Udgivet d. 02-08-2023
De to første sommermåneder er allerede gået, og det er derfor blevet tid til at gøre status over den del af vækstsæsonen, der er gået. Her primo august er majsen de fleste steder godt i gang med blomstringen, mens den allerede er ved at være overstået de steder, afgrøden er længst fremme. Selvom der i det sene forår var tale om, at majsen var en uge bagud i forhold til tidligere år, så er dette i hvert fald ikke tilfældet længere. Som det ses i figur 1, følger udviklingen af majsvarmeenheder i år 2022 tæt og ligger betydeligt over niveauet for den gamle klimanormal 1961-1990. Dette er set ud fra majs sået hhv. 20. april og 5. maj i postnummer 6753 Agerbæk og 7400 Herning.
Figur 1 Majsvarmeenheder (MVE) for majs i Agerbæk og Herning, sået 20. april henholdsvis 5. maj (Kilde: SEGES)
Mange år er vanding af majsen forud for eller under blomstringsperioden aktuel. Det bliver ikke tilfældet i år. Med de seneste dages nedbør er jorden mange steder fyldt op til markkapacitet, og der er udsigt til mere nedbør, så der er ikke risiko for mangelfuld blomstring på den baggrund. Som omtalt i tidligere udgaver af TILVÆKST Grovfoder skal majsen, for at sikre udbytte og kvalitet, være velforsynet med vand tre uger før og efter blomstring. Når jordpuljen er fyldt op på nuværende tidspunkt, har majsen også gode betingelser i kernefyldningsperioden i ugerne efter blomstring. Set i lyset af dette og langtidsprognosen for den kommende periode, så bør vanding af majs ikke blive aktuelt i år.
Angrebsgraden af majsøjeplet og -bladplet har vi svært ved at følge rundt i landet, som vi ellers tidligere har haft mulighed for i registreringsnettet. Som omtalt i TILVÆKST Grovfoder nr. 19 er skadestærsklen for, hvornår en behandling udløses, øget med 20 procentpoint i forhold til tidligere. Dette er gældende for bladet som støtter kolben. Er en behandling aktuelt, så afvent ikke for længe, da Comet Pro må anvendes frem til stadie 65 (fuld blomstring). Alternativt kan Propulse SE 250 anvendes frem til stadie 69 (afsluttet blomstring).
En stor del af vækstsæsonen er gået, og indtil videre har den været temmelig udfordrende med et køligt forår efterfulgt af en meget lang og varm tørkeperiode. Først her fra juli måned har forholdene egentlig været ideelle for græsmarkerne med moderate dagtemperaturer, lune nattemperaturer og rigeligt regn. Men nu driller nedbøren i forhold til slæt af græsset.
Græs og kløver har kompensatorisk vækst, og planterne kan efter en periode med mindre gode forhold indhente meget at det tabte, når betingelserne for vækst igen bliver gode. Imidlertid var tørken i forsommeren så langvarig, at afgrøderne slet ikke alle steder kan nå at kompensere for den mindre produktion i perioden. Mange vil derfor kunne registrere lavere udbytter end sædvanligt, om end græsset i øjeblikket har en meget stor tilvækst. Denne store vækst skyldes til dels også, at der stadig findes større restbeholdninger af næringsstoffer, tildelt til første og andet slæt, i jorden, og som sammen med en høj jordtemperatur, rigelig nedbør, og dermed god mineralisering af næringsstoffer, og kvælstoffiksring i kløverplanterne, stiller mange næringsstoffer til rådighed for græsserne. Selvom dine græsmarker måske stadig skylder lidt udbytte, er det derfor næppe nødvendigt at tildele kvælstof ud over det planlagte efter det seneste eller det kommende slæt.
Den første behandling mod bladsvampe i roerne skal ofte ske primo august. Bekæmpelse anbefales ved begyndende angreb, - senest når fem procent af planterne er angrebet.
Indtil videre er der ikke set nogen nævneværdige angreb af bladsvampe i roerne. Dog er der i sukkerroeegnene på Sydsjælland og Lolland-Falster nu registreret begyndende angreb af bederust og cercospora. Men vi er nu inde i august måned, hvor de første svampeangreb normalt også registreres i Vest- og Sydjylland, så du bør følge udviklingen i dine marker, da betingelserne for flere af de aktuelle svampesygdomme vurderes som gode. Du bør behandle dine afgrøder ved begyndende angreb og senest, når samlet fem procent af planterne er angrebet af én eller flere af de betydende sygdomme, som beskrives nedenfor.
Propulse SE 250 har kun dispensation til anvendelse i sukkerroer, hvorfor det kun er svampemidlerne Comet Pro og Amistar Gold/Greteg Star, der må anvendes i foderroer. Godkendelse og behandlingsfrist for Comet Pro og Amistar Gold/Greteg Star ses i tabel 1.
I forsøg i sukkerroer har Comet Pro haft den bedste effekt, hvorfor dette middel foretrækkes til den første behandling. For at begrænse risikoen for resistensudvikling hos svampene, anbefales det dog kun at anvende Comet Pro én gang pr. vækstsæson, hvorfor Amistar Gold/Greteg Star bør anvendes i T2 ved splitbehandling. Forslag til bekæmpelsesstrategi ses i tabel 2 nedenfor.
Splitsprøjtning anbefales især ved tidlige angreb, ved vedvarende højt smittetryk og i afgrøder, som skal høstes sent. Det vil være relevant at anvende splitstrategien ved sprøjtning frem til og med uge 32 for marker, som først skal høstes i november (eller senere), mens det i øvrige tilfælde anbefales at nøjes med én behandling. Det anbefales at behandle senest i uge 32.
Da roerne har en kraftig bladmasse, bør du anvende en forholdsvis stor væskemængde. Anvend mindst 200-250 L/ha vand. Skulle det blive varmt, bør du sprøjte om morgenen på saftspændte planter. Undgå at køre for hurtigt, da det giver en dårligere nedtrængning i den bladrige afgrøde og dermed en dårligere dækning; se forslag til sprøjteteknik i tabel 3 nedenfor.
Udlæg af kløvergræs i august med/uden dæksæd af vinterhvede har for mange igennem en del år været den første prioritet ved valg af etableringsmetode. Ved omhyggelig og rettidig etablering giver metoden da også nogle gode udlægsmarker, som giver et stort udbytte i første brugsår. Pga. ændrede regler er brug af dæksæd ikke længere så relevant. Der må udbringes fast husdyrgødning til de efterårsudlagte marker, hvis de etableres senest 31. august.
Da græsserne i kløvergræsblandingerne etablerer sig med forskellig hastighed, er det optimale såtidspunkt ikke det samme for alle kløvergræsblandinger. Generelt er etablering i perioden 10.-20. august passende for de fleste kløvergræsblandinger. I tabel 4 er vist en oversigt over det optimale etableringstidspunkt for en række almindeligt udbredte kløvergræsblandinger. Bor du på en kølig lokalitet i den centrale del af Jylland eller allerlængst mod nord, bør du nok planlægge etableringen efter, at den optimale periode – og seneste såtidspunkt – hos dig er fem dage tidligere.
Strandsvingel etablerer sig meget langsomt, og kløvergræsblandinger med stort indhold af strandsvingel er derfor bedst egnede til forårsudlæg i dæksæd.
Hvor der er behov for bekæmpelse af kvik eller andet rodukrudt, er dette forhåbentlig allerede sket. Ellers er det absolut ved at være sidste udkald, så rettidig etablering af det nye udlæg ikke forpasses pga. ventetid på effekt af glyphosat eller passende høstvejr. Nedvisning af evt. spildkorn er ikke nødvendig i pløjede systemer, mens det er absolut påkrævet ved pløjefri etablering. Nedvisning af spildkorn kan vente indtil dagen før jordbehandling.
Foruden etableringstidspunkt påvirkes kløvergræsudlæggets udvikling i etableringsfasen også af vejrliget i ugerne efter såning. Hurtig udvikling fremmes selvfølgelig af tidlig såning, lune temperaturer og moderate nedbørsmængder, mens køligt og nedbørsrigt "efterårsvejr" omvendt hæmmer udviklingen. Fordelen ved tidlig såning er god afgrødeetablering og -udvikling, samt et stort udbytte i første slæt 2024. Udbyttegevinsten ved etablering primo august er omkring 1.000 FEN/ha sammenlignet med såning omkring 1. september. Ulemperne er dog også flere, f.eks.:
Det optimale etableringstidspunkt kender vi først i løbet af efteråret, men det bør altid vurderes i forhold til det enkelte areal.
På egentlige humus- og engarealer kan der være risiko for opfrysning. Små planter er mere udsatte end store planter, så sådanne arealer bør ikke tilsås senere end første uge i august – allersenest omkring 10. august. På lidt køligere arealer med almindelige jordtyper bør der i almindelighed ikke sås senere end 20. august.
Bemærk endvidere, at strandsvingel (blanding Sydvestjyden Struktur®, 36, 37, 40, 41, 49, 50 og diverse blandinger fra f.eks. Barenbrug samt specialblandinger til heste) udvikler sig langsomt i etableringsfasen; disse blandinger bør derfor generelt ikke sås senere end den 15. august. Desuden udvikler lucerne sig også langsomt, hvorfor lucerne og lucernegræs (blanding 48) generelt egner sig bedst til etablering i foråret.
Anvend 25-30 kg/ha frøblanding. Størst udsædsmængde anvendes af græsblandinger med strandsvingel og rajsvingel (blandingerne Sydvestjyden Struktur®, 36, 37, 40, 41, 45, 46, 47, 49 og 50 m.fl.), som har en højere frøvægt end rajgræsserne. Under optimale forhold og ikke mindst omhyggeligt udført arbejde kan udsædsmængden reduceres med 15-20 % uden, at det koster udbytte.
I en årrække har det været almindelig praksis at etablere kløvergræsudlægget i dæksæd af vinterhvede, fordi afgrøden så også har kunnet opfylde en række krav i EU-ansøgningen. Disse krav findes imidlertid ikke længere, hvorfor ét at de vigtigste argumenter for at etablere efterårsudlagt kløvergræsudlæg i dæksæd er væk. Derimod kan græsmarker i omdrift, som er ældre end to år, opnå tilskud under ordningen 'Miljø- og klimavenligt græs'. Anmeldes marken ikke som 'Grønvinterhvede' i 2024, men derimod som 'Rent græs/kløvergræs i omdrift', vil den allerede i 2026 kunne opnå tilskuddet til 'Miljø- og klimavenligt græs'. Kun i følgende situationer vil du nu kunne opnå en fordel ved at anvende dæksæd i forhold til gældende regler:
Bedrifter, der følger reglerne for kvæg-undtagelsesbrug, bør kun i de situationer, hvor det allerede er planlagt, etablere nye græs-/kløvergræsmarker i august. Hvis det ikke er tilfældet, bør du i alle tilfælde kontakte din planterådgiver, inden du beslutter at etablere et nyt efterårsudlæg, da konsekvensen oftest vil være, at du ikke længere opfylder kravet om 80 % græs- og græsefterafgrøder.
Så længe du etablerer din nye udlægsafgrøde rettidigt, er der næppe ret meget udbytte vundet ved at anvende dæksæd. Når du hen i perioden efter "Seneste etablering" (se tabel 4), kan du forvente, at dæksæden bidrager med ekstra udbytte. Dæksæden kan også yde udlægget nogen beskyttelse igennem vinterperioden, så udlægget kommer bedre igennem en vejrmæssig barsk periode. Du skal i så fald anvende en udsædsmængde af vinterhvede på 40-50 kg/ha.
Vinterbyg og vinterrug er mindre egnede som dæksæd og anbefales ikke.
I de seneste år er der skrevet meget om at anvende vintervikke som dæksæd. SEGES henviser bl.a. til forsøg udført i græsblanding 47 (30 % rødkløver, 5 % hvidkløver, 33 % rajsvingel, 32 % alm. rajgræs, diploid, middeltidlig, iblandet 10 kg/ha vintervikke, hvor vintervikken bidrager med 380 FEN/ha (60-640 FEN/ha) og 0,79 hkg protein/ha (÷ 18 til +27 gram pr. kg tørstof).
Disse forsøg er imidlertid udført i en ret speciel kløvergræsblanding og med tildeling af kun 25 tons kvæggylle eller 50 kg N/ha i handelsgødning til første slæt og er derfor ikke repræsentative for konventionelle slætgræsmarker. Med en pris på udsæden på 250 kr./ha kan de opnåede tørstof- og proteinudbytter, som vintervikken bidrager med, indkøbes billigere og mere sikkert i form af soja.
Det bør være en selvfølge, at rodukrudt som mælkebøtte, skræppe, tidsel og kvik m.fl. er bekæmpet med glyphosat, inden jordbehandlingen påbegyndes. Hvor der omlægges direkte fra græs til græs bliver der alligevel ofte alt for hurtigt problemer med rodukrudt, ligesom afgrøderne tit bliver for tynde, da fremspiring og etablering hæmmes af den gamle uomsatte 'græsfælg'. De bedste udlæg fås normalt, når der har været dyrket korn eller andre enårige afgrøder på arealet de seneste et til to eller flere år. Græs er ikke en optimal forfrugt til nyt udlæg!
Vil du etablere udlægget uden pløjning, skal du være MEGET opmærksom på mængden af spildkorn. Vi har ofte set nye udlægsmarker, der er blevet for tynde og ødelagte af en alt for tæt bestand af spildkorn. Aktuelt er jorden så fugtig, at spildkorn nok skal spire. Med risiko for at udtørre jorden kan du evt. give marken en LET opharvning i 1½-2 (– max. 3 cm) dybde for at få spildkerner bragt til spiring. Dybere opharvning bør undgås, da der vil gå for lang tid, inden spildplanterne kommer op.
Pløjer du før såning, er det ligeledes vigtigt, at du er omhyggelig med arbejdet. Ploven skal indstilles korrekt, så forplovene lægger spildkerner og ukrudtsfrø ned i bunden af plovfuren. Det er også vigtigt, at du kører så langsomt med ploven, at spildte kerner ikke kastes så langt op på den forrige fure, at de kan spire og bryde igennem.
Billede 1 Her er pløjningen ikke udført omhyggeligt nok, og der er al for meget spildkorn især efter den forreste fure. Marken er heller ikke pakket tilstrækkeligt og fremstår ikke jævn nok. (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Billede 2 En noget nær ideel nyudlagt mark. Her er der kun meget lidt spildkorn at se. Dæksæd af vinterhvede og udlægsblanding er blandet sammen og rillesået. (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Kløvergræsudlæg etableres sikkert efter omhyggelig pløjning og såbedstilberedning, som under normale-tørre forhold afsluttes med tromling med en tung tromle – evt. en betontromle. Genpakning efter pløjning er vigtig for at sikre den rigtige sådybde på 0,5-1 cm.
Under de aktuelle ret våde forhold, skal du dog overveje, om tromling er nødvendig. Særligt på de tungere jorde kan det forhindre tilstrækkelig hurtig afdræning, og at mere vand vil samles i markens lavninger. Måske skal du anvende en lettere tromle eller helt undlade at tromle, da ekstra hjulspor i sig selv også er uheldige under våde markforhold. På de letteste jorde kan de fugtige forhold derimod medvirke til at sikre en bedre etablering af udlægget.
Vil du etablere det nye græsudlæg i dæksæd, viser erfaringerne, at det ikke er nødvendigt at så vinterhvede og udlægsblandingen hver for sig. Mange har gode erfaringer med at blande det hele godt samme og rilleså blandingen, som man vil gøre med kløvergræsblandingen alene.
Efter tromling sås frøene f.eks. ved traditionel rillesåning i 0,5-1 cm's dybde. Dybere såning giver en meget ringe fremspiring af kløverplanter og de småfrøede græsser. Såmaskiner af de nye typer med trykrulle på hvert skær giver nok det allerbedste resultat. På flere af disse maskiner er afstanden mellem skærene dog for stor til at give en ideel, tæt græsmark! Bemærk, at nogle fabrikanter af såmaskiner anbefaler såning med såvel såskær som frøsåkasse.
Efter alm. rillesåning kan der evt. også tromles, hvilket sikrer en god fremspiring under mere tørre forhold. Vær dog altid opmærksom på, at frøene ikke bliver dækket af for meget løs jord, hvilket især er en risiko under tørre forhold og ved for dyb opharvning. Er jorden derimod for fugtig, når du tromler, er der desuden risiko for, at overfladen pakkes for hårdt og derfor ikke kan afdræne tilstrækkeligt hurtigt efter kraftig nedbør efterfølgende. Fordelen ved tromling er dog, at sten trykkes ned, og marken bliver mere fast og derfor bedre vil kunne bære oppe ved første gødningstildeling næste år, og som følge heraf også forbliver jævn.
Billede 3 Såmaskiner med individuel trykrulle til dybderegulering for hver skive er velegnede til
såning af kløvergræsudlæg – her en Väderstad Spirit. Bemærk, at efterharven IKKE skal anvendes
ved såning af græsfrø. (Foto: SAGRO)
Det er meget vigtigt, at marken er jævn og fast efter etablering, så du de næste to til fire år har en jævn slætmark. Det betaler sig derfor at være omhyggelig med arbejdet! En måske overset detalje er at køre med så lavt dæktryk som muligt – såvel i for- som bagdæk – under al arbejdet med såbedstilberedning og tromling for at reducere spordannelsen.
Der kan laves gode kløvergræsudlæg i pløjefri systemer, men det er særdeles vigtigt at have fokus på to områder, der traditionelt har givet store udfordringer:
Bekæmpelse af spildkorn er nødvendig. Særligt spildkorn af byg har en aggressiv vækst og er derfor et stort problem ved pløjefri etablering, men også spildkorn af andre kornarter kan ødelægge udlægget. Problemet med spildkorn kan begrænses meget, hvis mejetærskeren er udstyret med avnespreder. Spildkornet bekæmpes bedst ved at bringe det til spiring og herefter bekæmpe med glyphosat en til to dage inden såning. Bliver det så tørt, at spildkornet ikke er spiret, skal du evt. overveje at pløje!
Pløjefri etablering efter en nedvisnet græsmark bør dog undgås, da der er erfaring for, at det nye udlæg ødelægges af fritflueangreb.
Der vil kun undtagelsesvist være behov for at bekæmpe ukrudt ved udlæg i august, når vi først har passeret midten af måneden. Dog kan det på arealer, hvor storkenæb, fuglegræs, enårig rapgræs, hyrdetaske eller andre kraftigt voksende ukrudtsarter dominerer, være behov for at dæmpe ukrudtets vækst med afpudsning eller evt. sprøjtning med Stomp CS.
Hvor der er ukrudtsarter, "som følger med græsset op", og vokser over græsset, har vi god erfaring med at lade arealet afpudse med en brakpudser af typen 'Spearhead'. Undgå dybere afpudsning end til toppen af græsset. Afpudsning sker bedst på en tør afgrøde, da det afklippede materiale ikke må ligge i klumper efter afpudsningen, men skal fordeles jævnt over arealet.
Der vil normalt ikke være behov for at gødske det nye græsudlæg i efteråret. Dog kan det være aktuelt at tilføre kalium for at sikre overvintringen på arealer, som ikke har fået megen husdyrgødning i årene forud eller på let sandjord, hvor kalium kan være udvasket. Hvor der vurderes at være behov for kaliumtilførsel, kan udspredning af 150 kg/ha kaliumchlorid (K49/K50) sikre overvintringen og forårsvæksten. Det er ikke tilladt at tildele kvælstof til det nyetablerede græs- og kløvergræsudlæg – heller ikke hvor der er anvendt dæksæd.
Der kan lovligt tildeles fast husdyrgødning til nyudlagte græs- og kløvergræsmarker etableret med eller uden dæksæd, såfremt den nye afgrøde er etableret inden 1. september. Derimod er udbringning af flydende husdyrgødning til de nye udlægsmarker IKKE lovlig.
Slåning af brakmarker er tilladt fra 1. august. Slåningsbrak, sommerslåning, skal være afpudset senest 25. oktober.
Brakmarker anmeldt som slåningsbrak skal afpudses mindst en gang årligt i perioden 1. august til 25. oktober. Har du anmeldt slåningsbrak på lidt lavere arealer, hvor færdsel sent i sæsonen erfaringsvist kan være svært, bør du derfor få afpudset markerne ved førstkommende lejlighed. Det samme gælder for permanente græsmarker, som også skal pudses af eller slås mindst en gang om året for at leve op til støttebetingelserne.
Det afslåede plantemateriale fra brakmarker MÅ IKKE anvendes, men må dog presses og stakkes op på marken. Græsmarker, hvor du ikke har taget kvælstofkvote eller anvender som harmoniareal, må du på samme vis blot pudse af. Har du derimod taget kvælstofkvote til dine græsmarker SKAL plantematerialet anvendes.
Brakarealer og græsmarker, som ikke er pudset af/slået medio oktober vil blive røde i Landbrugsstyrelsens "overvågningsprogram" kendt som "trafiklys-ordningen", og det kan være nødvendigt at indsende et høringssvar for at undgå træk i støtten.
Her fra høst træder et nyt regelsæt om jorddække i kraft. Regelsættet regulerer i hvilke perioder, jorden må ligge hen uden stub, stubrester eller plantedække.
Fra høst 2023 træder nye regler i kraft med krav om jorddække efter høst. Dette er ikke en udvidelse til de nuværende regler om forbud mod jordbehandling forud for forårssået afgrøder, men et ekstra sæt regler. Desværre harmonerer disse regler ikke med allerede gældende regelsæt, så det kan hurtigt blive en jungle at navigere i. Kvæg-undtagelsesbrug har dog for en gangs sin skyld nemmere ved at finde rundt i reglerne, da 80 % græs og græsefterafgrøder i alle tilfælde tidligst må jordbehandles pr. 1. marts. Dette betyder, at det kun er de sidste 20 % af kvæg-undtagelsesbruges arealer, som er omfattet af det nye regelsæt om jorddække.
De nye regler om jorddække omhandler, at arealer skal have jord- eller plantedække i en bestemt periode fra høst til ind i vinterperioden, og det er såvel gældende for omdrift- som permanente afgrøder. Dog er der visse undtagelser fra jorddækkekravet:
Kravet om jorddække er sat op efter jordbundstype. Der er dog visse undtagelser og faldgruber, som vil blive omtalt i de kommende afsnit.
Hvis jorddækket erstattes af bar/sort jord i en periode, hvor der er krav om jorddække, skal der etableres et PLANTEDÆKKE senest fire uger efter jordbearbejdning. Dog må der gerne foretages stubharvning, hvis der er synlige planterester fra stubben tilbage jævnt fordelt over marken. Der må ikke forekomme større sammenhængende delområder uden jorddække.
For roer er det dog særligt gældende, at høstes roerne tidligst den 2. oktober, er der ingen krav om jorddække, mens der ved tidligere høst skal være jorddække. Høstes roerne inden 2. oktober, må jorden ikke jordbearbejdes før efter den 2. oktober pga. reglerne om jorddække, selvom reglerne for dyrkningsrelaterede tiltag har roer som en undtagelse. Der må gerne etableres vintersæd eller andet plantedække efter roer uanset høstdato.
Indtil denne høst har "ikke-græsefterafgrøder" gerne måttet destrueres/pløjes efter den 20. oktober. Dette er ændret for sandjord, JB 1-4, således, at hvis der udføres en pløjning, eller hvis efterafgrøden erstattes af sort/bar jord, skal der nu etableres et plantedække senest fire uger efter jordbehandling.
