1 mio. spiredygtige frø. Vægten på en unit af din udsæd ses på sækken.
Eksempel ved 150 pl/m2:
Husk at korrigere for spiringsprocent: 1,5 unit x 100 / spiringsprocent
Tabel 2 Vejledende plantetal ved etablering af vintersæd i forhold til sådato, du kan også bruge SAGRO appen. Se billede 2.
Figur 1 Formel til beregning af udsædsmængde
Tabel 3 Såtabel beregnet ved 85 % markspiring. Tusindkornsvægten (TKV) kan normalt ses på sækken.
Billede 2 Logoet for SAGROs app. Du finder den ved at søge på SAGRO, der hvor du normalt henter dine apps. Med appen får du udsædsmængde beregnet i forhold til sådato, TKV, spiringsprocent og såbedets tilstand.
Hold øje med snegle, og bekæmp med sneglepiller efter behov. Angreb af snegle ses typisk langs læhegn og på tungere jorde. Der kan både forekomme gnav af agersnegle og dræbersnegle. Agersneglene er små, og kan være svære at se. Læg eventuelt en plade ud på jorden med lidt havregryn under, så du kan hold øje med snegle-aktiviteten.
Generelt anbefaler vi ikke at anvende startgødning ved etablering af vintersæd. Hvis du har arealer, hvor der er stor risiko for manganmangel, og du har gode erfaringer med at forebygge manganmangel med placering af svovlsur ammoniak ved såning, er der dog ingen grund til at ændre denne praksis. Vinterbyg er mest følsom for mangan-mangel i efteråret.
Husk at der højest må bruges 15 kg N/ha i efteråret og at det skal registres at det er sået.
Har du mistanke om, at dit græsukrudt er blevet resistent, er det vigtigt at prioritere brugen af et jordmiddel som f.eks. DFF eller Mateno Duo, der indeholder DFF. Boxer har også effekt mod resistent græsukrudt, men i nogle år kan det være svært at komme ud rettidigt med Boxer pga. risiko for fordampning i varmt vejr. Derfor prioriteres DFF eller Mateno Duo som første tiltag mod det resistente græsukrudt. Jordmidlernes virkning mod resistent ukrudt øges ved tidlig behandling, før kornet er fremme. Vær opmærksom på, at Mateno Duo først anbefales fra stadie 10 i rug, når den har skiftet farve fra råd til grøn, pga. risiko for afgrødeskade.
Skal der etableres pløjefrit, hvor der er store tuer af ”gammelt græs” eller meget italiensk og alm rajgræs, kan det give problemer, da det ofte kan være vanskeligt at nå at nedvisne tilstrækkeligt inden der skal sås, kan det i stedet være nødvendigt at harve græsbefængte områder nogle gange. Er du særligt hårdt ramt, så overvej om der kan være et stykke, hvor en pløjning ville være givet godt ud – så du både får ram på græsset og sparer omkostningerne til 2-3 harvninger. Ved pløjning bør du nedvisne problemukrudt i foragre og hvor sammenpløjningerne vil være, så græsset bekæmpes.
Hvis græsukrudt nedvisnes, så husk at dagslængden har betydning for hvor hurtigt nedvisningen virker. Derfor bør der gå 10 dage fra nedvisning til jordbearbejdning på nuværende tidspunkt, mens det stiger til 14 dage i løbet af efteråret.
Doseringen af glyphosat før såningen afhænger af hvilke ukrudtsarter, der er i marken. I tabel 4 kan du se hvilken dosis, der egner sig til de forskellige ukrudtsarter.
Tabel 4 Vejledende doser til nedvisning før såning i pløjefrie systemer. Husk altid ammoniumsulfat eller pH regulerende additiv. Kilde SEGES.
Det er nu muligt at anvende ammoniakbehandling af halm i 18 af landets kommuner. Se tabel 5.
Undtagelsen fra forbuddet mod ammoniakbehandling af halm er baseret på DMI’s opgørelse af nedbørsdøgn i de enkelte kommuner. Undtagelsen udløses, hvis der i en kommune i en 3 ugers periode fra uge 31 til 37 har været mere end 14 nedbørsdøgn, hvor døgnnedbøren har været større end eller lig med 0,1 mm nedbør.
Tabel 5 18 kommuner med undtagelsesvis tilladelse til ammoniakbehandling.
Spild er tab af penge - en tommelfinger regel til at vurdere spild i marken er, at lægge en hånd på jorden og tælle hvor mange kerne der ligger. For hver 5 kerner en voksen herrehånd kan dække, er der et tab på ca. 1 hkg/ha.
Tæller man f.eks. til 35 kerner, er der tabt omkring 7 hkg/ha, osv.
Et spild på 5 og 10 hkg/ha er vist på nedenstående udsnit af billeder 3 og 4 som bruges til opgørelse af spild.
Billede 3 Spild ca. 5 hkg. Kilde SEGES
Billede 4 Spild ca. 10 hkg. Kilde SEGES
Udtagning af jordprøver er især vigtigt for at kunne holde et reaktionstal inden for det ønskede interval på den enkelte mark. Derudover får du også opdateret niveauerne for næringsstofferne P, K og Mg. Dette er meget vigtigt for økonomien i planteavlen. Der bør udtages jordprøver for hver ca. 5 år og ved behov få kalket den nødvendige mængde.
Derudover er der følgende forhold, hvor du bør være opærksom på udtagning af jordprøver:
Husk at brak generelt, arealer hvor der modtages støtte til miljø- og klimavenligt græs samt småbiotoper skal ligge uden jordbearbejdning hele 2024.
Nedenstående er en oversigt over de forskellige typer græs, brak og ”pleje af græs og naturarealer” samt de frister, der gælder for dem. Et overblik over fristerne er givet i tabel 6. Er du i tvivl om, hvilke kategorier dine arealer tilhører, vil du kunne se det i dit fællesskema, eller du kan kontakte din planterådgiver.
Græsmarker, både permanente og i omdrift, skal slås mindst én gang i perioden 1. juni-25. oktober, slåningen kan erstattes af afgræsning.
Du skal mindst én gang i kalenderåret slå dine brakmarker. Du må i den forbindelse ikke fjerne plantematerialet fra marken. Du må gerne snitte/skårlægge plantematerialet eller opstakke plantematerialet i et hjørne af brakmarken.
Brakmarker skal slås i april eller efter 1. august, dog senest 25. oktober. Har det ikke været muligt at slå om foråret skal det gøres efter 1. august, hvilket er det mest sikre i forhold til en evt. kontrol.
Landbrugsstyrelsen kontrollerer landbrugsaktiviteten med satellitfotos i starten af oktober, så selvom det er muligt at slå markerne og opfylde kravene frem til 25. oktober, anbefaler vi at gøre det tidligere, gerne i løbet af september. Derved undgås det at Landbrugsstyrelsen bedømmer marken til ikke at være slået baseret på deres satellitfotos. Skulle det ske at Landbrugsstyrelsen medio oktober ikke kan se at aktiviteten er opfyldt, vil det blive markeret med rød farve på deres selvbetjenings markkort. Derefter kan det med fotos dokumenteres at marken er afslået og dermed opfylder aktivitetskravet.
Husk på, at brak og blomsterbrak, der opfylder dit 4 % krav eller er tilmeldt bioordningen bæredygtighed og biodiversitet, skal blive liggende hele året.
Disse arealer giver et ekstra tilskud og kan kun søges på specielle arealer. Arealerne deles op i forpligtigelse til afgræsning eller slæt. Slåningsfristerne kan variere, hvis det er ældre tilsagn. Tjek derfor dit eget tilsagn, men nedenstående datoer er gældende for tilsagn 66 og 67, som er givet fra 2015 og frem.
Afgræsningen deles op i enten af skulle være synligt afgræsset d. 15. september eller marken skal have et fast græsningstryk i hele perioden 1. juni-31. august.
Slåningen skal foretages mellem 20. juni og 15. september.
Der er forbud mod slåning i perioden 1. maj til 20. juni.
Tabel 6 Oversigt over frister ved brak, græsmarker og arealer med pleje/græs ordning. Grøn indikerer, at det er perioden hvor det skal gøres, mens rød indikerer forbud. Datoerne er hhv. start- og slutdato.
Aktivitetskravet på blomsterbrak marker opfyldes ved etableringen af blomsterbrakken i foråret, senest d. 30. april. Denne etablering tæller som aktivitetskrav i to år. Det betyder, at en mark, der er etableret i 2023 og hvor frø- og nektarproducerende blomster dækker mindst 50 %, opfylder kravet.
Ved behov må du gerne afpudse din blomsterbrakmark i både etableringsåret og det efterfølgende ansøgningsår, men du må ikke fjerne det afslåede plantemateriale.
Husk på, at brak og blomsterbrak der opfylder dit 4 % krav eller er tilmeldt bioordningen bæredygtighed og biodiversitet skal blive liggende hele året.
Nu hvor det bliver efterår, er der god mulighed for at få kigget læhegnene efter. Grundejere i såvel by som på land har pligt til at holde beplantning klippet, så den ikke vokser ud over fortov, sti og vej.
Langs en ejendom, som grænser op til vej, har grundejeren pligt til at studse udhængende grene og holde beplantning opstammet. Det skal ske sådan, at der holdes en frihøjde over vejen på mindst 4,5 meter, dette gælder også den nærmeste meter uden for kørebanen. Over fortove og rabatter skal frihøjden være 2,75 meter. Hæk eller beplantning skal være klippet ind i flugt med vejskel.
Læhegn mellem marker bør også klippes og de afklippede grene fjernes. Derved undgår man at markredskaberne rammer træer og grene, når der arbejdes i marken.