Udgivet d. 23-02-2024
Fra 1. marts må alle typer græsefterafgrøder nedvisnes eller destrueres ved jordbehandling.
Fra 1. marts må alle marker med græsefterafgrøder nedvisnes – også på kvæg-undtagelsesbrug. Der er ikke nogen dato for, hvornår græsmarker må nedvisnes, men på kvægundtagelsesbrug må jordbehandling af de gamle græsmarker også først ske fra 1. marts.
Udtjente græsmarker, der står til omlægning, og græsefterafgrøder i ikke-pløjede systemer, bør nedvisnes så snart væksten i foråret er begyndt. Eneste undtagelse herfra er marker, hvor der er behov for effekt på kvik, som sjældent får de 3-4 nye blade, som er nødvendige for at opnå en tilstrækkelig effekt, førend noget hen i april måned. Efter en mild februar er væksten dog allerede så småt i gang, og indimellem er forholdene til effekt på kvik allerede gode nok tidligere på foråret. For effekten er datoen uinteressant – tilstrækkelig effekt opnås kun ved 3-4 nye blade. Endnu er der lang tid til, der kan forventes nævneværdig effekt på kvik.
Fordelene ved tidlig nedvisning er flere. Dels slipper rødderne jorden bedre to til tre uger efter nedvisning, dels bliver der ikke så meget ny bladmasse på græsset – begge dele medvirker til, at marken ikke bliver så ujævn efter en tandnedfælder. Endelig er det også en fordel, at efterafgrøden ikke ved begyndende vækst optager det lettilgængelige mineralske kvælstof, som den nye vårafgrøde bør have til rådighed, ligesom mineralisering af næringsstoffer fra efterafgrøden, der indarbejdes i jorden også kommer tidligere i gang. Afhængig af forholdene i den enkelte mark kan du, hvis du pløjer, måske nøjes med at destruere efterafgrøden med gyllenedfælderen og kun nedvisne foragre og sammenpløjninger. Praktiserer du pløjefri dyrkning, er det uomgængeligt, at græsmarker og græsefterafgrøder nedvisnes.
Det er sjældent nødvendigt at nedvisne korsblomstrede efterafgrøder, hvor du pløjer, eftersom genvækst ikke tåler den almindelige ukrudtsbekæmpelse i korn og majs. Skal du derimod have nyt kløvergræsudlæg, bælgplanter eller roer på arealet, vil jeg i alle tilfælde anbefale, at du nedvisner.
Flere forsøg gennemført i de seneste år i majsmarker tyder på, at der med fordel kan anvendes nitrifikationshæmmer, Instinct eller Vizura, ved nedvisning af kløvergræsmarker. Instinct kan også udsprøjtes alene forud for jordbehandling af kløvergræsmarken, eller det kan iblandes glyphosatproduktet ved nedvisning. Instinct skal indarbejdes i jorden inden 10 dage efter udbringning, eller alternativt have 13 mm nedbør indenfor 10 dage efter udsprøjtning. Vizura er meget sur og kan give alvorlige øjenskader og forbrændinger på huden, og bør derfor kun håndteres i et egnet lukket doseringssystem til gylleudbringning. Ved udsprøjtning anvendes den samme dosis som ved nedfældning; 2,0 L/ha Vizura hhv. 1,7 L/ha Instinct. Begge produkter udsprøjtes i mindst 100 L vand pr. ha.
I fem forsøg i årene 2020-2022 er kløvergræsmarkerne nedvisnet primo marts med 1,5 L/ha Roundup Flex, svarende til 720 g glyphosat pr. ha. Resultaterne viser, at der gennemsnitligt opnås et merudbytte i majs på ca. 6 a.e. pr. ha (nettomerudbytte på ca. 3,8 a.e. pr. ha) for nedvisning alene af kløvergræsmarken, sammenlignet med ingen nedvisning. Anvendes der nitrifikationshæmmer ved nedvisningen primo marts, ses ingen effekt af at tilsætte nitrifikationshæmmer. Udsprøjtes nitrifikationshæmmeren derimod som en supplerende behandling medio april inden jordbehandling, opnås et merudbytte i majs på op til 10 a.e. pr. ha (nettomerudbytte på ca. 5,4 a.e. pr. ha). Nitrifikationshæmmer har desuden en rigtig god begrænsende effekt på udledningen af lattergas fra marken.
Der er på nuværende tidspunkt ikke forsøgsmæssigt belæg for at fremhæve det ene produkt frem for det andet. Der etableres forsøg i 2024 med henblik på at afdække evt. forskelle i effekt og virkning mellem Vizura og Instinct.
Der skal ikke så stor dosis til nedvisning af græsefterafgrøderne, mens der ved behandling af korsblomstrede efterafgrøder og kvik må noget mere til.
Tabel 1 Glyphosat-dosis til nedvisning i foråret
Indimellem ser vi svigtende effekt at forårets glyphosatsprøjtninger. Erfaringerne viser, at effekten er meget følsom for nattefrost og rim på afgrøden. I perioder med nattefrost bør du derfor afvente, at rimen er tøet med lunere temperaturer op ad formiddagen, inden du sprøjter.
Udover den almindelige grundbetaling på ca. 1.900 kr./ha er det muligt at tilvælge nogle forskellige bioordninger afhængig af, hvordan markplanen ser ud. I denne artikel bringer vi en opdateret omtale af støttemulighederne i bioordningerne samt de forventede støttesatser i den koblede støtte for slagtepræmie, kopræmie og stivelseskartofler.
Der er fem bioordninger, hvoraf den ene er økologistøtten, som vi kender den fra tidligere; denne ordning skal ikke omtales yderligere her. I det nedenstående vil jeg derfor kort gennemgå de fire bioordninger, som er relevante for konventionelle landmænd.
Ud af de fire ordninger er der to af ordningerne, som tager et areal ud af harmoniarealet, og derfor kan det presse mange til ikke at vælge disse ordninger, selvom de ved første øjekast ser økonomisk interessante ud. Flere er pressede på harmonikravene til deres produktion af gylle, og i disse tilfælde er det vigtigt ikke at reducere harmoniarealet yderligere.
Figur 1 Oversigt over bioordninger og støttesats hertil.
Der gives tilskud til græsmarker, der er ældre end to år.
Kriterier for at søge tilskud:
Markerne indgår i harmoniarealet.
Du skal dyrke mindst fem procent af omdriftsarealet med én eller flere tilskudsberettigede afgrøder. De tilskudsberettigede afgrøder er primært omdriftsafgrøder, der kan anvendes til human konsum, og proteinafgrøder til animalsk foder. Landbrugsstyrelsen har udarbejdet en liste med godkendte afgrøder, hvor f.eks. hestebønner, ærter, lupin, kartofler og foderroer er nogle af de godkendte afgrøder. Der kan ikke søges tilskud til græs, majs, raps og korn – hverken i renbestand eller i blandinger. Markerne indgår i harmoniarealet.
Afhængig af antallet af hektar i den samlede markplan skal der være hhv. to, tre, eller fire forskellige afgrøder, og den tilskudsberettigede afgrøde skal udgøre mindst fem procent af omdriftsarealet.
Tilskud til at udlægge mere end de fire procent ikke-produktive arealer i GLM 8 kravet.
I praksis en støtte til at udlægge mere brak end kravet fra de fire procent ikke produktive arealer.
Nyt fra 2024 er, at det er muligt at udlægge brak i denne ordning som bestøverbrak og dermed opnå et ekstra tilskud på yderligere 1.500 kr./ha, som det også blev beskrevet i TILVÆKST Grovfoder nr. 1.
Markerne indgår IKKE i harmoniarealet.
På omdriftsarealer med græs, som ligger inden for kortlaget "Ekstensivering med slæt", som er lavet på baggrund af kulstofrige områder og randarealer i ådale. Mindst 50 % af marken skal ligge inden for kortlaget, for at marken er tilskudsberettiget. Du kan dog stadig søge ordningen på arealer med permanent græs, hvis arealet i 2023 har været omfattet af tilskud til ekstensivering med slæt.
Som udgangspunkt skal du tage mindst ét slæt på marken inden for perioden 1. juni til og med 15. september. Vær opmærksom, på at plantematerialet skal fjernes fra marken. Der er forbud mod at gødske marken, ligesom arealet IKKE tæller med som harmoniareal.
Det er som noget nyt fra 2024 muligt at afgræsse arealerne, efter der er taget et slæt. Inden afgræsning påbegyndes, skal der indsendes fotodokumentation ved brug af Landbrugsstyrelsens App som dokumentation for, at der er taget et slæt på arealet. Derudover er det stadig tilladt at påbegynde afgræsning uden for perioden, hvor der skal tages mindst et slæt. Dermed kan afgræsning påbegyndes efter den 15. september ligesom sidste år uden forudgående indsendelse af fotodokumentation.
Ligesom det var tilfældet for 2023, er der i den nye CAP-reform 2023-2027 tre muligheder for koblet støtte.
De forventede støttesatser er for kopræmie og stivelseskartofler lidt lavere i 2024, da ordningen udfases over den fireårige periode, hvormed støttebeløbet bliver mindre over årene.
I nedenstående figur finder du en kort oversigt over mulighederne for koblet støtte og niveauet for støtte per enhed.
Tabel 2 Oversigt over muligheder for koblet støtte.
Du kan få slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Dyret skal ved indgang til slagteriet være under 30 måneder og have en slagtet vægt på mindst 130 kg.
Det er et kriterie for at modtage slagtepræmie, at du skal levere mindst fem dyr til slagtning.
Støttesatsen er afhængig af det samlede antal dyr, der opfylder støttebetingelserne. Du skal have mindst 20 køer i CHR den 17. maj, som er for ændringsfristen for fællesskemaet, for at være tilskudsberettiget. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-2026.
Tabel 3 Tilskudspulje for kopræmie i årene 2023-2026 (Kilde: Vejledning om kopræmie)
Støttesatsen er afhængig af det samlede ansøgte areal. Ordningen kan søges af alle aktive landbrugere, der har arealer med stivelseskartofler, der samtidig er støtteberettigede til grundbetaling. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-2027.
Tabel 4 Tilskudspulje for stivelseskartofler i årene 2023-2027 (Kilde: Vejledning om stivelseskartofler)
Stigende udfordring med at få efterafgrøderegler opfyldt og brug af op til 230 kg N/ha i husdyrgødning, medfører at strategien for anvendelse af kvægundtagelsesbrugsreglerne bør genovervejes.
Nogle kvægbrug gør brug af de særlige kvægundtagelsesbrugsregler for at kunne udbringe op til 230 kg N/ha eller 34 kg P/ha. Flere faktorer gør det dog efterhånden svært at udnytte harmoniregler og regelsættet for kvæg-undtagelsesbrug fuldt ud, og det er derfor tid til at genoverveje, hvorvidt det stadig er en god idé at gøre brug af undtagelsen. Argumenterne for at bruge undtagelses-reglerne er, at der kan bruges mere husdyrgødning på egne arealer, men det medfører et ekstra regelsæt, der skal overholdes, hvor blandt andet særligt kravene til ekstra efterafgrøder efterhånden giver store udfordringer for mange.
Det vil være for omfattende at gå i dybden med reglerne, men kort fortalt oplever de fleste kvægbrugene, der anvender kvægundtagelses-bestemmelserne, at der skal udlægges mere end 100 procent efterafgrøder. Der er altså kort fortalt ikke plads til alle de efterafgrøder, der skal være i markplanen, og konsekvensen heraf vil være et N-kvote træk på 175 kg N/ha for hver manglende hektar efterafgrøde i næste års gødningsplan. Det løber hurtigt op til at tage en betydelig andel af årets N-kvote, og derfor kan det blive "for dyrt" at anvende undtagelses-reglerne. Det næste argument for at gå tilbage på de almindelige regler er, at flere oplever, at de alligevel ikke kan gå helt op til 230 kg N/ha i husdyrgødning; ofte ser vi, at den mængde husdyrgødning, der er plads til i gødningsplanerne, ligger i et niveau på 185-200 kg N/ha udbragt i husdyrgødning. Årsagen til, at kvælstofniveauet ikke kan blive større, er, at fosforloftet bliver sænkes, hvor det nu ligger på 34 kg P/ha for undtagelsesbrugene. I 2025/2026 planperioden bliver fosforloftet igen reduceret med en enhed til 33 kg P/ha.
Ligeledes kan det nævnes at NP-forholdet i gyllen er en vigtig faktor for hvor meget husdyrgødning, der kan bruges i gødningsplanen. Hvis der skal bruges så meget husdyrgødning som muligt i planen, så skal NP-forholdet som minimum ligge på et niveau, som afspejler NP-forholdet i reglerne. Hvis der må udbringes 230 kg N/ha og/eller 34 kg P/ha, er N:P-forholdet 6,76. Hvis N:P-forholdet i gyllen er mindre end 6,76, vil fosforloftet være den begrænsende faktor for hvor meget husdyrgødning, der kan udbringes. Omvendt, hvis N:P-forholdet ligger over 6,76, så er det N, der er først begrænsende. Hvis kvægundtagelsesreglerne fravælges, vil alternativet være udbringning af 170 kg N/ha og/eller 30 kg P/ha, hvis der kun bruges egen husdyrgødning. I denne situation er N:P-forholdet på 5,66. Hvis der leveres til biogas, så vil returgyllen ofte have et fosforloft, der ligger omkring 33. Dermed vil N:P-forholdet være 5,15.
Helt generelt er det altså udfordringer med efterafgrøder (målrettede efterafgrøder) og dertilhørende potentielt træk i N-kvoten for manglende opfyldelse heraf, samt udfordringer med gyllens NP-forhold, som er de største årsager til, at det grundigt skal overvejes om alternativet med at afsætte mere gylle er en bedre løsning på de samlede udfordringer med harmoni og kvælstofforsyning på bedriften.
Det skal anmeldes i din EU-ansøgning, om du ønsker at gøre brug af kvægundtagelses-reglerne, derfor er det vigtigt at få afklaret inden fristen for indsendelse af EU-ansøgning som ligger i midten af april.
Her inden forårsarbejdet rigtigt går i gang, er det på sin plads at genopfriske de vigtigste regler, som gælder, når kørebanen på offentlige veje tilsvines med mudder i forbindelse med markarbejdet. Undgå farlige situationer og uheld ved korrekt skiltning mens arbejdet står på, og rengøring af kørebanen – evt. mens arbejdet pågår, og under alle omstændigheder når arbejdet er afsluttet.
Ved forårs- og efterårssæsonens markarbejde kan det ikke undgås, at der ved kørsel til og fra markerne slæbes større eller mindre mængder jord og mudder ud på de offentlige veje.
Billede 1 Kørebane tilsvinet med mudder efter gyllenedfældning (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Dette er – afhængig af omfanget – til gene eller direkte til fare for den øvrige trafik. Forholdet om tilsvining af veje er reguleret i færdselslovens § 87, hvor der står følgende:
"Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.
Stk.2 Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.
Stk.3 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej."
Når føret er sådan, at du slæber jord og mudder ud på kørebanen, bør du iagttage flg. forholdsregler:
Figur 2 Advarselstavle A31, glat kørebane
Du kan altid rette henvendelse til kommunen for vejledning, hvor det er vejformanden, der udstikker retningslinjerne for, hvordan vejen skal rengøres.
Advarselstavler kan købes flere steder såvel i fysiske butikker som på nettet. En søgning på " advarselstavle A31" giver mange hits. Prisen for tavlerne ligger på 300 – godt 600 kr./stk. - afhængig af størrelse og udførelse.
Det er den, som sviner vejen til, der er forpligtiget til at rengøre kørebanen – dvs. at det påhviler maskinstationen at sørge for det, hvis det er dem, som har stået for gylleudbringningen henholdsvis dig selv, hvis du selv udbringer gyllen.
I en række tilfælde har politiet inden for det seneste år påbudt maskinstation eller landmand også løbende at holde vejbanen rengjort, selvom dagens markarbejdet ikke var afsluttet. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med et uheld forårsaget af en tilsvinet kørebane, vil blive vurderet i det enkelte tilfælde. Det vil herunder blive vurderet i hvor høj grad, maskinstationen/landmanden har levet op til færdselslovens bestemmelse om skiltning og rengøring af kørebanen. Overtrædelser af færdselsloven straffes med bøde. Du kan kontakte dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er forsikret, hvis der sker uheld.
Mange er gode til at rydde op efter sig. I andre tilfælde er det åbenlyst, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på at få gjort rent, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Da der ofte vil kunne henvises til dig som landmand, hvis der sker en ulykke forårsaget af, at der ikke er ryddet godt nok op, er det måske en idé at have en (skriftlig) aftale eller en aftale bekræftet pr. e-mail med maskinstationen om rengøring / oprydning på vejbanen.
Er din opbevaringskapacitet tilstrækkelig, eller skal du måske have udvidet kapaciteten med en ny beholder?
Den lovpligtige opbevaringskapacitet af gylle er 9 mdr. og minimum 7 mdr., hvis køerne græsser ude i sommerhalvåret (BEK nr. 2243 af 29/11/2021, kapitel 5). Mængden af produceret gylle tager udgangspunkt i den periode, hvor køerne er i stalden. I beregningen skal følgende parametre indgå: den producerede mængde gylle i perioden, restvand og ensilagesaft.
Hvis der ikke er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på din ejendom, må du gerne lave en skriftlig aftale med opbevaringskapacitet på en anden ejendom. Den skriftlige aftale skal have en minimumvarighed på 5 år. Det er dig, som ansvarlig for driften, der har ansvaret for, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet af gyllen og at eventuelle skriftlige aftaler er gyldige.
I beregningen af opbevaringskapaciteten tages der udgangspunkt i normtallet for den mængde gylle, som produceres i et givent staldsystem pr. dyr, og der skelnes mellem kalve, kvier og køer. Herudover indgår normtal for restvand samt ensilagesaft. På landbrugsinfo.dk har SEGES Innovation udviklet et regneark, hvor du kan beregne, om du har tilstrækkelig gylleopbevaringskapacitet (kræver login) (Beregn opbevaringskapaciteten for gylle på kvæg- og svinebrug (landbrugsinfo.dk)). Du kan også kontakte din planterådgiver eller miljørådgiver, som kan lave beregningerne for dig.
Billede 2 Gyllebeholder med teltoverdækning (Foto: SAGRO)
Der er faldet megen nedbør siden efteråret. Hvis du står i en situation, hvor du akut har problemer med tilstrækkelig gylleopbevaringskapacitet, eller at det er umuligt at udbringe gyllen pga. våde marker, så kan du anvende en ny formidlingsside på Landmand.dk. Her kan du finde gyllebeholdere i en radius af 10 km omkring din ejendom, som måske har kapacitet til at modtage gylle (Mangler du gyllekapacitet - se gylletanke indenfor 10 km af din ejendom (landbrugsinfo.dk)). Spørg ind til om beholderkontrol mm. er udført på beholderen, inden du laver en aftale.
En anden mulighed for at fremtidssikre, at du har tilstrækkelig opbevaringskapacitet, er at etablere fast overdækning på din gyllebeholder eller at bygge en ny gylleholder.
Den megen nedbør, som vi har oplevet siden efteråret, kommer til at kunne opleves oftere i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at du får set på, om du har tilstrækkelig gylleopbevaringskapacitet. Du kan øge din gylleopbevaringskapacitet ved at etablere fast overdækning på din gyllebeholder, da der ikke tilføres regnvand. Udover at holde regnvandet ude, så er der også en klimaeffekt pga. en lavere fordampning af ammoniak og klimagasser fra gyllebeholderen. Hvis du ønsker at etablere en fast teltoverdækning på din gyllebeholder, skal der laves en anmeldelse af dette, som indsendes til kommunen. Det er kommunen, der tager stilling til, om du kan få tilladelsen. Vær opmærksom på, at der er behandlingstid på sagerne.
Hvis kapacitetsbehovet ikke kan løses med teltoverdækning af gyllebeholderen, kan der laves en ansøgning om en ny gyllebeholder. Her redegøres det for, at det er erhvervsmæssigt nødvendigt, da der er lovpligtig opbevaringskapacitet af gylle. Der er ikke krav om byggetilladelse af en ny gyllebeholder, men du skal huske at registrere den i BBR (følgende oplyses: byggeår, rumindhold i m³, om der er etableret teltoverdækning). Ønsker du at opføre gylletanken på åben mark, kræver det en landzonetilladelse.
Har du brug for beregning af gylleopbevaringskapacitet, anmeldelse af teltoverdækning på din gyllebeholder eller en ny gyllebeholder, så står vi klar til at hjælpe dig.
Tag kontakt til SAGRO's Miljørådgivere på 7021 2040