Udgivet d. 15-08-2024
Trods det ustadige vejr, er høstarbejdet i fuld gang og mange marker er ryddet og klar til efterafgrøder eller næste afgrøde der skal etableres.
Billede 1 Korndynger og halmbjergning. Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
Der er rigtig mange snegle i år og de kan finde på næsten alle lokaliteter. Se billede 2. Har du tidligere haft angreb af snegle, må det forventes at være mere udtalt i år. Snegle skader både efterafgrøder, nyetableret vinterraps og vintersæd.
Billede 2 Agersnegl på olieræddike ca. 10 dage efter etablering. Foto: Jens Peter Petersen, SAGRO.
For at se om der er snegle, kan det være en hjælp at lægge en sæk eller tallerken ud i marken, gerne med lidt groft mel under. Dagen efter vil du kunne se om der er snegle. Du kan også lede efter dem under planterester og ved planterødderne. Se også efter æg og slimspor.
For at minimere antallet af snegle, kan stubbehandling være en fordel, gerne 2 med 10 dages mellemrum efterfulgt af en pløjning forud for såning af afgrøden. Sort og tør jord hæmmer sneglene. Har du problemer med rajgræs og andet græsukrudt eller hvis det er efter raps, så er der risiko for af frøene går i spirehvile, så derfor bør der ikke stubharves men evt. forsøges med en strigling.
Nedvisning af stub med meget grønt, vil kunne hæmme sneglene, især efter raps, hvis der skal etableres vintersæd omk. 20. september. Der vil derved være tid til ”udsultning ” af sneglene.
En sådybde i 4 cm foretrækkes frem for 2 cm. dog ikke for hybridrug som skal sås i 1-2 cm. dybde. Tidlig såning giver hurtigere fremspiring og er en fordel, dog er der øget problemer med græsukrudt ved tidlig såning.
Efter såning bør jorden pakkes godt for at undgå hulrum, hvor sneglene kan bevæge sig i jorden.
Det er vigtigt at sætte ind med bekæmpelse af snegle meget tidligt, gerne lige efter såning. Undgå at blande med udsæden da det giver risiko for dårligere effekt.
De godkendte midler der kan købes, indeholder alle jernfosfat, men der er forskellige godkendelser på dem. Det er især anvendelse før såning. Se tabel 1.
Tabel 1 Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalet dosis. Kilde SEGES.
Når sneglekornet er spredt, er det vigtig at følge aktiviteten og se om der er behov for at supplere op. I lune efterår kan sneglene være aktive langt hen i november måned. Flere dages kraftig nattefrost afslutter aktiviteten.
Ved meget kraftige angreb i stubben, kan det være en bedre løsning at så vårsæd, fremfor at bekæmpe flere gange og alligevel risikere omsåning.
Granulatudstyr skal synes fra 2025 på lige fod med marksprøjter. Fristen er 1. juli 2025 og er en simpel funktionstest. Det er et EU-krav, der nu indføres i Danmark.
Vi har haft det mest våde år i mere end 150 år. Det har i den grad synliggjort hvor dræn og grøfter trænger til et eftersyn. Ideelt set skal vedligeholdelse af dræn og grøfter foregå på tør jord. Derfor er det et godt tidspunkt lige efter høst, hvor jorden normalt er tør, og inden der evt. sås vintersæd. Her i år, må en tør periode afventes, så arbejdet kan udføres uden at lave yderligere strukturskader.
Udtagning af jordprøver er især vigtigt for at kunne holde et reaktionstal inden for det ønskede interval på den enkelte mark. Derudover får du også opdateret niveauerne for næringsstofferne P, K og Mg. Dette er meget vigtigt for økonomien i planteavlen. Der bør udtages jordprøver for hver 5-7 år og ved behov få kalket den nødvendige mængde.
Derudover er der følgende forhold, hvor du bør være opmærksom på udtagning af jordprøver:
GLM-7 kravet om samme afgrøde højest 3 år i træk, gælder fortsat i modsætning til Brak-ordningen, som ophører med udgangen af 2024. Brak som vi kender den i dag, vil formentlig fortsætte i 2025 i en eller anden form, men på nationalt plan.
2022 var reference år, så det tredje år var her i 2024 og hvis der har været samme afgrøde i de 3 år, skal der skiftes afgrøde til kommende sæson. i 2025 og frem. Hvilke marker det kunne dreje sig om, fremgår af sædskifteoversigten i Markbogen.
Ved køb eller forpagtning af jord, er det vigtigt at være opmærksom på markernes sædskifte for at undgå ubehagelige overraskelser.
Den 20. august skal efterafgrøderne være etableret. Kan du følge det, der er planlagt i markplanen og indberettet i GKEA-skemaet sammen med Fællesskemaet, skulle det gerne være på plads.
Etablering af efterafgrøder kan ske forsinket indtil d. 7. september, dog med et stigende træk i N-kvoten til følge.
Laver du ændringer eller senere etablering, skal det indberettes i GKEA-skemaet senest d. 10. september. Manglende efterafgrøder giver et træk i N-kvoten og tilskud til målrettede efterafgrøder bortfalder.
I planperioden 2024/25 er det, ligesom tidligere, muligt at anvende fleksible frister for udsåning af efterafgrøderne. Etableringsdatoen kan udskydes til perioden fra 21. august til og med 7. september under forudsætning af, at kvælstofkvoten for 2025 reduceres. Som tidligere kan kvotereduktionen beregnes på baggrund af så-intervaller. Som i foregående år er der 3 så-intervaller. Sår du dine efterafgrøder efter 20. august skal dit GKEA-skema rettes. Kontakt din planterådgiver så det kan blive rettet.
Hvis efterafgrøderne sås med præcisionsudstyr og der kan genereres logfiler for såningen, kan kvotereduktionen opgøres på dagsbasis i stedet for så-intervallerne i tabel 1. spørg din planterådgiver hvis dette er relevant for dig.
For pligtige- og husdyrefterafgrøder kan man som noget nyt vælge at bruge af de opsparede efterafgrøder, hvis du har nogle af dem, ved for sen etablering og derved undgå træk i N-kvoten.
I tabel 2 kan du se de 3 mulige så-intervaller, og om du vil anvende en reduktion af kvælstofkvoten eller en reduktion af opsparede efterafgrøder ved etablering af efterafgrøderne i et af disse intervaller.
Tabel 2 Oversigt over så-intervaller, reduktion af hhv. N-kvoten og opsparede efterafgrøder ved sen etablering af efterafgrøder udlagt i perioden mellem 21. august og 7. september 2024. Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Det er stadig muligt at indmelde alternativer til efterafgrøderne, her er ingen ændringer i forhold til tidligere. Det vil sige, at hvis det lykkes at så vintersæden tidligt (senest d. 7. september), så kan 1,9 ha vintersæd erstatte 1 ha efterafgrøder. Ligeledes kan det også stadig nås at indmelde mellemafgrøder (dvs. mellemafgrøder sået senest d. 20. juli og som fjernes tidligst d. 20. september). Disse tæller dog kun halvt. Fælles for alle gælder, at det skal indmeldes senest d. 10. september.
Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder:
Du kan vælge at erstatte dine obligatoriske målrettede efterafgrøder med de samme alternative kvælstofvirkemidler, som kan anvendes til pligtige efterafgrøder. Du kan dog ikke anvende opsparede efterafgrøder, eller spare op med dine obligatoriske målrettede efterafgrøder.
Effekterne af ovenstående varierer alt efter deres værdi som virkemiddel. Derfor er der en omregningsfaktor for hver enkelt alternativ angivet i tabel 3.
Tabel 3 Alternativer til målrettede efterafgrøder og deres omregningsfaktor (tabel rettet d. 20/8-2024)
Når du indmelder senere etablering af efterafgrøderne, opnås den fordel, at dækningsgraden i en kontrolsituation nedsættes. Hvor meget, den nedsættes, kan ses i tabel 1. Det betyder, at hvis du f.eks. har sået efterafgrøder d. 26. august, og får besøg af kontrollen d. 27. september, så skal efterafgrøden dække mindst 5 %. I en mark der kontrolleres samme dag, med efterafgrøder sået senest d. 20. august, skal dækningsgraden være mindst 30 %. Du bør derfor melde det ind hvis såningen er forsinket.
Vær opmærksom på, at i de tilfælde, hvor der står at kravet er 0 % dækning i tabel 4, skal der være synlige tegn på etableringen af efterafgrøder, fx i form af udsæd eller fremspiring.
Tabel 4 Oversigt over minimum dækningsgrad afhængig af såtidspunkt og hvornår marken kontrolleres. Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Mange har benyttet muligheden for at pletsprøjte med glyfosat før høst. Det er netop kun tilladt at pletsprøjte et mindre areal af marken. Der er ingen præcis definition på hvor stor en andel af marken der er tale om.
Når der er pletsprøjtet, er det vigtigt, at få det noteret korrekt i sprøjtejournalen. Hvis marken er på 10 ha. er det vigtigt at angive det behandlede areal præcist som f.eks. 3 ha. med 2l/ha. 6 l i alt.
I FarmTracking er det vigtigt, at få arealet korrigeret ned til det behandlede areal og med dosis og mængde i alt. Se figur 1.
Figur 1 Skærmdump fra FarmTracking. Pletsprøjtning udført på en mark på 10 ha.
I MarkOnline og på SAGROs skema til at føre sprøjtejournal, er der kolonner til at notere.