Header billede

TILVÆKST Grovfoder nr. 4, 14. februar 2025

Udgivet d. 14-02-2025

Mark


Nedvisning og mekanisk destruktion af græsmarker og efterafgrøder

Af planterådgiver Thomas Harbo

Foråret nærmer sig, og det bliver snart aktuelt at nedvisne græsmarker og efterafgrøder. Mekanisk behandling kan også komme på tale i nogle tilfælde. Vær opmærksom på anbefalinger vedr. sprøjtebetingelser og regler.

Nedvisning eller mekanisk destruktion?

I den seneste uge har vi fået en del opkald gående på nedvisning af græsmarker og efterafgrøder. I øjeblikket er temperaturen så lav, at det ikke kan anbefales at nedvisne med glyphosat, men efterhånden som solen kommer højere på himlen og dagslængden øges, bliver det snart aktuelt at overveje, hvornår betingelserne er til stede for en effektiv behandling. Det ideelle tidspunkt er her i foråret ofte en afvejning mellem sprøjteforhold og nødvendig virkningstid.

Billede 1 Efterafgrøde i majsstub. Det er ikke optimalt at nedvisne endnu (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)

Mange efterafgrøder – især i majsstubben – står meget kraftige efter en sæson, som var mere ideel for græsserne end for majsen. Efter gentagne gange at have det dårligt med ringe etablerede efterafgrøder, valgte flere også at iblande nogle få kg frø af italiensk rajgræs i de normale græsfrø til efterafgrøde af sildig rajgræs af fodertypen; det har selvfølgelig resulteret i nogle ret kraftige efterafgrøder. Derfor overvejes det også, om det kan være nødvendigt med en mekanisk behandling af græsset, eller om en nedvisning er tilstrækkelig eller overhovedet nødvendig. Måske kan du nøjes med at behandle foragre og sammenpløjninger.

Græsmarker og kraftige efterafgrøder kan være besværlige at komme af med. Har du nedvisnet dine græsmarker i efteråret, bør de være klar til enhver jordbehandling, men er der stadig vækst i græsset, bør du ikke sætte en tandnedfælder i som det første. I stedet kan marken nedvisnes, men hvis behovet ikke er der, eller hvis tiden ikke tillader det, vil et discredskab være bedst til at undgå, at græsset trækkes op i store sammenhængende græstørv. Vurderer du, at der er så meget græs, at det kræver flere overkørsler, kan det i stedet være en mulighed at afpudse græsset. Det er dog en metode med en lav kapacitet med mindre, der er så få sten på dine arealer, og de er så jævne, at det går an at bruge en skårlægger.

Er der meget græs vil det også være muligt at høste græs til kvier eller evt. biogas. Der kan desværre ikke opnås en selvstændig kvælstofkvote til efterafgrødegræsset.

Sprøjtebetingelser

Desværre ser vi hvert år i en række tilfælde, at effekten af glyphosatsprøjtninger ikke lever op til forventningerne – ofte nok fordi temperaturen på behandlingstidspunktet eller i timerne efter har været for lave. Det ser ud til, at flere firmaer også er opmærksomme på dette, idet de har udvidet anbefalingen på etiketten om optimale virkningsforhold med en angivelse af ”Nattefrostrisiko” og ”Timers dagslys”. En opdateret anbefaling vedr. optimale virkningsforhold kan se ud som flg.

Vi har i mange tilfælde også set overraskende dårlig effekt ved anvendelse af lave doser af glyphosatprodukter bredt set. Årsagen kan formentlig være, at produkternes tilsatte additiver også bliver for lav ved den lille mængde produkt. Derfor anbefaler vi generelt, at du også tilsætter 2 L/ha ammoniumsulfatopløsning og 0,15 L/ha spredeklæbemiddel ved glyphosatsprøjtningerne. Husk, at ammoniumsultafopløsningen skal hældes i sprøjten INDEN glyphosatproduktet.

En passende dosis af glyphosat her i foråret, hvor der ikke kan påregnes nogen sikker effekt på kvik og andet rodukrudt er 600-800 g/ha aktivstof. De aktuelle vejrmæssige betingelser på sprøjtetidspunktet og de følgende dage er nok mere afgørende for den effekt, der opnås, end dosis.

Regler for destruktion af græsmarker og efterafgrøder

Som vi har beskrevet flere gange i Tilvækst Grovfoder, er de bedrifter, som i 2024 gjorde brug af reglerne for kvægundtagelsen underlagt dette regelsæt frem til 1. marts. Det betyder, at INGEN efterafgrøder må nedvisnes eller destrueres ved jordbehandling før tidligst 1. marts. Ligeledes må etablerede græsmarker, som skal lægges om her i foråret, heller ikke harves, pløjes eller på anden måde destrueres ved jordbehandling før 1. marts, mens det er tilladt at nedvisne dem.

Hvis du forventer, at myndighederne ikke har fokus på, hvorvidt ovennævnte regler overholdes her i afviklingsperioden for kvægundtagelsen, tager du fejl. Vi har i den seneste uges tid været i kontakt med flere bedrifter, som netop har haft en pågående kontrol. Faktisk synes kontrollen at være begyndt tidligt i år, og vi må forvente at indsatsen fra myndighedernes side fortsætter de kommende to uger frem til 1. marts.

For ejendomme, som har fulgt de generelle harmoniregler i 2024, gælder, at kun efterafgrøder i majs hverken må nedvisnes eller destrueres ved jordbehandling førend 1. marts. Græsmarker og andre efterafgrøder er det tilladt at destruere ved jordbehandling eller nedvisning.

Reglerne for udbringning af husdyrgødning frem til 1. marts har vi omtalt i TILVÆKST Grovfoder nr. 3.

Til toppen

Regler og tilskud


Rengøring af veje efter forårsarbejdet

Af planterådgiver Thomas Harbo

Her inden forårsarbejdet rigtigt går i gang, er det på sin plads at genopfriske de vigtigste regler, som gælder, når kørebanen på offentlige veje tilsvines med mudder i forbindelse med markarbejdet. Undgå farlige situationer og uheld ved korrekt skiltning, mens arbejdet står på og rengøring af kørebanen – evt. mens arbejdet pågår, og under alle omstændigheder, når arbejdet er afsluttet.

Skiltning og rengøring

Gyllesæsonen er så småt gået i gang. Indtil videre ser det ud til, at der har været forholdsvist tørt føre i de marker, hvor gyllen er udbragt, og det har ikke resulteret i nævneværdig tilsvining af tilkørselsveje. Sådan bliver det erfaringsmæssigt ikke ved, og du bør være opmærksom på, hvordan færdselsloven regulerer, hvorledes du skal forholde dig under og efter afslutning af markarbejde, hvor der er slæbt mudder og jord ud på vejene.

Billede 2 Kørebane tilsvinet med mudder efter gyllenedfældning
(Foto: Thomas Harbo, SAGRO)

Dette er – afhængig af omfanget – til gene eller direkte til fare for den øvrige trafik. Forholdet om tilsvining af veje er reguleret i færdselslovens § 87, hvor der står følgende:

"Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.

Stk.2 Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.

Stk.3 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej."

Når føret er sådan, at du slæber jord og mudder ud på kørebanen, bør du iagttage flg. forholdsregler:

  • Mens arbejdet står på, skal der skiltes med advarselstavle A 31, glat kørebane.

Figur 1 Advarselstavle A31, glat kørebane

  • Når arbejdet er overstået, skal vejbanen rengøres, så der ikke bagefter er øget risiko for den øvrige trafik.

Du kan altid rette henvendelse til kommunen for vejledning, hvor det er vejformanden, der udstikker retningslinjerne for, hvordan vejen skal rengøres.

Advarselstavler kan købes flere steder såvel i fysiske butikker som på nettet. En søgning på " advarselstavle A31" giver mange hits. Prisen for tavlerne ligger i niveauet 400 – godt 700 kr./stk. - afhængig af størrelse og udførelse.

Erstatningsansvar ved uheld

Det er den, som sviner vejen til, der er forpligtiget til at rengøre kørebanen – dvs. at det påhviler maskinstationen at sørge for det, hvis det er dem, som har stået for gylleudbringningen henholdsvis dig selv, hvis du selv udbringer gyllen.

I en række tilfælde har politiet inden for de seneste år påbudt maskinstation eller landmand også løbende at holde vejbanen rengjort, selvom dagens markarbejdet ikke var afsluttet. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med et uheld forårsaget af en tilsvinet kørebane, vil blive vurderet i det enkelte tilfælde. Det vil herunder blive vurderet i hvor høj grad, maskinstationen/landmanden har levet op til færdselslovens bestemmelse om skiltning og rengøring af kørebanen. Overtrædelser af færdselsloven straffes med bøde. Du kan kontakte dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er forsikret, hvis der sker uheld.

Mange er gode til at rydde op efter sig. I andre tilfælde er det åbenlyst, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på at få gjort rent, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Da der ofte vil kunne henvises til dig som landmand, hvis der sker en ulykke forårsaget af, at der ikke er ryddet godt nok op, er det måske en idé at have en (skriftlig) aftale eller en aftale bekræftet pr. e-mail med maskinstationen om rengøring / oprydning på vejbanen.

Til toppen

Dispensation for akseltryk på gyllevogne og selvkørende gyllenedfældere

Af planterådgiver Vivi Ernstsen

Størstedelen af de jyske kommuner har meddelt, at der gives dispensation til kørsel med forhøjet akseltryk ved gylleudbringning med tre akslede gyllevogne eller selvkørende gyllenedfældere. Dispensationen er enten gældende for 2025 eller permanent. I SAGRO's område har Fanø kommune, som de eneste enten ikke besvaret ansøgningen eller SEGES ikke har ansøgt om dispensation.

For nærmere information om totalvægt og akseltryk klik på nedenstående banner med Trafikstyrelsens dispensation.

For anvendelse af dispensationen skal både Trafikstyrelsens og kommunens dispensation medbringes i printet format under kørslen. Dispensationerne kan ses her.

Til toppen

Kan du have fordel af en type 2 korrektion?

Af planterådgiver Peter Siebert og Thomas Harbo

Kan du dokumentere lavere udskillelse af N og P i husdyrgødningen?

Ved planlægning af produktionsomfanget er det muligt at lave en korrektion i produktionen af næringsstoffer udskilt i husdyrgødningen. For malkekvæg er der to mulige typer af korrektion for afvigende produktion.

  • Type 1 korrektion er ved afvigende mælkeydelse, hvor en lav mælkeydelse også medfører en korrektion, som beregner færre næringsstoffer i gyllen.
  • Type 2 korrektionen er noget mere omfattende og kræver blandt andet, at der er lavet minimum fire foderkontroller på en 12 måneders periode. En type 2 korrektion kan være relevant at bruge på de bedrifter, som har en høj energiudnyttelse samtidig med også at have et forholdsvis lavt indhold af råprotein (N) og/eller fosforindhold i foderet.

Det vil føre for vidt at gennemgå alle kravene til en type 2 korrektion her. Det skal dog være tydeligt, at det er forholdsvist omfattende at lave en type 2 korrektion. Indledningsvist bør du starte med snakke med din planterådgiver og din kvægrådgiver om, hvorvidt det giver mening at lave korrektionsberegningen på din bedrift. Du bør have følgende med i dine overvejelser:

  • Hvis du har en EKM-ydelse, som ligger under normen, bliver du allerede korrigeret med en type 1 korrektion, som er korrektionen for mælkeydelse. Det skal derfor overvejes, om det giver mening at lave den noget tungere dokumentation til en type 2 korrektion.
  • Leverer du husdyrgødningen til biogas, giver det ofte heller ikke så meget mening at lave en type 2 korrektion. Det skyldes, at hvis leverandøraftalen ikke tager højde for indholdet af næringsstoffer i gyllen (tons:tons-aftale), så er det i princippet lige meget om din gylle har et højt eller lavt indhold af næringsstoffer.
  • Undtagelsen her kan være de biogasanlæg, hvor leverandøraftalen er areal: areal-aftaler. Her vil et lavere indhold af næringsstoffer potentielt reducere mængden af biogasgylle, der leveres tilbage, da denne type aftale er bundet op på det begrænsende næringsstof i forhold til harmoniareal.

Med den seneste bekendtgørelse, BEK nr. 898 af 02/07/2024, er kravet til perioden, som dokumentationen for fodringen skal omfatte, ændret. Således skal dokumentationen for type 2-korrektionen nu mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 1. juli 2024 til den 31. august 2025. Det vil sige at dokumentationen for fodringen skal samles op og beregnes i samme periode, som den skal anvendes. Det kan komme til at give problemer ved ændret fodring, fordi ændringen pågår samtidig med, at resultatet skal anvendes som dokumentation for et lavere indhold af N og P i gyllen.

Er du interesseret i at få undersøgt muligheden for en type 2 korrektion så tag kontakt til din plante- eller kvægrådgiver, som vil kunne hjælpe med at afklare, om det kan være interessant for dig.

Til toppen

Har du en gyldig vandingstilladelse?

Af miljørådgiver Per Lousdal

Er din vandingstilladelse udløbet, kan det medføre sanktion i form af konditionalitet. Søg ny vandingstilladelse nu!

Selvom du med det vejr, vi har haft i 2024, ikke tænker på markvanding, er det stadigt vigtigt, at din vandingstilladelse er gyldig. En gyldig vandindvindingstilladelse indgår i konditionalitetskontrol, og det kan medføre træk i støtten, hvis vandingstilladelsen er udløbet.

Hvis der er søgt om højere kvælstofkvote på baggrund af markvanding, og gødningsregnskabet bliver trukket ud til kontrol, er der krav om, at der indsendes dokumentation for gyldig vandingstilladelse. Hvis vandingstilladelsen ikke er gyldig, vil kvælstofkvoten blive nedskrevet, og det kan medføre en overgødskningssag.

Landbrugsstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) har meldt ud, at det ikke længere er tilstrækkeligt, at der søgt om ny vandingstilladelse. Så hvis din vandingstilladelse er udløbet eller snart udløber, er det derfor nu, du skal søge om fornyelse af din vandingstilladelse.

Har du brug for hjælp i forbindelse med ansøgning om eller fornyelse af vandingstilladelsen er miljørådgiver Per Lousdal klar med assistance. Per kan kontaktes på tlf. 9629 6641 eller pll@sagro.dk

Til toppen

Husk afstandskrav til offentlige arealer, veje, beboelse mv. i forbindelse med sprøjtning

Af planterådgiver Cecilie Rasmussen

I forbindelse med revurdering og fornyet godkendelse af sprøjtemidler, er der krav om afstande til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for mange sprøjtemidler.

Indførslen af afstandskrav til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer skal være med til at øge beskyttelsen af beboere og forbipasserende langs landbrugsarealer i forhold til eksponering af pesticider, som følge af afdrift mv.

Alle glyphosat-produkter har nu et afstandskrav på 2 meter til offentlige veje, beboelse mv., mens f.eks. svampemidlet Propulse SE 250 har et afstandskrav på 5 meter til offentlige veje, beboelse mv. Du skal derfor altid nærlæse etiketten inden påfyldning af midler, og tjekke op på afstandskrav til veje, beboelse mv. På etiketten kan der også være angivet et krav om hvilken afdriftsreduktion, der som minimum skal bruges ved udbringning. Afstandskrav til §3 og vandmiljø ses også på etiketten.

Det er altid landmanden og sprøjteførerens ansvar at overholde den foreskrevne afstand. I sprøjtejournalen skal du angive det behandlede areal og nedskrive arealet, hvis der er brugt sprøjtemidler, der har et afstandskrav til offentlige veje, beboelse mv. Det er ikke nok at anføre i sprøjtejournalen, at midlet ikke er anvendt i maksimal tilladt dosis på hele arealet.

Når der på etiketten står et afstandskrav til beboelse, offentlige arealer og institutioner, så er det fra matrikelgrænsen på marken, der skal måles afstand fra. Er du i tvivl om, hvor din matrikelgrænse går, kan du finde oplysninger om dette på Arealinformation, OIS eller i IMK Markkort på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø’s hjemmeside Landbrugsstyrelsen.

Afstandskravet til offentlige veje, beboelse mv. gælder der, hvor postbuddet kan komme. Har du til gengæld en markvej, der kun bruges til at køre på for at komme til en mark, kan du sætte et ”Privat vej, al uvedkommende færdsel og parkering forbudt” skilt op. Denne form for skiltning skal være permanent.

Til toppen

Støtteordninger – bioordninger

Af planterådgiver Cecilie Rasmussen

Den almindelige grundbetaling er ca. 1.800 kr./ha. Udover grundbetalingen er det muligt at tilvælge nogle forskellige bioordninger afhængig af, hvordan markplanen ser ud. I denne artikel kan du se støttemulighederne i bioordningerne samt de forventede støttesatser.

Tre bioordninger for konventionelle landbrug

Der er fire bioordninger, hvoraf den ene er økologistøtten, som vi kender fra tidligere; denne ordning bliver ikke omtalt yderligere her. Der er tre bioordninger, der er relevant for konventionelle landmænd, som vil blive beskrevet nedenfor.

Ud af de tre ordninger er der en af ordningerne, som tager et arael ud af harmoniarealet, og derfor kan det presse mange til ikke at vælge denne ordning, selvom den ved første øjekast ser økonomisk interessant ud. Flere er pressede på harmonikravene til deres produktion af gylle, og i disse tilfælde er det vigtigt ikke at reducere harmoniarealet yderligere.

Miljø- og klimavenligt græs, støttesats 1.500 kr./ha

Der gives tilskud til græsmarker, der er ældre end to år.

Kriterier for at søge tilskud:

  • Din mark skal have været godkendt til grundbetaling de seneste to år forud for ansøgningsåret.
  • Din mark skal have været indberettet med en tilskudsberettiget græsafgrødekode de seneste to år.
  • Din mark må ikke have været jordbearbejdet de seneste to år.
  • Din mark skal ligge inden for korttemaet "Miljø- og klimavenligt græs".
  • Der må ikke være et pløjeforbud på din mark.
  • Plantedækket skal opretholdes på marken hele kalenderåret. Der må således ikke jordbehandles eller nedvisnes.
    Selektiv bekæmpelse af f.eks. skræpper er tilladt.

Markerne indgår i harmoniarealet.

Varieret planteproduktion, støttesats 615 kr./ha

For at få tilskud til varieret planteproduktion, skal du samme år have søgt om grundbetaling til din mark, og marken skal være berettiget til grundbetaling.

Du skal dyrke mindst fem procent af omdriftsarealet med én eller flere tilskudsberettigede afgrøder. De tilskudsberettigede afgrøder er primært omdriftsafgrøder, der kan anvendes til humant konsum, og proteinafgrøder til animalsk foder. Landbrugsstyrelsen har udarbejdet en liste med godkendte afgrøder, hvor f.eks. hestebønner, ærter, lupin, kartofler og foderroer er nogle af de godkendte afgrøder. Der kan ikke søges tilskud til græs, majs, raps og korn – hverken i renbestand eller i blandinger. Markerne indgår i harmoniarealet.

Afhængig af antallet af hektar i den samlede markplan skal der være hhv. to, tre, eller fire forskellige afgrøder, og den tilskudsberettigede afgrøde skal udgøre mindst fem procent af omdriftsarealet.

  • Du skal dyrke mindst to afgrødekategorier på dine omdriftsarealer, hvis din bedrift har et omdriftsareal mindre end 20 ha.
  • Du skal dyrke mindst tre afgrødekategorier på arealerne, hvis din bedrift har et omdriftsareal på 20 til 60 ha. Den største afgrødekategori må maksimalt udgøre 70 % af omdriftsarealet.
  • Du skal dyrke mindst fire afgrødekategorier på arealerne, hvis din bedrift har et omdriftsareal op over 60 ha. Den største afgrødekategori må maksimalt udgøre 70 % af omdriftsarealet. De to største afgrødekategorier må maksimalt udgøre 90 % af omdriftsarealet.

Biodiversitet og bæredygtighed, støttesats 2.740 kr./ha, (bestøverbrak + 1.500 kr./ha)

Under denne ordning kan du modtage tilskud til ikke-produktive elementer og arealer, som går udover de påkrævede fire procent under GLM 10-kravet. Du kan derfor ikke modtage tilskud under denne ordning til de samme elementer og arealer, du bruger til opfyldelse af GLM 10-kravet. I praksis er det en støtte til at udlægge mere brak end kravet på fire procent ikke produktive arealer.

I 2025 gælder det stadig, at det er muligt at udlægge brak i denne ordning som bestøverbrak og dermed opnå et ekstra tilskud på yderligere 1.500 kr./ha.

Der kan maksimalt søges til 50% af bedriftens areal.

Til toppen

Flerårig blomster- og bestøverbrak under bioordningen, biodiversitet og bæredyg-tighed

Af planterådgiver Cecilie Rasmussen

Har du blomster- eller bestøverbrak, der de sidste to år er søgt under bioordningen, biodiversitet og bæredygtighed, så behøver du ikke at lægge dem om, hvis de stadig opfylder kravene til blomster- og bestøverbrak.

Styrelsen har i år meldt ud, at der ikke er krav om at omlægge blomster- og bestøverbrak hvert andet år, hvis der søges under bioordningen, biodiversitet og bæredygtighed, GLM 8.

Du skal som ansøgere dog være sikker på, at blomster- eller bestøverbrakken kan leve på til forpligtelserne årene efter det andet år.

Kriterier for blomsterbrak under bioordningen, biodiversitet og bæredygtighed:

  • Plantedækket skal bestå af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m2.
  • Blomsterblandingen skal udgøre mindst 50% af plantedækket på arealet.
  • Arealet må ikke omlægges i hele kalenderåret.

Kriterier for bestøverbrak under bioordningen, biodiversitet og bæredygtighed:

  • Plantedækket skal bestå af mindst tre forskellige pollen- og nektarproducerende plantearter pr. m2 fra planteartslisten.
  • Bestøverblandingen skal udgøre mindst 50% af plantedækket på arealet.
  • Korn, græs og majs må gerne være i bestøverblandingen, men det tæller ikke med i én af de tre plantearter, da de ikke er nektarproducerende.
  • Hvis det er kløver i blandingen, kan den kun udgøre én af de tre krævede plantearter.

Hvis ikke blomster- eller bestøverbrak-marken kan leve op til disse krav, så anbefales det at lægge brakmarken om på ny, da der både sanktioneres på bioordningen og grundbetalingen, hvis ikke blomster- eller bestøverbrak-marken lever op til forpligtigelserne. Hvis der er tvivl om arealet kan overholde støtteforpligtelserne til blomster- og bestøverbrak, og der ikke ønskes omlægning, kan arealet overgå til slåningsbrak. I det tilfælde, vil der ikke blive udbetalt 1.500 kr./ha ekstra i tillæg for bestøverbrak.

Blomster- og bestøverbrak-marker, der kun er tilmeldt under grundbetaling og GLM 10-kravet, skal som minimum etableres hvert andet år. Eller arealet kan overgå til slåningsbrak i år tre.

Til toppen

Arrangementer


Sprøjteopfølgningskurser

SAGRO afholder hen over foråret og sommer lovpligtige sprøjteopfølgningskurser. Miljøstyrelsen sende ofte en besked i e-boks et år før din MAB-autorisation udløber. Men afvent ikke med at blive tilmeldt et kursus. Vi får masser af kurser igen til efteråret. 

Du kan se vores kursusudbud her - vi har netop oprettet et ekstra kursus i Herning d. 24. marts.

Til toppen

Kursus i FarmTracking og CropManager

Bliv klar til at føre din sprøjtejournal digitalt! Kom med på SAGROs FarmTracking-kursus. Eller bliv klar til selv at lave dine kort til præcisionsjordbrug – tag med på SAGROs CropManager-kursus.

FarmTracking er en brugervenlig app som kan anvendes både på telefon, tablet og iPad. 

Med FarmTracking app’en kan du let udføre registreringer i marken. Eksempelvis har du adgang til dyrkningsplanen og kan føre din sprøjtejournal, registrere udbytter, redigere i udsæds- og gødningsplanen samt se dine marker i markkortdelen.
Via GPS-funktionen kan du altid se, hvilken mark du er på samt registrere hotspots som dræn, brønde, ukrudtspletter og meget andet.

Cropmanager kan bl.a. oprette tildelingskort. Du vil prøve at oprette dit eget tildelingskort. Kortet kan du tage med hjem og bruge til din såmaskine, gødningsspreder eller marksprøjte.

Kom på kursus i det ene eller begge programmer. FarmTracking-kursus er om formiddagen og CropManager-kursus er om eftermiddagen.

For mere info eller tilmelding, klik herunder på den aktuelle:

Til toppen
Download pdf