Udgivet d. 18-03-2021
Ukrudtsbestanden er meget varierende i vintersædsmarkerne. Generelt er der rigtig mange pæne marker med kun lidt ukrudt, men vi ser også nogle hvor ukrudtsbehandlingen i efteråret ikke har kunne holde bestanden nede. I denne udgave af TILVÆKST gennemgås ukrudtsstrategierne, se forslagene i Opfølgende ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, men husk at sammenhold dosis med bestanden i netop din mark, måske skal der skrues lidt op eller ned.
Har du endnu ikke været ude med den første gødning, er det ved at være tid. Planlæg gerne en deling af gødningen, da det mindsker risikoen for lejesæd. En egentlig vækstregulering er endnu for tidlig. Rug er en undtagelse i forhold til deling af gødningen, da risikoen for meldrøjer øges, jo senere der køres i afgrøden, anbefalingen er derfor at være færdig med gødningstildelingerne til rugen, inden stadie 31 (dvs. inden første knæ kan mærkes).
Efter et efterår, der bød på såning fra først i september til midt i oktober, er ukrudtstrykket meget varierende. Timingen af efterårsbehandlingerne ser ud til at være ret afgørende for god effekt i forgangne efterår. Vi ser både overraskende rene marker og det modsatte.
Udgangspunktet for tabellerne er efterårsbehandling med Boxer/Roxy, DFF/Legacy eller Mateno Duo. Hvis der er godt ryddet op fra efteråret med midler tilhørende disse resistensgrupper (N og F), kan man bruge midler fra resistensgruppe B uden den store risiko.
Hvornår skal der behandles? Det korte svar: Når det, man vil ramme, er fremspiret og i vækst. Især græsukrudt er vigtigt at behandle, før det bliver for stort. Selv om en række midler angives at virke bedst ved 8-10 °C, er det som regel bedre at behandle tidligst muligt, så snart der er vækst og mens ukrudtet er småt, end at vente på højere temperaturer. De rene hormonmidler, som Starane 333/Flurostar 180 bør dog gemmes til temperaturen er stabilt over 10-12 °C.
Også for blandingsprodukter som Pixxaro og Mustang Forte virker hormondelen bedst ved høje temperaturer. Men ofte vejer hensynet til at behandle ukrudtet, mens det er småt, højere end behovet for maksimal hormoneffekt.
Nattefrost ned til ca. -1 °C i følgende uges tid er sjældent problematisk, hvis man tager visse forholdsregler: Minimer antal midler i blandingen, undgå mangan-tilsætning og brug hellere sprede-klæbemiddel end olie af hensyn til afgrødeskånsomheden.
Billede 1 Behandling af hvede med Cossack OD (0,45 l/ha) og DFF (0,08) har virket fint på (ubehandlet) enårig rapgræs og stedmoder ved behandlingen d. 8.-2. 2020 selv om der efterfølgende blev køligt, med nattefrost. (Foto: Birgit Vestergård, SAGRO)
Nyt om resistensen. En ret dårlig nyhed er, at vi i 2020 så de første mere udbredte eksempler på resistens mod resistensklasse B i enårig rapgræs. Eksemplerne fra SAGROs område er fra grovfoderejendomme, hvor MaisTer har været brugt som eneste græsmiddel, og hvor der har været upløjet majs i en årrække. Eneste alternativ til ”B-midlerne” mod enårig rapgræs i korn (og majs) er DFF. Heldigvis er DFF (resistensklasse F) brugt i stor stil i efterårets vintersædsbehandlinger, enten som rent middel eller som komponent i Mateno Duo. Denne nye resistens øger fokus på DFF som ”resistensbryder”. DFF må dog kun bruge 1 gang pr sæson.
Væselhale breder sig. Hvis du ikke mener at have væselhale i din vintersæd, bør du tjekke en ekstra gang. Ofte ses nyt ukrudt først i foragre. Her bør det fjernes, mens man kan, før det spreder sig ind i marken. Lug eller afsvid med glyfosat og omså med vårsæd, hvis der er for meget for lugning. De gængse løsninger har begrænset effekt som angivet i tabel 2.
Billede 2 Væselhale i hvede d. 9. marts 2021 efter behandling med 0,6 Mateno Duo + 0,6 Boxer ca en måned efter såning i efteråret. Bemærk de for væselhale typiske ”totter”. Her foreslår vi en løsning som nr 5 i tabel 1. OG: vårbyg med pløjning i 2022 (Foto: Birgit Vestergård, SAGRO).
Iblanding af flydende gødning- en nødløsning. Mod besværlige græsser, som f.eks. væselhale (i hvede) kan man overveje at forstærke effekten med tilsætning af 10 kg N i form af flydende gødning. Det øger typisk effekten af græsmidlerne med omkring 10 % men svider ofte kornet en del.
Iblanding af mangan. Mangan hæmmer angiveligt virkningen af ukrudtsmidlerne en smule. Vi anbefaler dog iblanding af 1 l flydende manganprodukt som hovedregel. Grunden er at god manganforsyning bl.a. øger planternes evne til at optage kvælstof.
Tabel 1. Opfølgende ukrudtsbehandling i vintersæd, mod græsukrudt: Ukrudt med max. 5-6 blade. Baseret på efterårsbehandling uden ”minimidler”. Priser fra Middeldatabasen. Der kan kombineres / følges op med midler mod bredbladet ukrudt fra tabel 2 - dog under hensyn til ”minimiddelrestriktioner”
Tabel 2 Opfølgende ukrudtsbehandling i vintersæd mod bredbladet ukrudt: Ukrudt med 5-6 blade. Der kan blandes/følges op med midler fra tabel 1 mod græsukrudt, vær dog opmærksom på ”minimiddelrestriktioner” og tidspunkt for behandlingen. Priser fra middeldatabasen.dk. De nævnte løsninger er godkendt i alle arter af vintersæd.
Tabel 3 Opfølgende ukrudtsbehandling, eksempel mod både græs- og bredbladet ukrudt. Der er mange andre kombinationsmuligheder, men vær opmærksom på Minimiddel-restriktioner. Nedenstående eksempler er meget bredtvirkende.
Hvor meget og hvornår?
Ofte ses ukrudt i pletter eller striber i frømarker, fx efter sidste års halm eller i kørespor. Overvej, om der kan plet/område-behandles, evt. med højere dosis her i forhold til resten marken. I tabel 4 gennemgås mulige løsninger.
Tidspunkt for behandling afhænger af middelvalget: Primus/Saracen virker ved få grader, mens hormonmidlerne, især Ariane og Flurostar 180 virker bedst ved temperaturer over 12-15 oC. (Andre ”rene” Starane-midler er ikke godkendt i frøgræs).
OBS på godkendelser
Rigtig mange af løsningerne til frøgræs er godkendt til ”Mindre Anvendelse”. Husk da at gemme godkendelsesteksten. Hvis du desuden noterer registreringsnummeret på det anvendte middel i sprøjtejournalen, kan du til enhver tid dokumentere, at midlet må bruges i dit frøgræs. Liste over Mindre anvendelse (M.A.)-godkendelser i frøgræs ses her.
Tabel 4 Ukrudt i frøgræs. Priser ifølge middeldatabasen. Bemærk at nogle midler er til mindre anvendelse (M.A.)
Det er sæson for færdsel i marken, og det betyder, det også er sæson for skadelig jordpakning. Skadelig jordpakning koster udbytte, da det hæmmer planternes udvikling på flere parametre. Der er flere måder at imødekomme effekten af skadelig jordpakning på, men for at nå i mål med de rigtige tiltag, er det ofte nødvendigt at få fat i en ekspert. Måske har du læst artiklerne i bladet Agro, som er skrevet af netop sådan en ekspert fra SAGRO, nemlig Kirstine Damgaard Petersen.
Det er en god ide at sikre sig data fra kørsler i marken, mens man er der, enten ved at registrere kørslerne i Farmtracking eller en markbog, med en note om maskine type og data samt dækmontering og dæktryk. Samtidig er det en god ide, hvis man har en brovægt, at veje sine sæt aksel for aksel. Disse data kan give en selv en aha oplevelse, og måske skal man kigge på, hvad traktoren er godkendt til? Men akselvægten, dæktryk og dækmonteringen spiller en vigtig rolle ift. skadelig jordpakning. Det er nu data let kan opsamles, og bruger man 5 min. nu, har man de rigtige data, når man skal lave en handlingsplan.
Kontakt Kirstine Damgaard Petersen, mail: kdp@sagro.dk eller mobil 2557 9864, hvis du vil hører mere.
Billede 3 I denne vinterrapsmark har kørsel med tunge køretøjer hæmmet plantevæksten (foto: Kirstine Damgaard Petersen, SAGRO).
Faunastriber er et projekt, hvor lokale landmænd i samarbejde med grønne organisationer og kommuner etablerer levesteder i og ved marken til gavn for insekt- og dyrelivet. Kommunen betaler frøene, som landmand betaler du kun for etableringen.
Faunastriberne sås i og ved landmandens marker, med forskellige planter, blandt andet rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke og cikorie, så insekter, bier, fugle og dyr kan finde føde, bygge reder, søge skjul og yngle.
Det er den enkelte landmand, der lægger jord til og betaler for etableringen af faunastriberne, mens frøene betales af den lokale kommune. Prisen for 800 meter faunastriber i 3 meters bredde fordelt på maks. fire lokaliteter (inkl. frø) = 1.200 kr. + moms.
Som landmand frygter du måske udbyttetab, mindre harmoniareal og N-kvote, ekstra omkostninger, at det er praktisk svært, at ukrudtet tager magten, papirmæssigt bøvl eller at reglerne brydes. Alt dette er fejet at bordet med etableringen af faunastriber, din EU-ansøgning skal ikke ændres. Så det er win-win for både dig som landmand og for naturen.
Markvildtstiltag som faunastriber, faunapletter, vildtstriber, barjords-striber, insektvolde og lærkepletter giver bedre betingelser for flora og fauna - og øger dermed biodiversiteten i agerlandet. Håbet er, at man i landmændenes erfa-grupper fremover ikke bare snakker om penge, hektar og kilo mælk, men også om de insekter og blomster, der nu er kommer på markerne, og som er til gavn for os alle. HUSK at Faunastriben helst skal blive liggende mindst 2 år for at skabe optimale betingelser for insekter og dyr.
Årets kvælstofprognose er blevet offentliggjort. Da det har regnet mindre end gennemsnitligt fra september til februar, har N-min indholdet været højere end gennemsnitligt i jorden i februar. Det betyder at kvælstofprognosen er negativ for JB 2 og 5-9, se de præcise værdier i figur 1 og tabel 5. Dermed må der bruges mindre kvælstof på disse jordtyper end hvad kvoteberegningen har vist, indtil nu. Kvælstofprognosen gælder kun for marker med vinterkorn samt vårsåede
afgrøder. Den gælder således ikke for f.eks. hverken vinterraps eller frøgræs.
Er du i tvivl om hvor meget det betyder for din kvotes, så kontakt din planterådgiver, der kan lave en eksakt beregning for din ejendom.
Figur 1 I område A (røde kommuner) har nedbøren ligget 122 mm under gennemsnittet for de sidste 10 år. I område B (gule kommuner) har nedbøren ligget 54 mm under gennemsnittet (kilde: SEGES).
Tabel 5 Kvælstofprognosen 2021. Afvigelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof, kg N pr. ha. Område A og B er vist på kortet og i kommunetabellen.
