Udgivet d. 27-02-2020
Der er desværre stadig store udfordringer med vandlidende marker og vedvarende nedbør. Vi vil i denne udgave komme omkring hvad der står først for, når markerne igen bliver farbare. Det vil sige gødskning af vintersæden og nedvisning af overvintrede efterafgrøder. Husk på at køreskader varer hele sæsonen og potentielt er permanente skader, som koster udbytte i mange sæsoner.
Vi håber også at muligheden snart byder sig til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps, der ikke blev sprøjtet med Belkar i efteråret. Udsigten lige nu er dog, at temperaturen er for lav og rapsplanterne stressede, hvilket er ugunstigt til sprøjtning i rapsen. Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, der er ubehandlet fra efteråret, blev beskrevet i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 1.
Billede 1 En af de mange våde marker, der præger landskabet. Her er der endnu ikke andet at gøre end at afvente bedre vejr (foto: Jens Nygaard, SAGRO).
Første tildeling af kvælstof til vintersæd skal normalt ske ved begyndende vækst. I år er markerne relativt svage mange steder, men da der stadig er risiko for megen nedbør, er anbefalingen at prioritere en tildeling med 10-15 kg S/ha, og så holde lidt igen med kvælstof indtil risikoen for udvaskningen er mindre.
I år ser vinterhvedemarkerne mange steder helt anderledes ud end på samme tidspunkt sidste år. De svære forhold under etableringen af vintersæd har sat sig sine tydelige spor i markerne. En indtil nu meget våd, men mild vinter har også påvirket afgrøderne. Nogle marker er druknet og står svage og i områder helt uden planter. Andre marker har etableringen lykkedes bedre har groet hele vinteren og står nu kraftigere. Det gør, at vi står med et spænd i, hvor kraftige markerne er. Både imellem marker og inden for markerne.
Den megen nedbør i løbet af vinteren har næppe efterladt meget tilgængeligt kvælstof eller svovl i rodzonen, så man skal ikke regne med en stor leverance fra jorden i den indledende vækst.
Man bør tilpasse gødningsstrategien til den aktuelle biomasse i den enkelte mark. Det er særligt vigtigt at sørge for at få tilført svovl ved første tildeling, da svovl ligesom kvælstof er blevet udvasket i løbet af vinteren. Vælg en tildeling der giver 10-15 kg S/ha ved første tildeling. Er marken kraftig bør der vælges en gødning med højt S indhold i forhold til N, fx Gold Star NS 26-13, da mængden af kvælstof ved første tildeling bør reduceres jo kraftigere afgrøden er. Det vil reducere risikoen for lejesæd. Omvendt bør svage afgrøder gødes tidligt og relativt kraftigt for at fremme buskningen. Husk på risikoen for udvaskning af kvælstof der køres ud nu.
Hvis afgrøden er meget svag på grund af sen såning og ”drukning”, og man derfor overvejer at så afgrøden om, bør første tildeling ikke være større, end at det kan passes ind i en strategi, hvor vintersæden omsås til vårsæd.
Ved hjælp af satellitbilleder kan biomassen på markerne estimeres og bruges som basis for hvordan gødskningen skal fordeles. Satellitbillederne med tolkning af biomassen, kan bla. findes på cropmanager og cropsat. Der ses primært på, hvilken biomasse der er opnået i efteråret når man skal vælge gødningsstrategi. I år er det dog også vigtigt at se på de nyeste billeder, for at vurdere hvor der måske slet ikke skal tildeles gødning og sås om. Tag fat i din planterådgiver og få lavet en optimeret fordeling af gødningen, som tager højde for biomasse, husdyrgødning, omsåning og det aktuelle udbyttepotentiale i marken. Den gode plan er meget vigtig i år.
Afslutningsvist skal det lige understreges at hverken handels- eller husdyrgødning må tildeles til vandmættet jord, overtrædelse kan medføre KO.
Det vil formentligt være vinterraps og vinterbyg der først mangler næring, men generelt gælder det at de fleste afgrøder formentligt hurtigt vil blive trængende, da jordpuljen kun vil kunne bidrage med ganske lidt efter at den er blevet skyllet igennem utallige gange denne vinter.
Der er indført restriktioner i anvendelse af svovlsur ammoniak og amidholdige gødninger for at reducere ammoniakfordampningen.
Ved anvendelse udenfor perioden 1. februar – 1. april skal svovlsur ammoniak nedfældes eller indarbejdes indenfor 4 timer. I praksis betyder det, at svovlsur ammoniak kun kan anvendes til vintersæd i perioden 1. februar til 1. april eller placeres, nedharves eller blandes i udsæden ved etablering af vårsæden. Begrundelsen er, at fordampning af ammoniak fra svovlsur ammoniak kan være relativ høj. I perioden 1.februar til 1. april begrænses fordampningen af en relativ lav temperatur.
Til amidholdige gødninger (dvs. urea og de fleste flydende kvælstofgødninger) er der fremover krav om tilsætning af ureasehæmmere (som f.eks. Agrotain eller Linus) for at reducere ammoniakfordampningen. Det gælder ikke, hvis gødningerne nedfældes eller indarbejdes i jorden indenfor 4 timer. Hvis gødningsproducenten kan dokumentere, at andre teknikker er lige så effektive som ureaseinhibitorer til at reducere fordampningen, kan disse efter ansøgning tillades.
Det er vigtigt at nedmulde eller nedvisne overvintrende efterafgrøder tidligt. Der bør være mindst 1-2 uger fra nedmuldning af en efterafgrøde af rajgræs til såning af hovedafgrøden. I år kan begyndende vækst i efterafgrøderne væres med til at jorden tørrer hurtigere op, og bliver tjenlig til såning. Men væksten skal selvfølgelig stoppes forud for næste afgrøde.
Arealer der pløjes bør ikke nedvisnes også, men nøjes med at nedvisne de yderste meter, og hvor sammenpløjningen skal være, medmindre der er meget rodukrudt der skal rammes. Er ploven indstillet korrekt, er det ikke noget problem at pløje en kraftig efterafgrøde ned, så der ikke kommer genvækst.
Det er vigtigt at nedmulde eller nedvisne overvintrende efterafgrøder tidligt. Rajgræs kan være særligt svær at destruere, og der bør derfor være mindst 7-14 dage fra nedmuldning eller evt. nedvisning af en efterafgrøde af rajgræs til såning af hovedafgrøden i foråret.
Tidlig og grundig nedmuldning er især vigtig i meget vinterfaste efterafgrøder som rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, vinterraps, cikorie og vintersæd. På grund af nedbør omkring høsten i 2019 er mange efterafgrøder sået sent, og derfor vil væksten i mange marker være sparsom. Dog har den milde vinter og det varme efterår bevirket, at efterafgrøder som er sået tidligt, har haft en kraftig vækst, og at arter som olieræddike ikke er udvintret fuldstændigt og fortsat kan optage kvælstof. Dermed kan der også være behov for tidlig nedmuldning af korsblomstrede efterafgrøder. Ved sen nedmuldning skal man være opmærksom på, at afgrøderne kan have brugt så meget af vinternedbøren, at det kan give udfordringer med fremspiringen i et tørt forår.
Hvis tidspunktet for nedmuldning/nedvisning udsættes til sent på foråret, vil nogle efterafgrøder begynde at vokse igen, og det kan føre til at efterafgrøden mere eller mindre tømmer jorden for kvælstof om foråret, og at kvælstoffet dermed vil blive frigivet for sent i vækstsæsonen. Det er vigtigt med en grundig og tidlig nedmuldning af de overvintrende efterafgrøder, for at mineraliseringen af kvælstoffet i efterafgrøderne kan komme i gang og blive frigivet, så hovedafgrøden i 2019 kan udnytte det. Den hurtigste mineralisering og eftervirkning af kvælstof opnås, når efterafgrøden indarbejdes i jorden.
Tidligere forsøg har vist, at rug som efterafgrøde kan give udbyttetab i efterfølgende vårbyg. Derfor anbefales det at være ekstra opmærksom på tidlig destruktion, hvis man har kraftige efterafgrødemarker med rug i ren bestand eller i blandinger, hvor rug dominerer.
Den rette metode til at stoppe væksten af en efterafgrøde afhænger af arten, og skal derudover tilpasses jordbearbejdningsstrategien på den enkelte ejendom og de maskiner, der er til rådighed. Pløjning eller nedvisning og efterfølgende harvning er sikre metoder til at stoppe væksten i efterafgrøden og få ryddet op i ukrudt og spildkorn.
Der kan dog være mange argumenter for en mere skånsom jordbearbejdning, og i så fald kan tidlig nedvisning med glyfosat være tilstrækkelig. Glyphosat er helt nødvendig til nedvisning af græsefterafgrøder og overvintrende ukrudt, hvor man ikke pløjer. Ønsker man i olieræddike eller andre korsblomstrede efterafgrøder at undgå glyfosat-sprøjtningen, kan der hentes inspiration fra særligt udenlandske erfaringer med såning direkte i en efterafgrøde.
Afgrøderesterne på overfladen tilfører udover gødningsværdi en vis effekt mod ukrudt ved at dække for ny fremspiring af ukrudtsplanter. Effekten er i sagens natur størst, hvis der sås med en såmaskine, der er egnet til strip-till eller no-till – altså en såmaskine der udfører begrænset jordbearbejdning.
Ved store mængder af afgrøderester skal man ved såning med skiveskær være ekstra opmærksom på risikoen for den såkaldte ”hair-pinning” – altså at skiveskærene trykker afgrøderester ned i jorden, som således ligger under kernerne med dårlig fremspiring til følge.
Du skal være opmærksom på, at overlevende græsukrudt og overvintrende flerårige ukrudtsarter normalt ikke kan bekæmpes i den etablerede afgrøde. Derfor skal efterafgrøden af olieræddike eller anden korsblomstret art stort set være fri for ukrudt.
Til nedvisning af efterafgrødegræsser ses dosis i tabel 1. Hvor efterafgrøden skal pløjes ned, vil det ofte være hensigtsmæssigt at nedvisne efterafgrøden i sammenpløjningerne og hjørner, hvor pløjningen vender planter op igen eller ikke kan dække græsset fuldstændigt.
Tabel 1 Efterafgrødegræs, samt hvor mange gram glyphosat eller liter glyphosatmiddel, der skal til for nedvisning.
Selv om olieræddike og andre korsblomstrede efterafgrøder efter den milde vinter kan have grønne stængler i foråret, vil planterne formentlig ikke kunne tåle jordbearbejdningen i forbindelse med tilberedning af såbed. Skulle enkelte planter skyde igen, er der gode muligheder for bekæmpelse i kornafgrøderne. Hvis du skal have afgrøder, hvor bekæmpelse af eventuel genvækst af olieræddike ikke er mulig, kan olieræddiken nedvisnes med 720 g glyphosat pr. ha.
Pligtige-, husdyr-, målrettede efterafgrøder måtte nedmuldes i efteråret fra 20. oktober. Destruktionsfristen for MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg, der er udsået i en kornafgrøde, afhænger af sådatoen, men ligger mellem 20. oktober og 2. november.
Nedmuldning af græsudlæg i majs, herunder udlæg der tæller med i ”80 pct.-reglen” på krvægundtagelsesbrug, må først nedmuldes fra 1. marts 2020. MFO-græsudlæg i majs må tidligst nedmuldes 8 uger efter høst.
I de marker, hvor der er anvendt Belkar i efteråret, er der ikke behov for bekæmpelse af kamiller om foråret i veletablerede afgrøder. I svage afgrøder eller åbne pletter kan der være behov for kamillebekæmpelse, men overvej om en randbehandling er nok. Kamille-midlerne kræver temperatur på mindst 8-12°C og at rapsplanterne ikke er stressede. Som situationen er nu er de fleste rapsmarker stressede af vand, samtidig er temperaturen for lav. Samtidig skal sprøjtningen udføres senest i stadie 50 eller 55, afhængig af midlet, det betyder behandlingen måske ender med at blive forpasset i denne sæson, da rapsen mange steder er langt i udviklingen.
Som tommelfingerregel vil bekæmpelse i en normalt udviklet afgrøde være aktuel ved mere end 1 kamilleplante pr. m2. Der er flere muligheder for kemisk bekæmpelse. Udover Matrigon og Galera kom midlet Korvetto sidste år. Cliophar 600 SL er et parallelprodukt til Matrigon 72SG - dog med en anden koncentration af aktivstof. Se løsningsforslag i tabel 2. For at opnå god bekæmpelse af kamiller uden at skade afgrøden, er det vigtigt at tage højde for behandlingsfrister og temperaturkrav som fremgår af bemærkningsfeltet i tabellen.
Galera og Korvetto må senest anvendes i st. 50, hvilket vil sige inden knopperne bliver synlige set oven fra. Hvis midlerne sprøjtes direkte på knopperne, kan rapsen lide alvorlig skade. Vinterrapsen er allerede langt i udviklingen, så det er vigtigt at få undersøgt hvilke stadie rapsen er på, i dine marker.
Billede 2 Vinterraps i st. 50, hvor knopperne endnu ikke er synlige. I denne mark kan det stadig nås at behandle med Galera eller Korvetto (Foto: Marie Uth, SAGRO).
Korvetto indeholder clopyralid kendt fra Matrigon og halauxifen kendt som aktivstof som del af Belkar, Zypar eller Pixxaro. Udover kamiller bekæmper Korvetto også arter som valmue, tvetand og til dels storkenæb. Med den tilladte dosis vil storkenæb hæmmes i ca. 3 uger, hvorefter den må forventes at vokse videre. Korvetto skal ligesom Galera anvendes senest i vækststadie 50. Mod kamille er effekten betinget af indholdet af clopyralid, hvorfor der ved bekæmpelse af kamille skal tilstræbes høj temperatur omkring sprøjtetidspunktet. Firmaet anbefaler 10-12 0C, og det kan derfor være en udfordring at finde den optimale dag til en behandling med Korvetto.
Tabel 2 Løsningsforslag til bekæmpelse af kamiller i vinterraps (kilde: Seges).
Risikoen for at forurene honning med clopyralid bliver mindre ved at gøre afstanden mellem sprøjtning med clopyralid-midler og blomstring af rapsen størst mulig. Da Galera og Korvetto anvendes tidligere end Matrigon, er der mindre risiko for at rester af clopyralid fra disse midler ender i honning.
Det er meget vigtigt, at der ikke anvendes Matrigon i raps efter stadie 55. Når de første gule kornblade ses i marken, er behandlingstidspunktet passeret. Se eksempel på vinterraps i st. 55 på billede 3.
Billede 3 Vinterraps i st. 55, hvor det er sidste chance for at behandle med Matrigon. Stadie 55 er når knopperne på hovedskuddet er synlige, men lukkede og uden synlige gule kronblade (Foto: SAGRO).
Hvis spildkorn og/eller græsser ikke er bekæmpet i efteråret eller vinter, kan det være nødvendigt at bekæmpe dette med Agil eller Focus Ultra. For begge midler gælder, at såfremt midlet er anvendt i efteråret, kan samme middel ikke anvendes i foråret, da samme areal kun må behandles hvert 3. år. Er Agil anvendt efterår, må Focus Ultra anvendes forår og omvendt.
Agil og Focus Ultra bekæmper de fleste græsser, men der er ikke mulighed for at bekæmpe enårig rapgræs om foråret. Græsser som vindaks, agerrævehale og rajgræs bekæmpes med 0,7-1,2 l/ha Agil eller 1,2-2,0 l/ha Focus Ultra. De lave doser bekæmper vindaks og agerrævehale. Bekæmpelse af rajgræs kræver høje doser. Gode vækst- og temperaturforhold med 10-15 °C er optimalt for virkning af de to midler.
Landbrugsstyrelsen søger deltagere til et nyt 2-årig pilotprojekt, hvor de vil undersøge om indsatsen mod kvælstofudvaskning, kan måles ved brug af NDVI biomassemålinger med satellitter. Ideen i projektet er, at al plantevækst har kvælstofoptag fra jorden, og dermed tømmer jorden for overskydende kvælstof. Derfor vil alle efterafgrøder, spildkorn, ukrudt og vintersæd (korn) kunne tælle med i kvælstofindsatsen, uanset sådato. Målet for NDVI-målingerne på bedriften, er at der som minimum skal opnå et NDVI på 0,5 i gennemsnit for alle arealerne, i perioden 15 – 31 oktober. Det gode i denne type regulering, er at alle arealerne tæller med i indsatsen. En meget kraftig efterafgrøde, der er etableret tidlig, kan måske tælle med 0,8 i NDVI og samtidig kan vintersæds så efter 7 september også tælle med, da de ofte når et NDVI på 0,3-0,4. Der er desværre nogle begrænsninger i projektet. Det er desværre kun pligtige og husdyrefterafgrøder der i projektet kan erstattes lige nu og ikke den målrettede indsats. Ligeledes kan MFO forpligtigelserne heller ikke dækkes af arealerne i projektet. Derfor skal de bedrifter der søges kunne dække deres MFO forpligtigelser via MFO- brak/bræmmer osv. Kontakte mig gerne hvis du har lyst til at høre mere om projektet.
Niels Holmgaard: Mail nih@sagro.dk Direkte tlf. 96 29 69 36
Det er blevet meget populært at udså blomster til gavn for naturen gennem projektet Faunastriber. Faunastriber er et projekt, hvor lokale landmænd i samarbejde med grønne organisationer og kommuner etablerer levesteder i og ved marken til gavn for insekt- og dyrelivet.
Faunastriberne sås i og ved landmandens marker, med forskellige planter, blandt andet rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke og cikorie, så insekter, bier, fugle og dyr kan finde føde, bygge reder, søge skjul og yngle. Der er en del flerårige planter i blandingen, så faunastriben kan gøre gavn i flere år.
Det er den enkelte landmand, der lægger jord til og betaler for etableringen af faunastriberne, mens frøene betales af den lokale kommune. Prisen for 800 meter faunastriber i 3 meters bredde fordelt på maks. fire lokaliteter (inklusive frø) = 1.200 kr. + moms.
Du kan tilmelde dig til at få etableret faunastriber på din jord på faunastriber.dk Her kan du også finde videoer og anden information om projektet.
Billede 4 Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening er idémanden bag Faunastriber. Her ses han sammen med Natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO.
I 2020 deltager følgende kommuner: Billund, Esbjerg, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer, Varde og Vejen.
Det er tid for indsendelse af fællesskema, i år er fristen for rettidig indsendelse d. 17. april.
Det er muligt for at ændre i dit indsendte fællesskema og markkort og indsende dit fællesskema forsinket til og med 12. maj 2020. I ændringsperioden kan du bl.a. tilføje marker og ændre størrelsen på dine marker. Indsendes dit fællesskema med markkort for 2020 i perioden 18. april til 12. maj 2020, bliver den støtte, som et rettidigt indsendt fællesskema kunne danne grundlag for, nedsat med 1 % pr. arbejdsdag, som skemaet modtages efter ansøgningsfristen. Indsendes fællesskemaet 18. april eller 19. april, registreres fællesskemaet som modtaget mandag den 20. april.
Det er også nu du skal have styr på dine forpagtninger, sådan at betalingsrettighederne kan blive overdraget til de rette. Har du betalingsrettigheder der skal overdrages, skal du også give os besked snarest, allerseneste chance for overdragelse er 12. maj. Men husk vi kan umuligt nå at lave alles overdragelser på denne dag.
Ansøgningsrunden for minivådområder starter den 28. februar 2020.
Hvorfor anlægge minivådområder:
Der har været usikkerheder i efteråret omkring afsyning af anlæggene for at få tilskuddet udbetalt. Disse forhindringer er nu fjernet.
Tag kontakt allerede nu til din oplandskonsulent for at høre om ordningen og dine konkrete muligheder, så vi kan nå at få sendt så mange som muligt i de kommende måneder.
Anne Robenhagen Ravnshøj, Billund/Esbjerg. Tlf: 7660 2392
Karen V. Thomasen, Holstebro/Herning. Tlf: 9629 6932
Billede 5 Billede af et af de minivådområder, der allerede er etableret (Foto: SEGES).
Tid: Lørdag den 29. februar kl. 13.00-16.00
Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup
Landbrug & Fødevarer m. fl. har taget initiativ til et debatmøde for landmænd, parcelhusejere og sommerhusejere, som vil råbe myndighederne op for at sikre bedre gennemstrømning i vandløbene.
Læs mere på sagro.dk hvor du også kan tilmelde dig
Tid: Mandag den 2. marts kl. 9.30-16.00
Sted: Hotel Legoland, Åstvej 10, 7190 Billund
Pris: 325 kr.
Hvor er planteavlen på vej hen - og hvilken rolle vil al den nye teknologi komme til at spille. Hør om den nyeste udvikling, anvendelse samt fremtidsperspektiverne i digitale teknologier i planteproduktion.
Mød SAGROs præcisionsrådgivere - de er til stede ved mødet!
Læs mere på sagro.dk, hvor du også kan finde tilmeldingen.
Tid: Mandag den 2. marts kl. 19.00
Sted: Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Kom og hør om forårets varmeste politiske emner og deltag i debatten.
Læs mere på sagro.dk hvor du også kan tilmelde dig.
Tid: Torsdag den 6. marts 2020 kl. 9.00-11.00
Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø
Pris: 200 kr. inkl. forplejning
Slut med løse sedler i traktoren. Ta’ med på SAGROs kursus om FarmTracking, og lær hvordan DU kan bruge FarmTracking i din dagligdag. FarmTracking er en brugervenlig app som kan anvendes både på telefon, tablet og iPad.
Læs mere og tilmeld dig på sagro.dk
