Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 36

Udgivet d. 03-10-2025

Aktuelt i marken


Boxer

Af planterådgiver Henrik Otto Clement

Der kan køres med Boxer nu, hvor temperaturerne er under 16°. Der kan også køres med Boxer før fremspiring evt. sammen med DDF. Læs mere i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 33.

Til toppen

Mangan

Det er stadig aktuelt at tilføre mangan til vintersæd og vinterraps, hvis der er behov. Se billede 1. Pas på frost. Der har været nattefrost på flere lokaliteter. Undgå at køre ved udsigt til frost i de kommende dage.

Billede 1: Citrongule farver i raps, der mangler mangan. Foto: Birgit Vestergård, SAGRO

Udbring mangan før der kan ses mangel. Normalt kan 1-2 behandlinger gøre det. Hvis der ikke er synlig manganmangel kan første gang vente til der er 3-4 blade, så der er noget at sprøjte på. I risikomarker sprøjtes der tidligere og 1-2 gange yderligere. I meget milde efterår kan behandling være nødvendig helt frem til jul.

Planterne har ringe evne til at flytte mangan rundt i planen, så derfor er det ofte nødvendigt at behandle flere gange og i små mængder. Tilsæt gerne sprede-klæbemiddel, hvis manganmidlet udsprøjtes alene.

Vær opmærksom i følgende marker

  • Marker med tidligere problemer med manganmangel
  • Marker med et højt reaktionstal i forhold til jordtypen og et højt indhold af organisk materiale
  • Vinterbyg eller vinterhvede, som er kraftigere end normal
  • I tidligt såede marker
  • Hvor der er visuelle tegn på manganmangel
  • Vinterhvedesorter med lav tolerance overfor manganmangel. Alle sorter kan få manganmangel, men Pondus, KWS Colosseum og Rembrandt er mere udsatte. Kvium, Heerup og Informer klarer sig bedst overfor manganmangel.

Der mangler data på nyere sorter.

Til toppen

Lus i vintersæd

Der er fundet få lus i vintersæden, men vi anbefaler fortsat at holde øje med udviklingen. Findes der 2-3 % eller flere angrebne planter i marker med modtagelige sorter sået før ca. 20. september, bekæmpes der fra 3-4 bladsstadiet.

I tolerante sorter er bekæmpelse nødvendig hvis sået før 15. september og med 15 % angrebne planter. Tolerante sorter er: Orcade, Molly, Organa, KWS Agilis, Sortsblanding NOS Virusfri byg 25.

Resistente sorter som SY Sparoo og SY Zoomba har ikke behov for bekæmpelse.

Til bekæmpelse anvendes:

Kaiso Sorbie 0,05-0,15 kg/ha. Vær opmærksom på at Lamdex kun må anvendes til vækststadie 12, 2 blade udfoldet.

Til toppen

Fristforlængelse af udbringning husdyrgødning

På grund af meget nedbør hen over sommeren, er der kommet en fristforlængelse til udbringning af husdyrgødning på græsmarker og vinterraps i 33 kommuner. Se tabel 1.

Der kan være mange grunde til at udbringe husdyrgødning på dette sene tidspunkt. Ulemperne er dog bl.a. en dårlig udnyttelse af næringsstofferne, så et alternativ kan være at afsætte til biogas eller nabo med opbevaringskapacitet.

Tabel 1: 33 kommuner hvor der er givet fristforlængelse. Der er også nogle stykker i vores område.

Til toppen

Sprøjtemidler bliver forbudt

Vi har nu det fulde overblik over, hvilke planteværnsmidler der bliver forbudt inden for det næste år. Det gælder gruppen af planteværnsmidler der indeholder PFAS som har være oppe til vurdering. Det drejer sig om 33 midler og mange af dem er meget anvendt i vores sprøjteplaner. Se i seneste i figur 1 og det fulde overblik på listen via linket her under.

Ca. halvdelen af midlerne må anvendes i 2026 vækstsæsonen, hvoraf 4 må anvendes til efterårets ukrudtsbekæmpelse, f.eks. DFF og Mateno Duo SC 600.

 

 

Figur 1: De seneste 8 midler der har fået forbud.

Har du Evure Neo eller Mavrik på lager, skal du tage stilling til om de skal anvendes til bekæmpelse af lus eller om de skal afleveres på miljøstationen. Midlerne skal være væk senest 31. december 2025.

Der skal være et behov for at anvende midlerne, ellers er det bedre at aflevere dem. Når der bekæmpes skadedyr, vil det også gå ud over nyttedyr og der kan udvikles yderligere resistens

Til toppen

Regler og tilskud


Syn af marksprøjter

Husk syn af din marksprøjte hvert 3. år. Bøden for marksprøjte med udløbet syn koster fra 10.000 kr. + et mindre beløb pr. ha, på f.eks. 30 kr. pr. ha. Det vi hører fra bødeforlæg, er bødestørrelser på 40-50.000 kr. og opad.

Læs klistermærket på marksprøjten for at se, hvornår det er tid til næste syn.

Til toppen

Arrangementer og kurser


SAGRO inviterer igen i år til Præcisionsdag

8/10 – hos Frølund Agro – frølundvej 83 – 7400 Herning.

Dagen er fra kl. 8:45 til kl. ca. 14.00

Program:

  • Velkommen – med kaffe og brød.
  • Introduktion til præcisionsjordbrug fra SAGRO.
  • Præsentation af de deltagende firmaer på dagen.
  • Teknologi tilskud – ved FH agro.
  • P – i balance – nyt om graduering af Fosfor fra SEGES.
  • Hvordan løser vi teknisk udfordringen med afstandskrav – paneldebat.
  • Frokost
  • I marken med maskinerne.
  • Forskellige teknologiske løsninger vises og præsenteres indenfor og udenfor.
  • Få en snak med firmaerne, som inspiration ud udviklingspotentiale på egne maskiner. - Medbring evt. info og billeder af maskinerne.
  • Som sidste år - Medbring egen Sprøjte og få professionel vurdering ift. muligheder i præcisionsjordbrug.
    • SAGRO har gradueringskort og spot sprøjtekort på dagen, hvis sprøjten skal testes.
  • GPS jordprøver – hvorfor er det vigtigt.

Ændringer i programmet kan forekomme.

Klik her for at se arrangementet på hjemmesiden.

Til toppen

Flere arrangementer på hjemmesiden

9. okt. - BILLUND – Sprøjteopfølgningskursus 2025 – Salgsafgrøder

Klik her for at se alle arr​angementer på hjemmesiden.

Til toppen
Download pdf