Udgivet d. 15-04-2021
Det omskiftelige vejr med blæst, hagl, frost og solskin udfordrer. Men de gode dage bliver udnyttet, og såningen skrider stærkt fremad, særligt på de lette jorde.
Mange steder er vintersæden begyndt på strækningsfasen, der er dog stadig steder, i de koldere områder, hvor vintersæden kun så småt begynder at lave nye grønne skud, se billede 1 og 2. Afhængig af hvor godt vintersæden er kommet i gang med væksten vil det nogen steder nærme sig at den skal færdiggødskes, mens der andre steder stadig afventes gyllekørsel og efterfølgende færdiggødskning. Men under alle omstændigheder vil det nu være et godt tidspunkt til vurdere om udbyttepotentialet stadig lever op til forventningerne.
Er markens udbyttepotentiale lavere nu, end da gødningsplanen blev lavet, bør gødningsplanen rettes til. Prioriter gødningen til de marker hvor udbyttepotentialet har vist sig at blive højt fremfor de marker hvor udbyttepotentialet efter vinteren er lavest.
I den forbindelse vil der være nogen som på grund af kvælstofprognosen har mindre kvælstof til rådighed end da gødningsplanen blev lagt. Her vil det ikke være en omfordeling, men i stedet et spørgsmål om at prioritere hvilke marker der kan undvære noget kvælstof, igen sådan at marker med lavest udbyttepotentiale er dem hvor tabet vil blive mindst ved at mangle gødning.
Udover at tilpasse gødningsmængden ved at prioritere imellem markerne, så er der også mulighed for at graduere tildelingen på hver enkel mark. I vinterbyg og rug er graduering relevant ultimo april, mens vinterhvede og vårbyg gradueres medio maj lige før kornet når stadie 37. Igen prioriteres områder, hvor afgrøden står bedre end andre. I praksis gøres det ved at bruge satellitbilleder, der måler biomassen på marken til at lave et tildelingskort. Drøft med din planterådgiver om der er så meget variation i marken at det kan betale sig at graduere gødningen. På cropsat.dk har du adgang til satellitbilleder af dine marker og du kan få indtryk af den variation der er i marken.
Billede 1 Vinterhvede i god vækst. Strækningen er startet og gyllen er kørt ud. Inden længe vil det være tid til færdiggødskning (Foto: Finn Poulsen, SAGRO).
Billede 2 Vinterhvede fra et koldt område, hvor afgrøden har været udfordret med gentagen frost samt meget lidt sne i den periode hvor der ellers var snedække andre steder. Som det ses, er vinterhveden begyndt at sætte nye grønne skud. Den skal nok komme sig, men den er bagud i forhold til de gennemsnitlige hvedemarker (Foto: Michael Fleng, SAGRO).
Rug er den kornart, hvor vi ser størst forekomst af lejesæd. I hybridvinterbyg er der også ofte behov for vækstregulering. I vinterhvede ser vi især problemer med lejesæd på lerjorde. Der er også sorter som har større tendens til lejesæd, pga. lavere stråstyrke end de andre sorter. Det gælder rugsorterne: KWS Serafino, KWS Livado og KWS Receptor og i vinterhvede er det sorterne Kvium, Chevignon og Momentum.
Husk på at vækstregulering nemt kan koste udbytte. Ofte ser vi et udbyttetab på et eller to tønder korn, men i rug ser vi også skader med udbyttetab på op mod 10 hkg pr. ha. Omvendt er der en stor værdi i at undgå høstbesvær som følge af lejesæd. Overvej derfor nøje, om vækstregulering er relevant i dine marker.
Det er godt at vækstregulere når:
Et blik på vejrudsigten tyder derfor ikke på at det bliver vejr til væksteregulering de nærmeste dage, da der endnu er temperaturer omkring frysepunktet om nætterne – men hvis der ikke er opstået tørkestress når nattefrosten er ovre, så vil forholdene være gode for vækstregulering. Det er dog stadig vigtigt at tage stilling til om din mark har behov for vækstregulering.
Er marken stresset, tynd, ranglet eller er der endnu ikke kommet gang i væksten, så vil en væksteregulering formentligt ikke være nødvendig, og vil endvidere skade afgrøden og derfor gøre mere skade end gavn.
Når man vækstregulerer marker med en vis variation, så er det oplagt at vælge at graduere tildelingen. Således at de bedst udviklede marker får en højere dosis, og de dårligere udviklede marker får en mindre dosis. Det vil give et bedre afkast af vækstreguleringen. Tag en snak med din konsulent om, hvordan der fagligt skal gradueres i din mark.
Du kan stile efter af lave én velplaceret behandling, eller du kan vælge at lave en split-behandling, hvor du starter ud med en mindre dosering i den første del af strækningsfasen og følger op ved behov til sidst i strækningsfasen. En split-behandling er skånsom, og der er større chance for at opnå tilfredsstillende effekt af vækstreguleringen.
Se løsningsforslag i tabel 1. I tabellen er vist dosering ved sprøjtning én gang. Ved split-behandling er det som udgangspunkt passende med to gange en halv dosering. Hvis der køres to gange med det samme middel, må der samlet set ikke bruges mere, end hvad der svarer til maks. doseringen. Hvis du vælger at køre med midler med forskellige aktivstoffer, er der ikke samme risiko for at overskride begrænsningerne. Du bør dog altid tjekke etiketten, hvis du er i tvivl.
Tabel 1 Løsningsforslag til vækstregulering i vintersæd. Midlerne kan også blandes og/eller deles op i en split-sprøjtning. Vi anbefaler at medtage spredeklæbemiddel medmindre der blandes med svampemiddel.
Til forebyggelse af aks- og strånedknækning i vinterbyg kan bruges en mindre dosis Cerone eller Terpal lige før skridning. Brug 0,15-0,2 l/ha Cerone eller 0,3-0,45 l/ha Terpal.