Udgivet d. 19-12-2025
Kvalitet græs 2025
I SAGRO-regi har vi indtil december 2025 udtaget 1922 prøver på tværs af alle 6 slæt. Langt størstedelen af bedrifter kører med 5-slæt strategi og meget få laver 6 slæt.
Generelt set har tørstofindholdet på tværs af alle slæt været højt i 2025 og er i gennemsnit 2,5 %-enheder højere end i 2024. Det er især 1. og 2. slæt som blev tørrere i år. Proteinindholdet er stort set på samme niveau som i 2024, dog er opløseligheden højere i år fordi fordøjeligheden af græsset på tværs af slættene er bedre. I gennemsnit er der 18 gram mindre NDF i græsset i år og samtidig er der i gennemsnit 24 gram mere sukker i græsset. Den kombination kan godt være årsagen til, at det ikke er gået helt problemfrit med opstart i ny græs. Især for de besætninger, hvor lagrene 2024 var i bund og der kun var 1. slæt 2025 til rådighed i en periode.
Ift. at planlægge et slæt til kvierne, så kan vi se på Landbrugsinfo, at 3. slæt har været det ”tunge” slæt over en årrække og det fremgår også af vores egne analyser.
Kvalitet majs 2025
Majsen 2025 er høstet lidt tidligere på sæsonen end normalvis. Derfor har vi også set mange grønne majs. Tørstofprocenten har i gennemsnit været over 34 % og derfor har de fleste nok kunne undgå saftafløb fra stakkene. Generelt minder kvaliteten i 2025 meget om 2024.
Trods ensartetheden imellem de 2 år, så har flere af vores kunder oplevet problemer ved opstart i ny majs. Noget af forklaringen har været tidlig opstart, hvor stakken ikke har fået lov til at ensilere færdig. Det betyder, at en del af stivelsen ikke har været tilgængelig for køerne. På tværs af de 2 år er der stort set det samme indhold af stivelse.
Den umiddelbare forskel i majsen finder vi i indholdet af NDF (cellevægge) og tilgængeligheden af de gode cellevægge. I 2024 indeholdt majsen 401 gram NDF, hvoraf 197 gram var ufordøjeligt NDF. I 2025 indeholder majsen 378 gram NDF, hvoraf 216 gram er ufordøjeligt NDF. Altså indeholder majsen 2025 mindre NDF og en større andel er NDF, som køerne ikke kan udnytte. Det betyder, at flere har måtte supplere med halm, roepiller eller helsæd for at få struktur i fodringen og undgå tynd, ufordøjet gødning.
I takt med, at spædkalve- og kalvekødsnoteringerne er steget, er der sket et skifte i måden vi skal producere kalve på. Tidligere udgjorde slagtepræmien ofte 50-60 % af dækningsbidraget, hvilket begrænsede incitamentet for at producere ældre og større dyr. Tidligere handlede det derfor om, at få så mange dyr igennem pr. stiplads som muligt. Men sådan er det ikke længere. Nu udgør slagtepræmien kun 15-25 % af DB og værdien af ekstra tilvækst og højere slagtet vægt spiller en langt større rolle for økonomien.
Nye beregninger viser, at øget slagtealder i dag kan forbedre dækningsbidraget i slagtekalveproduktionen, illustreret på figur 1. Når slagtealderen fx øges fra 9,8 til 10,8 måneder, stiger DB pr. kalv og pr. stiplads – selvom der produceres færre kalve og foderforbruget pr. kalv er højere. Forklaringen er højere slagtevægt, bedre slagteform og en mere gunstig afregning, især frem til 210 kg slagtet vægt. Effekten ses på tværs af race og køn, men er størst for malkeracetyre og X-kvier.
Kort sagt: Det kan betale sig at give kalvene lidt længere tid på stald.
Anbefaling: Brug slagtealder og slagtevægt som aktive styringsværktøjer – og vurdér strategien ud fra både økonomi, race/køn og staldkapacitet. Vil du have regnet på potentiale og revurderet strategien på netop din bedrift, kontakt slagtekalverådgiver Terese Jarltoft på mail TJA@sagro.dk eller tlf. 23118618
Vigtigheden i ledelse.
Har man ansatte på sin bedrift, så er det, at kunne forstå og lede sine medarbejdere, og forstå forskelligheden af mennesker, en vigtig læring, som også bidrager til en nemmere dagligdag.
Vi har i SAGRO lavet et kursus for kvægdriftsledere d. 29. januar, med fokus på DiSC profil, som er en personlighedsprofil, der kan være med til at forklarer hvorfor vi indimellem reagerer forskelligt i de samme situationer.
Derudover vil vi komme omkring de forskellige kulturer, om man f.eks. har medarbejdere fra Vietnam eller fra Uganda – for ja, der er en kæmpe forskel på hvad de har med der, hvor de kommer fra, og hvordan deres kultur kan påvirke dem i deres arbejde.
”Fun fact” som beskriver hvad en kulturforskel kan gøre:
Det illustrer rigtig godt de udfordringer I som ledere kan opleve indimellem.
I dette kursus er der mulighed for sparring med andre ledere, indsigt i forskellige kulturer, samt indsigt i DiSC profil.
Julen nærmer sig, og det er tid til at gøre status over året, der er gået. 2025 har for mange været præget af et højt aktivitetsniveau, store beslutninger og et fortsat fokus på at få hverdagen til at fungere. Samtidig har de rekordhøje priser på mælk og kød givet bedre muligheder for investeringer, konsolidering og fokus på udvikling på mange bedrifter.
I SAGRO Kvæg har vi haft stor glæde af de mange gode dialoger, staldvandringer og det tætte samarbejde om alt fra fodring og management til dyrevelfærd, arbejdsmiljø og strategi. Året har også vist, hvor omstillingsparat og fagligt stærk dansk mælkeproduktion er, når vilkår og krav ændrer sig. Desværre har kravet om fordring med Bovaer givet en ekstra udfordring for mange i slutningen af året.
Når vi ser frem mod 2026, er der forventning om en lavere mælkepris og dermed vil der blive større opmærksomhed på omkostningsstyring, effektiv produktion og robuste løsninger i hverdagen. Det stiller krav til både økonomisk overblik og prioritering, men giver også mulighed for at arbejde endnu mere målrettet med data, management og langsigtet strategi.
I SAGRO kvæg står vi klar til at støtte jer i den omstilling – med praksisnær rådgivning, konkrete værktøjer og fokus på den enkelte bedrifts mål og muligheder.
Tak for tilliden, samarbejdet og de mange gode møder i løbet af året. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet sammen i 2026.
Rigtig glædelig jul og et godt nytår
