Udgivet d. 21-05-2026
Den sidste uges nedbør har været kærkommen i langt de fleste marker. Men det har også givet optimale betingelser for mange af svampene, der kan drille vores afgrøder. Derfor vil der blive en del sprøjtearbejde den kommende tid.
Der skal behandles mod svampe i meget af vintersæden den kommende uge.
De sidst etablerede vårsædsmarker, bliver også klar til ukrudtsbekæmpelse i den kommende tid. Husk at bekæmpelse af flyvehavre og hanesporer, med Primera Super/ Foxtrot skal udføres senest i st 30.
Der skal tages beslutning, om rapsen skal svampesprøjtes 2. gang.
Er der rodukrudt i markerne, så er det tid til at få lagt en plan for bekæmpelse af det.
I marker med forfrugt byg, og specielt ved pløjefri dyrkning, bør man være meget opmærksom på bladplet og skoldplet. De seneste dages våde vejr har lavet en smittespredning, så hvis man let kan finde planter med bygbladplet eller skoldplet, så bør der behandles med Comet Pro tidligt. Husk at Comet Pro først er godkendt fra vækststadie 30 og at der skal gå min 21 dage mellem to Comet Pro behandlinger.
Skulle interval-kravet blive et problem, kan Comet Pro udskiftes med Pictor Active i den opfølgende behandling. Bygrust kan også udløse en tidlig behandling jævnfør skadestærsklerne herunder. Vi har dog endnu ikke set rust i vårbyg, men vejret i øjeblikket er optimal for rustsvampe.
Generelt er et godt tidspunkt for behandlingen mod pletsvampe i vårbyg med Propulse + evt. blandingspartner omkring skridning. Der er ingen grund til at afvente gennemskridning, da bygsvampene ikke går i akset.
Meldug 1-10 % angrebne planter
Bygrust: 10 % angrebne planter
Bygbladplet: I KWS Thalis: 10 % angrebne planter, øvrige sorter: 50 % angrebne planter i strækningsfasen herefter 25 %.
Skoldplet: 10 % angrebne planter og 5 dage med over 1 mm indenfor de seneste 14 dage. Optællingen starter i vækststadie 31 (1. knæ mærkbart) Vanding tæller halvt med.
Finder du gråbynke eller tidsler i marken, som på nedenstående foto 1, kan det kræve en tilpasning af strategien mod ukrudtet.
Bedste effekt fås, ved at lave en opfølgende indsats målrettet rodukrudtet, minimum 14 dage efter den almindelige indsats mod ukrudt.
0,75 l/ha Mustang Forte er effektiv, men må kun bruges indtil stadie 32, når 2. knæ er mærkbart. Læs altid etiketten, da Mustang Forte har mange restriktioner, bl.a. vedr. efterfølgende afgrøde og anvendelse af halm.
Blanding af 0,5 l/ha Zypar + 0,75l/ha MCPA-middel er lige så effektiv, og kan anvendes i marker hvor der kommende år skal dyrkes afgrøder der er følsomme overfor Mustang Forte
Alternativ kan rodukrudt bekæmpes med et MCPA-middel med 1 l/ha, f.eks. Metaxon. Tilsætning af ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel, øger effekten mod tidsler og padderokke, især under tørre forhold. Denne strategi kan f.eks. være aktuel i havremarker, der ikke tåler Zypar.
Generel for bekæmpelse af rodukrudt som tidsler, padderokker, svinemælk og gråbynke, bør det foretages senest, når afgrøden er i vækststadie 39, når fanebladet er helt udfoldet. Dette er for at undgå at skade kornet, og MCPA-midler er ikke godkendt til senere end vækststadie 39. Zypar er det eneste middel, der er godkendt til stadium 45.
Sprøjt gerne, når der er 15-20 °C og hold helst mindst 14 dages afstand til tidligere ukrudtssprøjtning, for at sikre at rodukrudtet er kommet i god vækst igen. Overvej, om der kan nøjes med bekæmpelse i angrebne områder.
Da rodukrudt ofte optræder i pletter i marken, er det jo rigtig interessant at få lavet en droneflyvning af marken, så der kan laves en spotsprøjtekort. Det er en simpel måde at nedbringe dit pesticidforbrug på, og derved også begrænse behovet for en forholdsvis dyr ukrudtsindsats. Spotsprøjtekortet kan jo også bruges til pletbehandling med glyfosat før høst eller senere i efteråret.
Det må gerne blandes med svampemidler i ovenstående behandlinger.
Billede 1 Vårbyg med store tidsler (Foto: Niels Holmgaard, SAGRO)
Vinterbyggen er nu de fleste steder i begyndende skridning (stadie 49). Mange marker blev svampebehandlet for ca. 3 uger siden, og der er nu igen behov for opfølgende behandling.
Den seneste periode med 3–4 dage med nedbør har udløst et nyt smittetryk, og der findes aktuelt:
Der er derfor generelt udløst behov for svampebehandling.
Vinterrug er nu i stadie 55–57 (midt i skridningen).
Bekæmpelsesbehov ved:
Hvis der endnu ikke findes rust:
Hveden nærmer sig nu, et afgørende tidspunkt for beskyttelse mod septoria. Målet er en præcis og velplaceret behandling med Balaya, når fanebladet er fuldt udviklet (stadie 39).
Udviklingen varierer en del mellem marker og sorter:
Den seneste periode med nedbør (minimum 4 dage med regn eller ca. 20 timers bladfugt) har i mange marker udløst smitte med Septoria.
Det konkrete behandlingsbehov afhænger dog fortsat af:
Nedenstående figur viser Septoria varsling fra Cropmanager. Varslingen er fra en hvedemark af sorten Bohr på Holstebro egnen. Den røde boks viser at afgrødens udvikling den 15. maj nåede st. 37 hvor sorten Bohr bliver følsom overfor smitte med Septoria. Allerede i dagene efter har vi en periode med over 20 timers bladfugt, der udløser en bekæmpelse mod Septoria. Balaya bekæmper effektivt Septoria op til 10 dage efter bekæmpelsen er udløst. Så denne mark, skal behandles senest tirsdag i den kommende uge. Men jeg observere også andre marker i området der i først når st 37 i disse dage, og her er først udløst i bekæmpelse midt på ugen. Så husk at følge udviklingen i dine egne marker
Modtagelige sorter (middel–høj modtagelighed)
Gælder bl.a.: Champion, Guinness, KWS Dawsum, KWS Scope, Pacman, Pondus og RGT Hexton
Bekæmpelse er aktuel, hvis:
Mindre modtagelige sorter/blandinger
Gælder bl.a.: Bohr, DLG Wheat Mix Everest/Robust, NOS Bullseye, NOS Elite/Robust, SY Revolution
Bekæmpelse er kun aktuel, hvis:
Strategi – få mest effekt af behandlingen
Balaya har en god effekt mod septoria og kan anvendes op til ca. 10 dage efter, at behandlingsbehovet er udløst.
Derfor anbefales:
Supplerende sygdomme
Basis:
Anbefaling uden Balaya
Tilsætninger efter behov:
Triticale er nu i skridning (stadie ca. 55), hvor fokus er at beskytte de øverste blade og aks mod rust og eventuel sen septoria. Der findes nærmest kun 2 sorter på markedet lige nu. Lumaco og Trias. Trias er væsentlig mere modtagelig for specielt meldug, men også rust.
Generelt er sygdomspresset lavere end i hvede, men der skal især holdes øje med:
De dyrkede sorter er kun lidt modtagelige, men der kan forekomme angreb lokalt.
Bekæmpelse anbefales:
Brunrust optræder typisk fra skridning og frem under varme forhold.
Bekæmpelse anbefales:
Meldug er i de senere år den vigtigste sygdom i triticale, især i sorten Trias.
Tærskler i stadie 41–60 (aktuelt stadie):
Risikoen øges ved:
Septoria er normalt et mindre problem i triticale end i hvede.
Bekæmpelse kan være aktuel ved:
Dosis og løsning tilpasses efter aktuelt smittetryk.
Standardløsning:
Alternativ (bredere løsning):
Valg afhænger af rusttryk og behov for bred effekt
Tilsætninger efter behov
Jeg finder kun få skulpesnudebiller, og jeg har ikke været i en mark endnu, hvor jeg har anbefalet en behandling. Vi nærmer os afblomstring i rapsen, der også er enden på perioden hvor snudebillerne kan skade rapsen. Hold stadig løbende øje med angrebsgraden i markerne. Der skal minimum være 2 snudebiller pr plante nu. Husk at kontrollere 30-40 meter inde i marken ved angreb, for at se om de kun er en udfordring i kanten af marken.
Effekten af en svampebehandling mod knoldbægersvamp er begrænset til ca. 2 uger, mens smitteperioden via nedfaldne kronblade typisk strækker sig over op til 4 uger.
Det betyder, at én behandling ikke altid dækker hele risikoperioden.
Forsøg med:
Viser generelt:
To behandlinger kan være relevante ved:
eller
Det er meget oplagt at graduere svampebeskyttelsen i hveden ud fra en simpel biomassemåling, og lave en tildelingskort der graduerer 15-20 % op hvor afgrøden er kraftigere end gennemsnittet og 15-20 % ned hvor afgrøden er tyndere end gennemsnittet. Det giver sikre merudbytter i forsøgene. Planlæg vandmængden så det er muligt at regulere 15-20 % op og ned indenfor dysens normale arbejdstryk område.