Udgivet d. 31-08-2022
Der er ikke mange skadedyr i vinterrapsen endnu, udover snegle i enkelte marker. Det er vigtigt, at du jævnligt se dine marker efter, for at vurdere om der skal suppleres med sneglekorn eller behandles mod rapsjordlopper. Hvis du opsætter fangbakker, kan rapsjordloppernes aktivitet bedre følges. Se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 19 vedr. middelvalg mm.
Det anbefales altid at bekæmpe spildkorn og græsukrudt ved behov. Har du begrænset eller slet ikke Kerb 400 SC til rådighed, er det især vigtig at få bekæmpet spildkorn bedst muligt med Agil 100 EC tilpas tidligt, så der kan følges op, hvis der er rajgræs, med Focus Ultra + Dash senere.
Har du ikke Kerb 400 EC nok til hele arealet, bør der prioriteres, så der kan køres med minimum 1,0 l/ha på de dele af marken, der har størst problemer med græsukrudt. Læs mere i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 19.
I skrivende stund, mandag d. 29. august, har vi haft en dejlig tør august måned, hvor stort set alt den høstede afgrøde er kommet tørt i hus. Der er her i landsdelen indtil nu kun faldet meget små mængder nedbør her i august, dog har vi lige været igennem en weekend hvor tordenbygerne har efterladt et spor af skybrud, hvor der meget lokalt er faldet store mængder vand. Det ændrer dog ikke ved, at der mange steder stadig er meget tørt.
Fortsætter tørken de næste uger, skal man passe på den resterende jordfugt, når vintersæden skal etableres, da det ellers kan give en dårlig og uens fremspiring. Det betyder, at der ved jordbearbejdning skal sørges for en hurtig genpakning af jorden, så fordampningen mindskes mest muligt. Det er vigtigt både ved pløjning og harvning.
Ved pløjning anbefales brug af furepakker, der giver en hurtig genpakning af den nypløjede jord. Alternativt kan en tromling også bruges, men det skal udføres indenfor de første timer efter pløjning, for at holde på fugten.
Ved harvning er der på de fleste harver en god og effektiv ring pakkevalse, specielt hvis det er en dobbelt ringpakkevalse, der giver en god genpakning af den harvede jord. Dog er min erfaring at en rørpakkevalse ikke er særlig effektiv til at pakke i dybden, og her kan en yderligere tromling være nødvendigt, hvis det vurderes, at jorden er meget løs.
Som altid er det vigtigt at vurdere forholdene i den enkelte mark. Når man pakker jorden, sker der også en neddeling af jordknolde, og man skal som altid passe på med at lave jordstrukturen for findelt, da jorden så bliver mere følsom overfor tilslemning, ved store nedbørsmængder. Men er jorden tør som nu og vejrudsigten viser forsat tørt vejr, når jordbearbejdning til vintersæden starter, er en god genpakning vigtig.
Generelt er den sikreste periode at så vintersæd fra den 10.-25. september, da det vil sikre et godt udbyttepotentiale, samtidig med at der er begrænset risiko for udbyttetab som følge af skadevoldere. Tidligere såning kan øge udbyttepotentialet, men det giver også større risiko for problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr (se længere nede). I sidste ende er vejret og muligheden for at lave et godt såbed afgørende for såtidspunktet.
Vintersæd sået senest den 7. september kan bruges som alternativ til pligtige og målrettede efterafgrøder. 2 ha tidligt sået korn kan erstatte 1 ha efterafgrøder. Sørg for at få tilmeldt alt tidligt sået korn, da det kan erstatte pligtige- og målrettede efterafgrøder, der er sået for sent og ellers ville give træk i kvælstofkvoten. Efterafgrøden skal dermed kun bruges som MFO, og da betyder den sene såning udelukkende, at destruktionsdatoen rykkes til et senere tidspunkt.
Definition af tidlighed i forhold til såtidspunkt i vintersæd:
Arter der egner sig til tidlig såning:
Skadevoldere, der kan give problemer ved tidlig såning:
Det er vigtigt at tilpasse udsædsmængden til såtidspunktet. Det ønskede plantetal pr. m2 for de forskellige kornarter fremgår af tabel 2 som du finder sidst i dette afsnit. Derefter kan udsædsmængden beregnes ud fra tusindkornsvægt (TKV) og forventet spiringsprocent, se også såtabellen i tabel 3, sidst i dette afsnit. TKV kan ses på sækken med udsæd. Mange regner med forventet fremspiring på 80-90 % fremspiring, det er dog ikke ualmindeligt at den er lavere. Typisk er fremspringsprocenten lavere på knoldet lerjord, i våd jord eller ved direkte såning. Når kornet er spiret, kan du tælle antal planter et par steder i marken og se om fremspiring svarer til det forventede, hvis ikke bør du næste år op- eller nedjustere fremspiringsprocenten i forhold til din optælling.
Er forfrugten brak, græs, frøgræs eller har der været meget græsukrudt øges risikoen for græsfluer, derfor bør plantetallet øges med 30-40 planter pr. m2.
Med SAGROs app, kan du få en beregning af udsædsmængde og plantetal. Du finder appen, hvor du normalt henter apps, den er gratis og hedder ”SAGRO”.
Når rug etableres tidligt, udsås der få planter pr m2, husk på, at det kræver både godt såbed og godt vejr ved og efter såning, så der opnås en god og ensartet spiring.
Hybridsorterne sås i units. En unit svarer til 1 mio. spiredygtige frø. Vægten på en unit af din udsæd ses på sækken, se billede 3.
Eksempel ved 150 pl/m2:
150 pl/m2 x 10.000 m2 = 1,5 mio. frø svarende til 1,5 units pr. ha.
Husk at korrigere for spiringsprocent: 1,5 unit x 100 / spiringsprocent
Risikoen for lejesæd kan reduceres med 1-2 effektive vækstreguleringer i foråret, men det er langt fra en fuldstændig forsikring. Dertil kommer, at det kan være svært at lykkes med vækstregulering. Derfor er dyrkningsstrategien også afgørende for, hvor stor risikoen for lejesæd er.
Tidlig såning øger risikoen for lejesæd, men følgende tiltag modvirker lejesæd:
Vintersæd sås generelt i ca. 4 cm’s dybde. Rug og hybridvinterbyg bør dog ikke sås dybere end 2 cm på lerholdige jorde. På sandjord har sådybden mindre betydning. På humusrige jorde øges sådybden lidt, da denne jord i højere grad fryser op om vinteren.
Hold øje med snegle, og bekæmp med sneglepiller efter behov. Angreb af snegle ses typisk langs læhegn og på tungere jorde. Der kan både forekomme gnav af agersnegle og dræbersnegle. Agersneglene er små, og kan være svære at se. Læg eventuelt en sæk ud på jorden med lidt havregryn under, så du kan hold øje med snegle-aktiviteten.
Generelt anbefaler vi ikke at anvende startgødning ved etablering af vintersæd. Hvis du har arealer, hvor der er stor risiko for manganmangel, og du har gode erfaringer med at forebygge manganmangel med placering af svovlsur ammoniak ved såning, er der dog ingen grund til at ændre denne praksis.
Husk at der højest må bruges 15 kg N/ha i efteråret.
Skal der etableres pløjefrit, hvor der er store tuer af ”gammelt græs” eller meget italiensk og alm rajgræs, kan det give problemer. Det er ikke let at nå at få dem visnet tilstrækkeligt ned inden der skal sås, det kan være nødvendigt at harve græsbefængte områder nogle gange. Er du særligt hårdt ramt, så overvej om der kan være et stykke, hvor en pløjning ville være givet godt ud – så du både får ram på græsset og sparer omkostningerne til 2-3 harvninger.
Doseringen af glyphosat før såningen afhænger af hvilke ukrudtsarter, der er i marken. I tabel 1 nedenfor kan du se hvilken dosis, der egner sig til de forskellige ukrudtsarter.
Tabel 1 Vejledende doser til nedvisning før såning i pløjefrie systemer. Kilde SEGES.
Tabel 2 Vejledende plantetal ved etablering af vintersæd i forhold til sådato.
Formel til beregning af udsædsmængde:
Tabel 3 Såtabel beregnet ved 85 % markspiring. Tusindkornsvægten (TKV) kan normalt ses på sækken (se billede 3)
Billede 1 Logoet for SAGROs app. Du finder den ved at søge på SAGRO der hvor du normalt henter dine apps.
Billede 2 Sæk med Informer-hvede. Af sækken ses bl.a. At TKV er 53,8. Foto: Jens Peder Pedersen, SAGRO.
Billede 3 Sække med hybridrug indeholder 12 units og denne sæk vejer 359kg. Vægten skal bruges ved udregning af udsædsmængde. Brug vores app, som regner udsædsmængde i både kg/ha og units/ha.
Nu da høsten er ved at være i hus, er sprøjtearbejdet i 2021-22 slut de fleste steder, og der er på tide at få set sprøjtejournalen efter en sidste gang for fejl eller mangler. Sprøjtning i stub efter høst hører til det nye år der kommer. Når sprøjtejournalen er klar, må du meget gerne sende den ind til din planterådgiver eller give besked om, at den er klar til indberetning.
Fra 1. juli i år, skal der noteres både navn og registrerings nummer (reg-nr. xxx-xx) i sprøjtejournalen. Husk at få det noteret i den sprøjtejournal som skal indberettes for det forgangne år.
Figur 1 Med produktnavn og reg. nr.
Husk at få alle sprøjtninger med glyphosat med i sprøjtejournalen. På landsplan er indkøbet af glyphosat stadig større end det forbrug der indberettes i sprøjtejournalerne.
Der åbnes for IPM Pointskema d. 1. november. Når din sprøjtejournal er indberettet, kan du udfylde skemaet via linket i brevet der kommer i e-Boks. Der er kun mindre ændringer i forhold til sidste år. Udfyldelsen af skemaet kan kun lade sig gøre med dit login, så skal du have hjælp til det, skal det ske i samarbejde med din planterådgiver. Skemaet skal være udfyldt senest 31. marts.
Der er tilføjet nye dyser på Miljøstyrelsens liste over dyser som er godkendt til afdriftsreduktion. Det drejer sig blandt andet om Hardi Nanodrift og Teejet AITT-dyser.
Pr. 1. juli 2022 er der fire ny godkendte glyphosat midler som ikke er omfattet af forbud ved udgangen af 2023:
Vigtigste ændring af midlerne er at de ikke længere er godkendte til brug på befæstede og permeable arealer, dvs. arealer hvor fra der kan ske afstrømning til vandmiljø eller nedsivning uden at der kan ske en nedbrydning af glyphosat i de øverste jordlag.
Der er stadig flere glyphosatmidler under revurdering og Roundup XL er netop kommet igennem.
I perioden fra den 1. oktober til den 31. december i år, kan du gratis prøve at bruge KemiTjek Appen.
Har du ikke KemiTjek i forvejen, så er det en rigtig god mulighed for at prøve Appen og få set kemirummet efter for kemi der evt. snart når sidste tilladte anvendelses- og opbevaringsdato. Mange produkters godkendelse løber ud i disse måneder og erstattes af nye.
KemiTjek downloades via App Store eller Google Play, og du kan oprette abonnementet via landmand.dk eller seges.dk. Er du ikke oprettet på Landmand.dk. skal du først oprette en profil med dine kontaktoplysninger. Du kan få hjælp ved at kontakte SEGES Kundecenter på 70155015 eller kundecenter@seges.dk
Inden 31. december får du en mail, hvor du skal tage stilling til om du vil forsætte med et årligt abonnement til 495,- kr. eller om du vil afmelde. Hvis du ikke afmelder, fortsætter abonnementet og du vil få en opkrævning for brug af Appen.
De første overvejelser vedr. ukrudtsstrategi starter før såning af vintersæden, og planlagt såtid spiller en stor rolle:
Som det ses af nedenstående figur 1 fra sidste års Landsforsøg, har ingen kemiske løsninger kunnet klare rajgræsset ved den tidlige såtid her. Til gengæld er der fantastisk effekt af at så senere. Dette skyldes bl.a. at man har bragt en stor del af frøpuljen til spiring ved at pløje hele arealet allerede forud for den 1. såtid. Dermed har man med stor succes kunne nedvisne før den sene såtid. Der er etableret et ”Falsk såbed”.
Figur 2 Landsforsøg 2021, med så-tider og italiensk rajgræs
I dette forsøg var nettomerudbyttet ved sen såning som gennemsnit af alle ukrudtsbehandlingerne 32 hkg/ha, svarende til gevinst på 6100 kr/ha ved en kornpris på 190 kr./hkg.
Her har man givet opnået optimal effekt af det sene så-tidspunkt kombineret med det falske såbed. Strategien er forbundet med den risiko, at man ikke når at få hveden i jorden til det sene tidspunkt.
Tabet i DB fra foder-vinterhvede (82 hkg/ha) til fodervårbyg (59 hkg/ha) er ifølge Farmtal Online ca. 3000 kr./ha. Altså ville vårbyg som alternativ til den senere såning stadig være bedre end tidligt sået hvede i dette tilfælde.
Falsk såbed, som beskrevet i teksten ovenfor, er et af de bedste virkemidler mod rajgræs- som i figur 2. Spildkorn og gold hejre kan som regel bringes til spiring med en øverlig harvning lige efter høst, hvorefter de kan nedvisnes med en ret beskeden mængde glyphosat. De fleste andre arter har høj grad af spirehvile og er derfor svære at få til at spire med denne behandling og skal ofte hentes fra tidligere års puljer i jordlaget.
I Vinterbyg er mulighederne for græsukrudtsbehandling både om efteråret og om foråret begrænsede. Vær derfor opmærksom på, ikke at så byg på marker med græsukrudt- og slet ikke inden 7. september!
Kemisk indsats i efteråret anbefales altid. Det skyldes bl.a. at man her kan bruge midler med andre virkemekanismer end ALS-midlerne med resistensklasse B (Atlantis, Broadway, Cossack, Hussar m.fl.), se evt. oversigten i tabel 4. Der findes nu udbredt resistens i de fleste af vores græsser, inkl. enårigt rapgræs. I græsserne er der dog ofte tale om en mere bredt virkende resistens, såkaldt metabolisk resistens, så andre middeltyper end ALS også virker dårligt. Forsøget i figur 2 viser udpræget metabolisk resistens, ingen af midlerne har virket godt ved den tidlige såtid.
Gode råd til at hæmme opformeringen af græsser ved primært ikke-kemiske tiltag forud for vintersæd:
Generelt er det ikke en fordel at dele ukrudtsindsatsen med behandling med rent jordmiddel før fremspiring og med bladmiddel 10-14 dage senere, når der er nyt ukrudt. Det bedste tidspunkt for ukrudtsbehandling med alle midler er i st. 10-11, når sprøjtesporene kan ses.
|
OBS Ved varm jord er st.10 (sprøjtesporene kan lige netop ses) ofte kun ca. 10 dage efter såning |
MEN
Især ved tidlig såning kan det være aktuelt at starte et par dage efter såning, når jorden har ”sat sig” med DFF eller i hvede/triticale: Mateno Duo. Dette tidspunkt er sjældent optimalt for Boxer, som så med fordel kan bruges i oktober.
I september er temperaturen ofte for høj for brug af Boxer. Vi har set eksempler på fordampning af over 60 % i varmt vejr, se nærmere om Boxer i næste afsnit. Sidste efterår sås dog også en del svidninger efter brug af Mateno Duo i forbindelse med varmt vejr (se billede 4). Vi har dog ingen eksempler på større mindre-udbytter efter Mateno Duo svidningerne, så under varme forhold foretrækkes Mateno Duo alt andet lige i forhold til Boxer. Nedsæt evt. dosis lidt i forhold til det planlagte i rug og vinterbyg, der svides lettere end hvede.
Billede 4 Svidninger i vinterhvede efter 0,35 Mateno Duo + 0,5 Boxer behandlet d. 20.-9. 2021 ved 15-16 °C, men med 20 °C et par dage senere. Hvor der var behandlet med Boxer + DFF var kornet upåvirket. Svidningerne vurderes dog ikke at have været udbyttebegrænsende. (Foto: Birgit Vestergård, SAGRO)
Er eksempler på arter der trives godt i vintersæd. Stolt Henrik bekæmpes fint med en Boxer + DFF- blanding, hvis der behandles rettidigt, dvs. kornets stadie 10-11 (når sprøjtesporene kan ses). Ved senere behandling er Mateno Duo bedre. (Se billede 5)
Billede 5 Stolt Henrik eller almindelig brandbæger (Foto: Planteværn Online)
Væselhale (Se billede 6) er modsat Stolt Henrik svær at bekæmpe kemisk. Den trives godt i vintersæd og har kronede dage i upløjede og/eller tidligt såede marker. Derfor er den på fremmarch.
Som det ses af løsningstabellerne, skal der kraftige løsninger til for at kontrollere væselhale. Hvis du har væselhale i markerne, bør du supplere med andre, ikke-kemiske tiltag, som vårbyg, som minimum i forager - helst efter omhyggelig pløjning.
Nogenlunde effektive løsninger mod væselhale tåles dårligt af vinterbyg, og er derfor ikke med i tabel 5.
Billede 6 Væselhale ser ikke ud af meget i starten, men kan opformeres enormt hurtigt. (Foto: Niels Holmgaard, SAGRO).
bør der ALTID gøres rent med glyphosat, helst kort før såning. Mod spildkorn eller enårigt rapgræs vil ca. 400 g aktivt stof ofte være tilstrækkelig, mens der ved etablerede græstuer af grovere græsser bør bruges mindst 600 g aktivt stof, endnu mere mod buske af bredbladede arter. Se også tabel 1 i afsnittet om etablering af vintersæd. Tilsæt gerne sprede-klæbemiddel og 2 l/ha ammonium-sulfat, hvis sprøjtevandet er kalkrigt eller okkerholdigt.
I de pløjefri systemer ses i varierende grad af nedsat effekt af jordmidlerne (DFF/Boxer/Mateno) på grund af det organiske materiale i overfladen. Det er dog typisk kun en mindre nedsættelse af effekten. Alternativet er brug af Atlantis eller Othello i efterårsbehandlingerne. Det anbefaler vi generelt ikke, både fordi det udelukker efterfølgende brug en række andre minimidler (Cossack, Hussar, Ally m.fl.) til foråret, og fordi det med stor sikkerhed øger mængden af resistent ukrudt.
Tabel 4 Relevante midler til efterårsbrug (priser er opdateret 31-8-2022)
Iblanding af et par l/kg manganprodukt kan ske uden nævneværdig forringelse af effekten. Især i vinterbyg, der er følsom for manganmangel, kan iblanding allerede være aktuel i st. 10-11. Her er optagelsen selvsagt minimal, men det kan i udsatte marker være værd at være på forkant. Efter den tidlige behandling må opfølgning påregnes.
Flydende kvælstof: 10 kg N i fx N32 har i forsøg øget effekten af især SU-midlerne (Atlantis, Cossack og Broadway) mod græsser. Det har dog ofte været hård ved afgrøden og iblanding af flydende gødning anbefales ikke om efteråret
Evt. behandling mod bladlus (der overfører rødsot) med pyrethroid kan ligeledes kombineres med løsningerne, men bør dog vente til st. 13-14. Erfaringer fra tidligere år med heftige angreb viser, at lusene først skal nå at optage en del smitstof før de er smittebærere. En for tidlig behandling vil derfor i bedste fald give en falsk tryghed, i værste fald medføre flere resistente lus.
Bemærk, at vi har tabellen med løsninger til vinterbyg for sig, da løsningsudvalget her er stærkt begrænset. I rug er der også en del begrænsninger, men mest mht. dosis af visse af midlerne, samt forbud mod blanding af Mateno Duo og Boxer. Det beskrives ved bemærkninger og fodnoter i tabellen.
Tabel 5 Løsninger til VINTERBYG. Moderat ukrudtsbestand, ukrudt med 0-2 løvblade.
Hvor midlerne i løsningsforslagene udbringes hver for sig, justeres dosis herefter, typisk lidt opad - hvor det er lovligt. Priser ifølge Kornbasen.dk
Tabel 6 Løsninger til VINTERHVEDE/RUG/TRITICALE. Moderat ukrudtsbestand, ukrudt med 0-2 løvblade.
Hvor midlerne i løsningsforslagene udbringes hver for sig, justeres dosis herefter - typisk lidt opad - hvor det er lovligt. Priser ifølge Kornbasen.dk
KWS Rotor og KWS Receptor har givet bedst udbytte i år, og har været i top-3 de seneste tre år. Astranos har klaret sig godt på vores lokalitet med et topudbytte på 112,5 hkg/ha. Se resultaterne i tabel 7.
Tabel 7 Høstudbytter og kvalitetsparametre i vinterrug sorter afprøvet i landforsøgene 2022. Kilde: Sortinfo.dk
Der har desværre igen været fund af prosulfocarb på frugt og grønt de 2 sidste år, og det kan ingen være tilfredse med. Noget af det, der kan drille, er noget, man kalder for ”inversions-vejr”. Det er den vejrtype vi normalt kalder for perfekt sprøjtevejr. Når der er inversionsvejr, er der koldt ved fødderne og varmt i 2-3 meters højde, samt at luften er meget stille stående, vejrtypen opstår ofte tidlig morgen eller sen aften. Under disse forhold vil de mindre dråber ikke bevæge sig nedad, men i stedet drive væk. Vær opmærksom, når du sprøjter; bliver noget af sprøjtetågen hængende i luften, bør du stoppe – husk, at det, som ikke rammer jorden, heller ikke har nogen effekt.
Du får her et link til you-tube, som giver et godt indtryk af fænomenet.
Langsom kørsel for at minimere afdrift passer dårligt på store bedrifter. OBS forskellen på dyser i nedenstående figur 3, hvor man ved flere typer kan køre op til 7-8 km/t og stadig overholde afdrift-kravene.
Figur 3 Anbefalede dyser til prosulfocarb. Kilde: SEGES
Husk i øvrigt at dokumentere den afdrift-reducerende teknik (min. 75 % reduktion, helst 90 % for Boxer, Adimax og andre midler med Prosulfocarb) i sprøjtejournalen. F.eks. ved tilvalg af afdrift-skabelon i FarmTracking eller ved udfyldelse af bilag 4 fra Miljøstyrelsen.
Brug af prosulfocarb efter tidlig såning har ofte særlig høj risiko for afdrift og fordampning. Derfor bør alle gode råd ovenfor, følges for at minimere risikoen for skader, når der er tale om tidlig såning.
Har du etableret dine efterafgrøder som planlagt i din markplan, så er der styr på, at det er de rigtige arter og blandinger, der er indberettet til Landbrugsstyrelsen.
Ændrer du på efterafgrøder med kvælstoffikserende arter, skal ændringerne indberettes senest 10. september. Derved sikres det at eftervirkningen beregnes korrekt, og at du undgår en underkendelse af efterafgrøderne ved en evt. kontrol.