Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9

Udgivet d. 13-04-2022

MARK


Aktuelt i marken

Af planterådgiver Henrik Otto Clement

Gødskning

Vi får nu bedre vejr med temperaturer både nat og dag, som giver gode vækstbetingelser. Vinterraps kan gødes færdig nu, hvis det ikke er sket. Vinterrug og vinterbyg kan gødes færdig lige efter Påske.

Ukrudt i frøgræs

Det er muligt at bekæmpe ukrudt i frøgræs med Primus 0,08-0,12 l/ha + DFF 0,07 l/ha. + spredeklæbemiddel eller Zypar 0,8 l/ha + DFF 0,07 l/ha. + spredeklæbemiddel. Ønsker du at anvende øvrige midler, bør der afventes bedre temperaturer. Læs mere i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 6.

Vanding

Op til weekenden fik vi nulstillet vandingsregnskabet, og der blev desværre også en smule afdræning. Nu ser vi igen hen imod en tør periode, og en prognose viser, at der vil være et vandunderskud på ca. 20 mm lige efter Påske. Hvis vejrudsigten til den tid viser tørvejr den næste uge, bør der startes op med vanding, gerne med mindre mængde, 15-20 mm.

Figur 1 Afdræning af vand på ca. 15 mm d. 6.-8. april 2022.

Til toppen

Svampebekæmpelse i vinterraps

Af planterådgiver Henrik Otto Clement

Under blomstringen bekæmpes svampesygdomme i raps. Vi anbefaler som udgangspunkt én bekæmpelse, når rapsen er i stadie 65. Stadie 65 er, når 50-60 % af blomsterne på hovedskuddet er sprunget ud.

Der er mindre risiko for svampesygdomme i rapsmarker, hvor der ikke har været dyrket raps de seneste 5-6 år, og hvor blomstringen er kortvarig og vejret er tørt. I disse tilfælde kan svampebekæmpelse eventuel undlades.
I højrisiko-marker, hvor der er foretaget en behandling i st. 65, kan der eventuelt følges op med en behandling to uger senere, men en splitbehandling har kun været rentabel i enkelte forsøg med meget kraftige angreb af knoldbægersvamp. Ved den sidste behandling bør doseringerne nedsættes med ca. 20 %.

Se løsningsforslag i tabel 1. Der er taget udgangspunkt i Propulse SE 250 og Orius Max 200EW, som også kan bruges i korn.

Tabel 1 Løsningsforslag til svampebekæmpelse i vinterraps. Vi har udvalgt nogle af de billige løsninger.  Bemærk; hvis der er anvendt et af de anvendte midler i efteråret, skal der tages højde for begrænsninger i godkendelsen. Andre Tebuconazolholdige midler som Folicur Xpert og Prosaro kan erstatte Orius Gold/Max 200 EW.

Med de priser, der på vinterraps pt, kan der i nogle tilfælde være en lille fordel ved at bekæmpe svampe 2 gange. Hvis der vælges 2 behandlinger, kan der køres med Propulse SE 250 0,7 l/ha i vækststadie 65 og følge op i vækststadie 69 med Pictor Aktive 0,3 l/ha sammen med en af de tre nedenstående:

  • Folicur Xpert EC 240 0,35 l/ha.
  • eller Orius Gold 0,45 l/ha.
  • eller Prosaro 0,35 l/ha.

Triazol-regler kan give problemer

Vær opmærksom på triazolreglerne, hvor der i raps er begrænsninger på brugen af midler med tebuconazol (Folicur Xpert, Orius Gold/Max 200 EW, Prosaro) og difenoconazol (Amistar Gold). Husk også at medregne evt. forbrug af midler med tebuconazol i efteråret og husk, at efterårsanvendelse tæller hårdere end forårsanvendelse. Normalt kommer man kun i nærheden af begrænsningerne, hvis der er efterårsbehandlet.

Vær opmærksom på, at der kommer nye udgaver af Orius Max 200 EW, Folicur Xpert og Prosaro EC 250, og de ”gamle” midler skal bruges op i år.

Vandmængden er vigtig

Svampesygdommene opstår som regel, når de gule kronblade falder ned på løvbladene og forrådner. Derfor skal løvbladene dækkes effektivt med svampemiddel inden de gule kronblade falder af.

For at opnå en effektiv bekæmpelse af knoldbægersvamp, er det afgørende at bruge en stor vandmængde. Det er nødvendigt for at få en god dækning af hele planten også på de nederste blade. Med konventionel sprøjteteknik betyder det langsom kørsel og minimum 250 l vand og gerne 300 l vand pr. ha.

Til toppen

Vækstregulering i vintersæd og frøgræs

Af planterådgiver Birgit Vestergård

Her først i april har væksten været hæmmet af den kolde og tørre marts, som det ses af figur 2, og der har indtil nu ikke været behov for vækstregulering. Det kan dog ændre sig over påsken.

Vækstregulering af især rug på sandjord er én af de behandlinger, der oftest koster tab. Man skal undgå med stress både i dagene forud og efter behandlingen. Vurder derfor altid behovet før der vækstreguleres- og tag bestik af kommende uges vejrudsigt/nedbørsprognose.  

Figur 2 Biomasse i rug. Bemærk biomassen i år (den sorte kurve) er først begyndt at bevæge sig opad først i april. Kilde: SEGES

Man kan få god hjælp til vurdering af behovet fra satellit-værktøjerne: CropManager.dk og Cropsat.dk.

CropManager er en del af rådgivningen fra SEGES og er på abonnementsbasis. Prisen er 1.350 kr. som engangsbeløb og et årligt beløb på 450-1.200 kr. afhængig af løsning og bedriftstørrelse. NB, priserne er reducerede, hvis man har abonnement på MarkOnline eller FarmTracking.

Priserne ses på seges.dk.

På CropManager.dk kan man følge udviklingen i sin mark i forhold til andre i nærområdet sådan:   

Figur 3 Indgang til biomasse-kort i CropManager.dk

Hvis du vælger ”markanalyser” t.v. på skærmen, herefter dato t.h. (med klart vejr) og klikker på marken i kortet, får man en udviklingskurve, der sammenligner med andre marker i nærområdet. Man kan også se variationen indenfor marken med henblik på vurdering for behov for graduering. Mark 44 i fig. 4 ser rimelig ensartet ud, dog ses en lav plet ind mod mark 46.

Figur 4 Biomasse ifølge CropManager.dk

  • Eller man kan vælge ”Prognoser” i menuen yderst th i menuen, og se at marken ud fra de registrerede behandlinger er gul (middel risiko) for lejesæd - selv om marken er tidligt sået og har fået al planlagt gødning (beregnet til 130 kg N/ha).

 

Figur 5 Prognose for vækstregulering fra CropManager.

Udover den gode vækst, er der midlernes temperatur-krav, afgrødens udviklingsstadie, samt Trinaxapac-regler at tage højde for ved vækstregulering. En oversigt ses af tabel 2. 

Tabel 2 Oversigt over vækstreguleringsmidler til vintersæd og frøgræs. Obs at der for mange midler er restriktioner for splitbehandlinger: lavere tilladt dosering end ved enkeltbehandling, og et givet minimumsinterval. Priser ifølge Middeldatabasen.dk.     

Til toppen
Download pdf