TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9

Rapsmarkerne er på nippet til at springe ud, og det lune vejr har lokket glimmerbøsser og andre insekter frem. Vær opmærksom på, at tærsklen for bekæmpelse at glimmerbøsser er høj. Hvis blomsterne er sprunget ud, skal glimmerbøsser ikke bekæmpes. I det sene knopstadie skal der være 10 glimmerbøsser pr. plante i marker med normal vækst, og 5 glimmerbøsser, hvis væksten er svækket, før det er relevant med bekæmpelse. Så snart rapsen blomstrer, bidrager glimmerbøsserne til bestøvning. En unødvendig bekæmpelse af glimmerbøsser tager også livet af snyltehvepse, som er en vigtig medspiller, da den parasitterer andre skadedyr.

Hvis bekæmpelse er aktuelt, benyttes Mavrik. Der er udviklet resistens hos glimmerbøsser mod de øvrige pyrethroider. Der anbefales 0,2 l/ha. Mavrik må anvendes fra begyndende strækning og 2 gange pr. sæson med mindst 7 dages interval. Midlet er uden bimærke og må derfor udbringes over blomstrende planter hele døgnet.

Billede 1 Blomstringen er ved at komme i gang i vinterrapsen. I marker hvor der endnu kun er få blomster vil glimmerbøsserne trække efter blomsten, men når du vurderer om skadetærsklen skal du se på alle planter og ikke kun dem med blomster. Foto: Susanne Frydendal Nielsen, SAGRO.

Vårbyg og havre, der sås nu, skal justeres i plantetal, jo senere der sås, des højere plantetal. Er du i tvivl om hvilket plantetal, der skal benyttes, så brug vores app. Den kan hentes gratis og hedder ”SAGRO”.

Men senere såning medfører også udbyttetab. I figur 1 ses, at udbyttet falder med 60 kg kerne pr. dag såningen udsættes fra 10. april. Fra 1. maj er tabet 130 kg kerne pr. dag såningen udsættes i vårbyg. Ligeledes falder udbyttet også i havre. Dette taler for at så, når jorden er tjenlig, og du kan etablere et godt såbed. Et oplagt næste spørgsmål er, om man bør afvente gyllenedfældning inden der sås?

Svaret afhænger af hvor lang udsigt der er til gyllenedfældningen udføres. For selvom udbyttet falder med senere såning, så tabes der også meget næring fra gyllen, hvis den slangeudlægges i stedet for at blive nedfældet. Figur 3 viser, at udbyttet falder hhv. ca. 3-6,5 hkg i kvæggylle, når nedfældningen erstattes med udlægning. Ved afgasset biomasse er faldet 7,6-11,7 hkg, når nedfældningen erstattes med udlægning. Tabet hænger sammen med den øgede fordampning, når gyllen ligger på jordoverfladen, her spiller plantedække samt vind og vejr ind. Det er også afgørende, hvor hurtigt gyllen trænger ned i jorden. Derfor er fordampningen fra tørstofrig gylle højere end gylle der er mere flydende (fx den afgassede biomasse i forhold til kvæggyllen).

Konklusionen kommer derfor til at afhænge af, om du forventer at kunne få nedfældet gyllen inden for de næste 3-5 dage, og du derefter kan så inden en ny regnperioder udskyder såningen yderligere. Det vil tale for at nedfælde gylle først.
Er der længere til du kan få kørt gyllen ud, bør du så, hvis såbedet er godt, og derefter udskyde gylleudlægningen, optimalt til en periode inden alt for længe, hvor gyllen relativt hurtigt optages i jorden, fx hjulpet af lidt regn, og med minimal vind og solskin som øger fordampningen.

Figur 1 Gennemsnit af 10 forsøg i årene 2016-2018, på y-aksen er udbytte i vårbyg i forhold til sådato. Kilde: SEGES.

Figur 2 Udbytte i havre i forhold til sådato. Kilde: SEGES.

Figur 3 Udbytte i vårbyg hvor to slags gylle er tildelt enten som nedfældning eller udlagt med slanger eller slæbesko i afgrøden. Kilde: SEGES.

Vurder behovet for vækstregulering. Dette afhænger at sådato, sort og gødningstildeling og -timing. Sås der tidligt, har du en ”blød” sort (fx Kvium og Chevignon i hvede) og er der gødet både meget og tidligt øges risikoen. Abonnerer du på FarmTracking kan du på Cropmanager.dk se behovet for vækstregulering i dine marker under ”prognoser”.

Vintersæd

I TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 6 skrev vi om vækstregulering, og du kan der i læse om midler, doser og stadier. Men netop nu har vi en periode hvor der er god varme og afgrøden forventes ikke at mangle vand, hvilket taler for god effekt af vækstregulering, hvis du vurderer at, afgrøden har behov.

Mangler du stadig at udbringe Cossack OD eller andre græsmidler, skal du være opmærksom på at græsmidlerne også stresser afgrøden og dermed skal en vækstregulering med trinexapacmidlerne afvente at afgrøden er ovre stressen. Derimod kan CCC midlerne godt blandes med græsukrudtmiddel uden at skade afgrøden. Vær opmærksom på at CCC kræver varmt vejr og god vækst i afgrøden. For begge midler skal behandlingen ske inden vækststadie 32 (2 knæ mærkbart på hovedskud).

Frøgræs

Resultaterne fra de senere års landsforsøg viser, at der er god økonomi i at vækstregulere almindeligt rajgræs. Gødes der til økonomisk optimum skal der vækstreguleres i stadie 30-49. Det gøres som en splitbehandling med første behandling omkring stadie 31 (når 1. knæ er mærkbart). En splitstrategi sikrer at man kan styre væksten gennem hele strækningsforløbet og dermed sikre optimal udnyttelse af sollyset og fremme bestøvningen. Bemærk, at man aldrig må overskride midlernes maksimale dosering uanset strategi. I alm. rajgræs må Medax Top og Medax Max anvendes frem til stadie 49.

Sprøjtevinduer

Uanset hvilken afgrøde der vækstreguleres, vil vi anbefale et sprøjtevindue, så du kan se effekten samt finde ud af om der var behov for vækstregulering. Undlad vækstreguleringen i et træk, da der kræves et ret stort sprøjtevindue for at se effekten.

 

Enkelte steder ser vi stankelbens larver i markerne. Stankelbenene lægger æg i græs i august til primo september, så skaden grundlægges, hvis der har været græs på dette tidspunkt.

Larverne trives ikke i fast jord så angrebene kan mindskes ved tromling. Larvernes aktivitet ophører omkring 1. juni, hvor evt. omsåning kan udføres dog kan majs sås tidligere. Stankelben forpupper sig normalt omkring Sankt Hans, og aktiviteten aftager omkring Grundlovsdag.

Larverne angriber alle afgrøder, men majs er mest robust. Ært/hestebønner er næstmest robuste. Stankelben kan bedre lide vårbyg end havre, men hvis der kun er havre, vil denne også blive angrebet, men i mindre omfang end vårbyg.

Indsendelsesfristen for fællesskema er udsat til 28. april. Efterfølgende kan man frem til 23. maj

• sende ændringer til fællesskemaet.
• sende fællesskemaet forsinket, men det medfører procentvis nedsættelse i støtten pr. dag den indsendes forsinket, og ikke har været indsendt første gang inden 28. april.
• søge om slagtepræmie i fællesskemaet.
• søge om ko-præmie i fællesskemaet.

Tid: AFLYST

Kom og oplev en spændende demonstration af no till og pløjefri etablering af vårbyg på sandjord. Der bliver mulighed for at se og opleve flere spændende såmaskiner tage udfordringen op – LIVE!

Før, under og efter er der mulighed for at møde folkene bag maskinerne, og få en snak om erfaringer og fremtiden.

Se program m.m. på sagro.dk