Udgivet d. 29-01-2026
I Landsforsøgene 2025 har der været flere forsøg i majs. Vi bringer i denne artikel et uddrag af de forsøg, der er udført i 2025 og nogle af de korte konklusioner herfra.
I 2025 har der været en del opfølgende forsøg på tidligere års forsøg. Det er af stor vigtighed, at forsøgene gentages over flere år, så resultaterne fra de enkelte forsøg ikke udelukkende skyldes de vejrmæssige faktorer i det enkelte afprøvningsår. Forskellene over årene er med til at belyse effekterne af forsøgsbehandlingerne og vise variationen mellem sæsonerne.
Forudgående harvning før placering af gylle betaler sig ikke økonomisk i forsøgene fra 2024 og 2025.
I både 2024 og 2025 er strip-till dyrkning i majs afprøvet på sandjord. Forsøgene har haft til formål at belyse, hvorvidt en placering af gylle under majsrækken uden forudgående jordbearbejdning kunne måle sig med placering af gylle efter en forudgående harvning. Fælles for 2024 og 2025 er, at vanding kun har været mindre aktuelt. I 2024 var der ikke noget vandingsbehov, og i 2025 var vandingsbehovet først aktuelt sent på vækstsæsonen.
Konklusionen på forsøgene i alt 13 forsøg i 2024 og 2025, heraf 11 uvandede forsøg, har været, at udbyttet ikke er signifikant forskelligt mellem placering af gylle med hhv. forudgående harvning og uden harvning. Derfor er omkostningen til harvning forud for placering af gylle som udgangspunkt unødvendig.
Fra et praktisk synspunkt kan det i nogle tilfælde være svært at undgå en forudgående harvning, da spor i marken og andre ujævnheder bør udjævnes inden placering af gyllen og efterfølgende såning. Vær opmærksom på at såbedet er tilstrækkelig fast efter opharvning.
Anbefaling til plantetal i majs er uændret efter to års forsøg i fire sorter, med fire forskellige plantetal.
I både 2024 og 2025 har der været syv forsøg med plantetal i majs. Der er afprøvet fire forskellige sorter af forskellig grad af tidlighed, spændende fra en meget tidlig sort, Cito KWS, til en sildig sort, Benco. Alle sorter er afprøvet med fire forskellige plantetal i spændet fra ca. 60.000 planter pr. hektar til 115.000 planter pr. hektar. Sorterne er Cito KWS, Prospect, Function og Benco. Konklusionen fra forsøgene er som forventet, at det højeste plantetal også resulterer i det højeste udbytte, men også at kvaliteten er lidt dårligere, når plantetallet er højt. I praksis gælder det derfor som vanligt om at finde kompromisset mellem det højeste udbytte, den gode kvalitet og merprisen for de ekstra planter pr. hektar. I nedenstående figur ses udbyttekurven for de forskellige plantetal.
Figur 1 Plantetal i majs og nettoudbytte i afgrøde-
enheder ved tidlige og sildige sorter i hhv. syd
(lune forhold) og nord (kølige forhold).
(Kilde: Landsforsøgene 2025, s. 405)
Overordnet set har forsøgene fra 2024 og 2025 ikke ændret på vores anbefaling til antallet af planter pr. hektar, men blot bekræftet os i at vi ligger i det rigtige niveau. I nedenstående tabel kan du se SAGRO´s vejledende anbefaling til frøantal i forhold til majsen formål.
Tabel 1 Frøantal for helsæd-, kolbe- og kernemajs under lune og kolde forhold. (Kilde SEGES, tilpasset af SAGRO)
Spotplacering af 10 kg fosfor pr. hektar er bedre end placering af 10 kg fosfor på traditionel vis. Ved brug af mindre end 10 kg fosfor pr. hektar er der ingen forskelle i forsøgene fra 2024 og 2025.
I 2024 og 2025 har der været i alt fire forsøg med spotplacering af startgødning til majs. Spotplacering teknikken betyder at startgødningen ligger præcist i små portioner fem cm under og fem cm ved siden af majsfrøet. Forskellen i forhold til traditionel placering er, at startgødningen ligger i små portioner i stedet for at blive sået/drysset ud i en lind strøm som ved traditionel placering. Spotplacering resulterer i større koncentration af N og P tæt på frøet.
Der er anvendt tre forskellige doseringer af startgødning med hhv. 10, 7,5 og 5 kg fosfor pr. hektar i startgødning. Den anvendte gødning er er YaraMila Majs NP 19-8.
Konklusionen på forsøgene fra 2024 og 2025 er, at ved placering af 10 kg fosfor pr. hektar er der et signifikant sikkert merudbytte kontra at placere startgødningen traditionelt. Ved mindre mængder af startgødning med hhv. 5 og 7,5 kg fosfor pr. hektar er der ingen forskelle mellem behandlingerne.
Pr. 1. februar ophører lukkeperioden for udbringning af organisk gødning (husdyrgødning og afgasset biomasse) og mineralsk handelsgødning. Afgrøderne har ikke behov for næringsstoftilførsel nu, så udbringning bør alene ske, hvis lagrene er fyldte. Vær opmærksom på reglerne for udbringning, herunder forholdene i marken.
Fra 1. februar kan husdyrgødning lovligt udbringes på de fleste arealer. Lukkeperioden for udbringning ophører pr. 1. februar, og ifølge de generelle regler må der, hvis forholdene tillader det, udbringes husdyrgødning på alle afgrøder dog med iagttagelse af kravene til udbringningsteknik.
Indimellem kan der være tvivl om, hvorvidt en udbringning sker lovligt, og mange uden for erhvervet ser det som deres pligt at anmelde, hvad de ser som "tvivlsomme" udbringninger. Kommunerne skal reagere på anmeldelser. Inden du kører, skal du derfor være sikker på, at forholdene er i orden, og at reglerne overholdes. Reglerne på området er fortsat som i 2025, men der er lagt op til større bøder ved overtrædelser – dog først gældende fra 2027. I 2025 var der adskillige politianmeldelser, så myndighedernes fokus på området er næppe mindsket. Et godt råd er derfor, at er du selv i tvivl, så undlad at køre!
Efter en relativ tør efterårs- og vinterperiode synes behovet for udbringning af husdyrgødning for mange, her hvor udbringning igen bliver tilladt i næste uge, ikke at være så akut, som vi har set flere gange i de senere år. Dog skal vi huske på, at selvom dagslængden er tiltaget væsentligt, har den sidste del af vinterperioden i februar og primo marts i de senere år ofte givet mere vintervejr end december og januar. Derfor bør du overveje din gyllestrategi – opbevaringskapacitet kontra farbare arealer. Hvor meget gylle skal du udbringe nu, hvor der ikke er noget fagligt behov, for at du kan komme igennem den resterende periode, frem til det for alvor bliver forår? Udbringning først i februar bør dog altid begrænses til det absolut nødvendige, da afgrødernes udnyttelse af næringsstofferne, som tildeles i februar, langt fra er optimal, og risikoen for næringsstoftab ud af rodzonen derfor er tilsvarende stor. Husk blot på hvor stor nedbørsmængderne var i februar og marts 2024! Ved udbringning til årets majs- og roemarker bør der i alle tilfælde anvendes nitrifikationshæmmer; læs mere herom i artiklen 'Brug nitrifikationshæmmer ved tidlig gylleudbringning'.
Reglerne for udbringning af husdyrgødning, andre organiske gødninger og mineralsk handelsgødning er fastsat i Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning (BEK nr. 931 af 16/07/2024), kapitel 2, hvor du kan læse de specifikke bestemmelser. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/931 I korte træk er det især nedennævnte forhold, du skal være opmærksom på i den kommende tid. Du er selvfølgelig til enhver tid selv ansvarlig for at overholde de bestemmelser, der gælder for netop dine arealer.
Generelt må fast husdyrgødning ligeledes udbringes fra 1. februar på vintersæd og græsmarker, som skal ligge til produktion i 2026. Endvidere må udbringning ske på stubmarker og græsmarker, som skal lægges om i foråret; her skal nedbringning med plov eller kultiveringsredskaber som tand- og tallerkenharve ske inden fire timer, således at gødningen blandes helt med jord eller vendes ned under jordoverfladen.
Forbeholdene i punkterne 1-3 samt 5 oven for gælder også ved udbringning af fast husdyrgødning.
6) Pkt. 5 fortsat - Fast husdyrgødning skal nedbringes inden fire timer.
Vær opmærksom på, at der også for fast husdyrgødning gælder særlige regler for arealer med efterafgrøde i majsstub. I praksis betyder kravet om nedbringning inden fire timer, at fast husdyrgødning tidligst kan udbringes på pligtig-, husdyr- eller målrettet efterafgrøde i majsstub fra 1. marts.
I tabel 2 nedenfor er vist et overblik over de generelle regler for udbringning af fast og flydende husdyrgødning.
Organisk gødning bortset fra ensilagesaft og restvand må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone- eller sommerhusområder eller i et område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.
Reglerne for udbringning af husdyrgødning er et sammensurium af reguleringer i forskellige bekendtgørelser, som det ikke er let at få overblik over. I tabel 2 vises en samlet oversigt over de generelle regler vedr. udbringningstidspunkter aktuelt plantedække/afgrøde. Hvor der i tabellen henvises til "PLØJES", er fræsning eller gentagne harvninger i en dybde af 10-15 cm sidestillet med pløjning.
Vær især opmærksom på, at pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder i majsstub IKKE må destrueres før 1. marts. Det betyder i praksis at sortjordsnedfældning af gylle og udbringning af fast husdyrgødning ikke er lovlig i februar måned.
Tabel 2 Generelle regler. Oversigt over lovlig udbringning af flydende og fast husdyrgødning samt andre organiske gødninger pr. 1. februar / 1. marts. Se dog også tabel 3.
*) Se dog også tabel 3 vedr. udbringningsteknik.
Ved tidlig udbringning af gylle er der stor risiko for tab af kvælstof. Det kan anbefales at anvende nitrifikationshæmmer for at begrænse risikoen.
Overordnet set blev gyllelagrene tømt godt ned i sensommeren/efteråret og efterårs-vinterperioden har været blandt de mere nedbørsfattige, så aktuelt synes der ikke at være noget stort pres på lagerkapaciteten. Trods det skal der nok være enkelte bedrifter, hvor opbevaringskapaciteten er ved at være strakt til det yderste, så februar og ophør på lukkeperioden for udbringning af husdyrgødning imødeses med håb om snarligt tøvejr, så toppen kan tages af gylletankene.
Fra et fagligt synspunkt er det uønsket at udbringe gylle allerede i starten af februar. Udnyttelsen af næringsstoffer sker først, når plantevæksten er kommet i gang hen i marts med stigende dagslængde og højere temperaturer. For vårafgrøder, der først etableres senere på foråret, er der også stor risiko for tab af kvælstof til udvaskning ved udbringning nu.
Uagtet at det fagligt set ikke er ønskeligt at bringe gylle ud i starten af februar måned, vil adskillige alt andet lige være nødsaget til at udbringe gylle, inden det fagligt kan anbefales. Dette bør give anledning til overvejelser om, hvorvidt opbevaringskapaciteten nu også er stor nok. Udover at være presset i foråret på at få kørt gylle ud tidligt, er det ikke ualmindeligt at lagrene også skal tømmes på græsmarkerne i sensommeren for at skabe sikkerhed for, at opbevaringskapaciteten er tilstrækkelig indtil foråret. Husk på, at den lovpligtige opbevaringskapacitet er på ni måneder af en årsproduktion, hvilket nogle ikke kan overholde, hvis det er nødvendigt at udbringe gylle såvel i sensommeren som i det tidlige forår. Med den nye kvælstofregulering fra januar 2027 øges kravet til lagerkapacitet for langt de fleste, fordi udbringning af husdyrgødning efter 1. august i realiteten ikke bliver muligt.
Samlet peger dette på, at opbevaringskapaciteten skal øges. Kun ved at have tilstrækkelig stor opbevaringskapacitet vil du såvel kunne servicere dine gyllemodtagere som have tilstrækkelig gylle til dine egne marker på de fagligt set optimale tidspunkter.
Ved udbringning af gylle meget tidligt, inden plantevæksten og optaget af næringsstofferne begynder, er der risiko for, at der sker en udvaskning af kvælstof, hvis vi kommer ind i en periode med overskudsnedbør. I det tidligere forår er jorden ofte helt vandmættet, og derfor skal der kun mindre mængder nedbør til, før der sker afstrømning. Kvælstof udvaskes, når det er omdannet til nitrat. Kvælstof i gylle, der udbringes i starten af februar, har en høj risiko for at blive udvasket, da perioden, frem til plantevæksten begynder, er lang, og der indtræffer næsten altid en periode med overskudsnedbør i den sidste del af vinteren/tidlige forår. Ved at anvende nitrifikationshæmmer ved gylleudbringning, hæmmes de mikroorganismer i jorden, som omdanner ammonium-kvælstof til nitrat-kvælstof. Dermed udvaskes kvælstoffet i gyllen ikke lige så hurtigt, da det primært er nitrat-kvælstof, som har stort udvaskningspotentiale.
De officielle anbefalinger vedrørende brug af nitrifikationshæmmer er, at de primært skal anvendes i rækkeafgrøder, som har en langsom etablering. Imidlertid vil vi udvide anbefalingen til flg.:
Der er ikke nogen landsforsøg med tidlig udbringning af gylle til græsmarker i kombination med/uden nitrifikationshæmmere. Derfor er det udelukkende en anbefaling, som beror på et fagligt skøn, at det ved meget tidlig udbringning af gylle i februar måned, inden plantevæksten rigtig begynder, vil være en forsikring mod tab af kvælstof at bruge nitrifikationshæmmer i gylle til græs.
Der findes flere forskellige nitrifikationshæmmere på markedet. De mest anvendte i Danmark er Vizura og Instinct. Der er kun lille forskel i effekten mellem de to nitrifikationshæmmere, og omkostningen ved brug af produkterne er også på samme niveau – omkring 150-200 kr. pr. hektar ved de normalt anvendte doser; læs produktetiketterne for nærmere information. Doseringen er uafhængig af gyllemængden, da effekten af produkterne sker i jorden og ikke på gyllen. Der skal bruges hhv. 2,0 liter Vizura og 1,7 liter Instinct pr. hektar. Ved placering af gylle f.eks. forud for majssåning anbefales mindre mængder, hhv. 1,0 L Vizura og 1,0 L Instinct pr. ha. Begge produkter kan også udsprøjtes i minimum 100 liter vand pr. hektar f.eks. sammen med glyphosatprodukter ved nedvisning af græsmarker eller efterafgrøder som alternativ til iblanding under gylleudbringning. Effekten af produkterne aftager efter 4-6 uger med den længste effekt under kølige forhold. Nitrifikationshæmmere kan endvidere reducere udslippet af lattergas fra jorden til atmosfæren, hvorved der også opnås en klimaeffekt.
I 2025 har der ikke været Landsforsøg med nitrifikationshæmmere i majs, men i 2024 har der været to Landsforsøg; et forsøg i Holstebro og et i Varde. Gyllen blev kørt ud hhv. den 25. april og den 13. april. I forsøget i Varde var der ingen merudbytte for brug af nitrifikationshæmmer og i beretningen fra Landsforsøgene er et bud på forklaringen et højere indhold af ler i jorden med en lerprocent på 7,3 procent. Generelt var udbytteniveauet noget højere i Varde. I forsøget i Holstebro var der merudbytter på 1.490 FEN/ha og 2.480 FEN/ha for hhv. Vizura og Instinct. I dette ene forsøg var Instinct også med sikkerhed bedre end Vizura. Generelt er det noget højere medudbytter, end hvad vi tidligere har set i Landsforsøgene, men det skal dog også tages i betragtning, at det kun er i ét forsøg i 2024.
Om effekten havde været større ved tidligere udbringning af gylle, er jeg ikke nødvendigvis sikker på, da 2024 sæsonen var så ekstrem, og at nedbørsoverskuddet fortsatte langt ind i sommerhalvåret. Da nitrifikationshæmmere kun virker i en begrænset periode, kan effekten derfor eventuelt nå at fortage sig, inden plantevæksten går i gang i ekstreme år som 2024, ved udbringning meget tidligt. Det så vi for eksempel i et andet forsøg i 2024 med forskellige kombinationer af nedfældet og placeret gylle på forskellige tidspunkter og med stigende mængder kvælstof. Vi omtalte resultater herfra i TILVÆKST Grovfoder nr. 2, 2024. Her blev der i alle led brugt nitrifikationshæmmer, og på trods af det var der en udbytteeffekt af at vente med udbringning af gylle til april måned kontra marts måned.
Forhør dig hos din planterådgiver eller din lokale maskinstation om mulighederne, hvis du ønsker at forsikre dig mod tab af kvælstof ved tidlig gylleudbringning. Anvendelse af nitrifikationshæmmer er én af de sjældne forsikringer, som betaler sig i de fleste tilfælde.
Vær opmærksom på sikkerheden ved håndtering af Vizura, som har en meget lav pH-værdi (pH: 0,5-1) svarende til en meget stærk syre. Vizura bør derfor kun anvendes i automatiske doseringsanlæg på gyllevognen.
På nedenstående banner kan du se etikette og sikkerhedsdatablad for Vizura og Instinct. Læs og instruer dine medarbejdere grundigt i sikkerhedsforskrifterne ved håndtering af Vizura. Ligeledes gælder mange af de samme retningslinjer for Instinct, som deler mange af faresymbolerne, som også fremgår på etiketten for Vizura.
Vær opmærksom på de mange særlige regler, der gælder for udbringningsteknik ved udbringning af flydende husdyrgødning i februar.
Reglerne for hvilke udbringningsteknikker, og på hvilke tidspunkter disse generelt må anvendes, kan være svære at navigere i. I tabel 3 vises en detaljeret oversigt over lovlige udbringningsmetoder i februar.
Tabel 3 Almindelige harmonikrav, udbringningsteknik ved flydende husdyrgødning i februar 2026.
1) Ved slangeudlægning af forsuret gylle inden såning, er der et krav om nedbringning hurtigst muligt og inden for fire timer.
2) Forudsat at kravene til maksimalt tørstofindhold er overholdt.
3) Sortjordsnedfældning i majsstub med efterafgrøder er lovligt fra 1. marts.
De specifikke krav til dokumentation for forsuring af gylle ved godkendte forsuringsteknikker fremgår af tabel 4 nedenfor.
For at opnå den bedste effekt af forsuret slangeudlagt gylle, skal slæbeslangerne, som navnet også siger, slæbes hen ad jorden, ligesom det gælder, at slæbesko skal være i kontakt med jorden. Gødningen skal lægges ud på jordoverfladen. Når slangerne lægger gyllen ud på jorden, mindskes gylleoverfladen på jorden, ammoniakfordampningen begrænses, og kvælstofeffekten øges. Aarhus Universitet har udført forsøg, der viser, at ammoniakfordampningen kan reduceres med 25-30 % ved at slæbe slangerne i forhold til, hvor slangerne er hævet 20 cm over jordoverfladen. Effekten er størst under varme og tørre forhold. I forsøgene er der udbragt 120 kg NH4-N pr. ha, svarende til omkring 45 ton/ha kvæggylle. Omregnet til forbedret kvælstofeffekt svarer det til 5-8 kg N pr. ha. Forsøgene er udført i vårbyg og vinterhvede, men det er dog ikke opgjort, hvorvidt der er effekt på udbyttet.
Til sæsonen 2022 blev kravene til forsuret gylle ændret fra et pH-krav til et krav om anvendt mængde svovlsyre. Disse regler er stadig gældende.
Tabel 4 Krav til mængde 96 % svovlsyre til forsuring af gylle
1) I praksis er det ikke muligt at anvende så store syremængder pga. skumdannelse.
Kravene til svovlsyremængden er sat med udgangspunkt i 96 % koncentreret svovlsyre. Anvender du en mindre koncentreret svovlsyre, skal mængden omregnes og øges forholdsmæssigt efter indholdet i det aktuelle produkt.
Væskefraktion fra separeret kvæggylle må udbringes uden nedfældning og forsuring, forudsat at tørstofindholdet ikke overstiger 3,9 procent. Væskefraktion fra svinegylle og afgasset gylle må ligeledes udbringes uden nedfældning og forsuring, hvis tørstofindholdet ikke overstiger 3,6 procent.
Når der anvendes forsuret gylle på bedriften, skal der foreligge dokumentation for, at reglerne er overholdt. Dokumentationen skal indeholde en erklæring om tidspunktet for udbringning, omfanget af udbringningsarealerne og den udbragte mængde gylle samt den anvendte mængde syre. Erklæringen kan f.eks. være et notat om dato, udbringningsmetode, gyllemængde mv. i en markbog, eller ved en registrering af udbringningen i et elektronisk program som f.eks. FarmTracking.
Derudover skal der foreligge dokumentation i én af de følgende dokumentationstyper; se tabel 5 nedenfor. Dokumentationen skal opbevares i op til fem år og fremvises til kontrolmyndighed ved forlangende. Du kan finde myndighedernes forsuringsattest her, ligesom den oversigt over teknologi-specifikke krav, som myndighederne også har sammenfattet, ligeledes kan findes her.
Tabel 5 Krav til dokumentation ved udbringning af gylle med ammoniakreducerende teknologier og separering.
