Udgivet d. 14-05-2024
Ansøgningsfristen for at søge om tilskud i fællesskemaet var 26. april 2024. Hvis du har sendt dit fællesskema inden den dato, kan du ændre i det, ligesom du kan nå at sende et forsinket fællesskema, til og med ændringsfristen 21. maj 2024.
Læs mere her.
Der har været stor interesse for at søge tilskud til bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed i år, herunder det nye tillæg til bestøverbrak. Landbrugsstyrelsen planlægger derfor at overføre midler fra andre bio-ordninger, der ser ud til at blive underansøgt.
Du kan i øvrigt stadig nå at ansøge om bl.a. bioordninger i fællesskemaet (udløb 26. april 2024). Nu har du frem til ændringsfristen 21. maj 2024 til at ændre i fællesskemaet. Hvis du mangler at søge om et tilskud, kan du også gøre det frem til ændringsfristen, men så nedsættes tilskuddet med én procent pr. arbejdsdag, du søger om tilskuddet efter ansøgningsfristen. Det gælder dog ikke, hvis du søger om slagtepræmie eller ko-præmie.
Læs mere her.
Få succes med kortlægning af ukrudt med drone ved at være kritisk i valg af ukrudtsproblem og flyvetidspunkt.
Droner kan blive et vigtigt redskab for landmanden i kampen mod ukrudtet i marken. Kameraerne er så gode, at man kan kortlægge visse ukrudtsarter i markerne ved overflyvning. Der er dog en række ting, man skal være opmærksomme på ved kortlægning, som er altafgørende for at man får succes med spotsprøjtning.
Læs mere her (kræver login til LandbrugsInfo).
Aarhus Universitet (AU) har opdateret kortet over kulstofrige jorder i Danmark.
Kortet har navnet Kulstof2022 og vil blive brugt i administrationen af Klima-Lavbundsordningen og i tilskudsordningen for Vand- og klimaprojekter, Lavbundsprojekter.
Sådan ser du Kulstof2022-kortet. Du kan åbne Kulstof2022 på Miljøstyrelsens hjemmeside, i MiljøGIS for ’Tilskud til vandprojekter’.
Læs mere her.
De første analyser af frisk græs viser et relativt højt sukkerindhold på ca. 220 gram pr. kg tørstof. Fordøjeligheden af organisk stof er ca. 87 i bl.35 og 45, mens den ene analyse af blanding 49 med strandsvingel har en noget lavere FK organisk stof.
Til kalibrering af slætprognosen udtages der i samarbejde med lokale rådgivningsvirksomheder ugentligt planteklip i græsblandingerne 35, 45 og 49 i forskellige områder af landet frem til høst af 1. slæt planteklip.
Du kan se analyseresultaterne her (kræver login til LandbrugsInfo).
Vi vil i hvert FlexNyt komme med små og overskuelige tips, som kan hjælpe dig med at gøre noget for biodiversiteten. Ofte er tippene små tiltag, der ikke kræver ret meget, og du selv kan gøre.
Markveje er et vigtigt element for mange arter, især hvis der også er langt græs og/eller buske ved siden af. Det er især agerlandets fugle som agerhønen, gulspurven og bomlærken der er glade for at tørre sine fjer her på vejen og støvbade. Ved at have en bred rabat med høje urter og læhegn vil de have tæt til skjul og mad i form af insekter og frø, som kan findes i det lange græs og buske.
Lad græs og urter gro og kun slå det 1-2 gange om året, det skal helst være i start april måned og/eller slut september måned.
Du kan udvide rabatten ind i marken enten med stub, hvor ukrudtsarter kan spire frem eller så en blomsterfrøblanding med tidlige blomster og frø senere på sæsonen. Kyllingerne er meget afhængig af insekter i starten og frø senere på sæsonen. Der er flere blandinger på markedet, og det vil være oplagt ikke at så for tæt, så bunden er åben, og ikke bliver for våd for fuglene at være i.
Du kan plante mindre buskads ved siden af det lange græs eller bygge videre på et eksisterende læhegn, så rækkefølgen bliver vej, langt græs og buske/træer.
På den anden side af læhegnet kan der også etableres en stribe med urter eller en stribe som holdes kortklippet.
Hvis du vil inddrage noget af marken til formålet, kan du i din markplan lave en eller flere korte striber langs vejen med småbiotop (hvis du vil plante buske) eller brak (hvis du bare vil have græs og urter).
Agerhønen med kyllingerne er nok de mest synlige i landskabet, og de vil være at se i løbet af maj og juni, men kan følges hele sommeren, hvor ungerne holder sig til de voksne. Bomlærken og gulspurven kan ses særligt ved læhegnene, men en kikkert vil være relevant og en god kop kaffe, så du kan sidde samme sted et stykke tid.
Foto: Birthe Thordahl Christensen
I 2024 retter Arbejdstilsynet fokus på at forebygge ulykker og styrke sikkerhedskulturen i landbrug og skovbrug.
Arbejdstilsynet vil særligt have fokus på 5 af de mest udbredte risikofaktorer i landbruget. Det drejer sig om:
Arbejdstilsynet skriver, at ulykker med dyr er en af de mest udbredte ulykkestyper i landbruget. Håndtering af kvæg udgør 15 procent af alle ulykker inden for landbrug og skovbrug og 40 procent af ulykkerne inden for husdyravl. Et af de steder, hvor det oftest går galt, er ved nærkontakt med dyrene, f.eks. når en kalv skal fjernes fra koen.
Fra 2017-2022 skete der 33 dødsulykker inden for landbrug og skovbrug. Ulykkerne sker typisk i forbindelse med håndtering af kvæg og arbejdet med store maskiner.
Læs mere om indsatsen her.
Mødested: Sneumgårdsvej 3, 6731 Tjæreborg
Mødetid: Den 4. juni 2024, kl. 19.00
For 25 år siden købte Jens Jermiin Nielsen og Randi Kragh Hansen Sneumgaard, Simmentaler
besætningen var etableret 12 år tidligere i 1987 så vi besøger en Simmental avlsbesætning med 37
års erfaring, salg af embryoner til udlandet og flotte dyrskueresultater.
Efterfølgende brød, kaffe og kringle på Gørdinglund Herregård, Hessellundvej 5, 6690 Gørding
Her vil Jens Jermiin komme med fortællinger fra et langt liv med Simmentaler, Sneumgaard og andet
spændende fra livet.