Udgivet d. 15-11-2021
Der er stadig noget at se efter en sidste gang inden vinter:
Comet Pro har fået ny etikette pr. 21. maj 2021 og har derfra krav om min. 21 dage imellem 2 behandlinger. Det er en god ide at gemme den gamle etikette i tilfælde af kontrol, evt. tage et billede af den. Comet Pro er lige nu under revurdering. Nuværende godkendelse udløber d. 22. januar 2022.
Som i 2020 har vi i år, et relativt lunt efterår, hvor vinterrapsen har været i god vækst. Mange vinterrapsmarker står således med stor bladmasse og har dermed en stor mængde kvælstof optaget, som kommer vinterrapsen til gode i foråret. Det giver mulighed for at optimere på kvælstoftildelingen ved første tildeling i foråret, hvilket er en stor fordel, med de gødningspriser vi ser lige nu.
Hvordan bedømmer man optaget i efteråret – og hvor stor en andel kan forventes at bidrage til forårsvæksten? Der arbejdes en del med modeller til at estimere både optag af N, og den andel rapsen har til rådighed til foråret. Baseret på disse modeller giver vi her en introduktion til, hvordan man kan bruge biomasseklip til at pejle sig ind på vinterrapsens status.
Brug meget gerne FarmTracking til at lave et hotspot, der hvor du foretager dit klip og tag evt. et billede af rapsen og tilføj det. Det gør det lettere at følge op senere, evt. sammen med din planterådgiver.
Princippet er simpelt. Man klipper planterne af ved jordoverfladen i en kvadratmeter og vejer biomassen. Gør det gerne 3-4 steder i marken, og brug gennemsnittet. Hvis planterne er våde, så sørg for at ryste dem godt inden vejningen. Brug en vægt der er præcis og med lille usikkerhed. Vejningen skal laves inden rapsens blade klasker sammen pga. frost.
For hvert kg biomasse regner man med, at der optages 45 kg N, hvoraf 70 % forbliver i rapsplanten til foråret.
Eksempel på modellen i brug:
Vinterrapsens N behov: 220 kg N, baseret på udbytteforventning, kvælstofkvote, jordtype m.m.
Tildelt om efteråret: 60 kg N
Er der fx klippet 3 kg biomasse er regnestykket:
Med et behov på 220 kg N og en efterårstildeling på 60, vil marken traditionelt mangle 220 - 60 kg N = 160 kg N.
Men da marken ifølge biomasseklip har optaget 95 kg N, skal den kun have tilført 220 - 95 kg N = 125 kg N i foråret.
De 35 kg N (95 - 60 kg N) man har sparet ved ”at optage ekstra i efteråret”, kommer til udtryk i forårets kvælstofstrategi, hvor man kan minimere på de(n) første kvælstoftildelinger.
Billede 1 Her er vinterrapsen på en kvadratmeter klippet af over jordoverfladen. Alt er efterfølgende kommet i en pose og vejet med en kuffertvægt. I denne mark var der 3,5 kg/m2 (Foto: Niels Holmgaard SAGRO).
Ved planlægningen af forårsgødskningen skal du ikke kun skele til biomassevejningen, men også se på rapsen i foråret og brug dit kendskab til jorden - er planterne frosset næsten ned, er det en sandjord, som er vasket fuldstændig igennem i løbet af vinteren eller er det jord med højt indhold af mineralsk N. Billede 1 og 2 taler for behov for lidt ekstra N, mens billede 3 trækker mod mindre N tildelt tidligt. Endeligt skal man se på udbytteforventningen; et højt udbytte vil alt andet lige også kræve et højere N-input.
N-strategien er, at jo mere biomasse der er inden vinteren – jo senere skal N-gødskningen starte, og jo mindre mængde skal der tildeles i alt.
Her er et eksempel på en strategi: Den helt tidlige gødskning i februar-start marts på 80-90kg N, er kun relevant hvis rapsen står dårligt, det vil ofte svare til biomasse under 2 kg/m2. Er der en god afgrøde (biomasse på 2-3 kg) skippes den første gødskning, og starter i stedet omkring midt-slut marts når bladrosetten er dannet. På det tidspunkt gives 60-70 kg N (også i den ”dårlige” mark). Er der over 3 kg biomasse er rapsen kommet rigtigt godt fra efteråret, og kan nøjes med en enkelt gødskning omkring begyndelsen af april. På det tidspunkt gives 60 kg N (i alle marker).
I alle marker bør man dog sørge for at tilføre svovl tidligt i vækstperioden, da det er afgørende for at kunne udnytte kvælstoffet.
Brug gerne dette som en guideline, men husk at den skal tilpasses. Er der eksempelvis gylle, som skal bruges til vinterrapsen, så skal den ikke på i april, hvor der er risiko for at skade en stor afgrøde. Vinterrapsens kvælstofbehov afhænger også af det forventede udbyttepotentiale, og skal derfor tilpasses til din forventning til vinterrapsen. Husk at følge op på om din forventning svarer til høstudbyttet – og hvis det ikke passer sammen, så tænk over, hvad det skyldes.
Der findes apps som også kan estimere biomassen og beregne hvor meget N der er optaget i planten. Ligeledes kan CropManager give tal for NDVI (et vegetationsindeks baseret på ”grønheden” af marken). Men fælles er, at når rapsplanterne dækker overfladen, så vil målingen blive mættet af grøn biomasse, og derfor ikke resultere i nævneværdig forskel om der er 3 eller 4 kg biomasse pr m2. Se også billede 2 og 3, hvor der er den dobbelte biomasse på billede 3 ift. billede 2, hvilket ikke er nemt at vurdere udfra billederne. Men selvom der er forskel i biomassemålingen, genfinder vi ikke forskellen med appen. Det betyder ikke, at produkterne ikke duer, men tænk over hvad de måler på. Yaras app hedder Yarairix, og kan findes hvor du plejer at hentes apps.
Billede 2 Yara's app målte et optag på 70 kg N/ha. Biomasseklip målte jeg 1,9 kg biomasse, hvilket giver et N-optag på 85 kg N/ha (Foto: Niels Holmgaard, SAGRO).
Billede 3 Yara's app målte et N-optag på 80 kg N/ha. Biomasseklip målte 4,1 kg biomasse, hvilket giver et N-optag på 184 kg N/ha. Foto: Niels Holmgaard, SAGRO.
Resultaterne fra årets forsøg med vårsæd og hestebønner er blevet opgjort, og i det følgende gennemgås resultaterne fra de sorter, der udbydes til salg i år. For hver afgrøde er der en tabel samt et link til tabellen i en udskriftsvenlig form. Brug også gerne sortinfo.dk, hvor alt data er samlet, og du kan finde resultater fra tidligere år.
Når der skal vælges en sort, er et stabilt højt udbytte vigtigt. Andre egenskaber for sorten har dog også stor betydning. Modtagelighed af svampesygdomme, lejesæd og følsomhed overfor havresystenematoder er også vigtige at overveje.
Der er ikke en højdespringer, der skiller sig ud, men både nyere - og mere velkendte sorter dukker op i toppen udbyttemæssigt.
De to sorter Wish og Stairway lå i toppen sidste år, men er at finde lidt nede i tabellen i år. De sorter, der er med i tabel 1, er ganske gode, alt efter de egenskaber, de nu har.
Overvejer du en maltbygsort, så er der en række sorter, som er anerkendt til maltbyg, og andre er med i Danish Preferred, et dansk maltbygprogram. Tjek med din foderstof, hvilke sorter de laver maltbygkontrakter på, så er du sikker på, at de vil aftage vårbyggen til malt efter høst.
Tabel 1 Vårbyg 2022. (Forhandlere: HK - Hornsyld Købmandsgård, NS - Nielsen og Schmidt)
Caddy har, set over tre år, haft det bedste udbytte og har igen i 2021 haft det højeste udbytte, se tabel 2. I forhold til sygdomme er Delfin den eneste, der skiller sig ud, ved slet ikke at have meldug, hvor de andre scorer høje karakterer. Dominik er stadig den eneste sort med resistens mod havrecystenematoder, til gengæld er udbyttet 10 % lavere. I marker med havrecystenematoder nedbringes bestanden mest effektivt ved at dyrke en resistent vårbygsort frem for Dominik.
Tabel 2 Havre 2022. (Forhandlere: HK - Hornsyld Købmandsgård, NS - Nielsen og Schmidt)
Udbyttet i vårhvede, tabel 3, ligger i gennemsnit over årene 2019-2021 på forholdstal 97-100 i de fem vårhvedesorter. Alondra skiller sig ud med lavest risiko for meldug, mens gulrust er mindst udbredt i KWS Talisker og Kapitol. Der er ingen lejesæd registreret i nogen af sorterne (data ikke i tabel).
Tabel 3 Vårhvede 2022. (Forhandlere: HK - Hornsyld Købmandsgård, NS - Nielsen og Schmidt)
I Hestebønner ligger udbytterne meget tæt, dog halter Fuego lidt efter. Når det kommer til råprotein i tørstof, så halter Lynx lidt efter de øvrige som ligger meget tæt.
Tabel 4 Hestebønner 2022. (Forhandlere: HK - Hornsyld Købmandsgård, NS - Nielsen og Schmidt)
Orchestra, tabel 5, er den nyeste ærtesort på markedet, som også byder ind med det højeste gennemsnits udbytte, den har dog ikke været med i 2019. Sidste års højdespringer Greenway, ligger stadig meget godt. Orchestra og Greenway skiller sig ud fra de øvrige sorter på udbytte, og så har de begge tendens til lidt mere lejesæd end de øvrige sorter.
Som det fremgår af data for plantehøjde, er den mest solgte sort, Ingrid, også den der er bedst til at holde højden til høst.
Tabel 5 Ærter 2022. Sorten Javlo er ikke med i sortsforsøg, men er den bedst egnede til helsæd og kan købes de fleste steder. (Forhandlere: HK - Hornsyld Købmandsgård, NS - Nielsen og Schmidt)
Med en sortsblanding mindsker du risikoen for at vælge en sort, der pludselig kollapser overfor en sygdom, som vi eksempelvis oplevede i 2019 hvor Benchmark blev hårdt ramt af gulrust. Samtidig har en gennemgang af 12 års forsøg vist, at der er i gennemsnit er 2,1 hkg/ha i signifikant merudbytte i vinterhvede, sammenlignet med de mest dyrkede sorter det samme år.
SEGES har sammenlignet resultater fra forsøg i årene 2008-2019, hvor sortsblandingen, der altid indgår i Landsforsøgenes sortsforsøg, er sammenlignet med de mest 4 mest dyrkede sorter hvert enkelt år. Sortsblandingen bliver løbende opdateret, sådan at den er en blanding af fire gode sorter.
Der er set på både vinterhvede og vårbyg og i begge afgrøder er der en signifikant positiv effekt af sortsblandingen. I vinterhvede er der i gennemsnit 2,1hkg/ha gevinst og i vårbyg er gevinsten på 0,5 hkg/ha for at bruge en sortsblanding, sammenlignet med gennemsnittet af de fire mest dyrkede sorter. De fire mest dyrkede sorter er udtryk for dem der har været høje forventninger til og også dem hvor udbuddet har været størst. Når sortsblandingerne som gennemsnit af årene klarer sig bedst, er det et udtryk for, at det kan være svært at vælge enkeltsorter da den sort, som har klaret sig godt i et år, måske skuffer udbyttemæssigt året efter. I de to følgende figurer (1 & 2) ses merudbyttet af sortsblandinger i forhold til rene sorter.
Figur 1 Merudbytte af sortsblandinger i vinterhvede. Gennemsnit af de fire mest solgte sorter og sortsblandinger. Gennemsnit for hvert af årene 2008-2019, samt gennemsnit af alle 12 år. Kilde SEGES
Figur 2 Merudbytte af sortsblanding i vårbyg. Gennemsnit af de fire mest solgte sorter og sortsblandinger. Gennemsnit for hvert af årene 2008-2019, samt gennemsnit af alle 12 år.
I forhold til sygdomme er der også en positiv effekt, men kun på septoria er forskellen statistisk sikker. For gul- og brunrust har der kun været få alvorlige tilfælde og det er derfor ikke muligt at konkludere noget ud fra. Sortsblandingerne har tendens til mindre meldugdækning, men den er dog ikke statistisk sikker.
Da der kun har været lave angrebsgrader af sygdomme i vårbyggen, er det ikke muligt at konkludere på nogle sygdommene i vårbyg. Men generelt er erfaringen, at der kan spares en svampesprøjtning.
Der kan bruges en sortsblanding der købes, eller du kan selv lave en blanding. Du skal regne med en merpris på en købt blanding på ca. 25,- kr. pr. 100 kg. Vælger du selv at lave blandingen, så vælg 3 og gerne 4 sorter som har høje udbyttetal, og god sygdomsresistens. Selve blandingen kan laves på flere måder, men bemærk, at det ikke er afgørende at blandingen er fuldstændig homogen. Skulle der blive små områder i marken, hvor der primært er en sort, får du stadig den gavnlige effekt af blandingen. Én måde at lave blandingen på er at fylde sorterne lagvist i såmaskinen, derved opstår en blanding, når det sås. Der bør bruges samme vægtandel af alle sorter.
Grovvarefirmaerne udbyder forskellige blandinger, de er netop på nippet til at blive offentliggjort. Eksempelvis udbydes disse blandinger. Tallene i parentes er gennemsnittet af sortens forholdstal i 2019-2021.
LG Bronco (101) + Stairway (103) + Scholar (100) fra Ewers
Flair (101) + Prospect (101) + Wish (102) fra DLG
Stairway (103) + Skyway (104) + Firefox (104) fra Vestjysk andel
KWS Abbie (104) + Stairway (103) + Skyway (104) fra Vestjysk andel
Focus (100) + Scholar (100) + KWS Irina (98) fra Hornsyld samt Nielsen & Smith
Forholdstallene kan ikke blot regnes sammen til blandingens forholdstal, da der forventes at være en synergieffekt af blandingen. Vi håber, at 2022 vil bidrage med forsøg, der direkte sammenligner blandingerne med de enkelte sorter hver for sig.
Vi vil gerne opfordre til, at du indsender din sprøjtejournal til din planterådgiver, så din sprøjtejournal kan blive indberettet. Først når den er indberettet, kan du komme til at udfylde dit IPM-skema, som skal være udfyldt senest 31. marts 2022.
Du bør sørge for at have en kopi af din sprøjtejournal i tilfælde af kontrol.
SAGRO Planter & Miljø inviterer til Aftenkongres i Aulum. Kom og hør om biodiversitet, landbrug, natur, CAP-reform og mega-trends.
Tid: Mandag den 6. december kl. 19.00-22.00
Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum
Du kan se program og tilmelde dig på sagro.dk