Udgivet d. 15-11-2022
Vækstsæsonen lakker mod enden, og i mange egne er markerne ufarbare som følge af nedbør. Som det fremgår af denne udgave, er det meste også relateret til opfølgninger på dette år og klargøring til næste år.
Kig efter kålbrok, når du er i din rapsmark. På nuværende tidspunkt er det nemt at finde kålbrok, hvis din mark er angrebet. Kålbrok ses som store knolde på rødderne, som det fremgår af billede 1. Små planter med gullige og rødlige blade kan være et tegn på kålbrok. Konstaterer du kålbrok, bør du lægge en plan for at undgå spredning til ikke-inficerede marker, samt alvor og udbredelse i marken med henblik på fremtidig dyrkning af raps – tag en snak med din rådgivere herom.
Kålbrok opstår typisk som konsekvens af for hyppig rapsdyrkning, men der er også en række andre faktorer, som fremmer kålbrok. Det gælder bl.a. våd jord, lave reaktionstal og forekomst af korsblomstrede planter i form af ukrudt, spildraps og efterafgrøder. Kålbrok trives bedre på lerjord end på sandjord. Knolddannelsen hæmmer rødderne, og ved kraftige angreb kan det være nødvendigt at så om.
Omsåning anbefales ikke, hvis der:
Husk at tjekke marken for kålbrok inden du sprøjter med Kerb, da det har betydning ved eventuel omsåning. Hvis der anvendes Kerb, kan der først sås korn 7 måneder efter Kerb-behandlingen. Efter en grundig pløjning i foråret kan der kun sås vårraps, majs og kartofler, hvor der er anvendt Kerb. Hvis ikke der er brugt Belkar i efteråret er ærter også en mulighed.
Billede 1 Raps, den til venstre er rask, mens de tre til højre er ramt af kålbrok. Bemærk de knoldede rødder (Foto: SAGRO).
Biomasseklip i vinterraps er nødvendigt for at lave den optimale gødningsplan til rapsen. Vægten af biomassen bruges til at beregne kvælstof optaget i efteråret, hvis det er større end forventet korrigeres forårstildelingen ned. De programmer din rådgiver anvender, kan via satellitfotos også lave en korrektion ud fra markens biomasse, men biomasseklip giver et bedre resultat.
Metoden er simpel, følg disse 4 trin, du kan også se fremgangsmåden i filmen nedenfor
Eksempel
En rapsmark er tilført 30 kg N om efteråret. Planlagt forårstildeling er sat til 170 kg N. I Slutningen af november er der målt en gennemsnitlig biomasse på 2,1 kg pr. kvadratmeter.
|
𝑁𝑜𝑝𝑡𝑎𝑔 = 45∗2,1 𝑘𝑔=94,5 𝑘𝑔𝑁/𝑚2 |
Det betyder, at den planlagte N-tildeling i foråret på 170 kg N/ha, kan reduceres til 139 kg N/ha.
Filmtekst: Jonas Johansen viser hvordan biomasseklippet laves og omsættes til en korrigeret forårs N-tildeling. Video: SAGRO.
Vores jordprøveteam står klar til at tage jordprøver, så hold dig ikke tilbage hvis du ønsker udtagning af jordprøver hos dig. I en tid med høje gødningspriser er der gevinst ved at kende jordens indhold af fosfor og kali.
SAGRO har nok Danmarks mest erfarne hold til udtagning og håndtering af GPS-jordprøver. Prøveudtagningen udføres med GPS-udstyr, og ud fra analyseresultaterne beregnes en gradueret kalktildeling. Kalktildelingsfilerne indlæses i traktorcomputeren på kalksprederen, og kalksprederen laver en nøjagtig tildeling af kalk. Resultaterne af GPS-prøverne kan også bruges til graduering at fx kali, som vinder mere og mere frem, især til kartofler.
Vi tilbyder også traditionelle jordprøver, der typisk dækkeret areal på 3-5 ha. Der beregnes en kalkplan til markerne, og analyseresultaterne for næringsstoffer overføres til vores markstyringsprogram. Her indgår resultaterne i næste års gødningsplanlægning.
Det er selvfølgelig også muligt selv at udtage jordprøverne, og aflevere dem på planteavlskontoret, hvorefter vi bearbejder resultaterne til en kalkplan, og til brug ved gødningsplanlægningen.
SAGRO anbefaler som udgangspunkt, at man får taget GPS-jordprøver til kalkning.
Læs mere om mulighederne på sagro.dk.
Den politiske aftale om pesticidstrategien for 2022-2026 betyder at pesticidafgiften bliver ændret. Fremover vil basisafgiften blive sænket til 20 kr. pr. kg aktivstof, mens belastningsdelen bliver øget til 140 kr.
SEGES Innovation har beregnet ændringer i afgiften for godkendte midler (se eksempler i tabel 1). Midler, der har en høj miljøbelastning, som fx nogle skadedyrsmidler, stiger i afgift. Mens midler med lav belastning som fx glyphosat, falder i afgift. Det er uvist hvornår afgiften træder i kraft, men forventeligt vil det slå igennem når midler med nye etiketter kommer på markedet. Ligeledes er det ikke sikkert, at afgiftsændringerne bliver udmøntet 1:1 på landmandspriserne.
Tabel 1 Et lille udpluk af midler og hvad afgiftsændringen vil betyde for midlerne. Kilde SEGES.
Hvis du har sået hjemmeavlet udsæd, skal der betales forædlerafgift til sortsejeren. Forædlerafgiften er med til at betale udviklingen af fremtidens sorter. Afgiften varierer efter sort, og oplysninger om brug af egen udsæd skal indberettes til Danske Sortsejere på www.sortsejere.dk, hvorefter man vil modtage en faktura på forædlerafgiften.
Sæt lagerstatus for både kemi og gødning på ”to do listen”. Hvis du ikke allerede har lavet mark- og gødningsplan, vil din planterådgiver nemt kunne tage udgangspunkt i din beholdning. Men vær opmærksom på, at når statussedlen til regnskab skal udfyldes her til årsskiftet, skal der være overensstemmelse mellem det du har på lager af husdyrgødning og handelsgødning og det der oplyses til skattevæsenet og landbrugsstyrelsen via gødningsregnskab. Det kan forekomme, at der kontrolleres på tværs af registre.
Send også gerne din sprøjtejournal til din planterådgiver. Så er den gennemgået og indberettet i god tid. Husk at aftale med den, der indberetter, hvor meget, der skal tjekkes før indberetning.
Med den nye landbrugsreform kommer en del nye regler og krav. Den samlede vejledning er endnu ikke færdig og dermed kan det let virke lidt uoverskueligt. Et af de krav der skal opfyldes for at kunne få landbrugsstøtten er, at alle bedrifter skal have 4 % uproduktive arealer. Det kan bl.a. være brak, blomsterbrak, markkrat eller småbiotoper. Hvor der ved brak er krav om landbrugsaktivitet er småbiotoperne undtaget landbrugsaktivitet. Du kan vende mulighederne med din planterådgiver, når I drøfter markplanen, men vores kollegaer Finn Poulsen og Rasmus Løbner har forklaret muligheder og udfordringer ved dette i denne podcast.
Er du griseproducent og går du med tanker om at tilpasse eller omlægge din produktion, så den passer til det nuværende og fremtidige marked? Det kan være et ønske om at skære ned i antallet af søer og opfede flere slagtegrise selv, omlægge produktion fra smågrise til slagtegrise eller at din nuværende tilladelse låser dig, i forhold til vægtgrænser eller antallet af producerede dyr. Det kan derfor være nødvendigt med ”et skifte i dyretype” eller en ny miljøtilladelse/godkendelse, hvor du kan få en større fleksibilitet, i forhold til dyreholdets sammensætning. Dette gælder også, hvis du overvejer at udvide dit produktionsareal (staldgulvareal).
I en tid med høje foderomkostninger, stigende energipriser, lave noteringer og et generelt usikkert marked, kan det være nødvendigt at kigge på, om ens nuværende produktion er fremtidssikret.
Her kan vi i SAGRO, hjælpe dig med at kortlægge mulighederne for din ejendom i forhold til de nødvendige miljøansøgninger.
Kontakt: Natur-og miljørådgiver Michael Illum Hansen, 9629 6644 og 2557 9864 eller på mail mhh@sagro.dk, allerede i dag.
Er det ved at være tid til fornyelse af dit sprøjtecertifikat, så er der to mulighed for det her i november. Klik på datoen for at læse mere og tilmelde:
Tid: Onsdag den 30. november kl. 19.00-22.00
Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum
Simon Bjorholm fra SEGES kommer og fortæller om de kollektive virkemidler til vandmiljøet med udgangspunkt i vores område, og giver et bud på om vi når i mål?
Asger Christensen, venstrepolitikker og medlem af Europa-Parlamentet, vil fortælle om CAP23 (dvs. den nye landbrugspolitik) og beslutningsprocessen for at få reglerne på plads.
Dernæst vil der være sessioner rettet mod korn og øvrige salgsafgrøder, samt grovfoder, kartofler og økologi.
Læs mere og tilmeld dig på sagro.dk