Udgivet d. 16-06-2023
Det er stadig ekstremt tørt, og der vandes, hvor det er muligt. Samtidig giver varmen gode betingelser for bladlusene, som vi også skrev i sidste uge. Et overblik over afgrødernes skadetærskler ses i tabel 1 nedenunder.
Tabel 1 Skadetærkslerne for bladlus i korn, ærter og hestebønner.
Bekæmpelse af lus kan ske ved 0,2 kg/ha Lamdex eller 0,15 kg/ha Pirimor eller 0,12 kg/ha Teppeki. De to sidstnævnte skåner nyttedyr som fx mariehønens larve. Skal der bekæmpes andre skadedyr som fx bladrandbiller i hestebønner eller kornbladbiller anvendes 0,2 kg/ha Lamdex.
Svampebekæmpelse på nuværende tidspunkt anbefales ikke, da de fleste afgrøder er tørkestressede. Der er dog tilfælde hvor markerne er velvandede kan og fremstår i god vækst. Her kan svampebekæmpelse overvejes. Inden der svampebekæmpes, bør du overveje om der er behov i marken, er tærsklerne overskredne, er sorten modtagelig, skal der bekæmpes bladlus og hvordan er markens potentiale? Det er ikke nødvendigvis alle marker, der skal have sidste svampebekæmpelse, selvom de endnu er grønne og i vækst.
Svampebehandling i varmt vejr medfører risiko for svidninger, med det vejr vi har nu, vil det være svært at undgå svidning. Svidningerne vil være mindst, hvis der behandles om aftenen. HVIS du vurderer, der er behov for en sidste behandling, kan du benytte 0,25 l/ha Orius Gold eller 0,25 l/ha Comet Pro kan benyttes i vinterhvede.
I vårbyg kan bygrust og bygbladplet være aktuelle at bekæmpe i marker, som pga. vanding eller anden god jordfugt ikke er udfordrede af tørken. Der er generelt kun svage angreb lige nu, men en bekæmpelse udløses ved over 10 % angrebne planter indtil blomstringen er halvvejs. De fleste sorter kan få bygrust, og især RGT Planet og Avenue er modtagelige overfor bygbladplet. Jo senere der bekæmpes, jo lavere dosis er tilstrækkelig. Brug fx 0,15 l/ha Comet Pro + 0,15 l/ha Propulse SE 250. Svampemidler og skadedyrsmidler kan godt blandes.
Hestebønner kan angribes af chokoladeplet, hestebønnebladplet, rust og vikkeskimmel. De senere år har vikkeskimmel, rust og chokoladeplet været mest udbredte. Der er forskel på sorternes modtagelighed af vikkeskimmel.
Bekæmpelse af chokoladeplet og hestebønnebladplet kan være aktuel omkring blomstring i fugtige år, så det burde jo ikke være aktuelt i år, men hold øje. Rust optræder relativt sent og selv relative sene angreb kan være tabsvoldende i hestebønner, og kommer ofte ved varme og tørke. Bekæmpelse af svampesygdomme i hestebønner skønnes nødvendig ved omkring 5-10 procent angrebne planter. Oftest er én behandling omkring slutblomstring nok og bedst rentabel i de fleste tilfælde. Finder man chokoladeplet eller andre sygdomme ved begyndende blomstring bør der behandles mod det allerede der. Og efterfølges af en ny behandling 2 til 3 uger senere ved slut blomstring.
En enkelt behandling er oftest tilstrækkelig, men ved tidlige angreb kan der være behov for 2 behandlinger. I tabel 2 er vist splitbehandling med Pictor Active hhv. Signum WG og med lidt lavere doser. De øvrige løsninger kan også anvendes i nedsat dosis som een af behandlingerne i en split strategi.
Mod vikkeskimmel har Pictor Active og Amistar bedst effekt. Midlerne må anvendes fra vækststadie 51 (første knopper synlige).
I nedenstående tabel 2 vises forskellige behandlingsmuligheder. Vær obs på de nye triazolregler.
Tabel 2 Behandlingsmuligheder mod svampesygdomme i hestebønner. M.A. betyder midlet er godkendt til mindre anvendelse.
Godkendelsen af midlet til mindre anvendelse findes på middeldatabasen.dk, og skal gemmes sammen med sprøjtejournalen.
Under blomstring er det bedebladlus der skal holdes øje med. Bladrandbiller gør ikke mere skade nu.
Bekæmpelsestærsklen for bedebladlus er 10-15 % planter med bladlus og begyndende kolonidannelse frem til fuld bælglængde. Ved behov for bladlusbekæmpelse anvendes 0,15-0,2 kg pr. ha Pirimor 500 WG, 0,15-0,2 l pr. ha Mavrik eller 0,2-0,25 kg pr. ha Lamdex. Pirimor 500 WG har bedst effekt og foretrækkes, især ved kraftige angreb og skader ikke nyttedyrene. Lamdex må over blomstrende planter kun anvendes uden for biernes flyvetid, dvs. efter ca. kl. 21 og før kl. 03.
Er der bekæmpet mod bladrandbiller, skal man være opmærksom på, hvilke midler der er anvendt og om de må anvendes igen. Pirimor 500 WG må maks. anvendes 1 gang pr. vækstsæson, Mavrik må maks. anvendes 2 gange pr. vækstsæson, og Lamdex må maks. anvendes 3 gange pr. vækstsæson.
Ærter kan angribes af ærtesyge og gråskimmel, som fremmes af fugtige forhold omkring blomstring. Fra før blomstring kan der også optræde angreb af ærteskimmel. Ingen af de godkendte svampemidler har god effekt på disse sygdomme. Se løsningsforslag, hvis svampebekæmpelse undtagelsesvis er aktuelt, jf tabel 3.
Amistar, Mirador 250 SC og Ortiva Top må maksimalt anvendes 1 gang pr. sæson. Den lave dosis af Signum WG kan anvendes, hvis behandlingen deles i to. Køreskaden i ærter omkring blomstring er ca. 1,5 procent af udbyttet med en 24 meter marksprøjte.
Der anbefales omkring 200 l vand pr. hektar og mest ved sprøjtning på tørre planter. F.eks. kan der anvendes 025 refleks/lavdriftdyse 3,5 atm. og 6,5 km/t eller 030 refleks/lavdriftdyse, 3,0 atm. og 7,0 km/t eller 040 refleks/lavdriftdyse, 2,0 atm. og 8,0 km/t.
Tabel 3 Løsningsforslag til svampebekæmpelse i ærter.
Den vejledende bekæmpelsestærskel for ærtebladlus er 15-20 procent angrebne planter, og ved afblomstring og fuld bælglængde over 50 procent angrebne planter. Bladlusene sidder ofte gemt omkring knopanlæggene i topskuddene
Sprøjtefristen for Pirimor 500 WG er 3 dage med 0,1 l pr ha, (st. 88). Mavrik (st. 79) med 0,125 kg pr ha, og Lamdex har en sprøjte frist på 7 dage, med 0,2 l pr ha.
Sortsvalget afhænger af mange faktorer, vi har i dette nummer samlet de sorter der forhandles i år. For at lette sammenligningen er data samlet på tværs af forhandlere med data fra landsforsøgene. Under hver afgrøde er en mindre tabel med de sorter der nævnes, og en printvenlig samling af alle sorter kan ses i boksen lige herunder.
Fokus ved valg af rapssort
Udbytterne i 2022 var mere jævnbyrdige end i 2021 hvor variationen var større. LG Avrion og LG Aukland har højeste udbytter over en treårig periode, mens Turing havde det højeste udbytte i 2022. Højeste olieprocent findes i sorterne PT299 og Croissant. Croissant er en ny sort med kålbroktolerance. Selvom du vælger en sort med tolerance overfor kålbrok, må du aldrig gå på kompromis med, at der skal være 5 rapsfrie år i sædskiftet.
Der er to linjesorter, den velkendte Butterfly samt nye Anton, der dog ikke har været i landsforsøgene endnu.
Tabel 4 Udvalgte rapssorter og deres udbytte samt øvrige kvalitetsparametre, baseret på sortinfo samt forhandlernes oplysninger. Se samtlige sorter i den samlede tabeloversigt.
Klik i boksen herunder for at se hele sortstabellen.
Udover et højt, stabilt udbytte er også sygdomsmodtageligheden interessant når der vælges hvede sort. Afhængig af om hveden skal bruges til foder eller på anden vis betaler for proteinindholdet, kan det også være en vigtig faktor.
Den nye sort Guinness havde højeste udbytte i 2022, men har kun været med i landsforsøgene i det ene år. RGT Stokes og Pondus ligger højt set over de seneste tre år. Råproteinindholdet er omvendt korreleret med udbyttet, så sorter med højt udbytte tenderer til lavere råproteinindhold.
Til tidlig såning anbefales sorterne Pondus, Heerup, DLG Wheat Mix Star, Bright, Champion, Guinness, Kvium, LG Initial, Mascula, RGT Saki og RGT Stokes.
Sortsblandinger er blevet en stor ”sort” de seneste år, i tabel 9 ses hvilke sortsblandinger der udbydes i år, samt hvilke sorter der indgår. Nogle sortsblandinger er også undersøgt i landsforsøgene og deres kvalitetsparametre kan ses i tabellerne med alle sorter.
Tabel 5 Udvalgte hvedesorter og deres udbytte samt øvrige kvalitetsparametre, baseret på sortinfo samt forhandlernes oplysninger. Se samtlige sorter i den samlede tabeloversigt.
Klik i boksen herunder for at se hele sortstabellen.
KWS-sorterne Igor, Rotor, Tayo og Berado ligger udbyttemæssigt i top over de seneste tre år. Sidste år var SU Glacia og SU Arvalus højdespringere, men set som et gennemsnit falder de lidt ned, da de i 2021 lå lavere.
Niveauet med meldrøjere varierer fra år til år. Aarhus Universitet lavede tests af nogle sorter som blev kunstigt smittet i 2021 og 2022. I forsøgene indgik sorterne KWS Tayo, KWS Berado, KWS Igor, KWS Rotor, KWS Jethro, og resultaterne lå mellem 9-15 meldrøjere pr. 100 aks i 2022 og 12-21 meldrøjere pr. 100 aks i 2021. I 2021 indgik nogle SU-sorter, men ikke de sorter der udbydes til salg i år. Tendensen var at SU-sorterne har højere andel meldrøjere, uden at det kan konkluderes at være tilfældet for de SU-sorter der kan købes i år.
Tabel 6 Udvalgte vinterrugsorter og deres udbytte samt øvrige kvalitetsparametre, baseret på sortinfo samt forhandlernes oplysninger. Se samtlige sorter i den samlede tabeloversigt.
Klik i boksen herunder for at se hele sortstabellen.
Fokus ved valg af vinterbyg
I år er to nye 2-radede sorter, NOS Contador og Orcade med i toppen udbyttemæssigt sammen med 6-radede hybrider (Jettoo, SY Scoop, SY Dakoota, SY Loona).
Hybridsorter er dyrere end linjesorter og derfor mest interessant, hvis der skal sås tidligt (og dermed bruges mindre udsæd). Men vær opmærksom på, at tidlig såning øger ukrudtsmængden og bør undgås, hvis du døjer med græsukrudt. Vi har ikke se de samme fordele ved sortsblandinger i byg som ses i hveden.
Tabel 7 Udvalgte vinterbygsorter og deres udbytte samt øvrige kvalitetsparametre, baseret på sortinfo samt forhandlernes oplysninger. Se samtlige sorter i den samlede tabeloversigt.
Klik i boksen herunder for at se hele sortstabellen.
I mange år har der kun været begrænset udvikling på triticale, men i år udbyder Danish Agro sorten Lumaco. Den har kun været i landsforsøgene i 2022, men havde et udbytte på forholdstal 109, mod den eneste anden udbudte sort, Trias, som lå på 100 i forholdstal. Lumaco er 9 cm højere, men blev i 2022 stort set ikke angrebet af sygdomme.
Fra 2023 blev der regler om at 35% af dit areal, skal tilsås med en anden afgrøde i forhold til, hvad der var i arealerne i det foregående år. Her kan triticale benyttes til at variationen.
Tabel 8 Triticalesorter og deres udbytte samt øvrige kvalitetsparametre, baseret på sortinfo samt forhandlernes oplysninger. Der udbydes ikke andre sorter end de to nævnte.
Klik i boksen herunder for at se hele sortstabellen.
Sortsblandinger vinder frem. De koster normalt et lille ekstra beløb for at få blandingen, men normalt er de også lidt mindre angrebne af sygdomme.
Der tilbydes i år en række sortsblandinger af vinterbyg og især vinterhvede. Se blandingerne i tabel 9.
Brug oversigterne over sorternes karakterer i det foregående afsnit, du vil hurtigt bemærke at det generelt er gode og højt ydende sorter der er brugt i sortsblandingerne. Sortsblandinger er attraktive alternativer til de rene sorter, hvis du dyrker foderkorn, da de giver en større dyrkningssikkerhed og lavere sygdomsmodtagelighed end sorter dyrket hver for sig.
Tabel 9 Oversigt over sortsblandinger fra forhandlerne af hhv. vinterbyg og vinterhvede, samt hvilke sorter de indeholder. Sortblandingerne indeholder samme mængde af hver sort, medmindre andet er nævnt.
Det er tilladt at anvende egen udsæd af kornarterne. Udsæden skal være dyrket på egen bedrift, og der må ikke handles eller byttes med naboen eller andre landmænd. Desuden skal der naturligvis betales forædlerafgift til Danske Sorts-ejere (sortsejere.dk). Det koster 50-60 kr. pr. ha, afhængigt af sorten.
Hvis du selv laver blandingerne, bør de blandes godt, men sortsblandingseffekten opnås også, selvom der bliver områder i marken, hvor der kun er én sort.
Kom med til en spændende aften i forsøgsmarken
Tirsdag den 20. juni kl. 19.00-22.00
Ved Harsø Maskiner A/S, Fåborgvej 5, 6818 Årre – marken er synlig fra Tingvejen
Læs mere på sagro.dk
Mandag den 26. juni kl. 10.00 - 12.00
Fåborgvej 5, 6818 Årre
Vi mødes i marken med hestebønneforsøg.
Læs mere på sagro.dk - husk tilmelding senest 21/6.