Udgivet d. 19-03-2026
Billede 1 Vintersæd d. 18. marts 2026. (Foto: Henrik Otto Clement, SAGRO)
Vintersæden er kommet godt i gang og har overvintret ganske fint, som det ses på billede 1. Ukrudtsbekæmpelsen har de fleste steder været ganske god, men der skal følges op mange steder. Se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 4.
Husk at udbringe mangan rettidigt, det betyder før manganmangel symptomerne ses. Når der først ses manganmangel som på billede 2, er der allerede tale om et betydeligt udbyttetab.
Mangan kan blandes med en del andre planteværnsmidler, hvis det er relevant.
Billede 2 Kraftig manganmangel i vinterbyg. (Arkivfoto: Jens Peder Pedersen, SAGRO)
Generelt så kommer vinterrapsen fint nu. Væksten er i fuld gang og kuløren hen over marken er god. Der er dog ofte, noget mindre godt der bliver synligt, f.eks. ses nu kålbrok i nogle marker, dog mest på side rødderne.
Kig vinterrapsmarken igennem for at se om der er kålbrok. Hvis vinterraps har været i et ”anstrængt” sædskifte er risikoen for kålbrok stor. Angreb ses især i lavninger og hvor jorden er mest fugtig. Lavt Rt fremmer svampen som forårsager kålbrok.
Billede 3 Kraftige angreb af kålbrok på vinterraps. (Foto: Michael D. Fleng, SAGRO)
Kraftige angreb kan slå planten ihjel. Mindre angreb reducerer udbytte. Ved omsåning skal du være opmærksom på at der kan være problemer med ny efterfølgende afgrøde, hvis der har været anvendt Belkar og/eller Kerb i vinterrapsen.
Ofte vil en vinterrapsmark, der er ramt af f.eks. kålbrok, alligevel kunne give et udbytte på 20 hkg/ha og så er det ikke relevant at så om.
Billede 4 Fin ny vækst på sund rapsplante efter vinteren. Stort udbyttepotentiale.
Der burde ikke stå vand på markerne nu, i hvert fald kun ganske få steder. Ser du vand på dine marker, bør du se efter, hvad der evt. kunne være årsagen. Noget kan måske let løses, andet må vente til efter høst med en mere gennemgribende indsats. Det er i hvert fald vigtigt at få noteret sig, hvor der er problemer.
Når der står vand på markerne i vækstsæsonen, giver det sig selv, at det medfører problemer med færdsel i marken og deraf unødvendige omkostninger samt reduceret udbyttepotentiale.
Billede 5 Vand på marken. (Arkivfoto: Jens Peder Pedersen, SAGRO)
Gødningskvote til græsmarker skal stå i forhold til udbyttet i FE fra græsmarkerne. Der skal enten være en besætning der kan omsætte FE i græs eller der skal være et salg af FE på regning, der modsvarer den N-kvote der er lagt på dine græsmarker.
Landbrugsstyrelsen kontrollerer ofte dette punkt. Det er vigtigt, at få den nødvendige dokumentation for salg af FE. Sker der stor nedgang i din besætning bør du rådføre dig med din planterådgiver, så N-kvoten kan blive korrigeret i din gødningsplan.
Det skal fremgå af regningen, hvor mange FE der er handlet og til en pris der er rimelig i forhold til en FE. Fra kontrolsager lyder det at 0,50 kr. er mindste acceptable pris pr. FE.
Oplysninger på antal FE finder du i Markbogen under faneblad 10, Græsmarksnorner og græssende dyr. Salg af FE kan også være anført på følgesedlen til Markbogen.
Som vi skrev for et par uger siden, er det meget vigtigt at anføre det korrekte vækststadie for den udførte sprøjteopgave i sprøjtejournalen. Det gælder især svampemidler og midler med forskellige doseringer i forhold til vækststadie.
Når du via linket nedenfor åbner for vækststadier, kan du gemme filen på mobilen. Derved kan du hurtigt tilgå filen, imens du udfører sprøjtearbejdet.
Du finder dem også i din markbog under faneblad 5.
Er det tid til, at du eller én/flere af dine medarbejdere skal på sprøjteopfølgningskursus?
Se udbuddet på siden her, og klik ind på den ønskede dato for at komme til tilmeldingssiden.
Planlagte kurser:
Der kommer selvfølgelig kurser igen til efteråret.