Udgivet d. 03-09-2021
Omkring 3-4 bladsstadiet (stadie 13-14) vil bladlus i vintersæden medføre risiko for havrerødsot. SYNGENTA har arbejdet med bladlus og overvågning af dem, og har lavet en app der hjælper til at følge udviklingen. Modellen baseres på graddage, da der er sammenhæng mellem lus og graddage. Appen er gratis og hedder BYDV assist. Når du bruger app’en udfylder du lokation, sådato og fremspiringsdato. Modellen giver derefter besked, når du har nået 170 graddage, hvilket forventes at passe med en generation bladlus. Det er dog vigtigt at sammenholde appens resultat med et kig i marken, for er der ingen lus, skal der selvfølgelig ikke bekæmpes. Herefter kan man notere, at bladlusene er bekæmpet, hvorefter appen igen tæller op til en ny generation kan være udviklet.
Der findes ingen nøjagtig bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot. Finder man bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales en bekæmpelse, hvis marken er sået før 20.-25. september.
Generelt er den sikreste periode at så vintersæd fra den 10.-25. september, da det vil sikre et godt udbyttepotentiale, samtidig med at der er begrænset risiko for udbyttetab som følge af skadevoldere. Tidligere såning kan øge udbyttepotentialet, men det giver også større risiko for problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr (se længere nede). I sidste ende er vejret og muligheden for at lave et godt såbed det afgørende for såtidspunktet.
Vintersæd sået senest den 7. september kan bruges som alternativ til pligtige efterafgrøder. 2 ha tidligt sået korn kan erstatte 1 ha efterafgrøder. Sørg for at få tilmeldt alt tidligt sået korn, da det kan erstatte pligtige efterafgrøder, der er sået for sent og ellers ville give træk i kvælstofkvoten. Efterafgrøden skal dermed kun bruges som MFO, og da betyder den sene såning udelukkende, at destruktionsdatoen rykkes til et senere tidspunkt.
Definition af tidlighed i forhold til såtidspunkt i vintersæd:
Arter der egner sig til tidlig såning:
Skadevoldere, der kan give problemer ved tidlig såning:
Det er vigtigt at tilpasse udsædsmængden til såtidspunktet. Det ønskede plantetal pr. m2 for de forskellige kornarter fremgår af tabel 2 som du finder sidst i dette afsnit. Derefter kan udsædsmængden beregnes ud fra tusindkornsvægt (TKV) og forventet spiringsprocent, se også såtabellen i tabel 3, sidst i dette afsnit. TKV kan ses på sækken med udsæd. Mange regner med forventet fremspiring på 80-90 % fremspiring, det er dog ikke ualmindeligt at den er lavere. Typisk er fremspringsprocenten lavere på knoldet lerjord, i våd jord eller ved direkte såning. Når kornet er spiret, kan du tælle antal planter et par steder i marken og se om fremspiring svarer til det forventede, hvis ikke bør du næste år op- eller nedjustere fremspiringsprocenten i forhold til din optælling.
Er forfrugten brak, græs, frøgræs eller har der været meget græsukrudt øges risikoen for græsfluer, derfor bør plantetallet øges med 30-40 planter pr m2.
Med SAGROs app, kan du få en beregning af udsædsmængde og plantetal. Du finder appen, hvor du normalt henter apps, den er gratis og hedder ”SAGRO”.
Når rug etableres tidligt, udsås der få planter pr m2, husk på, at det kræver både godt såbed og godt vejr ved og efter såning, så der opnås en god og ensartet fremspiring.
Hybridsorterne sås i units. En unit svarer til 1 mio. spiredygtige frø. Vægten på en unit af din udsæd ses på sækken, se billede 3.
Eksempel ved 150 pl/m2:
150 pl/m2 x 10.000 m2 = 1,5 mio. frø svarende til 1,5 units pr. ha.
Risikoen for lejesæd kan reduceres med 1-2 effektive vækstreguleringer i foråret, men det er langt fra en fuldstændig forsikring. Dertil kommer, at det kan være svært at lykkes med vækstregulering. Derfor er dyrkningsstrategien også afgørende for, hvor stor risikoen for lejesæd er.
Tidlig såning øger risikoen for lejesæd, men følgende tiltag modvirker lejesæd:
Vintersæd sås generelt i ca. 4 cms dybde. Rug og hybridvinterbyg bør dog ikke sås dybere end 2 cm på lerholdige jorde. På sandjord har sådybden mindre betydning. På humusrige jorde øges sådybden lidt, da denne jord i højere grad fryser op om vinteren.
Hold øje med snegle, og bekæmp med sneglekorn efter behov. Angreb af snegle ses typisk langs læhegn og på tungere jorde. Der kan både forekomme gnav af agersnegle og dræbersnegle. Agersneglene er små, og kan være svære at se. Læg eventuelt en sæk ud på jorden med lidt havregryn under, så du kan holde øje med snegle-aktiviteten.
Generelt anbefaler vi ikke at anvende startgødning ved etablering af vintersæd. Hvis du har arealer, hvor der er stor risiko for manganmangel, og du har gode erfaringer med at forebygge manganmangel med placering af svovlsur ammoniak eller DAP gødning ved såning, er der dog ingen grund til at ændre denne praksis. DAP er også en fordel på arealer med begrænset fosforindhold, som oftest ses på arealer der ikke får husdyrgødning. Husk også, at der max må tilføres 15 kg N/ha i handelsgødning om efteråret.
Skal der etableres pløjefrit, hvor der er store tuer af ”gammelt græs” eller meget italiensk og alm rajgræs, kan det give problemer. Det er ikke let at nå at få dem visnet tilstrækkeligt ned inden der skal sås, det kan være nødvendigt at harve græsbefængte områder nogle gange. Er du særligt hårdt ramt, så overvej om der kan være et stykke, hvor en pløjning ville være givet godt ud – så du både får ram på græsset og sparer omkostningerne til 2-3 harvninger.
Doseringen af glyphosat før såningen afhænger af hvilke ukrudtsarter, der er i marken. I tabel 1 nedenfor kan du se hvilken dosis, der egner sig til de forskellige ukrudtsarter.
Tabel 1 Vejledende glyphosatdoser til nedvisning før såning i pløjefrie systemer. Kilde SEGES.
Tabel 2 Vejledende plantetal ved etablering af vintersæd i forhold til sådato.
Formel til beregning af udsædsmængde:
Tabel 3 såtabel beregnet ved 85% markspiring. Tusindkornsvægten (TKV) kan normalt ses på sækken (se billede 3)
Billede 1 Logoet for SAGROs app. Du finder den ved at søge på SAGRO der hvor du normalt henter dine apps.
Billede 2 Sæk med Informer-hvede. Af sækken ses bl.a. at TKV er 53,8. Foto: Jens Peder Pedersen, SAGRO.
Billede 3 Sække med hybridrug indeholder 12 units og denne sæk vejer 359kg. Vægten skal bruges ved udregning af udsædsmængde. Brug vores app, som regner udsædsmængde i units/ha (Foto: Jens Peder Pedersen).
Løsningsforslag og doser ses sidst i dette afsnit i tabel 5 og 6, men først bør du tænke over strategien.
De første overvejelser vedrørende ukrudtsstrategi starter før såning af vintersæden, og planlagt såtid spiller en stor rolle:
Tidlig såning egner sig ikke til marker med meget græsukrudt!
Som det ses af nedenstående figur fra årets Landsforsøg, har ingen kemiske efterårsløsninger kunnet klare rajgræsset ved den tidlige såtid i dette forsøg (figur 1)
Figur 1 Landsforsøg 2021. Vinterhvede sået på to såtider, og efterårsbehandlet med fire forskellige midler. På Y-aksen ses antallet af rajgræsaks optalt i juni.
I vinterbyg er mulighederne for græsukrudtsbehandling både om efteråret og foråret begrænsede. Vær derfor opmærksom på, ikke at så vinterbyg på marker med græsukrudt- og slet ikke inden 7. september.
Falsk såbed som ukrudts-værktøj: Opharvning til såbed, som så henligger ca 14 dage før såning er et af de bedste virkemidler mod rajgræs (I forsøget fra figur 1 er der harvet op til såning for begge såtider forud for den tidlige såning). Spildkorn og gold hejre kan som regel bringes til spiring med en øverlig harvning lige efter høst, hvorefter de kan nedvisnes med en ret beskeden mængde glyphosat. De fleste andre arter har høj grad af spirehvile og er derfor svære at få til at spire med denne behandling.
Resistensbrydning
Kemisk indsats i efteråret anbefales altid. Det skyldes bl.a. at man her kan bruge midler med andre virkemekanismer end ALS-midlerne med resistensklasse B (Atlantis, Broadway, Cossack, Hussar m.fl.), se evt. oversigten i tabel 4. Der findes nu udbredt ALS-resistens i de fleste af vore græsser, inkl. enårig rapgræs, hvor der nu er 12 bekræftede tilfælde i Danmark.
Timing/delt behandling
Generelt er det ikke en fordel at dele ukrudtsindsatsen med behandling hhv. før fremspiring og igen 10-14 dage senere, når der er nyt ukrudt. Det bedste tidspunkt for ukrudtsbehandling med alle midler er i st. 10-11, når sprøjtesporene kan ses. I forgangne efterår skuffede effekterne af Mateno Duo fx. mange steder, hvor ukrudtet var blevet for stort før sprøjtningen.
| Ved varm jord er st.10 (sprøjtesporene kan lige netop ses) ofte kun ca. 10 dage efter såning |
Billede 4 Vinterbyg i st. 11 (sidste efterår). Her er det sidste udkald for rettidig ukrudtsbehandling. (Foto: Birgit Vestergård, SAGRO)
Mateno Duo må i vinterbyg og rug ikke blandes med Boxer. Her bør Boxer bruges efter Mateno Duo, bl.a. fordi risikoen fordampning/afdrift af Boxer er mindre ved senere behandling. Også i hvede og triticale kan behandling før fremspiring med jordmiddel være en fordel:
Deling af efterårsindsatsen er en fordel ved:
Ved behandling med DFF eller Mateno Duo før fremspiring, bør du vente med behandling til nogle dage efter såning, til jorden har ”sat sig”. Derved fås den optimale jordeffekt og bladeffekt på spæde ukrudtsspirer. Øverligt sået rug er følsom overfor Mateno Duo før fremspiring.
Væselhale breder sig
Væselhale er om efteråret en lidt undseelig ukrudtsart (billede 5). Men den trives godt i vintersæd og har kronede dage i upløjede og/eller tidligt såede marker. Derfor er den på fremmarch.
Som det ses af løsningstabellerne, skal der kraftige løsninger til for at kontrollere væselhale. Hvis du har væselhale i markerne, kan du med fordel overveje, om bestanden er jævnt fordelt i marken eller det mest er i foragre og sammenpløjninger. Hvis det sidste er tilfældet, kan der gradueres op i dosis her i forhold til løsningen i tabel 3, og ned i resten af marken. Alternativt kunne foragrene pløjes og tilsås med vårsæd (varier i den forbindelse gerne foragerbredden, så kanten ikke er samme sted hvert år).
Vinterbyg er mest følsom overfor ukrudtsmidlerne, og tåler end ikke de nogenlunde effektive væselhaleløsninger, disse er derfor ikke med i tabel 2.
Billede 5 Væselhale kan give store udbyttetab og spreder sig hurtigt i marken, hvis den ikke bekæmpes effektivt (Foto: Niels Holmgaard, SAGRO).
Ved pløjefri dyrkning bør der ALTID gøres rent med glyphosat, helst kort før såning. Mod spildkorn eller enårigt rapgræs vil ca. 400 g aktivt stof ofte være tilstrækkelig, mens der ved etablerede græstuer af grovere græsser bør bruges mindst 600 g aktivt stof, endnu mere mod buske af bredbladede arter. Se også tabel 1 i afsnittet om etablering af vintersæd. Tilsæt gerne sprede-klæbemiddel og 2 l/ha ammonium-sulfat, hvis sprøjtevandet er kalkrigt eller okkerholdigt.
I de pløjefri systemer ses i varierende grad af nedsat effekt af jordmidlerne (DFF/Boxer/Mateno) på grund af det organiske materiale i overfladen. Det er dog typisk kun en mindre nedsættelse af effekten. Alternativet er brug af Atlantis eller Othello i efterårsbehandlingerne. Det anbefaler vi generelt ikke, både fordi det udelukker efterfølgende brug en række andre minimidler (Cossack, Hussar, Ally m.fl.) til foråret, og fordi det med stor sikkerhed øger mængden af resistent ukrudt.
Tabel 4 Relevante midler til efterårsbrug.
I forgangne sæson er der desværre igen fundet æbler m.m. med spor af Boxer. Vær derfor opmærksom på anbefalingerne; temperatur under 15 °C, lav vindhastighed, også i de kommende dage, evt. let regn,langsom kørsel, lav bom og kør aftenen/natten. Se også SEGES tips og tricks.
Husk i øvrigt at dokumentere den afdrift-reducerende teknik (min. 75 % reduktion) i sprøjtejournalen. Fx ved tilvalg af afdrift-skabelon i FarmTracking eller ved udfyldelse af bilag 4 fra Miljøstyrelsen.
Iblanding af et par l/kg manganprodukt kan ske uden nævneværdig forringelse af effekten. Især i vinterbyg, der er følsom for manganmangel, kan iblanding allerede være aktuel i st. 10-11. Her er optagelsen selvsagt minimal, men det kan i udsatte marker være værd at være på forkant. Efter den tidlige behandling må opfølgning påregnes.
Flydende kvælstof: 10 kg N i fx N32 har i forsøg øget effekten af især SU-midlerne (Atlantis, Cossack og Broadway) mod græsser. Det har dog ofte været hård ved afgrøden og iblanding af flydende gødning anbefales ikke om efteråret.
Evt. behandling mod bladlus (der overfører rødsot) med pyrethroid kan ligeledes kombineres med løsningerne, men bør dog vente til st 13-14. Erfaringer fra tidligere år med heftige angreb viser, at lusene først skal nå at optage en del smitstof før de er smittebærere. En for tidlig behandling vil derfor i bedste fald give en falsk tryghed, i værste fald medføre flere resistente lus. Se også afsnittet ”Hold øje med bladlusene”
Bemærk, at vi har tabellen med løsninger til vinterbyg for sig, da løsningsudvalget her er stærkt begrænset. I rug er der også en del begrænsninger, men mest mht. dosis af visse af midlerne, samt forbud mod blanding af Mateno Duo og Boxer. Det beskrives ved bemærkninger og fodnoter i tabellen.
Tabel 5 løsninger til VINTERBYG. Moderat ukrudtsbestand, ukrudt med 0-2 løvblade.
Hvor midlerne i løsningsforslagene udbringes hver for sig, justeres dosis herefter, typisk lidt opad - hvor det er lovligt.
Tabel 6 løsninger til VINTERHVEDE - RUG - TRITICALE. Moderat ukrudtsbestand, ukrudt med 0-2 løvblade.
Hvor midlerne i løsningsforslagene udbringes hver for sig, justeres dosis herefter - typisk lidt opad - hvor det er lovligt.
Den tidligt såede vinterraps er i god vækst og er nogle steder oppe på 3 løvblade. Der er allerede en del rapsjordlopper i nogle marker og snegle i mange marker. Det er vigtigt at følge op på sneglebekæmpelsen indtil rapsen er vokset fra sneglene.
Da de effektive bejsemidler ikke længere er i brug, er det endnu vigtigere end tidligere at holde øje med rapsjordlopper. Frem til rapsen har 4 løvblade skal du holde øje. Der anbefales bekæmpelse allerede, når 10 % af bladarealet er bortgnavet.
Til bekæmpelse anbefaler vi 0,2 l/ha Lamdex eller 0,1 l/ha Kaiso Sorbie.
Billede 6 Raps angrebet af rapsjordlopper. Angrebet her anslås til ca. 15 % og der bør derfor bekæmpes rapsjordlopper. Foto: Finn Poulsen, SAGRO.
Fugten og varmen har skudt vinterrapsen godt i gang, og det vil derfor blive relevant at vækstregulere nogle af især de tidligt såede marker. Vækstreguleringen har til formål at hæmme strækningen i efteråret, så overvintring forbedres. Behovet for vækstregulering er derfor størst ved stor biomasse, og bør derfor overvejes, når flere af følgende faktorer spiller sammen:
Til vækstregulering anbefaler vi 0,4-0,5 l/kg Juventus eller Caryx. Juventus må bruges i stadie 15-19, og Caryx i stadie 13-20, bedst effekt opnås tidligt. Begge midler virker vækstregulerende og samtidig opnås sideeffekt på rodhalsråd og lys bladplet. Midlerne tæller ikke med i triazolregnskabet. 0,5 Folicur Expert, 0,65 Orius Max 200 EW og 0,5 Prosaro kan også bruges, men var opmærksom på, at de tæller med i triazolregnskabet.
Nu når raps og ukrudt er i vækst skal der tages stilling til ukrudtsbehandlingen, som bør tilpasses ukrudtet i marken. Se midler og doser i tabel 7.
Der er forlydender om, at mange forhandlere har udsolgt af Kerb, og det er uvist om der kommer nye leverancer inden nytår. Det kan derfor kræve en del benarbejde, hvis du ikke allerede har sikret dig Kerb. Har du ikke Kerb til rådighed er behovet for græsbekæmpelse med Focus Ultra det bedste alternativ.
Tabel 7 Løsninger til efterårsbehandling af ukrudt i vinterraps. Kilde: SEGES
Vi nærmer os såning af vintersæden, og den nylige høst er stadig frisk i erindringen. Brug dine erindringer sammen med et satellitfoto til at finde de områder hvor afgrøden har været for tæt eller for tynd. Udfra dette kan udsæden gradueres, hvis dine maskiner kan håndtere teknikken – det giver udbyttefremgang hos de fleste.
Etablering er et nøgleord for de fleste afgrøder, og har man varierende jorder, så er det oplagt at graduere udsædsmængden ved såning. Grundlaget for topudbyttet ligger i det optimale antal aks pr. m2, og det opnår man ved den rette udsædsmængde, og den er ofte ikke ens i hele marken –der er ingen tvivl om, at der for mange er et muligt udbytteløft i gradueret såning.
Et satellitfoto fra det rigtige år og det rigtige tidspunkt vil vise, hvor afgrøden er for tynd og hvor den er for tæt. Når man har fundet det rigtige foto, så er kortet relativt let at lave.
Man bør altid starte med at afklare om teknikken kan graduere, og hvis ikke, hvad skal der så til? Hvad er prisen? Er du i tvivl, så spørg sælgeren.
Vores anbefaling er at prøve på de mest varierende marker først. Man skal i denne plan afsætte tid både til at få mavefornemmelsen på plads, til at snakke med en præcisionskonsulent, til at lære det, og til at bruge den ekstra tid i de marker hvor man graduerer, så man får teknikken til at spille og tid til opfølgning. Virker det godt, kan der hurtigt laves kort til flere marker.
Det er vigtigt at kortet på dagen tilpasses virkeligheden, så man tilpasser udsædsmængden til såbedet og forventet fremspiring på tværs af marken på dagen. Hvor meget man graduerer, varierer imellem årene, men områderne er som regel de samme.
Husk, at hvis det er snegle, manganmangel m.m. så er løsningen ikke mere udsæd.
SAGROs præcisionsjordbrugsrådgivere tilbyder stadig, gratis introduktions besøg, hvor du kan få afklaret potentialer, udfordringer og muligheder i præcisionsjordbrug på din bedrift.
Kontakt en præcisionsrådgiver.
Niels Holmgaard tlf. 9629 6936 - nih@sagro.dk
Erik Kjeldsen tlf. 9629 6913 - ekj@sagro.dk
Frederik Danielsen tlf. 9629 6642 - fda@sagro.dk
Jens Peder Pedersen tlf. 7660 2335 - jpp@sagro.dk
Billede 7 Såning af vintersæd. Hvis du er i tvivl om din såmaskine og traktor er i stand til at graduere såsæd, bør du spørger sælgeren.
