Udgivet d. 26-02-2026
Efter en hård vinterperiode bør du i løbet af første halvdel af marts gennemgå dine græsmarker for vinterskader. Tidlige græsmarker bør have den første gødningstildeling af handelsgødning eller gylle i første halvdel af marts, når væksten er kommet i gang.
Efter en hård vinter kan udsatte græsmarker have taget skade. Du bør derfor gå dine græsmarker igennem i løbet af de kommende to til tre uger. Med udsatte marker menes i denne forbindelse græsmarker, hvor der er taget slæt så sent i efteråret, at der ikke efterfølgende er kommet ny bladvækst, eller hvor kaliumniveauet i jorden er alt for lavt. Udvintring af græsmarksplaner vil naturligvis først kunne erkendes, når forårsvæksten er så meget i gang, at livskraftige planter skiller sig tydeligt ud. Findes der mange ubevoksede pletter større end en frokosttallerken eller aftrykket fra en "voksen gummistøvle", særligt hvis der ikke er en aktiv bestand af hvidkløver i marken, bør du overveje, om marken skal lægges om; denne risiko er størst i ældre marker. Du bør i alle tilfælde tage stilling til græsmarkernes kondition, inden du gødsker marken.
Selvom vi har været igennem en vinterperiode med hård frost, og sneen kun lige er tøet, kan de første tegn på vækst i græsmarkerne allerede ses. Der er ikke længere udsigt til frostgrader så langt som prognoserne rækker, og i løbet af de kommende to-tre uger, bør du tildele den første portion gødning til de tidlige marker. På lavere, kolde og mere våde arealer kan gødningstildeling sagtens vente yderligere nogle uger.
Billede 1 og 2 Den første nye vækst i hvidkløveren er let at få øje på, mens der virkelig skal ses godt efter for at bemærke det i græsset (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Her i det tidlige forår, hvor væksten stadig er begrænset, har græsafgrøderne ikke brug for de store gødningsmængder; 125-150 kg vare pr. ha eller 20-30 t/ha gylle er rigeligt til at holde væksten i gang frem til omkring 1. april, hvor du kan gødske markerne færdig. Gylle, som skal tildeles til første slæt, bør udbringes i løbet af marts, mens græsset endnu er så kort, at gyllen ikke vokser med op i græsset og samles med op i første slæt. Kommer du ikke afsted med gødning førend omkring 1. april, er det ikke længere afgørende at dele mængden.
Vil du tage et fuldt udviklet slæt græs i dine kløvergræsmarker omkring begyndende skridning, er "den normale" kvælstoftilførsel i niveauet 125-135 kg N pr. ha. Planlægger du derimod at tage et tidligt slæt græs i første halvdel af maj, bør du reducere kvælstoftilførslen, da græsset ellers bliver for stærkt og af en dårlig foderkvalitet.
Selvom det kan være fristende at køre på græsmarkerne en morgen med frost og rim, må det på det kraftigste frarådes, da enhver form for trafik på nye skud, som er sprøde af frost, vil give betydelige skader på planterne. Kørsel skal afvente, at frosten er tøet op ad dagen. Er gyllelageret fyldt bør du i stedet udbringe gylle til vårsæd, majs eller roer. Husk at anvende nitrifikationshæmmer til gylle udbragt til majs og roer.
Vinteren er kun lige overstået, men dagslængden øges og foråret er forhåbentlig på vej. Vi runder snart datoen den 1. marts, som er skæringsdatoen for, hvornår græsefterafgrøder i majs må destrueres.
Vi har igennem flere år erfaret at en tidlig nedvisning og destruktion af græsmarker, der skal omlægges, er at foretrække. Dog har vi også i de senere år oplevet, at nogle har fået en alt for ringe effekt af nedvisningen af græsmarker og efterafgrøder i det tidlige forår. Nedvisningstidspunktet er derfor altid et kompromis imellem at få tilstrækkelig effekt af behandlingen og samtidig opnå den nødvendige virkningstid inden jordbehandling.
Fagligt burde nedvisning af græsmarker ideelt ske i efteråret for at opnå den bedste effekt, men det er ikke altid nemt at få faglighed til at gå op med reglerne. Mange er begrænset af at skulle overholde støttebetingelserne til bioordningen "Miljø- og klimavenligt græs", som kan opnås til græsmarker, der er ældre end to år, og som giver en ekstra støtte på 1.500 kr. pr. hektar. Betingelsen for denne støtte er, at græsmarken ikke må destrueres i kalenderåret, hvor der er ansøgt om støtte. Derfor må de fleste vente til foråret med nedvisning af de græsmarker, som skal lægges om.
Endnu er forholdene ikke ideelle for nedvisning med glyphosat, men efterhånden som solen kommer højere på himlen og dagslængden øges, bliver det snart aktuelt at overveje, hvornår betingelserne er til stede for en effektiv behandling. Det ideelle tidspunkt er her i foråret ofte en afvejning mellem sprøjteforhold og nødvendig virkningstid.
Billede 3 Efterafgrøde i majsstub. Det er ikke optimalt at nedvisne endnu (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Græsmarker og kraftige efterafgrøder kan være besværlige at komme af med. Har du nedvisnet dine græsmarker i efteråret, bør de nu være klar til enhver jordbehandling. Hvor der ikke er nedvisnet, bør du ikke sætte en tandnedfælder i som det første. Hvis der ikke er noget fagligt behov for nedvisning, eller hvis tiden ikke tillader det, vil et discredskab, som ikke arbejder ret dybt, i de fleste tilfælde være bedst til at undgå, at græsset trækkes op i store sammenhængende græstørv. Vurderer du, at der er så meget græs, at det kræver flere overkørsler, kan det i stedet være en mulighed at afpudse græsset. Det er dog en metode med en lav kapacitet med mindre, der er så få sten på dine arealer, og de er så jævne, at det går an at bruge en skårlægger.
Ældre græsmarker kan også afhøstes til kvierne eller evt. til biogas. Der kan desværre ikke opnås en selvstændig kvælstofkvote til efterafgrødegræs.
Desværre ser vi hvert år i en række tilfælde, at effekten af glyphosatsprøjtninger ikke lever op til forventningerne – ofte nok fordi temperaturen på behandlingstidspunktet eller i timerne efter har været for lave. Det ser ud til, at flere firmaer også er opmærksomme på dette, idet de har udvidet anbefalingen på etiketten om optimale virkningsforhold med en angivelse af "Nattefrostrisiko" og "Timers dagslys". En opdateret anbefaling vedr. optimale virkningsforhold kan se ud som i nedenstående tabel 1-3. Bemærk, at der angives væsentlige forskelle til de optimale virkningsforhold mellem midlerne.
Tabel 1 Optimale virkningsforhold, Roundup Flex 500.
(Kilde: Planteværn 2026, side 316. SEGES)
Tabel 2 Optimale virkningsforhold, Gallup Hi-Aktiv 490.
(Kilde: Planteværn 2026, side 308. SEGES)
Tabel 3 Optimale virkningsforhold Credit Xtreme.
(Kilde: Planteværn 2026, side 305. SEGES)
Vi har i mange tilfælde også set overraskende dårlig effekt ved anvendelse af lave doser af glyphosatprodukter bredt set. Årsagen kan formentlig være, at mængden af produkternes tilsatte additiver også bliver for lav ved de lave doser. Derfor anbefaler vi generelt, at du også tilsætter 2 L/ha ammoniumsulfatopløsning og 0,15 L/ha spredeklæbemiddel ved glyphosatsprøjtningerne. Husk, at ammoniumsultafopløsningen skal hældes i sprøjten INDEN glyphosatproduktet.
En passende dosis af glyphosat her i foråret, hvor der ikke kan påregnes nogen sikker effekt på kvik og andet rodukrudt er 600-800 g/ha aktivstof. De aktuelle vejrmæssige betingelser på sprøjtetidspunktet og de følgende dage er nok mere afgørende for den effekt, der opnås, end dosis.
Husk at afstandskravet for alle glyphosatprodukter er to meter til veje, stier og andre offentlige arealer.
I de seneste år er alle glyphosatprodukterne blevet revurderet, og der er givet nye godkendelser. Det betyder også, at flere ældre produkters godkendelse udløber på "skæve terminer". Sørg derfor for at få opbrugt produkterne fra den gamle ende af og undlad at gemme midler, som er udløbet. Du kan tjekke produkternes godkendele i www.middeldatabasen.dk eller i app'en 'KemiTjek' fra SEGES.
Bruger du præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder, er det afgørende, at reglerne overholdes, og dokumentationen er på plads. Især er det vigtigt, at gylleanalyser udtages umiddelbart før udbringning af husdyrgødning, så kvælstofindhold og markeffekt kan indgå korrekt i gødningsplanlægningen.
Ordningen "præcisionslandbrug" har i flere år kunnet bruges som alternativ til pligtige- og målrettede efterafgrøder; ordningen kan kun benyttes i korn og raps i renbestand. Derfor har den primært været i brug på planteavlsbedrifter. Imidlertid ser det også ud til, at ordningen får plads som et tiltag i den nye kvælstofregulering fra 2027, hvor den vil kunne bidrage med omkring 4 procent reduktion af udledningen. Således vil ordningen givetvis også vinde indpas på kvægbedrifterne, hvor udfordringerne med at leve op til de nye mål for udledning kan være store.
Derudover skal tre obligatoriske tiltag være opfyldt. For alle tiltag gælder, at dokumentation skal gemmes i fem år og kun indsendes, hvis bedriften udtages til kontrol.
Kvælstofbehovet fastlægges i en gødningsplan på markniveau, typisk i Mark Online og ofte i samarbejde med din planterådgiver.
I beregningen indgår bl.a.
Dokumentation
Gødningsplanen gemmes i fem år.
Handelsgødning skal udbringes med udstyr, der
Formålet er at
Kravet kan opfyldes med
Det er et krav, at sektionskontrollen også regulerer i kiler, så overlap undgås.
Graduering
Gradueringen skal baseres på
Eksempler på systemer til beregning af graduering
SAGRO anbefaler brug af biomassekort med faglige, manuelle justeringer.
Dokumentation
Tiltaget er kun relevant, hvis der udbringes husdyrgødning.
Ved brug af afgasset biomasse fra biogasanlæg
Ved stor variation i gyllens næringsindhold – eller hvis biogasgyllen afviger fra anlæggets analyse – anbefales det at udtage flere analyser. Det giver
Dokumentation
Laboratorieanalyser fra alle lagertanke, der er anvendt i gødningsplanen.
Præcisionslandbrug giver fleksibilitet i opfyldelsen af efterafgrødekrav, men kun hvis teknik, analyser og dokumentation udføres korrekt.
Og husk, at jo mere præcist udbyttepotentiale, eftervirkning og gødningsbehov vurderes – og jo mere præcist gylleanalyser og gødningstildeling gennemføres – desto bedre udnyttes kvælstoffet, og desto højere afkast opnås i marken.
Her inden forårsarbejdet rigtigt går i gang, er det på sin plads at genopfriske de vigtigste regler, som gælder, når kørebanen på offentlige veje tilsvines med jord og mudder i forbindelse med markarbejdet. Undgå farlige situationer og uheld ved korrekt skiltning, mens arbejdet står på og rengøring af kørebanen – evt. mens arbejdet pågår, og under alle omstændigheder, når arbejdet er afsluttet.
Gyllesæsonen står foran sin begyndelse. Gyllekørslen resulterer ofte i tilsvining af offentlige tilkørselsveje, og du bør være opmærksom på, hvordan færdselsloven regulerer, hvorledes du skal forholde dig under og efter afslutning af markarbejde, hvor der er slæbt mudder og jord ud på vejene.
Billede 4 Kørebane tilsvinet med mudder efter gyllenedfældning
(Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Dette er – afhængig af omfanget – til gene eller direkte til fare for den øvrige trafik. Forholdet om tilsvining af veje er reguleret i færdselslovens § 87, hvor der står følgende:
"Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.
Stk.2 Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.
Stk.3 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej."
Når føret er sådan, at du slæber jord og mudder ud på kørebanen, bør du iagttage flg. forholdsregler:
Figur 1 Advarselstavle A31, glat kørebane
Du kan altid rette henvendelse til kommunen for vejledning, hvor det er vejformanden, der udstikker retningslinjerne for, hvordan vejen skal rengøres.
Advarselstavler kan købes flere steder såvel i fysiske butikker som på nettet. En søgning på "advarselstavle A31" giver mange hits. Prisen for tavlerne ligger i niveauet knapt 400 – godt 700 kr./stk. - afhængig af størrelse og udførelse.
Det er den, som sviner vejen til, der er forpligtiget til at rengøre kørebanen – dvs. at det påhviler maskinstationen at sørge for det, hvis det er dem, som har stået for gylleudbringningen henholdsvis dig selv, hvis du selv udbringer gyllen.
I en række tilfælde har politiet inden for de seneste år påbudt maskinstation eller landmand også løbende at holde vejbanen rengjort, selvom dagens markarbejdet ikke var afsluttet. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med et uheld forårsaget af en tilsvinet kørebane, vil blive vurderet i det enkelte tilfælde. Det vil herunder blive vurderet i hvor høj grad, maskinstationen/landmanden har levet op til færdselslovens bestemmelse om skiltning og rengøring af kørebanen. Overtrædelser af færdselsloven straffes med bøde. Du kan kontakte dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er forsikret, hvis der sker uheld.
Mange er gode til at rydde op efter sig. I andre tilfælde er det åbenlyst, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på at få gjort rent, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Da der ofte vil kunne henvises til dig som landmand, hvis der sker en ulykke forårsaget af, at der ikke er ryddet godt nok op, er det en god idé at have en (skriftlig) aftale eller en aftale bekræftet pr. e-mail med maskinstationen om rengøring / oprydning på vejbanen.
Der er forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbehandling og dyrkning i 3-meter bræmmer.
Det er lovpligtigt at have udyrkede 3-meter bræmmer langs alle vandløb, som er udpeget med krav om udyrkede bræmmer. Du kan som oftest se dine 3-meter bræmmer på dit markkort, hvis det er tilvalgt som tema ved udskrift af markkortet. Har du ikke disse kort, bør du kontakte din planterådgiver og få tilsendt et markkort, hvor 3-meter bræmmerne vises. Du kan også se dine 3-meter bræmmer i FarmTracking, hvor du kan også se mange flere kortlag, som §3-arealer og beskyttede jord- og stendiger.
I 3-meter bræmmerne er der forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbehandling og dyrkning. Det er dog lovligt at afgræsse og tage slæt på 3-meter bræmmerne. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at 3-meter bræmmerne er lagt ud de rigtige steder, og at de ikke bliver ødelagt under forårsarbejdet. Derfor skal du sørge for at have klare aftaler med maskinstationen, og du kan evt. opsætte markeringspinde i marker, hvor det kan være svært at se, hvor 3-meter bræmmerne starter og slutter.
Arealer med brak under GLM-10 kravet (4 % brak) kan risikere at blive til permanent græs og dermed ikke længere kunne bruges som brak til opfyldelse af GLM-10 kravet.
I GLM-10 kravet skal du sikre dig, at du har udlagt mindst 4% ikke produktive elementer og arealer.
Efter 4 % kravet under GLM-8 blev fjernet i 2025 og lagt over i GLM-10 kravet, har EU-kommissionen meldt ud, at det ikke længere er muligt at sikre, at brakarealer fastholdes som omdriftsareal, når de indgår i opfyldelsen af GLM-10. Hvis brakarealerne indgår i opfyldelsen af GLM-10 kravet, så pauser det ikke længere arealets græsstatus. Derfor overgår arealerne i år 6 til permanent græs. Det vil sige, at omdriftsarealer, der har en græsstatus på 5 år forud for 2026, ikke kan meldes til som slåningsbrak i 2026 under GLM-10 kravet.
Bliver brakarealerne anmeldt med blomsterbrak under GLM-10 kravet, så går det ind og nulstiller arealets græsstatus.
Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV) har et kortlag i Internet Mark Kort (IMK), hvor arealernes status i forhold til antal af år med græs og dermed status for omdrift eller permanent græs kan ses. Kortlaget danner grundlag for dette års ansøgninger.
Du skal være særlig opmærksom, hvis du har en brakmark, som har ligget som græs eller brak i mange år. Hvis der i "nyere tid" har været dyrket en anden omdriftsafgrøde som f.eks. majs eller korn, er det først for de senere år at "græsstatus" tæller op for brakmarken.
Årets ansøgningsrunde om grundbetaling og øvrige støtteordninger er åbnet. Ko- og slagtepræmie ansøges i årets Fællesskema.
Årets ansøgningsrunde er åbnet den 2. februar. Fristen for rettidig indsendelse af Fællesskemaet (FS) er den 22. april 2026. Det er muligt at ansøge forsinket indtil d. 18. maj 2026. I ændringsperioden kan du ændre afgrødekoder eller op- og nedskrive dine arealer. Hvis FS indsendes første gang i ændringsperioden 23. april til 18. maj 2026, bliver tilskuddet nedsat med 1 % pr. arbejdsdag, som ansøgningen indsendes efter ansøgningsfristen.
Støttesatsen er afhængig af det samlede antal dyr, der opfylder støttebetingelserne. Du skal mindst have 20 køer i CHR den 18. maj 2026, som er sidste frist for ændringer til FS for at være tilskudsberettiget.
Tabel 4 Tilskudspulje for kopræmie i årene 2023-2026 (Kilde: Vejledning om kopræmie)
Du kan få slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Ved indgang til slagteriet skal dyret være under 30 måneder og slagtet vægt skal være på mindst 130 kg. Du skal levere mindst fem dyr til slagtning for at leve op til kravet om at modtage slagtepræmie.
I perioden fra og med d. 15. marts til og med 31. juli er der forbud mod at beskære og fælde træer og buske, der er rodfæstet i markblokken. Kravet omfatter kun træer med en kronediameter på mindst 4 m, og bevoksninger beliggende i markblok. Det er dog tilladt at beskære enkelte grene, som er til gene for færdsel. Hvorvidt der er tale om beskæring af enkelte grene eller egentlig "klipning af læhegn", vil bero på en vurdering i den enkelte sag.
Forbuddet omfatter ikke arealer, der dyrkes med lavskov, ikke-støtteberettigede permanente afgrøder eller støtteberettigede permanente afgrøder i form af træer eller buske. Årlig opvækst af træer og buske, der fjernes ved almindelig slåning som opfyldelse af aktivitetskravet på græsarealer og udyrkede arealer, er heller ikke omfattet af kravet.
Forbuddet kan endvidere fraviges i de tilfælde, hvor særligt vejrlig eller anlægsarbejde kræver beskæring i forbudsperioden.
SAGRO's naturteam får i øjeblikket en del henvendelser om sagsgangen ved fjernelse af læhegn og mindre plantninger. Det kan være helt almindelige sager, hvor en landmand ønsker at fjerne et læhegn for at kunne lægge to marker sammen. Kommunerne bestemmer langt hen ad vejen selv, hvor megen sagsbehandling de vil lave på det, og nogle kommuner ser temmelig stramt på alt vedr. rydninger m.v. Det er derfor bedst at være på forkant med den rigtige fremgangsmåde og ikke bare "slippe entreprenøren løs".
Har du planer om at fjerne læhegn eller en mindre plantning, opdyrke evt. tilplante et areal, bør du derfor henvende dig til SAGRO's naturteam for at høre nærmere om mulighederne, ligesom naturteamet også gerne hjælper dig i dialogen med kommunen.
Ønsker du hjælp af SAGRO's naturteam kan du henvende dig til