Udgivet d. 20-03-2025
Vi observerer enkelte marker med pletvis manganmangel. I disse marker er det afgørende med gentagne tildelinger af mangan, da de svækkede planter kun kan optage begrænsede mængder ad gangen. Derfor anbefales hyppige behandlinger med 3-4 dages mellemrum frem for enkeltstående, høje doser.
Afvent opfølgning mod ukrudt i vintersæd, hvis ukrudtspresset er lavt. Vi ser gode resultater af efterårets indsatser. Mange marker har ikke behov for opfølgning mod græsser, som ellers normalt ville være relevant i den kommende tid.
Bekæmpelse mod forårsfremspiret ukrudt skal vente. Kontakt din planterådgiver for en vurdering i dine marker.
Vi registrerer lette rustangreb i tidligt såede rugmarker. Det er for tidligt at behandle nu, da det kølige vejr hæmmer udviklingen, og rugen endnu ikke er i et følsomt stadium. Hold dog øje med udviklingen, når rugen begynder at strække sig.
Skoldplet forekommer i vinterbyg, især i marker etableret efter byg, hvor der ikke er pløjet. Så længe vejret forbliver tørt, er der begrænset risiko for yderligere udvikling. Vær dog klar til behandling straks efter næste regnperiode.
Anbefaling til tidlig bekæmpelse af skoldplet i vinterbyg i stadie 30-31:
0,25 l/ha Comet Pro
Ved brug af overgemt udsæd – husk at foretage en spiretest, før du begynder såning. Læg 100 kerner på fugtigt vat, køkkenrulle eller kaffefilter i en plastpose og placér det lunt. Efter 4-5 dage vil du kunne vurdere spireevnen.
Vi oplever varierende angreb af bygfluelarver i vintersæd. Symptomet ses som hovedskud, der bliver fortykkede og ikke strækker sig – de ligner små porrer. De angrebne skud vil ikke bidrage til udbyttet, men planten kan stadig danne nye skud. Først ved kraftige angreb ses en væsentlig påvirkning af udbyttet.
Billede 1 Hvedeplante der er angrebet af bygfluens larve. Hovedskuddet er påvirket og fortygget, samt bladene visner. Hvis skuddet skæres op, kan man nu finde en lille larve inde i skuddet. (Foto: Niels Holmgaard, SAGRO)
Såning af vårsæd er mange steder rigtig godt i gang. I vårbyg og hvede er DFF/Legacy basismidler mod ukrudt, spørgsmålet er blot, om det skal være før eller efter fremspiring.
Brug DFF/Legacy 500 SC før fremspiring, et par dage efter såning, hvis:
I følge vejr-udsigten er der ikke udsigt til nedbør. Effekten af jordmidlerne bliver deraf formentlig lavere end normalt i år. Brug derfor høj dosis. NB max-dosis er 0,15 l/ha for DFF, men kun 0,1 l/ha for Legacy 500 SC før fremspiring i byg og hvede
I byg og hvede, kan 0,1 l/ha DFF/Legacy 500 SC et par dage efter såning være effektivt, hvis jordfugten er god. NB midlerne må kun bruges én gang pr sæson, så der følges op med andre midler. Additiv er overflødig. DFF må bruges med op til 0,15 l/ha.
Her virker flyvehavremidlerne, Primera Super/Foxtrot + sprede-klæbemiddel fornuftigt, men det bedste ”middel” er en tæt afgrøde. Nb flyvehavremidlerne må også bruges ved miljøgræs, og skader sjældent græsset. Hvis man døjer med hanespore, er det desuden en overvejelse værd at så i plejesporene så man undgår en opformering som på nedenstående billede 2.
Billede 2 Hanespore. Her i kant af majsmark. Én plante, der får plads, kan se sådan ud i august.
(Foto: Birgit Vestergård, SAGRO)
Den sikreste effekt fås ved først at behandle ”almindeligt” ukrudt med én af løsningerne fra tabel 2 og herefter køre målrettet når alle flyvehavre (eller hanespore) er fremme. Primera S./Foxtrot + sprede-klæbemiddel skal bruges når korn og ukrudt (igen) er i god vækst, men senest i st. 30, begyndende strækning. Vurderer man kun at kunne nå én behandling før kornet strækker sig, kan denne bruges i byg og hvede under buskning:
0,8 l/ha Primera Super/Foxtrot
+8 g/ha Express 50 S/Trimmer SC/5 g Nuance
+0,15 l/ha sprede-klæbemiddel*
*Hvis der behandles senest st 28, og det ikke er brugt før, kan der tilsættes ca. 0,05 DFF/Legacy 500 SC.
Der kan følges op mod bredbladet ukrudt med hormonmidler som fx Pixxaro og Metaxon, der begge må bruges under hele strækningsvæksten. OBS at holde afstand til øvrige ukrudtsbehandlinger, så korn og ukrudt er i god vækst igen, når der følges op.
Forvent ikke, at vinterens frost har aflivet alle spildkartofler !
Har man én af disse marker, bør man forberede sig på flere behandlinger, og gerne undlade at iså græs, så alle muligheder nedenunder er åbne:
I: ”Grundbehandling” i begyndende buskning med DFF/Legacy tilsat ”minimiddel” som i kolonnen t.v. i tabel 2 og 3.
II: 1. målrettede behandling mod kartoflerne, ved kornets begyndende strækning: 0,6 - 0,75 l/ha Mustang Forte (OBS restritioner i fht efterfølgende afgrøde og halm).
III: 2. målrettede behandling mod kartoflerne under kornets strækning, når der igen er spiret kartofler: 0,35 l/ha Pixxaro, evt. tilsat ca 0,2 l/ha Starane 333 HL. Senest st 45. NB ikke i havre, her må man nøjes med Starane 333HL (op til 0,3 l/ha).
IV: Pletsprøjtning før høst med glyhposat i de værste områder, så overlevende planter fra tidligere behandlinger mister vitalitet til kommende sæson.
Ved sammensætning af blandingen er det vigtigt at bruge de (stadig) forholdsvis dyre hormon- midler samt DFF bruges i en effektiv dosis. Lader man sig friste af de billigere løsninger med mest SU/ALS-middel (mini-middel), fra resistensklasse B, vil man nemt få opformeret resistent ukrudt, specielt fuglegræs, som det ses af billede 3.
Billede 3 For meget SU/ALS-middel i blandingen i havre (4 g/ha Trimmer + 0,25 l/ha Starane XL) har – udover enårig rapgræs - kun ladet resistente fuglegræs tilbage. De 25 g/ha resistens-bryder svarer kun til 0,08 l/ha Starane 333, hvilket, som det ses, er langt fra en effektiv dosis mod fuglegræs (foto: Birgit Vestergård, SAGRO).
I vårsæd vil hormon-andelen i blandingsmidlerne Primus XL, Starane XL, og Zypar ved prisrelevante doseringer (som i tabel 1) ikke være tilstrækkelig mod resistente fuglegræs, som det ses af eksemplet fra billede 2. Her bør vælges en mere bred løsning som angivet i tabel 2 og 3, det vil være både bedst og billigst i det lange løb !
Også i pløjefrie marker, hvor en evt. opformering af resistente arter vil ske hurtigere end i tilsvarende pløjede, bør man vælge robuste løsninger som fra tabel 2 og 3.
Tabel 1 Oversigt over de gængse midler med indhold af SU/ALS og typiske doseringer m.m.
Tabel 2 Løsningsforslag i vårbyg og vårhvede ved begyndende buskning, moderat ukrudtstryk. Uden forudgående behandling med DFF/Legacy 500 SC. Der kan blandes ca.1 l/ha flydende mangan-produkt i løsningerne. Priser ifølge Middeldatabasen.dk.
Tabel 3 Løsningsforslag i havre ved moderat ukrudtstryk. Der kan normalt blandes ca. 1 l/ha flydende mangan-produkt i løsningerne. Priser ifølge middeldatabasen.dk.
Husk, at Hussar Plus OD, DFF/Legacy 500 SC og Pixxaro EC ikke er godkendt i havre.
I ny og næ ser vi marker med blandsæd af vårsæd. Her skal midlerne være godkendt i begge/alle arter i blandingen. Ved byg/havre-blanding er der derfor løsninger fra tabel 3, der kan og må bruges.
N-prognosen for 2025 er nu offentliggjort. Prognosen er neutral i hele landet og gælder for alle jordtyper. Det betyder, at der ikke skal foretages korrektioner i gødningsplanerne i år.
En vigtig påmindelse: Det er ikke tilladt at anvende pesticider i hele 2025 på arealer, der skal ligge brak. Dette gælder også nedvisning før etablering af blomster- eller bestøverbrak.
Indberetning af planteværnsforbrug, besvarelse af IPM-spørgeskema og indsendelse af gødningsregnskab: senest 31. marts 2025
Indsendelse af fællesskema: senest 23. april 2025
Vandingsbehov i raps på JB 1, her fremskrevet til søndag d. 23. marts. Det viser at ca halvdelen af den plantetilgængelige vand er brugt, når vi begynder på næste uge. Rapsen får hurtigt et stort vandforbrug, så medmindre, at der kommer regn af betydning næste uge, tegner det til at vandingen bør startes inden 1. april i år i sådan en mark.
Onsdag den 26. marts vil en række såmaskiner så vårbyg i pløjefri jord ved Holstebro.
Der er lagt op til nogle spændende timer, når FRDK og SAGRO den 26. marts inviterer til sådemo. Det sker fra klokken 13.00-14.30 på Sivegaardsvej 1, 7500 Holstebro.
Her vil en række forskellige såmaskiner, der er beregnet til at så i såvel direkte som i pløjefri jord, vise, hvad de kan. Der vil blandt andet kunne ses en Claydon, en 12 meters Amazone Condor og en Virkar.
Der sås vårbyg og placeres 100 kilo startgødning i en rugstub, hvor der har været efterafgrøder hen over vinteren. Jorden er en JB3 sandjord, der kan vandes.
Repræsentanterne fra de forskellige mærker har selv kunnet vælge, om de vil så helt direkte eller med nedfældning eller anden jordbearbejdning forud. Nogle har valgt at prøve begge dele af.
- Det er et spændende emne, og indenfor de pløjefri kredse diskuteres det meget, om der skal bearbejdes forud for vårsæd – også selvom man sværger til minimal jordforstyrrelse, siger FRDK PløjefriRådgiver og planteavlskonsulent Niels Holmgaard, SAGRO, der står bag demoen sammen med FRDK.
Forsøg viser, at vårbyg i mange tilfælde kvitterer med højere udbytte for en øverlig jordbearbejdning inden såning.
Den 27. maj er der opfølgning på sådemoen fra kl. 13.00-15.00. Her inviterer FRDK og SAGRO til Åben Pløjefri Mark.
Udover besøg i de forskellige parceller vil deltagerne også møde vært for sådemoen og pløjefri landmand Michael Kristensen, som fortæller om hans vej ind i pløjefri dyrkning og om, hvordan han griber det pløjefri system an. Niels Holmgaard vil give gode råd til dem, der overvejer at starte op med pløjefri dyrkning, mens FRDK fortæller om efterafgrøder. En af de vigtigste elementer i pløjefri dyrkning.