Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 27

Udgivet d. 13-08-2026

MARK


Har dit efterafgrødegræs overlevet sommeren?

Af planterådgiver Charlotte M. Jakobsen

Det har i år været et godt vækstår for korn. Kombineret med en relativt tør juni/juli kan det opleves, at det græsudlæg, som er udlagt i foråret, enten er helt dødt, eller i hvert fald meget presset af konkurrence fra kornet og manglen på vand, hvilket får græsset til at gå i dvale.

Forventes det at anvende græsudlæg som pligtige- eller målrettede efterafgrøder, er det vigtigt at få kontrolleret om græsset er der, og om det er i vækst. Er man i tvivl om efterafgrødegræsset har en høj nok dækningsgrad, er det en fordel at få etableret en olieræddike (eller andet) inden d. 20. august. Her er jordkontakt vigtigt for at få fremspiring. En efterafgrøde skal have en dækningsgrad på 15 % d. 11. september.

Ofte vil man opleve i områder, hvor kornet har været i dårligere vækst, at der står et fint udlæg. Det er lovligt at etablere olieræddike i den del af marken, hvor græsudlægget er mere tvivlsomt.

Vælger man ikke at så en alternativ efterafgrøde, men oplever at dækningsgraden er utilstrækkelig d. 11. september, bør man indberette en senere sådato, så dækningsgraden ikke bliver et problem ved en kontrol.

Tabel 1 Krav til dækningsgraden for efterafgrøder sået senest d. 20. august.

 

Billede 1 Græsudlæg i forager d. 10. august 2026, hvor græsset er i vækst og det forventes at dækningskravet opfyldes (Foto: Charlotte M. Jakobsen, SAGRO)

Til toppen
Download pdf