Udgivet d. 14-07-2022
Vi ser nu en del goldfodsyge i vinterhveden, især i marker med dårlig forfrugt og et presset sædskifte. Der er stadig vandingsbehov i bælgsæd og vårkorn. Det er meget forskelligt, hvor stort vandingsbehovet er, og der skal vurderes fra mark til mark. Mange sent såede marker er stadig grønne og har således et vandingsbehov et stykke tid endnu.
Husk at holde sprøjtejournalen opdateret og få set efter at der ikke er fejl eller mangler. Husk glyphosat skal med i den sprøjtejournal der vedrører høståret, fra høst af afgrøde til høst af afgrøde. Som noget nyt skal der ud over navn på planteværnsmiddel, påføres reg.nr. i sprøjtejournalen. Det gælder fra 1. juli 2022, dvs. sprøjtninger udført fra 1. juli. Det har f.eks. betydning, når der er tale om brug af middel med ny eller gammel etikette, som har forskellige godkendelser. Læs mere under afsnittet om "Stramning af krav til sprøjtejournal".
For at der også næste år er grundlag for et godt udbytte, er det vigtigt at kende jordens reaktionstal, så der evt. kan kalkes op til et optimalt niveau. Indholdet af fosfor og kali er ligeledes vigtigt, og med de priser, der er på gødning nu, er friske jordprøver en god investering.
Ønsker du at få taget nye jordprøver i år, så sig gerne til allerede nu. Venter du, er der risiko for, at du havner i en kø for at få taget jordprøver. Kontakt din planterådgiver for at blive skrevet op. Er det mere end 4-5 år siden, der sidst blev udtaget jordprøver, er det på tide at få det gjort igen.
Glyphosat er et meget vigtigt planteværnsmiddel for landbruget, som der er meget opmærksomhed på, og mange vil gerne have det forbudt. Derfor er det vigtigt, at vi passer godt på glyphosat og anvender det, der hvor det er bedst og mindsker det der, hvor det er muligt. Allerede i 2023 bliver det forbudt at anvende glyphosat til høsthjælp.
Ligesom de seneste to år, så vil Landbrugstyrelsen bruge satellitter til at kontrollere, om græs- og brakmarker bliver slået eller afpudset, som reglerne kræver. Vi vil vende tilbage til dette i oktober mht., hvordan satellitkontrollen besvares, hvis den ikke kan se, at marken er slået.
Du skal mindst én gang i kalenderåret slå dine brakmarker (bortset fra blomster og bestøverbrak). Du må i den forbindelse ikke fjerne plantematerialet. Du må gerne snitte/skårlægge plantematerialet eller opstakke plantematerialet i et hjørne af brakmarken.
Brakmarker skal enten forårsslås eller sommerslås. Du kan se i dit fællesskema, hvad dine marker er planlagte til. Var det ikke muligt at slå forårsbrakken, kan det nås som sommerbrak i stedet. Husk at ændre i fællesskemaet.
Forårsslåning skal foretages mellem 1. og 30. april, mens sommerslåning skal foretages mellem 1. august og 25. oktober. Der er forbud mod slåning i perioden 1. maj og 31. juli.
For flere detaljer, samt frister for brak, græs og ”pleje af græs og naturarealer” se TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10.
Ved etablering af vinterraps er det af stor betydning at gøre sig umage. Rapsen er meget følsom overfor modgang i de tidlige vækstfaser. Det gælder uanset, om der pløjes før såning eller ej. Jo tidligere såning, jo bedre, men det er vigtigt ikke at gå på kompromis med såbedets kvalitet.
Etablering efter pløjning er generelt en meget sikker metode uanset forfrugt. Jorden bliver løsnet i dybden. Spildkorn og ukrudt fra forfrugten bliver elimineret i bunden af fugen. Dog er det vigtigt at have et vågent øje på vejrudsigten, da meget regn i dagene efter såning, kan give alvorlig tilslemning af jordoverfladen, der kan påvirke fremspiringen negativt. Ved såning er det vigtigt at kræse for såbedet. Den pløjede jord skal genpakkes tilstrækkeligt og ensartet. Såbedet skal tilberedes i 2-3 cm dybde, hvor rapsfrøene skal placeres med løs jord over. Genpakkes jorden for meget, går det ud over rapsens rodudvikling, derfor skal dækmonteringen på traktoren foran såmaskinen tillade brug af lavt lufttryk på maks. 1 bar.
Etablering uden pløjning er generelt også en sikker metode, hvis man er omhyggelig med arbejdet, hvad enten det er grubbesåning eller såning efter en dybdeharvning. Der er dog nogle faldgruber, der med fordel kan styres udenom.
Etableringsmetoden skal tilpasses forfrugten. Ved etablering efter korn, er der generelt frit valg af metode. Hvorimod harvemetoden bliver udfordret, hvis der skal etableres efter frøgræs, da græsstubben er svær at harve op til et ordentligt såbed. Her er det så afgjort nemmere at grubbeså i en urørt græsstub, da græsmarken ikke på samme måde rives op, men forbliver jævn og stabil.
Ved pløjefri etablering er det meget vigtigt, at marken er behandlet med glyfosat inden såning, med en dosis, der er tilpasset ukrudtets størrelse, så der ikke er overlevende ukrudt, der gror videre fra forfrugten. Er der meget ukrudt, eller et tæppe af græsukrudt i marken, kan det være en fordel at nedvisne forfrugten før høst. Det vil lette etableringen senere og gøre, at marken er klar til såning, så snart mejetærskeren har forladt marken, hvis halmen snittes.
Stubben fra foregående afgrøde, bør være så kort som mulig, da det letter etableringen, og sikrer at stubben ikke skygger for meget for rapsen.
Ved harvesåning er det en fordel at fjerne halmen, da det kræver flere harvninger at opblande halm og jord nok til, at der kan skabes et ordentligt såbed. Ved grubbesåning kan halmen godt blive på marken, hvis halmen er godt snittet og jævnt fordelt. Fordelingen kan hjælpes på vej med 1-2 gange halmstriglinger lige efter mejetærskeren.
Det optimale tidspunkt for etablering er i perioden 1.-15. august. Frem til d. 20. august går også ofte, såfremt såbedet er godt, og vejret efterfølgende er stabilt. Nærmest jo tidligere jo bedre, da rapsen skal opnå en god størrelse i efteråret. Det er væsentlig nemmere at bremse væksten i et varmt efterår, i en tidlig sået mark, end at booste væksten i en sent sået mark. Dog skal man i en våd periode have tålmodighed til at vente på, at jorden tørrer op efter regn, da det gode såbed er vigtigere end datoen. Bliver det af den grund for sent at så raps inden jorden er tjenlig, skal man også kunne sige stop. Sent sået raps i et vådt år bliver sjældent andet end en dyr skuffelse gennem hele sæsonen.
Det optimale plantetal for en mark sået inden for ovennævnte tidsramme ligger på 25-35 planter pr. m2. Ved såning i starten af august i godt vejr og et godt såbed bør plantetallet ligge i den lave ende af intervallet.
Vinterraps må ikke mangle gødning om efteråret. Derfor skal raps altid have tildelt gødning ved etablering, enten i form af handelsgødning eller ved nedfældning af gylle inden såning, vi anbefaler omkring 40-60 kg N/ha udnyttet. Er planen at udbringe gylle efter såning senere på efteråret, skal rapsen startes op med minimum 20 kg N/ha i handelsgødning ved såning. Todeling af efterårsgødningen er særligt en god ide, hvis der etableres tidligt, eller hvis der er udsigt til meget nedbør. Hvis der bliver nedmuldet halm inden såning, bør kvælstoftildelingen ved såning hæves med 5-10 kg N/ha, da der bindes en del kvælstof i forbindelse med omsætningen af halmen.
Vinterraps bliver til tider brugt som ”gyllelager”, men tildel ikke mere end der er behov for, da det kan resultere i, at du mangler i forhold til kvoten til foråret. Hvis gødningsudnyttelsen i efteråret er høj, kan du måske omplacere gødning til andre afgrøder i foråret, men det kræver at der ikke har været et overforbrug i efteråret.
Billede 1 Når vinterrapsen mangler kvælstof i efteråret, får bladene et lilla skær. Det bliver først synligt på de ældste blade (foto: Niels Holmgaard, SAGRO).
Af nedenstående fremgår, hvorfor det er en god ide snarest at sikre sig Kerb, Centium eller Belkar, sneglekorn og gule jordloppe-fangbakker til de kommende rapsmarker.
Generelt bør indsatsen mod ukrudtet lægges tidligst muligt om efteråret, så rapsen ikke generes under etableringen. En veletableret raps er et godt redskab mod ukrudt. Belkar betragter vi som en nærmest nødvendighed, hvis der er kamille, da vi til stadighed ser problemer med rester af Matrigon i honning efter forårs-sprøjtningerne. Bekæmpelse af spildkorn og græsser tidligt er især vigtigt, hvis der ikke er Kerb til rådighed, eller ved væselhale, der som regel kræver flere behandlinger for effektiv bekæmpelse.
Tabel 1. Løsninger mod ukrudt om efteråret i vinterraps.
Udover krondyr, er de farligste skadedyr i vinterraps om efteråret snegle og rapsjordlopper. Ingen af de anvendte bejdsemidler virker effektivt på disse efterårsskadegørere, men jordlopper og snegle kan som regel bekæmpes kemisk.
Billede 2 Snegle i frøgræs 1.-7. i år (Foto Michael Fleng, SAGRO).
Snegle. I de tidligste vækststadier ses snegleangreb som manglende fremspiring. Vær ekstra obs på sneglene i år, da de har gode betingelser i den ret fugtige sommer. Regn derfor med sneglemiddel i raps ved såning i alle marker, hvor der har været ”fugtige” forfrugter, som græsset på billedet ovenfor. I andre marker anbefaler vi i år som minimum rand/plet behandling, og marken skal følges tæt. Er sneglepillerne væk, skal der spredes nye, for kommer vi bagefter sneglene er det ofte for sent. Vær opmærksom på at fugle også kan finde på at spise sneglegiften. Harvning/sort jord i nogle uger kan hæmme sneglene noget, hvis jorden er tør. Man skal dog have ”held i harven” for at dette er tilstrækkeligt ! Man kan få en fornemmelse af omfanget af sneglene ved at udlægge foder, f.eks. fuldkornsmel under et bræt eller en sæk, gerne flere steder i marken. En tommelfingerregel er, at 8-10 snegle/ A4- papir-arkstørrelse er ”mange”. Ved senere angreb tager snegle typisk større bidder af bladene end jordlopperne som på nedenstående foto.
Mod snegle anbefales:
4-5 kg/ha SLUXX HP eller lignende produkter: ATR Sneglekorn eller LFS Sneglegift HP. Pris ifølge Middeldatabasen.dk ca. 35 kr./kg.
Brug max dosis (6-7 kg, lidt forskelligt fra middel til middel) mod ”dræbersnegle”.
Indtil vi har nyere forsøg, der viser forbedret resultat af den nye formulering af Ferrix, anbefales dette middel ikke.
Husk i øvrigt, at sneglemidler er plantebeskyttelsesmidler og skal noteres i sprøjtejournalen.
Jordlopper. Skadetærsklen for gnav i på kimblad-stadiet er 5 % bortgnavet bladareal. Senere, indtil ca. 4 løvbladstadiet ca. 10 %
Billede 3 Gnav af rapsjordlopper. Her er skadetærsklen på 10 % bortgnavet overskredet. (Foto SEGES).
Senere, typisk i oktober, kan bekæmpelse af loppernes larver blive aktuel. Prognosen fra SEGES for rapsjordlopper er i år ”Middel til højt bekæmpelsesbehov”. For at undgå overføldige pyrethroid- behandlinger, og øget resistens, anbefaler vi at opsætte gule fangbakker. Fangstresultaterne fra Registreringsnettet er ikke tilstrækkeligt finmasket, det er langt sikrere at følge udviklingen i egne marker. Husk i den forbindelse at 2 fangbakker kun dækker 10 ha.
Fangbakker kan fås hos os i SAGRO, eller på www.forsøgsværktøj.dk (telefon 29389432) og koster ca. 65 kr./stk. ekskl. moms. De opsættes kort efter fremspiring med passende mængde vand, så både udtørring og oversvømmelse undgås. Tilsæt et par dråber sulfo, så lopperne ikke kan sætte af fra vandoverfladen igen og på den måde undslippe. Når der i alt pr bakke er fanget i alt 25 biller i de runde bakker som på fotoet (50 i de firkantede), er flyvningstærsklen overskredet. Herefter går der min. 10 dage før æggene klækkes og det er tid for behandling.
Billede 4 Fangbakke for rapsjordlopper. (Foto Birgit Vestergård, SAGRO).
0,2 kg/ha Lamdex eller 0,1 kg/ha Kaiso Sorbie anbefales mod rapsjordlopper. Mavrik er godkendt, men anbefales ikke, da dens effekt i forsøg (mod larver) har været markant lavere end andre pyrethroiders.
NB Lamdex må bruges 3 gange i vækstsæsonen, men må senest bruges i st 13 (3 løvblade udviklet), og vil derfor ofte ikke kunne bruges lovligt mod larve-angreb. Kaiso S. kan fint bruges i hele efterårs-perioden, men kun én gang pr. vækstsæson.
Den næste måned skal der etableres rigtig mange hektar efterafgrøder i Danmark, samtidig med der skal høstes rigtig mange hektar. Forhåbentligt går det let, men vær forberedt og hav en plan B klar, hvis høsten trækker ud. Læs her om vores anbefalinger til en god strategi – og læs senere i dette nummer om hvilke frister, der skal overholdes.
De fleste landmænd har bedst erfaring med at etablere efterafgrøderne efter høst, med såmaskinen eller stubharven. Det er en god og sikker metode, der sjældent slår fejl. Udfordringen er tidspresset, da kapaciteten ofte er lav, og situationen presses ofte yderligere her i det jyske af, at afgrøden eller halmen stadig er på marken, når tidsfristen 20. august oprinder. Det tvinger jer landmænd ud i at lave en forsinket etablering af efterafgrøderne med negativ indflydelse på næste sæsons kvælstofkvote.
Derfor er vores anbefaling at have en plan B klar. Kan du allerede nu se, at planen om at ville etablere efterafgrøderne efter høst sandsynligvis ikke kommer til at holde, gælder det om at få nogle frø spredt ud inden høst. Om ikke andet, så på en del af arealet.
Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer ved denne metode.
Spredeteknisk, skal man råde over en maskine, der kan udføre opgaven. De fleste liftmonterede gødningsspredere kan normalt sprede det tilfredsstillende op til 28 m, herudover skal man være ekstra omhyggelig. Nogle spredere skal have monteret lidt specialudstyr for at kunne reducere mængden nok. Andre har gode erfaringer med at montere el-spredere på en bom, så den nødvendige spredebredde kan holdes på 10-12 meter. Den forkromede løsning er en bomspreder, der med en luftassisteret såmaskine kan blæse frøene ud gennem slanger, der er monteret med prelleplader i enderne for hver 2 meter, hvorved frøene spredes i fuld bredde.
Derudover bør man anvende smalle hjul på traktoren, så køreskaden ikke bliver alt for stor. Høje afgrøder, som rug kan også være en udfordring, både at køre i, men også at sprede i med gødningssprederen, da det kan være svært at få spredetallerknerne over afgrødetoppen.
Efterafgrødearten eller blandingen skal være spredebar i hele arbejdsbredden. Følgende arter kan erfaringsvis, i stille vejr, spredes i op til 36 meter med en gødningsspreder og op til 12 meter med en lille el-spreder med en tallerken:
Olieræddike, Strukturator/Radise Deep-till, Vårbyg, Rug, men husk at lave en spredetest, for at se om fordelingen er god nok i hele bredden med din maskine.
Vores anbefaling til artsvalg er derfor at anvende 12-15 kg olieræddike/ha ved udspredning før høst. Det er en fordel at sprede lige før eller lige efter nedbør, da fremspiringen er bedre ved god jordfugt. Man bør også være opmærksom på snegletrykket i marken, da et højt snegletryk vil være hård ved en nyfremspiret efterafgrøde – så man bør tjekke efter høst, om yderomgang f.eks. skal sås om.
Hvis der skal etableres MFO-efterafgrøder, skal man bruge en blanding. Vi anbefaler en blanding af 6-8 kg olieræddiker + 50 kg vårbyg/ha.
Med håbet om en vellykket etablering af efterafgrøderne.
I forbindelse med etablering af efterafgrøder og høst af hovedafgrøde med MFO-græsudlæg under er der en række datoer det er vigtigt at holde styr på. Det kan nemlig blive nødvendigt at ændre i din efterafgrødeindberetning.
Er du i tvivl om hvilke typer efterafgrøder du skal have hvor så kan du se det i din markbog, i dit Fællesskema og Gødningskvote og efterafgrødeskema eller du kan kontakte din planterådgiver. Regler og frister afhænger af efterafgrødetypen, så det er relevant at kigge, hvis du begynder at flytte efterafgrøderne eller du ikke kan etablere alle du havde planlagt.
Efterafgrødeindberetning skal ændres hvis:
Ændringerne skal ske senest d. 10. september. Kontakt din planterådgiver for hjælp til ændringerne, gerne så snart at ændringerne er på plads.
Hovedafgrøden skal høstes senest 20. august i marker med MFO-græsudlæg. Kan dette ikke lade sig gøre kan høstfristen udsættes frem til 7. september. Udsættelsen gælder alle bedriftens MFO-græsudlæg og meddeles med Gødningskvote og efterafgrødeskemaet (GKEA). Konsekvensen hvis der søges om udsættelse, er at græsudlægget først må destrueres efter 2. november, mod 20. oktober ved ”rettidig” høst.
Hvis MFO-græsudlægget samtidig er frøgræsudlæg, skal du være opmærksom på, at MFO græsudlæg ikke må afpudses efterfølgende. Sørg derfor at høste marken med lavest mulig stub. Tænk også over at give frøgræsudlægget de bedste muligheder helst ved at snitte halmen og få den spredt bedst muligt på marken. SKAL du bruge halmen, så sørg for at få den fjernet hurtigst muligt. Det er tilladt at afgræsse og tage slæt på MFO-græsudlæg.
Græsudlæg der bruges til pligtige efterafgrøder uden samtidig at være MFO samt målrettede efterafgrøder har ingen høstfrist.
Alle andre efterafgrøder end græsudlæg skal være sået senest d. 20. august, men de kan dog opfylde kravene, hvis de er sået senest d. 7. september. Såning af efterafgrøder mellem 21. august og 7. september skal meddeles på GKEA skemaet.
Konsekvensen at udsat såning afhænger af efterafgrødetypen:
Det er stadig muligt at indmelde alternativer til efterafgrøderne. Det vil sige, at hvis det lykkes at så vintersæden tidligt (senest d. 7. september), så kan 2 ha vintersæd erstatte 1 ha efterafgrøder. Ligeledes kan det også stadig nås at indmelde mellemafgrøder (dvs. mellemafgrøder sået senest d. 20. juli og som fjernes tidligst d. 20. september). Fælles for alle gælder, at det skal indmeldes senest d. 10. september.
Tabel 2 Tidligste destruktionsfrist for MFO-efterafgrøder, afhængig af etableringsdatoen.
Tabel 3 Nedsættelse af kvælstofkvoten i 2021-2022 i forbindelse med udskydelse af såtidspunktet for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder. Kvotetrækket afhænger af hvor meget husdyrgødning, der er tildelt på bedriften i 2019/2020. Tallene for kvotereduktionen er rettet, da de er blevet sænket en anelse i år.
Den 1. maj udgik den tidligere login-løsning, med CVR-nr. og GHI-kode, til indberetning af gødningsregnskab på Landbrugsindberetning.dk. Det vil fremover kun være muligt at logge ind med NemID/MitID, som på andre offentlige hjemmesider.
Ændringen sker for at øge datasikkerheden. Der skal derfor oprettes en fuldmagt, for at din rådgiver i SAGRO fremadrettet kan indberette bl.a. gødningsregnskab via Landbrugsindberetning.dk. SAGRO Planter har sendt vejledning og yderligere information ud på mail/brev i løbet af foråret/sommeren.
Hvis du er modtager eller leverandør af biogas, så vær ekstra opmærksom på at få fuldmagten på plads, så den er klar til din planterådgiver primo august.
Det er desværre nødvendigt at etablere 22.500 ha. obligatoriske målrettede efterafgrøder, for at opfylde kravet i år. For at se, om du evt. skal etablere flere efterafgrøder for at undgå træk i N-kvoten, kan du gå ind på landbrugsstyrelsens hjemmeside og logge på din bedrift.
Ønsker du selv at se status på dine efterafgrøder på landbrugsstyrelsens hjemmeside, kan du læse mere om hvordan her.
Du kan også få oplysninger og en snak om det med din planterådgiver.
Miljøstyrelsen har med virkning fra 1.juli i år skærpet krav til sprøjtejournal på 2 punkter:
Kun hvis man har andre til at sprøjte for sig, kan man indenfor 3 dage fremsende journalen. Ved elektronisk føring af journalen, f.eks. i FarmTracking. kan der ved kontrol tages fotos af relevante skærmbilleder af journalen.
Kravene til indholdet af sprøjtejournalen er nu:
Bilag 3, vedr. afdrift-reduktion til vand og §3 kan hentes her: Bilag 3.
Bilag 4, vedr. afdrift-reduktion for prosulfocarb kan hentes her: Bilag 4.
Der er dog også her pr. 1.-7. indført en enkelt lempelse, som formentlig ikke berører mange af jer, der læser dette: Man skal ikke længere indberette ”0- forbrug”, hvis man ikke har sprøjtet i sæsonen.
En anden nyhed er, at skovarealer (over 0,5 ha inkl. ”midlertidige hjælpearealer”, og min 20 m brede) medtages i det areal, der udløser krav om indberetning, hvis arealet er over 10 ha.