Udgivet d. 22-03-2018
Det ser ud til, at det er ved at være slut med dagsfrost, og nu kan der komme gang i forårsvæksten. Der er gang i rødderne, og forhåbentlig vil meget af vintersæden rette sig i løbet af de kommende par uger.
Billede 1 Vinterhvede på finsandet jord. Planterne ser stressede ud med rød-lilla blade, men under jorden er der liv med friske, hvide rødder (Foto: Birgit Vestergård, SAGRO).
Som det har været nævnt i de seneste numre af TILVÆKST Salgsafgrøder, er det vigtigt at hjælpe vinterafgrøderne i gang efter en udfordrende vinter. Vær opmærksom på følgende:
I frøgræs er det også vigtigt at sikre at afgrøden er velforsynet med næringsstoffer. Frøgræs bør tildeles kvælstof ved vækststart. Den optimale gødskningsstrategi afhænger af sort. I alm. rajgræs er det bedst at tildele kvælstof af to omgange. Tildel f.eks. 140 kg N/ha sidst i marts og 30 kg N/ha sidst i april. Det er vigtigt at medtage svovl ved første tildeling.
I løbet af den kommende uge eller to vil vi få at se, om vinterafgrøderne kommer i vækst, eller om det bedre kan betale sig at så om. Når du skal vurdere kornafgrøden, er det rødder og stængelbasis, du skal kigge på. Bladene kan godt visne væk uden at afgrøden er død. Det er relativt billigt at iså vårsæd, og derfor skal vintersæden give et rimeligt udbytte for, at der ikke er bedre økonomi i vårsæd. Det er dog forudsat, at der etableres en god vårafgrøde. Du kan se eksempler på ligevægtsudbytter i forhold til 55 hkg vårbyg i tabel 1.
Tabel 1 Ligevægtsudbytter. Minimumsudbyttet i vintersæd, der kræves for, at det bedst kan betale sig at lade afgrøden stå. Ved lavere udbytter er det en bedre forretning at omså til vårbyg. Afgrødepriser er skrevet i parentes. Ligevægtsudbyttet er beregnet med hhv. isåning, hvor vårbyggen skal betale for såning og ekstra udsæd, samt en omsåning, hvor vårbyggen også skal betale for en pløjning.
I vinterraps er situationen en anden, da vinterraps er god til at kompensere for misvækst - især hvis den får lidt ”medvind” i foråret. Samtidig er der allerede investeret meget i afgrøden, hvorfor der skal meget til, før det bliver en bedre forretning med vårsæd. Der kan opnås tilfredsstillende udbytter i marker med helt ned til 15 rapsplanter pr. m2, forudsat at planterne gror godt til og er ensartet fordelt. Hvis planterne er svage, og hovedskuddet har taget skade, skal der være en lidt større plantetæthed.
Bemærk, at raps behandlet med Belkar ikke må omsås til hestebønner eller ærter. Raps behandlet med Kerb må ikke omsås til korn.
Hvis du omsår vintersæd til vårsæd, skal du være opmærksom på, om du opfylder kravet om afgrødevariation. Hvis du ikke har plads til mere vårbyg, kan du vælge en anden afgrøde eller etablere blandsæd, som opfattes som en afgrødekategori for sig. For at en afgrøde kan godkendes som en blanding, skal begge arter forekomme inden for hver enkelt m2.
Det er i øjeblikket meget svært at vurdere, om bekæmpelsen af kamiller med Belkar er lykkedes. På nuværende tidspunkt kan man se frisk, grøn nyvækst. På billede 2 ses et eksempel fra en mark, hvor effekten af Belkar blev vurderet til at være tilfredsstillende ved gennemgang af marken i november. Nu ser kamillerne grønne ud igen. Det er stadig for tidligt at sige, om kamillerne går til, når der kommer mere vækst. Udfordringen er, at det er nu, der skal træffes beslutning om en eventuel opfølgende bekæmpelse.
Billede 2 Kamille i rapsmark, som er sprøjtet med 0,35 l/ha Belkar i efteråret. På billedet er der frisk nyvækst. Billedet er taget den 15. marts (foto: Kasper Kjær Jensen, SAGRO).
Hvis du vælger at behandle din raps mod kamiller i foråret, skal du sørge for at udføre behandlingen rettidigt. Som vi tidligere har beskrevet, er det nødvendigt at behandle tidligt af hensyn til risikoen for forurening af honning. Med Galera skal behandlingen udføres inden st. 50, hvor knopperne kan ses. Og det vækststadie når vi formentlig inden for en uge. Med Matrigon er fristen for behandling, når den gule farve fra kronbladene kan anes, og det vil formentlig gøre sig gældende kort tid efter påske. Vi vil gerne opfordre til at lave et sprøjtevindue, så vi kan se den endelige effekt af Belkar.
Læs mere om bekæmpelse af kamiller i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 1.
Gødningsregnskabet skal senest indsendes den 31. marts. Normalt gælder samme frist for sprøjtejournaler, men i år er fristen udskudt til den 9. april, da den oprindelige frist falder i påskeferien.
Frøgræsudlæg med dæksæd kan nu igen tælle med som MFO-areal. Landbrugsstyrelsen har ellers tidligere meldt ud, at frøgræsudlæg ikke længere kan godkendes til MFO. Nu har styrelsen imidlertid ændret reglerne igen, da frøgræsudlæg udlagt i foråret i en dæksæd i praksis er identisk med græsudlæg udsået i foråret med dæksæd.
For MFO-græsudlæg gælder, at der må afgræsses og tages slæt på arealet. Græsudlægget skal dog stadig fremstå veletableret og opfylde kravene til dækningsgraden frem til og med 19. oktober. Du må ikke slå eller afpudse MFO-græsudlæg før den 20. oktober, og der er også sprøjteforbud frem til denne dato.
Kvælstofprognosen er nu offentliggjort. Som følge af de store nedbørsmængder, må der tilføres ekstra kvælstof på finsandet jord og lerjord. Størrelsen af den ekstra mængde kvælstof varierer i de forskellige egne af landet. Som det fremgår af kortet nedenfor, varierer N-mængden mellem område A, B g C. Du kan se, hvilke områder din kommune tilhører i kommunetabellen:
Du kan se afgivelsen af kvælstof fra prognosen i tabel 2. Kvælstofkvoten kan kun korrigeres på marker med vinterkorn eller forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov. Prognosen gælder ikke for afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren, dvs. græs, vinterraps og lign.
Billede 3 Oversigt over kvælstofprognosen i de forskellige egne af landet.
Tabel 2 Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype og område (kg N pr. ha).
Du kan finde den præcise opgørelse over jordbundstyper på din ejendom på Skema A, som du finder bag fane 10 i din markplan. Se et eksempel nedenfor:
Tid: fredag den 6. april kl. 10.00-12.00
Sted: på marken ved Vejrupvej 14, 6690 Gørding
Den 6. april afholder SAGRO Planter et markmøde i forsøgsmarken ved Gørding, hvor vi har anlagt et omfattende demonstrationsforsøg. I forsøget vil vi foretage vækstregulering hver uge i vækstreguleringssæsonen i både hvede, rug og vinterbyg.
På denne dag vil vi diskutere, hvilke strategier der giver det bedste resultat. Og vi vil komme omkring hvilke vejr- og vækstforhold, der har indflydelse på effekten af en vækstregulering. Vi håber vi kan få en god videns- og erfaringsudveksling, så vi kan træffe de bedste beslutninger i marken. Senere på foråret vil vi vende tilbage til forsøget og se, hvilke strategier, der viser sig at give det bedste resultat.
Alle er velkomne.