Udgivet d. 27-10-2022
Det er nu ved at være tiden at få bekæmpet græsukrudt i vinterraps. Det er tilladt at anvende Kerb 400 SC i perioden 1. november til 31. december. Kerb 400 SC virker bedst når jordtemperaturen er under 10 °C, men kan også have god effekt på især enårigt rapgræs ved 12 °C.
Jordtemperaturen er lige nu omkring de 12 °C, se landbrugsinfo.dk.
Er der risiko for at du ikke kan færdes på marken, hvis der kommer meget nedbør, vil det være bedre at køre nu selvom temperaturen ikke er under 10 °C. Mener du at du kan køre senere, når temperaturen er mere fordelagtig, så afvendt den mere optimale temperatur.
Bekæmpelse af rapsjordloppens larve bør afsluttes nu.
Mangan kan stadig være aktuelt på arealer hvor der ofte optræder mangan mangel. Det er i øvrigt altid godt at sikre at vintersæden er forsynet med mangan, forud for vinter.
Husk stadig at holde øje med lus, selvom der de fleste steder i vores område ikke er fundet ret mange og langt fra skadestærsklen som er 2-3 % angrebne planter.
Pas på ved høje doser af DDF og Boxer, det kan give sprøjteskader. Som det ses på billede 1, er vinterbyggen skadet af en sprøjtning foretaget i vækststadie 12 med 1,75 l/ha Boxer + 0,07 l/ha DFF. En måde at undgå skader på vinterbyggen, er at dele sprøjtningen op i 2, så der køres med DFF efter såning og Boxer, når køresporerne er synlige, 7-10 dage senere.
Billede 1 Sprøjteskade på vinterbyg (Foto Christian Hansen, SAGRO).
Hvornår skal efterafgrøderne destrueres? Det er et spørgsmål med mange variable svar. For det første er der nogle faste regler omkring jordbearbejdning og efterafgrøder, der betyder, at glyfosat først må anvendes fra:
For det andet skal vi have mest muligt ud af efterafgrøderne i forhold til kulstof opbygning, fremme af jordens sundhed, samt ikke mindst at holde på de dyre næringsstoffer. Derfor skal vi give efterafgrøderne lov til at vokse længst muligt. Det betyder at efterafgrøderne helst først destrueres når væksten begynder om foråret. Det at lade efterafgrøderne være urørt vinteren igennem, er særlig vigtigt i de nedbørsrige egne af landet, og specielt når jordtypen er i den sandede ende af JB-skalaen, da vi har mange forsøg der viser, at eftervirkningen efter selv kraftige efterafgrøder er forsvindende lille, hvis efterafgrøden er frosset væk inden jul, da næringsstofferne frigives for tidligt og udvaskes inden forår.
Bekæmpelse af rodukrudt med glyfosat kræver en efterårsbekæmpelse, da effekten om foråret ofte er for dårlig. De fleste efterår vil man kunne opnå en god effekt på kvik i slutningen af oktober måned. For at spare på Glyfosaten og bevare mest muligt af sine efterafgrøder, kunne man med fordel tænke præcisionsjordbrug ind i rodukrudt bekæmpelsen. Der kan laves et tildelingskort til sprøjten på baggrund af en droneflyvning, der kan monitorere områder med rodukrudt. På den måde kan man begrænse indsatsen om efteråret til kun at bekæmpe rodukrudtet.
På arealer der skal pløjes, er der generelt ingen grund til at nedvisne efterafgrøderne med glyfosat. Driller efterafgrøderne ved pløjning, er det meget mere effektivt af slå efterafgrøderne af med en brakpudser. Markkanter, forager og sammenpløjninger, hvor pløjningen ofte ikke bliver optimal og noget af ukrudtet vil kunne gro videre, vil det være godt landmandskab at nedvisne disse områder med glyfosat inden pløjning. Dette eliminerer den grønne bro mellem afgrøderne, der kan resultere i en stor opformering af ukrudt.
På arealer der drives pløjefrit, er der andre hensyn at tage, da nedvisning med glyfosat inden såning, er hele grundstenen i ukrudtsbekæmpelsen samt vigtigheden af at vælge det rigtige tidspunkt, påvirker mulighederne for at lave et optimalt såbed til næste afgrøde.
Ved nedvisning inden såning om foråret, er det vigtigt at afvente begyndende vækst i de planter man vil bekæmpe. Ellers vil effekten blive dårlig og noget af ukrudtet vil overleve og vokse videre i næste afgrøde, hvilket på alle måder er uønsket. Er væselhale et problem, anbefales det at nedvisne områder med væselhale om efteråret, da væselhale vågner sent om foråret, hvilket kan udsætte forårsnedvisningen nogle uger i forhold til andet ukrudt.
Græsefterafgrøder på pløjefri marker kan med fordel nedvisnes inden nytår, da det gør arbejdet med at lave et ordentligt såbed væsentlig nemmere. Ydermere går der længere tid før næringsstofferne frigives fra en græsefterafgrøde, sammenlignet med f.eks. olierædikke.
Græsukrudt i markkanterne der ofte giver bundgræs i de yderste meter af marken, kan med fordel også nedvisnes om efteråret. Det vil gøre såbed tilberedningen nemmere om foråret, hvilket ofte giver en bedre etablering og tættere afgrøde, der bedre konkurrerer mod ukrudtet.
Husk, hvis marken er nedvisnet om efteråret, så er det vigtigt at undersøge marken for nyfremspiret ukrudt om foråret inden jordbearbejdningen påbegyndes. Er der nyfremspiret
Når du har fået indberettet din sprøjtejournal til Landbrugsstyrelsen, skal du huske at udfylde og indsende et IPM-Skema. Det kan du først gøre fra d. 1. december og det skal senest være gjort 31. marts 2023.
Send gerne dine sprøjteoplysninger ind til din rådgiver nu, så den kan blive indberettet.
Vi hører af og til om kontroller, hvor der findes kemi i kemirummet, som ikke længere er godkendt og skulle være afleveret på genbrugspladsen eller modtagestationen.
Vi kan kun opfordre til at gå kemien igennem, enten ved at bruge appen KemiTjek eller Middeldatabasen.dk på nettet. Der er en lang række midler, som løber ud i de kommende måneder, og du kan se dem på listen herunder. Forbudte midler frem til 01.08.2024. Der kan dog hele tiden ske ændringer og det er derfor vigtigt at gennemgå beholdning i kemirummet mindst 2 gange om året.
Husk altid at notere hele navnet på kemien ned i sprøjtejournalen sammen med registreringsnummeret som f.eks. Roundup PowerMax, reg. nr. 48-47. Du skal altid sikre dig, at hele navnet med efternavn og reg. nr. passer sammen, så du undgår at notere et gammelt eller nyt middel i forhold til det anvendte i din sprøjtejournal.
Vækststadier bliver stadig mere vigtige at have styr på. Mange midler kræver, at der bliver opgivet et vækststadie for at pesticidkontrollen fungerer korrekt.
Får du lavet en sprøjteplan hos SAGRO, får du via den hjælp til at finde de rigtige vækststadier i forhold til sprøjtetidspunktet. Du kan se vækststadierne under fane 5 i din Markbog og et eksempel på hvordan sprøjtejournalen udfyldes.
Det, at der skal noteres reg.nr. med i sprøjtejournalen, blev pligtigt fra 1. juli 2022.