Udgivet d. 24-08-2023
Det lakker mod enden med rapssåningen. Der er ikke en nagelfast dato hvornår såning er for sent, da det afhænger af bl.a. jordtype og klimaet, både omkring såning og resten af efteråret. En tommelfingerregel som passer mange steder og de fleste år er, at man bør stoppe såningen omkring d. 25. august, mens det på nogle lokaliteter og år kan være succesfuldt måneden ud.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på, at sneglene er i topform og nyder det fugtige klima, så husk at få spredt sneglekorn og følge op med nye sneglekorn hvis de bliver ædt op. Brug minimum 4 kg sneglekorn/ha.
Generelt er den sikreste periode at så vintersæd fra den 10. til 25. september, da det vil sikre et godt udbyttepotentiale, samtidig med at der er begrænset risiko for udbyttetab som følge af skadevoldere. Tidlig såning kan øge udbyttepotentialet, men det giver også større risiko for problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr (se længere nede). I sidste ende er vejret og muligheden for at lave et godt såbed afgørende for såtidspunktet.
Vintersæd sået senest den 7. september kan bruges som alternativ til pligtige og målrettede efterafgrøder. 2 ha tidligt sået korn kan erstatte 1 ha efterafgrøde. Sørg for at få tilmeldt alt tidligt sået korn, da det enten kan erstatte:
Fristen for indberetning er 10. september.
Definition af tidlighed i forhold til såtidspunkt i vintersæd:
Arter der egner sig til tidlig såning:
Skadevoldere, der kan give problemer ved tidlig såning:
Risikoen for lejesæd kan reduceres med 1-2 effektive vækstreguleringer i foråret, men det er langt fra en fuldstændig forsikring. Dertil kommer, at det kan være svært at lykkes med vækstregulering. Derfor er dyrkningsstrategien også afgørende for, hvor stor risikoen for lejesæd er.
Tidlig såning øger risikoen for lejesæd, men følgende tiltag modvirker lejesæd:
Vintersæd sås generelt i ca. 4 cm dybde. Rug og hybridvinterbyg bør dog ikke sås dybere end 2cm (på lerholdige jorde. På sandjord har sådybden mindre betydning). På humusrige jorde øges sådybden lidt, da denne jord i højere grad fryser op om vinteren.
Det er vigtigt at tilpasse udsædsmængden til såtidspunktet. Det ønskede plantetal pr. m2 for de forskellige kornarter fremgår af tabel 1 eller ved at bruge SAGRO appen. Derefter kan udsædsmængden beregnes ud fra tusindkornsvægt (TKV) og forventet spiringsprocent, se også såtabellen i tabel 2. TKV kan ses på sækken med udsæd. Mange regner med forventet fremspiring på 80-90 % fremspiring, det er dog ikke ualmindeligt at den er lavere. Typisk er fremspringsprocenten lavere på knoldet lerjord, i våd jord eller ved direkte såning. Når kornet er spiret, kan du tælle antal planter et par steder i marken og se om fremspiring svarer til det forventede, hvis det ikke er tilfældet bør du næste år op- eller nedjustere fremspiringsprocenten i forhold til din optælling.
Hvis forfrugten er brak, græs, frøgræs eller har der været meget græsukrudt øges risikoen for græsfluer, derfor bør plantetallet øges med 30-40 planter pr. m2.
Med SAGROs app, kan du få en beregning af udsædsmængde og plantetal. Du finder appen, hvor du normalt henter apps, den er gratis og hedder ”SAGRO”.
Når rug etableres tidligt, udsås der få planter pr m2, husk på, at det kræver både godt såbed og godt vejr ved og efter såning, så der opnås en god og ensartet spiring.
Hybridsorterne sås i units. En unit svarer til 1 mio. spiredygtige frø. Vægten på en unit af din udsæd ses på sækken.
Eksempel ved 150 pl/m2:
150 pl/m2 x 10.000 m2 = 1,5 mio. frø svarende til 1,5 units pr. ha.
Husk at korrigere for spiringsprocent: 1,5 unit x 100 / spiringsprocent
Tabel 1 Vejledende plantetal ved etablering af vintersæd i forhold til sådato, du kan også bruge SAGRO appen.
Formel til beregning af udsædsmængde:
Tabel 2 Såtabel beregnet ved 85 % markspiring. Tusindkornsvægten (TKV) kan normalt ses på sækken.
Billede 1 Logoet for SAGROs app. Du finder den ved at søge på SAGRO der hvor du normalt henter dine apps. Med appen får du udsædsmængde beregnet i fht sådato, TKV, spiringsprocent og såbedets tilstand.
Hold øje med snegle, og bekæmp med sneglepiller efter behov. Angreb af snegle ses typisk langs læhegn og på tungere jorde. Der kan både forekomme gnav af agersnegle og dræbersnegle. Agersneglene er små, og kan være svære at se. Læg eventuelt en plade ud på jorden med lidt havregryn under, så du kan hold øje med snegle-aktiviteten.
Generelt anbefaler vi ikke at anvende startgødning ved etablering af vintersæd. Hvis du har arealer, hvor der er stor risiko for manganmangel, og du har gode erfaringer med at forebygge manganmangel med placering af svovlsur ammoniak ved såning, er der dog ingen grund til at ændre denne praksis. Vinterbyg er mest følsom for mangan-mangel i efteråret.
Husk at der højest må bruges 15 kg N/ha i efteråret.
Har du mistanke om, at dit græsukrudt er blevet resistent, er det vigtigt at prioritere et jordmiddel som eksempelvis DFF eller Mateno Duo, der indeholder DFF. Boxer har også effekt mod resistent græsukrudt, men i nogle år kan det være svært at komme ud rettidigt med Boxer, derfor prioriteres DFF eller Mateno Duo som første tiltag mod det resistente græsukrudt. Desuden bør vintersæden ikke sås tidligt, da det øger mængden af ukrudt og dermed også den resistente pulje. Jordmidlernes virkning mod resistent ukrudt øges ved tidlig behandling, før kornet er fremme. Vær opmærksom på, at Mateno Duo først anbefales fra stadie 10 i rug pga. risiko for afgrødeskade.
Skal der etableres pløjefrit, hvor der er store tuer af ”gammelt græs” eller meget italiensk og alm rajgræs, kan det give problemer. Da det er ikke let at nå at få dem visnet tilstrækkeligt ned inden der skal sås, kan det være nødvendigt at harve græsbefængte områder nogle gange. Er du særligt hårdt ramt, så overvej om der kan være et stykke, hvor en pløjning ville være givet godt ud – så du både får ram på græsset og sparer omkostningerne til 2-3 harvninger. Ved pløjning bør du nedvisne problemukrudt i foragre og hvor sammenpløjningerne vil være, således græsset bekæmpes, også selvom der skulle stikke lidt totter frem efter pløjningen.
Dagslængden har betydning for hvor hurtigt nedvisningen virker. Derfor bør der gå 10 dage fra nedvisning til jordbearbejdning på nuværende tidspunkt, mens det stiger til 14 dage i løbet af efteråret.
Doseringen af glyphosat før såningen afhænger af hvilke ukrudtsarter, der er i marken. I tabel 3 kan du se hvilken dosis, der egner sig til de forskellige ukrudtsarter.
Tabel 3 Vejledende doser til nedvisning før såning i pløjefrie systemer. Husk altid ammoniumsulfat eller pH regulerende additiv. Kilde SEGES.
Nedvisning af ukrudt i stub skal registreres på den kommende afgrøde. Hvis du fører din sprøjtejournal i FarmTracking, kræver det, at markerne er kopieret frem til 2024 og, at der er sat afgrøder på. Kontakt din planterådgiver, som kan gøre det i MarkOnline. Dermed kan både glyphosat og efterfølgende ukrudtsbekæmpelse noteres korrekt med det samme.
Er du ny bruger af FarmTracking eller vil du gerne have det genopfrisket, så afholdes der 8. september et gratis webinar, hvor du kan få konkrete tips og tricks til, hvordan du nemt kan oprette en komplet dyrknings- og sprøjtejournal. Du melder dig til webinaret her, og vil også få det tilsendt efterfølgende, så du kan (gen)se det senere. Du kan også læse mere om hvordan du har mulighed for at afprøve FarmTracking gratis.
Nu hvor det bliver efterår, er der god mulighed for at få kigget læhegnene efter. Ved at klippe nu undgår du at komme i karambolage med fuglereder. Grundejere i såvel by som på land har pligt til at holde beplantning klippet, så den ikke vokser ud over fortov, sti og vej.
Langs en ejendom, som grænser op til vej, har grundejeren pligt til at studse udhængende grene og holde beplantning opstammet. Det skal ske sådan, at der holdes en frihøjde over vejen på mindst 4,5 meter, dette gælder også den nærmeste meter uden for kørebanen. Over fortove og rabatter skal frihøjden være 2,75 meter. Hæk eller beplantning skal være klippet ind i flugt med vejskel.
Læhegn mellem marker bør også klippes og de afklippede grene fjernes. Derved undgår man at markredskaberne rammer træer og grene når der arbejdes i marken.
Nedenstående er en oversigt over de forskellige typer græs, brak og ”pleje af græs og naturarealer” samt de frister, der gælder for dem. Et overblik over fristerne er givet i tabel 4. Er du i tvivl om, hvilke kategorier dine arealer tilhører, vil du kunne se det i dit fællesskema, eller du kan kontakte din planterådgiver.
Græsmarker, både permanente og i omdrift, skal slås mindst én gang i perioden 1. juni-25. oktober, slåningen kan erstattes af afgræsning.
Du skal mindst én gang i kalenderåret slå dine brakmarker. Du må i den forbindelse ikke fjerne plantematerialet fra marken. Du må gerne snitte/skårlægge plantematerialet eller opstakke plantematerialet i et hjørne af brakmarken.
Brakmarker skal enten forårsslås eller sommerslås. Du kan se i dit fællesskema, hvad dine marker er planlagte til. Har det ikke været muligt at slå forårsbrakken kan det nås som sommerbrak i stedet.
Forårsslåning skulle foretages i april måned, mens sommerslåning skal foretages mellem 1. august og 25. oktober.
Landbrugsstyrelsen kontrollerer landbrugsaktiviteten med satellitfotos i starten af oktober, så selvom det er muligt at slå markerne og opfylde kravene frem til 25. oktober, anbefaler vi at gøre det tidligere, gerne i løbet af september. Derved undgås det at Landbrugsstyrelsen bedømmer marken til ikke at være slået baseret på deres satellitfotos. Skulle det ske at Landbrugsstyrelsen medio oktober ikke kan se at aktiviteten er opfyldt vil det blive markeret med rød farve på deres selvbetjenings markkort. Derefter kan det med fotos dokumenteres at marken er afslået og dermed opfylder aktivitetskravet.
Husk på, at brak og blomsterbrak der opfylder dit 4 % krav eller er tilmeldt bioordningen bæredygtighed og biodiversitet skal blive liggende hele året.
Disse arealer giver et ekstra tilskud og kan kun søges på specielle arealer. Hvis du har nogle af disse, er du sikkert bekendt med kravene. Arealerne deles op i forpligtigelse til afgræsning eller slæt. Slåningsfristerne kan variere, hvis det er ældre tilsagn. Tjek derfor dit eget tilsagn, men nedenstående datoer er gældende for tilsagn 66 og 67, som er givet fra 2015 og frem.
Der er forbud mod slåning i perioden 1. maj til 20. juni.
Tabel 4 Oversigt over frister ved brak og græsmarker. Grøn indikerer, at det er perioden hvor det skal gøres, mens rød indikerer forbud. Datoerne er hhv. start- og slutdato.
Aktivitetskravet på blomsterbrak marker opfyldes ved etableringen af blomsterbrakken i foråret. Denne etablering tæller som aktivitetskrav i to år. Det betyder, at en mark, der er etableret i 2022 og hvor frø- og nektarproducerende blomster dækker mindst 50 %, opfylder kravet.
Ved behov må du gerne afpudse din blomsterbrakmark i både etableringsåret og det efterfølgende ansøgningsår, men du må ikke fjerne det afslåede plantemateriale.
Husk på, at brak og blomsterbrak der opfylder dit 4 % krav eller er tilmeldt bioordningen bæredygtighed og biodiversitet skal blive liggende hele året.
Der gælder særlige regler for opbevaring af halm i det fri. For lagre over 1000 m3 gælder der regler beskrevet af beredskabsstyrelsen. Opbevaring af mindre mængder er ikke omfattet af reglerne, men der er en række anbefalinger der er værd at følge for at mindske risikoen for brandspredning.
Opbevaring af lager under 1000 m3
Fordel dit oplag af hø, halm og lign. i mindre oplagsfelter – fx 5-10 x 5-10 meter i 2 meters højde og hold god afstand mellem oplagsfelterne - f.eks. mindst 3 meter. Det mindsker risikoen for brandspredning og letter brandvæsenets indsats hvis det skulle blive aktuelt. Placer oplaget i god afstand til letantændelig vegetation og andre oplag og bygninger, herunder bygninger med stråtag. Det anbefales, at der er mindst 30 m til letantændelig vegetation, mindst 30 m til bygninger med stråtag og mindst 10 m til bygninger med hård tag. Ved meget små oplag af hø, halm og lign. kan de anbefalede afstande reduceres til mindst 5 meter til bygninger, skel, letantændelig vegetation m.v.
Ved store oplag over 200 m3 af hø, halm og lign. bør de anbefalede afstande øges til mindst 50 m til naboskel samt vej- og stimidte, til letantændelig vegetation og til bygninger med stråtag og til mindst 20 m til bygninger med hårdt tag.
Figur 1 illustrerer anbefalingerne omkring opbevaring af halmmængder under 1000 m3. Kilde SEGES.
Beredskabsstyrelsen regler for halmopbevaring gælder for oplag, der er større end 1.000 m3 svarende til ca. 250 bigballer eller 360 midiballer. For oplag i det fri må størrelsen på halmoplaget ikke være større end 5.000 m3. For oplag i det fri er afstandskravet til naboskel, bygninger og lyng- og nåletræsbevoksning 100 meter, når oplaget af halm er 1.000-5.000 m3. Afstandskravet til vej- og stimidte er ligeledes 100 meter, dog er det muligt at forkorte afstanden til veje og stier, når disse er mindre, og halmoplaget er midlertidigt (en sæson). Staklader med åbne sider skal ligeledes have en afstand på 100 meter til naboskel og vej- og stimidte pga. risikoen for flyveild ved brand.
Er halmoplaget større end 1.000 m3, skal der søges tilladelse hos kommunen før etablering af halmoplaget. Ligeledes gælder der særlige foranstaltninger, blandt andet udførelse af temperaturkontroller, når der er risiko for, at lageret kan selvantænde.
I nedenstående figur er afstandskravene illustreret for, hvornår reglerne er overholdt ved halmoplag over 1.000 m3 i det fri.
Figur 2 Et stort oplag af halm bør pga. den særlige risiko for flyveild placeres, så der
er mindst 100 m til omgivelserne, herunder til naboskel samt vej- og stimidte (Kilde:
Vejledning om brændbare faste stoffer – Kapitel 5)