Udgivet d. 19-01-2024
Ved at registrere etableringsdato, sort, gødskning og høstudbytte m.v. kan du bidrage til større – og dybere – viden om grovfoderafgrøderne.
På baggrund af registreringer i dansk markdatabase, som er vurderet som valide, har SEGES udført en analyse på registreringer tilknyttet dyrkning og høst af majshelsæd.
Nedenfor er et kort resumé af analysen:
Ovenstående analyse er kun mulig at foretage, fordi der er lavet registreringer i MarkOnline, CropManager eller FarmTracking. Ved at registrere dine opgaver og udbytter kan du selv sammenligne dine marker, samtidig med at SEGES har mulighed for at lave større analyser. Ved at have et så stort datagrundlag som muligt, skabes de bedste betingelser for at lave analyser som denne. Så hjælp dig selv og dine kollegaer med at blive klogere og registrer dine opgaver og udbytter.
Udover ovenstående analyse har SEGES også lavet en analyse på betydning af høsttidspunktet for majshelsæd
Et kort resumé af analysen:
Brug værktøjet sortsvalgmajs.dk til at sammenligne majssorters økonomiske potentiale og husk altid at vælge en sort som kan nå at blive helsædsmoden på din lokalitet.
Sortsforsøgene i majshelsæd danner grundlag for værktøjet sortsvalgmajs.dk, hvor det er muligt at opsætte scenarier i forhold til udbytte i marken, fodring og mælkeydelse på bedriftsniveau. Ud fra de indsatte parametre beregner værktøjet økonomi på de enkelte sorter. Dermed er det muligt at se hvilke majssorter, som på din ejendom, med dine forudsætninger, har det bedste økonomiske resultat.
Det er klart, at de sorter, som har et højt udbytte og en rigtig god kvalitet som udgangspunkt falder rigtig godt ud i beregningerne. Ofte er det, som nævnt i ovenstående artikel, de lidt sildigere sorter, som har det største udbytte. Derfor er det også ofte, at vi ser, at de lidt sildige sorter også rangerer sig godt økonomisk.
I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at majssorten også skal nå at blive færdig i de lidt dårligere majsår. En lidt for sildig sort for lokaliteten kan i år med gode betingelser i vækstsæsonen nå at blive færdig, og i de middelmådige år kan det måske også gå, men i dårlige år med sen såning og udfordrende vækstbetingelser bliver majsen aldrig færdig og må høstes med en for dårlig kvalitet. Derfor er det som altid tidligheden, der er den vigtigste parameter for sortsvalget.
I sortsvalgmajs.dk er det muligt at beregne for enten kølige eller lune forhold. De syv landsforsøg er illustreret med prikker på kortet, hvor de blå prikker er kølige forhold, og de røde prikker er lune forhold. Som det ses, er forsøget i Varde kategoriseret som værende en kold lokalitet. Det kan diskuteres, om Varde ikke burde være med under de lune forhold, som det også tidligere var tilfældet. Men af tekniske årsager er Varde nu rangeret under de kølige forhold. I nedenstående figur er der også angivet antallet af majsvarmenheder, som har betydning for, hvor sildig en sort, der kan vælges. Figuren er ikke helt ny, men forskellene mellem områderne er der vist ikke sket de store ændringer i.
For at give et indblik i totaløkonomien i sortsvalget kan du i nedenstående banner se forskelle mellem sorter ud fra de valgte parametre. Sorter, der er efterfulgt af det samme bogstav, er ikke signifikant forskellige. Husk altid at vælge en sort som kan nå at blive færdig på din lokalitet. Det betyder, at valget af en sort med for eksempel 50 procent sandsynlighed for at blive færdig er meget risikabelt. Ved at vælge en for sildig sort er der en alt for stor risiko for en alt for dårlig kvalitet.
For Agerbæk har jeg valgt at lave to oversigter, en hvor data fra lune forhold anvendes og en med data fra hele landet, altså et gennemsnit af lune og kølige forhold. Da forsøget i Varde er med i beregningen under de kølige forhold i sortsvalgmajs.dk kan det være med til at afbalancere forskellene en lille smule, da de klimatiske betingelser i Varde heller ikke er 1:1 sammenlignelig med de varmere forhold i de østlige egne.
Resultatet i oversigterne er beregnet på baggrund af forudsætninger for lokalitet, såtidspunkt, høsttidspunkt, ønsket tørstofprocent ved høst, græs/majs andel, udbytte i majs samt race og mælkeydelse. Forskellene i indtastede forudsætninger i nedenstående oversigter er, at for Herning er der en senere sådato, en større græsandel og et lavere udbytte for majshelsæd, når den sammenlignes med Agerbæk-oversigterne.
Kontrollér indholdet af N og P i din biogasgylle i leverandørportalen og kontakt din planterådgiver, hvis det afviger væsentligt fra din foreløbige markplan.
Flere leverer efterhånden husdyrgødning til et biogasanlæg, og det medfører øget fokus på gødningsplanen. Tidligere var det forholdsvist nemmere at holdes styr på hvor meget gylle, der måtte bruges i ens egen plan, og hvor meget der eventuelt skulle afsættes til anden side, da normerne for husdyrgødning bliver fastsat i det tidlige efterår. Nu, hvor mange leverer deres husdyrgødning til biogasanlæg, bliver mark- og gødningsplanerne i efteråret lavet på baggrund af en prognose for indholdet af næringsstoffer i biogasgyllen.
De forskellige biogasanlæg bruger forskellige aftaler i forhold til, hvordan der returneres afgasset gylle; nogle anlæg bruger areal:areal-aftaler, andre tons:tons-aftaler og nogle bruger N:N-aftaler. Da både mængden af gylle, der returneres, og indholdet heri kan ændre sig, er det vigtigt at du holder øje med din leverandørportal for at sikre dig, at det, der er planlagt ud fra en prognose, stemmer overens med det faktiske. Som udgangspunkt har vi som planterådgivere ikke adgang til leverandørportalerne og kan derfor ikke følge op på, hvordan balancen er.
Særligt den totale mængde af næringsstofferne N og P er vigtige for om gødningsregnskabet kan gå op. Som eksempel kan nævnes, at leveres der 10.000 tons afgasset gylle retur til ejendommen, medfører en stigning på 0,01 enhed i indholdet af fosfor i kg per ton et ændret krav til harmoniareal på ca. 100 kg fosfor svarende til ca. 3 hektar harmoniareal afhængig af fosforloft. Hvis markplanen i forvejen er udfordret på fosfor, medfører det øgede krav til harmoniareal et øget krav til afsætning af gylle. For dem, som har en aftale, der hedder areal:areal, er næringsstofferne, der leveres retur, lidt bedre afstemt. Da areal:areal-aftalen justeres til efter det først begrænsende næringsstof, N eller P, kan det stadig blive en udfordring, hvis indholdet f.eks. stiger for det ikke begrænsende næringsstof, såfremt det ikke tilpasses i gødningsplanen. Selv om en stigning i indholdet af det ikke begrænsende næringsstof ikke har betydning for det totale antal tons afgasset gylle, der leveres retur, kan det stadig have stor betydning i din mark- og gødningsplan, hvis gødningsplanen i forvejen er udfordret på dette næringsstof.
Følg op på indholdet på den biogasgylle som du indtil videre har fået retur og kontakt din planterådgiver hvis din mark- og gødningsplan har behov for en tilpasning.
Der vil sandsynligvis blive solgt udsæd af vårbyg og havre, som har en lavere spiringsprocent end den normale norm. Der er søgt dispensation til at sælge såsæd med spiringsprocenter ned til 75 procent. Hold øje med spiringsprocenten på den såsæd du får hjem, og tilpas udsædsmængden ved lav spireevne.
Markedet for såsæd af vårbyg og havre er presset i 2024 efter et dårligt fremavlsår i 2023. Flere parametre har medført udfordringer med at sikre tilstrækkelige mængder af vårbyg og havre såsæd til 2024. Først var det en høst, som var under middel, og dernæst er tilbagemeldingen fra foderstofferne, at de oplever, at en del af det oplagrede korn til fremavl har problemer med at overholde kravene til spireevne. Derfor har Landbrugsstyrelsen efter efterspørgsel fra den danske sædekornsbranche ansøgt EU Kommissionen om dispensation om at sælge såsædspartier med en lavere spiringsprocent, ned til 75 procent. Den danske norm er hhv. 95 procent og 94 procent for vårbyg og havre (EU-normen er 85 %). Som landmand skal du derfor være særligt opmærksom på, hvad der står på sækken i år, i forhold til hvilken spiringsprocent, som såsæden er certificeret med.
Hvis du selv har korn oplagt, kan en mulighed også være at få det oprenset og klargjort til såsæd og så betale den mindre afgift, der er til de danske sortsejere. Det er lovpligtigt at indberette mængden af hjemmeavlet såsæd til de danske sortsejere. Afgiften er med til at fremme og sikre udviklingen af nye og forbedrede sorter. Hvis du bruger hjemmeavlet såsæd, skal du indberette det til de danske sortsejere på www.sortsejere.dk .
Der er igen lanceret en række nye glyphosatprodukter, som er godkendt efter de bestemmelserne i den seneste 'Bekendtgørelse om beklæmpelsesmidler'.
I de seneste år har der været megen blæst om den fortsatte anvendelse af glyphosat i landbruget. Efter en række opstramninger i lovgivningen har der inden for de seneste år været op til tre versioner, med hvert sit registreringsnummer, af "det samme" produkt; eksempelvis Roundup Flex, reg.nr. 48-43, som blev til Roundup Flex XL, reg.nr. 18-670, som efter seneste ændring og godkendelse videreføres under navnet Roundup Flex XXL, reg.nr. 18-683. Seneste godkendelse er først givet den 23. november 2023 efter, at godkendelsen af aktivstoffet glyphosat blev forlænget i EU for en ny 10-årig periode.
De nyeste restriktioner, som bl.a. omfatter forbud mod nedvisning af landbrugsafgrøder og forbud mod anvendelse af glyphosat på befæstede, permeable arealer, betyder, at der i 2024 må anvendes ni glyphosat-midler, som firmaerne har afmeldt, med seneste anvendelse 31.12.2024, samt 12 produkter, som markedsføres nu. Iflg. Middeldatabasen, www.middeldatabasen.dk , løber godkendelsen for disse produkter frem til 15. december 2024, men iflg. SEGES er den danske godkendelse "fremtidssikret" i forhold til nye restriktioner, som måtte komme i EU-regi, og det forventes således ikke, at der sker yderligere ændringer i de danske godkendelser i de kommende år.
I oversigten neden for vises de produkter, som må anvendes i 2024.
Tabel 1 Oversigt over glyphosatmidler, som må anvendes i 2024 (Kilde: www.middeldatabasen.dk)
For de ni produkter, der kun må anvendes frem til 31.12.2024, ses en oversigt over midlernes godkendelse, dvs. anvendelse og max. dosis, afstandskrav og sprøjtefrist, i nedenstående banner.
SEGES vil udarbejde en tilsvarende oversigt for de glyphosatprodukter, der markedsføres i 2024. Oversigten giver et godt samlet overblik over glyphosatprodukternes lovlige anvendelse, og vi bringer denne, når den foreligger.
Som de fleste nok vil huske fra 2023, er det nu ikke længere tilladt at tvangsmodne landbrugsafgrøder ved nedvisning; for de ni midler øverst i tabel fremgår det ellers af etiketten. Denne anvendelse er imidlertid ikke længere lovlig, som det fremgår af den gældende 'Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler' (BEK nr. 961 af 26/06/2023), som også regulerer landbrugets anvendelse af pesticider.
I nogle afgrøder, som ikke er til human ernæring, eller som skal anvendes som foder til fjerkræ eller får, kan det være tilladt at pletsprøjte et mindre areal mod rodukrudt før høst. Definitionen "mindre areal" er ikke nærmere fastsat, men det vil i sagens natur være mindre end markens fulde areal.
Forhøjet EU-støtte til ekstra brak og bestøverbrak lægger et pres på forpagtningsprisen. Støtten til bestøverbrak i 2024 kan nå over 6.000 kr./ha.
Reglerne om 4 procent ikke produktive arealer, som i praksis ofte primært bliver opfyldt af brak, er uændret i forhold til sidste år. Der er dog kommet en ekstra tilskudsordning, som muligvis vil presse markedet for forpagtning af jord en smule. I nedenstående vil jeg forsøge at redegøre for, hvordan fjernbrak og tilskudsordninger til ekstra brak kan lægge et pres på forpagtningspriserne.
Det nye fra 2024 er, at Landbrugsstyrelsen har indført en ekstra støtte til det, der kaldes bestøverbrak. Bestøverbrak er en "udvidet form" for blomsterbrak, hvor der er særlige regler til hvilke arter, der skal være i frøblandingen, der udsås, samt hvor mange arter, der skal være pr. m2. I praksis kan blandingen derfor godt blive en smule dyrere i indkøb end en almindelig billig blomsterblanding, som ikke nødvendigvis opfylder kravene til at kunne bruges som bestøverbrak.
Du kan finde en liste over godkendte arter til bestøverbrak på nedenstående banner. For bestøverbrak skal der kunne findes minimum tre arter fra listen pr. m2 ved en eventuel kontrol. Hvis der indgår flere arter af kløver i blandingen som også fremgår af listen, tæller kløverarterne stadig kun som en art ud af de tre, som der skal findes per m2.
Tabel 2 Oversigt over støttemuligheder ved braklægning afhængig af mængden af brak.
Som det ses i ovenstående tabel, er det potentielt en EU-støtte på op til ca. 6.665 kr. per hektar. Dette er dog med forbehold for, at fremskrivningerne og forhøjelsen af støtten i 2024 bliver tilsvarende den, som var gældende for 2023. EU-støtten beregnes for det enkelte år og kan derfor variere en smule. I 2023 blev alle bioordninger forhøjet, hvilket skyldes, at de ikke blev udnyttet fuldt ud. Landbrugsstyrelsen er pålagt et loft for, hvor meget bioordningerne kan forhøjes, og det er formentlig årsagen til, at de har fået indført en ekstra ordning på bestøverbrak, så det kan tiltrække flere ansøger til at søge bioordningerne. Uheldigvis medfører dette et øget pres på forpagtningspriserne, da flere lodsejere vil have fuldt udbytte af støttemulighederne. Mange af læserne af dette nyhedsbrev har i praksis ikke plads til at bruge de ekstra støtteordninger for brak, da det vil reducere harmoniarealet, som for manges vedkommende ikke tåler at blive mindre. Derfor er det en støtteordning, som kun rammer negativt, og som kan presse forpagtningspriserne op.
Denne artikel er ikke tænkt som en løftestang for højere forpagtningspriser – snarere tværtimod. Bortforpagter har måske tildens til at glemme, at der også følger lidt arbejde med, før støttebeløbet går ind på kontoen; såvel det praktiske arbejde med jordbehandling og frø som papirarbejdet koster lidt. Det praktiske arbejde med jordbehandling og etablering af bestøverbrak kan løseligt opgøres ca. 1.500-2.000 kr./ha afhængig af valg af bestøverblanding. I runde tal er den ekstra støtte til bestøverbrak altså hurtigt væk, hvis alternativet er den almindelig ekstra brakordning. Dog skal almindelig brak også afpudses, hvilket selvfølgelig også er en omkostning. Bestøverbrak kan ligge urørt i to år (udlægsåret + efterfølgende år), hvilket selvfølgelig gør forretningen for år to væsentligt bedre, men der er en risiko for, at marken gror til i græs og ikke kan overholde kravene til bestøverbrak i andet år.
Derudover er det, som det ses i tabellen, kun muligt at få den høje brakstøtte på maksimalt 47 procent af arealet (4-50 %). Der er en særlig rabatordning, som reducerer kravet til de 4 procent brak til 3 procent, hvis der udlægges mere end 7 procent brak på ejendommen, hvormed den høje brakstøtte kan opnås til maksimalt 47 procent af arealet. Dermed falder den gennemsnitlige hektarstøtte forholdsvis meget, når der måske kun kan opnås en støtte på 1.998 kr. pr. hektar på det resterende areal.
Efter indførslen af de 4 procent ikke produktive arealer (brak) er der opstået et marked for særligt at bortforpagte arealer til fjernbrak. De priser, vi ser og hører om i forpagtninger til fjernbrak, ligger et stykke over det, som ellers normalt er rentabelt for et traditionelt sædskifte. Undtagelsen er selvfølgelig arealer som bortforpagtes til højværdi-afgrøder eller arealer, som på anden vis har en høj værdi.
De fleste bedrifter dyrker jord, som er forholdsvis besværlig. Et attraktivt alternativ til leje af dyr fjernbrak kan derfor være - om muligt - at forpagte god dyrkningssikker agerjord i lokalområdet, og braklægge egen jord med lav dyrkningssikkerhed.
Hvis du er interesseret i at forpagte eller bortforpagte arealer, har vi i SAGRO en mindre brakbørs, hvor brakarealer kan formidles mellem bortforpagter og forpagter. Kontakt din planterådgiver hvis du er interesseret i at blive skrevet op på brakbørsen, til administration af brakbørsen opkræves der 0,25 time ved opskrivning på brakbørsen.
Som tidligere afholder Aarhus Universitet også i år "Kursus i bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise med fosforbrinte".
Muldvarpes og mosegrises skud kan på nogle arealer være et stort problem, og bekæmpelse med fælder er ikke altid tilstrækkelig. Derfor kan bekæmpelse med udlægning af pellets, der udvikler fosforbrinte, være nødvendig og en bedre løsning. Fosforbrinte er i fareklasse "meget giftig", hvilket betyder, at brugere skal have gennemgået og bestået et kursus for at opnå autorisation til køb, opbevaring og anvendelse af fosbrinteudviklende midler. Autorisationen er gældende for en periode på fem år, hvorefter den skal fornyes ved Miljøstyrelsen. Kurset afholdes af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.
Lovgivningen vedrørende fosforbrinteudviklende midler er skærpet, hvorfor kurset nu er et dagskursus med undervisning fra kl. 10.00 til 15.30. Kursusdeltagere kan møde op til den nødvendige registrering på kursusstedet fra kl. 9.00. Prisen for deltagelse er omkring 5.000 kr.
I år afholdes der fire kurser, alle i marts måned:
Tilmelding sker her https://events.au.dk/muldvarpekursus2024
Har du spørgsmål, kan du kontakte Charlotte Hamann Knudsen, Institutsekretær, Institut for Agroøkologi-Sekretariat, AGRO Flakkebjerg, +45 3063 1933, charlotte.knudsen@agru.au.dk
Husk at du skal indberette til kommunen hvor meget vand, du har oppumpet til markvanding i år. Fristen for indberetning er ved udgangen af januar i alle kommuner.
Ansøgningsrunden for ansøgning om tilskud til miljø- og klimateknologi 2023 løber til udgangen af januar 2024.
Skal du f.eks. investere i ny radrenser, trænger din marksprøjte til opgradering, eller skal du købe ny marksprøjte eller lign. inden udgangen af januar 2025? Så kan du måske få tilskud hertil. Puljen er historisk høj med 180 mio. kr. Der er ligeledes en særskilt pulje til kartoffelavl på 25 mio. kr.
Der er desuden pulje på 145 mio. kr. til teltoverdækninger på gyllebeholdere, hvor alle typer landbrug kan søge. Mindsteinvestering efter standardomkostninger er nedsat til 100.000 kr.
Der er ligeledes pulje på 70 mio. kr. til tiltag i kvægstalde bl.a. overvågning, fasefodring og gummigulv, hvor mindsteinvestering i indsatsområdet er 300.000 kr.
6.1 Udstyr til styring af sektions- eller dyseafblænding i kombination med pletsprøjtning (min. 6 m).
6.2 Injektionssprøjteudstyr til sektions- eller dyseafblænding i kombination med pletsprøjtning og gradueret tildeling (min. 6 m).
6.3 Fronttanksudstyr til sektions- eller dyseafblænding i kombination med pletsprøjtning og gradueret tildeling (min. 6 m).
6.4 Kameraer til kortlægning af ukrudt.
6.5 Aftale om kortlægning af ukrudt (femårig aftale).
6.6 Båndsprøjtningsudstyr til marksprøjte (min. 15 m).
6.7 Komplet båndsprøjte (max. 15 m).
6.8 Sensorbaseret ukrudtssprøjte (grøn vegetation).
6.9 Førerløs såning og ukrudtsbekæmpelse mellem afgrøderækker.
6.10 Robotbaseret ukrudtslugning i afgrøderækker (min. tre afgrøderækker).
6.11 Mikro-pletsprøjtning.
6.12 Kornradrenser (min. 6 m og rækkeafstand max. 30 cm).
6.13 Radrenser (min. 6 m og rækkeafstand min. 30 cm).
6.14 Optrækning og blotlægning af rodukrudt.
6.15 Luftudstyr til sprøjtebom (min. 6 m).
6.16 Destruktion af ukrudtsfrø.
6.17 Høst af ukrudtsfrø (min. 10 m arbejdsbredde).
Du kan se en udførlig beskrivelse af teknologierne med obligatoriske elementer og specifikationer, der skal opfyldes, samt standardomkostninger på dette: Link
For oplysninger og hjælp til ansøgning kontakt: Maria Eugster Klug, tlf. 7660 2372 / mek@sagro.dk, Uffe Ølgaard Bloch, tlf. 7660 2393 / uob@sagro.dk eller Sabrina Svendsen tlf. 9629 6635 / sas@sagro.dk