Udgivet d. 05-03-2026
Græsmarkerne bør gås igennem og vurderes i det tidlige forår, når væksten er begyndt.
Kravene til plantetæthed i græsmarken er forskellige, alt efter om marken skal bruges til slæt eller afgræsning, og hvorvidt der er en bestand af hvidkløver eller ej. Der skal være tættest plantebestand, hvor der ikke findes hvidkløver i afgrøden.
Tabel 1 Minimum plantetal i græs- og kløvergræsmarker
Vurderingen af den enkelte mark afhænger dels af, om det forventede udbytte kan nås og dels af din beholdning af græsensilage. Afgrøden bedømmes primært på plantebestanden/-tætheden af græs- og kløverplanter, men markens aktuelle "kondition" – dvs. alder, ensartethed, spor m.v. spiller også ind.
Såfremt afgrøden er rent græs uden kløver, må pletter på størrelse med et fodaftryk eller en lille tallerken med tynd plantebestand – eller helt uden planter – max. udgøre 5 % af det samlede areal i marken. Er der hvidkløver i marken, må dårlige pletter max. udgøre 10 % på nuværende tidspunkt.
Billede 1 Plantebestanden er for tynd, og selvom der er en pæn bestand af hvidkløver i marken,
vil produktionen blive for ringe. En ældre mark som denne bør lægges om. (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Isåning er en nødløsning, der ikke giver fuld produktion, men det kan være aktuelt i mindre områder, eller hvis græsproduktionen "skal strækkes".
Mest aktuelt vil det være at reparere mindre pletter eller områder med tynd plantebestand i en i øvrigt god nyudlagt mark fra sidste år. Vil du i en sådan mark prøve med en reparation, der muligvis kan holde i flere sæsoner, skal du vælge at iså 15-20 kg/ha græsblanding. I ældre marker er udsigten til en succesfuld isåning noget mindre, men vil du på trods heraf prøve at øge græsmarkens produktion, skal du i sådanne marker iså 20-25 kg/ha af en hurtigvoksende græsart som italiensk rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen eller evt. hybridrajgræs. Italiensk rajgræs holder kun denne sæson, mens hybridrajgræs og rajsvingel af rajgræstypen evt. også kan ligge til produktion næste år, hvis isåningen lykkes rigtig godt.
Tabel 2 Arter og udsædsmængde ved isåning
For at lykkes med isåning er rettidighed afgørende. Indsatsen skal foregå tidligt, så snart jorden er tjenlig. Dette er for at sikre de isåede planter mest muligt lys og luft inden konkurrencen fra de etablerede planter bliver for stor, og jorden tørrer for meget ud.
I førsteårsmarker på alm. lette jordtyper kan isåningen evt. ske med en alm. radsåmaskine, hvor såskærene strammes godt op, og der tromles efterfølgende. Generelt vil vi dog anbefale såmaskiner med rulleskær og trykrulle eller maskiner af "Väderstad-typen" – på de sværere jordtyper er det nødvendigt for overhovedet at få frøene til at spire.
I det helt tidlige forår kan du etablere græsmarker i renbestand.
Normalt udlægges den nye kløvergræsmark i dæksæd af ærter, vårbyg eller en blanding heraf, når den etableres i foråret. I de fleste tilfælde giver det gode og tætte græsmarker. I enkelte tilfælde ønskes der ikke en stak ensilage af en grøn- eller helsædsafgrøde, og da er etablering af græsmarken i renbestand en mulighed. Ulempen er dog i mange tilfælde et mindre udbytte, da græsset etablerer sig langsomt, og ikke har den samme store forårsvækst som de kraftigere korn- og ærteplanter.
En vellykket etablering fordrer tidlig såning, så det bør alene ske på høj, tidlig jord, fordi de svagtvoksende græs- og kløverplanter skal bruge forholdsvis lang tid på at etablere sig og ikke har nogen stor konkurrenceevne overfor hurtigtvoksende ukrudtsarter som pileurt-arter, fuglegræs og melde. Normalt anbefaler jeg ikke etablering i renbestand efter 1. april.
Efter gyllenedfældning og almindelig såbedstilberedning til græsmark rillesås græsfrøene i ½-1 cm dybde uden efterharve. Anvend den anbefalede udsædsmængde for græsblandingen. Der skal også tromles, men det bør i de fleste tilfælde afvente, at kløveren står med første trekoblede blad.
Gødskning ved etablering kan være 20-25 tons/ha gylle suppleret med 100-125 kg/ha N27; i alt ca. 75-80 kg N pr. ha. Når du gødsker de etablerede græsmarker efter første slæt, tildeler du igen 100-125 kg/ha N27, som skal forsyne afgrøden hen til slæt, som du kan tage sammen med det ordinære andet slæt. Herefter kan marken følges med de øvrige græsmarker til slæt.
De nye græsmarker etableres oftest i dæksæd til høst af en grønafgrøde eller helsæd.
Nye græs- og kløvergræsmarker etableres oftest i dæksæd. Det er som regel at foretrække frem for etablering i renbestand, da markens samlede udbytte bliver større i udlægsåret.
Hvor det er et areal, "som altid ligger i græs", der skal lægges ud på ny, må det som udgangspunkt anbefales at lade dæksæden stå til helsædshøst, da det herved vil være muligt at holde marken i omdrift. Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har fra 2026 ændret sin kategorisering af afgrøder, således at grønafgrøder puljes sammen med græs, så marken ikke vil blive defineret som omlagt, hvis dæksæden høstes som en grønafgrøde. På marker, hvor afgrøden skifter med års mellemrum, betyder det ikke det store, men på lavere arealer, der overvejende ligger i græs, kan det eksempelvis få betydning ved beregning af værditab eller éngangskompensation, hvis arealet skal indgå i et projekt i forbindelse med Grøn Trepart.
Som dæksæd anvendes oftest vårbyg eller blandinger af vårbyg og ærter. Ærter i renbestand, havre eller evt. vinterrug anvendes også i mindre omfang.
Der er et stort spænd i udsædsmængden af dæksæd afhængig af præferencer, lokale forhold og tidspunkt. I tabellen neden for ses de almindelig vejledende udsædsmængder. Som ved anden afgrødeetablering anvendes den laveste udsædsmængde ved tidlig etablering.
Tabel 3 Vejledende udsædsmængder.
1) Lavest udsædsmængde anvendes, hvor der etableres kløvergræs, mens den højere udsædsmængde anvendes, hvor der isås italiensk rajgræs.
2) Hvor, der er erfaring eller risiko for, at dæksæden bliver meget kraftig med tendens til lejesæd, anvendes gerne blandingen 80 + 80 kg/ha, for at reducere risikoen for lejesæd.
Iblanding af forskellige urter som kommen, cikorie og lancet vejbred m.fl. har fået en vis udbredelse pga. Arlas afregningsmodel. Urterne tåler generelt ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse med bentazon-midler som Basagran SG og Fighter 480. Udlægsblandinger med urter er derfor mest egnede til etablering i renbestand eller med en grønafgrøde som dæksæd, hvor vi oftest kan undlade ukrudtsbekæmpelsen.
Tidlig etablering af hestebønner og ærter er at foretrække og bør prioriteres før etablering af vårkorn. Fokus skal være på at så ensartet i en dybde af 6-8 cm for ærter og 6-9 cm for hestebønner.
Hjemmedyrkede proteinafgrøder har fået øget opmærksomhed i de senere år som en kilde til hjemmeavlet protein; særligt er arealet med hestebønner blevet øget. Husk at hestebønner er en meget vandkrævende afgrøde og derfor kun bør dyrkes på jord, som har en god vandforsyning, enten i form af en god vandforsynende jordtype, eller hvor der er mulighed for vanding. Hestebønner og ærter er selvforsynende med kvælstof og har kun behov for tilførsel af fosfor og kalium; i mange tilfælde kan behovet opfyldes af 350-450 kg/ha PKS 0-4-21 placeret eller tilsvarende.
Den største ændring til denne sæson er, at Fighter 480 er på vej ud og ikke længere markedsført jf. oplysninger fra middeldatabasen.dk. Afløseren til Fighter 480 er Basagran SG, som indeholder samme aktivstof (Bentazon), dog i en noget mere koncentreret udgave med 870 g aktivstof mod 480 g aktivstof i Fighter 480. Derudover er Basagran SG ikke flydende men et vandopløseligt granulat. Læs altid etiketten inden brug og ved tvivl slå midlet op i middeldatabasen.dk eller i kemitjek app'en.
Bælgsæd som hestebønner og ærter skal sås, så snart jorden er tjenlig. Hestebønner bør ideelt sås fra nu og frem til midten af marts. Den tidlige såning har flere formål, blandt andet sikres det, at afgrøden modner tidligere og høstbesvær mindskes, da vejret ofte er bedre, jo tidligere afgrøden, er klar til høst. Ydermere resulterer den tidlige såning og langsommere fremspiring i, at ukrudtsbekæmpelsen bliver lettere, da der er flere sikre løsninger før afgrødens fremspiring. Fælles for hestebønner og ærter er, at de skal sås dybt, hhv. 6-9 cm's dybde for hestebønner og 6-8 cm's dybde for ærter. For hestebønner skal sådybden være dybest i pløjet eller dybdeharvet jord. Det kræver et godt forarbejde og korrekt indstilling af såmaskinen samt for de fleste såmaskiners vedkommende også en tilpas lav fremkørselshastighed, som ikke bør overstige 5 km/t.
Udsædsmængden er afhængig af tusindkornsvægten (TKV) som for hestebønner og ærter kan variere meget. Udsæden er dyr, så det er vigtigt at ramme den rigtige udsædsmængde. Den vejledende udsædsmængde bestemmes af det ønskede plantetal, hvor det vejledende plantetal for hestebønner er 35-40 planter pr. m2. For ærter er det vejledende plantal 50-70 planter pr. m2, størst plantetal anvendes ved småfrøede sorter. For ærter til helsæd i blanding med vårbyg tilstræbes 50-55 planter pr. m2 sammen med 60-80 kg vårbyg pr. ha.
Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel.
I tabellen nedenfor kan du også aflæse den vejledende udsædsmængde ved 85 % markspiring.
Tabel 4 Vejledende udsædsmængde i kg/ha for ærter og hestebønner
ved markspiringsprocent på 85.
En vellykket etablering og en effektiv ukrudtsbekæmpelse er et solidt udgangspunkt for et tilfredsstillende udbytte og en god og nem høst af afgrøden. I såvel ærter som hestebønner er det muligt at bruge jordmidlet Fenix, som har en god effekt på flere ukrudtsarter. Fenix må i hestebønner kun anvendes før fremspiring af afgrøden. En god og prisfornuftig ukrudtsløsning i hestebønner er en blanding af Fenix og et glyphosatmiddel; anvend f.eks. 0,75 L/ha Fenix + 540 g/ha aktivstof glyphosat. Anvendelse af et glyphosatprodukt er kun aktuelt, hvis der på sprøjtetidspunktet er fremspiret ukrudt. Hvis ukrudtet endnu ikke er fremspiret, opnås der ingen effekt af en glyphosatsprøjtning.
I ærter kan Fenix også anvendes efter fremspiring, og her kan en blanding af Fenix og Basagran SG/Fighter 480 bruges, når de første kimblade på ukrudtet er fremme. Anvend f.eks. 0,5 L/ha Fenix + 0,22 kg/ha Basagran SG (0,4 L/ha Fighter 480). Anvend ikke penetreringsolie sammen med Fenix + Basagran SG/Fighter 480.
Bemærk, at Fenix ikke kan anvendes, når der samtidig er etableret kløvergræsudlæg. Ved udlæg af kløvergræsudlæg i ærter til modenhed eller i ærter til helsæd anvendes kun Basagran SG/Fighter 480. Bemærk, at Fenix har en lang behandlingsfrister på 70 dage før høst, som skal overholdes. Er du derfor i tvivl om, hvorvidt afgrøden skal anvendes til helsæd eller modenhed, bør du læse etiketten nøje og sikre dig, at du ikke overskrider behandlingsfristen.
Der er generelt megen vigtig information på sprøjtemidlernes etiket, og du bør altid læse denne inden brug.
Flere har fået interesse i at etablere græsmarker med iblanding af urter efter at det i Arla´s pointsystem kan give en merbetaling for iblanding af urter. Vi gør opmærksom på, at de fleste af de markedsførte urter ikke tåler kemisk ukrudtsbekæmpelse særligt godt, og at det derfor ikke anbefales at bruge kemisk ukrudtsbekæmpelse, når græsudlægget er med iblanding af urter.
Du kan finde yderligere informationer om dyrkning af hestebønne og markært i SEGES' dyrkningsvejledninger, som du finder her.
Brug af nitrifikationshæmmer i græs har i et enkelt forsøg i 2025 ikke givet et merudbytte. Anbefaling fra tidligere gælder stadig og det kan være aktuelt at bruge nitrifikationshæmmer i gylle til græs ved meget tidlig udbringning.
I Tilvækst Grovfoder nr. 1 udgav vi en artikel vedrørende brug af nitrifikationshæmmer i gylle ved tidlig gylleudbringning. I denne korte artikel bringer vi konklusion af et forsøg fra 2025, hvor brugen af nitrifikationshæmmer i græs er blevet afprøvet. Forsøgsledet med afprøvning af nitrifikationshæmmer i gylle til græs indgår i et forsøg med afprøvning af forskellige teknikker til gylleudbringning i kombination med tilsætning af enten svovlsyre eller nitrifikationshæmmer, eller en kombination af begge. Konklusionen fra forsøget er, at der er ikke noget merudbytte for anvendelse af nitrifikationshæmmer i gylle til græs i dette forsøg. Det er dog altid lidt forsimplet at drage de helt store konklusioner på baggrund af et enkelt forsøg i et enkelt givent vækstår. 2025 var et forholdsvist tørt vækstår, og det må derfor også forventes at nitrifikationshæmmeren ikke har haft de bedste forudsætninger for at give den helt store effekt, da effekten skal findes i at undgå udvaskning af nitratkvælstof.
Vores anbefaling fra Tilvækst grovfoder nr. 1 står derfor uændret. Du kan i nedenstående uddrag se anbefalingen fra den oprindelige artikel. Du kan finde den fulde artikel ved at tilgå dette link til Tilvækst Grovfoder nr. 1.
De officielle anbefalinger vedrørende brug af nitrifikationshæmmer er, at de primært skal anvendes i rækkeafgrøder, som har en langsom etablering. Imidlertid vil vi udvide anbefalingen til flg.:
Kilde: TILVÆKST Salgsafgrøder
Med foråret kommer også tiden for gylleanalyser. Prøverne kan enten udtages af en omrørt tank, eller Eurofins kan udtage prøven via stangmetode, hvor de udtager prøven af uomrørte tanke.
Når gyllen i en tank er grundigt omrørt, kan du udtage en gylleprøve og få analyseret indholdet af næringsstoffer. Du kan vælge mellem forskellige analysetyper. Typer og priser fremgår af tabel 5.
Tabel 5 Priser på forskellige typer af gylleanalyser og tilvalg, som tilbydes hos SAGRO. Priserne er inkl. bestilling, emballage, forsendelse og udsendelse af analyseresultater.
SAGRO benytter Eurofins laboratoriet til gylleanalyser. Gylleprøven afleveres i autoriseret emballage. Emballage udleveres i alle rådgivningshuse. Eurofins er et akkrediteret laboratorium, hvilket er nødvendigt for at gylleanalyser kan anvendes i præcisionsjordbrug, som et alternativ til efterafgrøder.
Ved Eurofins findes flere muligheder for forsendelse. Rådgiveren kan sørge for emballagen; enten får du den med hjem fra rådgivningshuset, eller du får den tilsendt, og du sørger selv for forsendelse til laboratoriet. Forsendelsen er betalt af SAGRO og er inkluderet i prisen, også når du selv indsender. Det er også muligt at indlevere gylleprøven i godkendt emballage til rådgivningshuset, hvorefter SAGRO sender den til laboratoriet.
Det er professionelle prøveudtagere fra Eurofins, som udtager prøven. Bestilling sker stadigvæk igennem din planterådgiver, men få nu bestilt i god tid. Det koster et tillæg på 615 kr. pr. prøve at få udtaget prøverne fra uomrørte tanke. Se de øvrige priser og analysetyper i tabel 5.
Sprøjtejournalen skal føres umiddelbart efter endt sprøjtning. Bliv klar, så det er nemt i sæsonen.
Inden foråret for alvor sætter ind, er det nu et godt tidspunkt at forberede den kommende sprøjtesæson med hensyn til registrering:
Kravene til en fyldt udfyldt sprøjtejournal er steget i årernes løb. Derfor kan det på det kraftigste anbefales at anvende et elektronisk hjælpemiddel som f.eks. app'en FarmTracking. I FarmTracking hjælper programmet til hvilke felter, der skal udfyldes. Hvis det er korrekt indtastet i MarkOnline med afstandkrav til veje, boliger, offentlige arealer m.m. kan FarmTracking beregne, hvor stort det behandlede areal må være. På nuværende tidspunkt er der ikke et kortlag, hvor vi kan se ovenstående afstandskrav. Er du i tvivl om der i samarbejde med din planterådgiver er lagt afstandskrav i planen, bør du kontakte din planterådgiver.
FarmTracking koster 1.350 kr. i oprettelse + et årligt abonnement mellem 2.300-5.000 kr. - afhængig af bedriftsstørrelse. Har du en aftale med maskinstation om at udføre sprøjtearbejde og indtastning kan datadelingsabonnement købes for 495 kr./sæson/datadeling.
Alternativt kan SAGRO hjælpe med indtastning af sprøjteoplysninger i sæsonen. Læs mere om sprøjtejournal-abonnement her
Følgende oplysninger skal sprøjtejournalen indeholde:
Som en del af kravene skal vækststadiet for afgrøden på sprøjtetidspunktet angives. Anvendes midler med bimærke, skal starttidspunktet i hele timer angives. Fremadrettet kommer yderligere krav til digital sprøjtejournal, hvilket vi vil skrive nærmere om, når det bliver aktuelt.
Lagerbeholdningen af planteværn bør som minimum tjekkes to gange om året. Midler, som er modtaget denne sæson bør også tjekkes. Med KemiTjek fra SEGES kan du nemt via app'en scanne stregkoderne på midlerne, hvorefter app'en vil kontrollere, om midlet er godkendt eller ej via farvekoder:
KemiTjek koster 495 kr./år og kan hentes i app-store/playbutik. Kontakt SEGES på 7015 5015 # 3 og bliv tilmeldt.
Styrelsen har strammet kravene til hvem, som skal have dokumentation med sprøjteoplysninger direkte tilgængeligt på kontroltidspunktet. Sprøjteoplysningerne skal altid være tilgængelige og ajourført på bedriften. Udfører en anden part sprøjtearbejdet, skal sprøjteoplysningerne fremsendes umiddelbart efter kontrol – og den udførende part skal også have en kopi liggende. Tidligere har sprøjteoplysninger skulle være opdateret indenfor syv dage – DET ER IKKE LÆNGERE GÆLDENDE.
I 2024 kom godkendelsen til, at flydende ammoniak må anvendes til gødningsformål - dog med en række retningslinjer for anvendelsen.
Tabel 6 Flydende ammoniak, krav til nedfældningsdybde og dosering.
Rent praktisk skal slutbruger modtage en erklæring fra leverandøren, hvoraf det fremgår, at flydende ammoniak er tilladt at anvende.
DAKOFO gør opmærksom på, at ansvar for overholdelse af dosering af flydende ammoniak alene er brugerens eget ansvar. Miljøstyrelsen er resort for overholdelse af REACH-forordningen i Danmark. I forbindelse med DAKOFOs notifikation via ECHA får Miljøstyrelsen besked om ændring af anvendelsen. Det betyder, at Miljøstyrelsen kan stille spørgsmål ved beregningerne i eksponeringsscenariet og deraf dosering mm.
DAKOFO ligger inde med en faglig rapport, der grundigt beskriver argumentationen for forudsætningerne i beregningerne. DAKOFO kan dog ikke drages til ansvar, hvis forudsætningerne for beregningerne i eksponeringsscenarie falder bort.