Udgivet d. 25-08-2021
Endelig blev vejret mere stabilt og mejetærskerne er i gang på mange marker. Udnyt muligheden, når du høster, til at se om nye ukrudtsarter er dukket op. Vær særligt opmærksom på rajgræsser og væselhale (se billede 1), som danner mange frø og spreder sig hurtigt og kan være besværlig at bekæmpe i afgrøder.
Har du planer om tidlig såning, bør det kun gøres i marker, hvor græsukrudt ikke er et problem i forvejen. Jo tidligere der sås, jo større problem vil græsukrudtet blive; udsættes såningen med to uger halveres mængden af græsukrudt. En præcis dato afhænger af lokaliteter, men vent gerne til omkring 25. september.
Billede 1 væselhale i vårbygstub. Småplanterne vokser i små totter med smalle blade (Foto: Jens Peder Pedersen, SAGRO).
Den fugtige sensommer har givet sneglene gode vilkår, og ikke overraskende giver de også problemer i de nyetablerede rapsmarker. Det er derfor vigtigt fortsat at være opmærksom på snegle, særligt langs læhegn og på knoldede pletter i marken. Selvom der er spredt sneglegift tidligere, kan det godt være nødvendigt med en opfølgning, specielt i yderomgangen. Det er lettest at finde sneglene inden det bliver lyst, eller når mørket igen falder på. Læg en plade ud, da sneglene gerne vil gemme sig under noget, og kig løbende under den.
Efterhånden, som jorden bliver tør, kan kompakte foragre og kørespor grubes. Hermed kan jordstrukturen forbedres disse steder i marken. Husk dog også på ikke at påbegynde grubning, hvis jorden er for våd, det vil både resultere i dybe spor og kan skade jordstrukturen mere end grubningen gavner.
SEGES samler resultaterne fra sortsforsøgene på sortinfo.dk. En del forsøg er høstet, særligt dem på Fyn og Sjælland. Så snart alle resultater fra en afgrøde er klar, vil vi bringe en samlet oversigt her i TILVÆKST. Indtil da, kan du bruge siden til at se de foreløbige sortsresultater.
Der gælder særlige regler for opbevaring af halm, både i bygninger og i det fri. I 2020 blev reglerne for halmopbevaring lagt ind under bekendtgørelsen for tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer. Det medførte en række ændringer i forhold til, hvornår beredskabsstyrelsen regler for halmopbevaring gælder.
Beredskabsstyrelsen regler for halmopbevaring gælder for oplag, der er større end 1.000 m3 svarende til ca. 250 bigballer eller 360 midiballer. For oplag i det fri må størrelsen på halmoplaget ikke være større end 5.000 m3. For oplag i det fri er afstandskravet til naboskel, bygninger og lyng- og nåletræsbevoksning 100 meter, når oplaget af halm er 1.000-5.000 m3. Afstandskravet til vej- og stimidte er ligeledes 100 meter, dog er det muligt at forkorte afstanden til veje og stier, når disse er mindre, og halmoplaget er midlertidigt (en sæson). Staklader med åbne sider skal ligeledes have en afstand på 100 meter til naboskel og vej- og stimidte pga. risikoen for flyveild ved brand.
Er halmoplaget større end 1.000 m3, skal der søges tilladelse hos kommunen før etablering af halmoplaget. Ligeledes gælder der særlige foranstaltninger, blandt andet udførelse af temperaturkontroller, når der er risiko for, at lageret kan selvantænde.
I nedenstående figur er afstandskravene illustreret for, hvornår reglerne er overholdt ved halmoplag over 1.000 m3 i det fri.
Figur 1 Et stort oplag af halm bør pga. den særlige risiko for flyveild placeres, så der
er mindst 100 m til omgivelserne, herunder til naboskel samt vej- og stimidte (Kilde:
Vejledning om brændbare faste stoffer – Kapitel 5)