Udgivet d. 03-10-2025
Høsten af helsædsmajs lakker mod enden. Det er nu du skal samle op på erfaringerne fra året, så vi kan lægge en endnu bedre plan for det kommende år.
Det generelle billede af majsen i år er, at den generelt har stået meget grøn, selv om kolben er helsædsmoden. Det har medført, at tørstofprocenten i nogle tilfælde er lidt lavere end først antaget ud fra vurdering af kolbens og kernernes udvikling. Som udgangspunkt er det positivt, at majsen stadig er grøn, men det kan selvfølgelig give udfordringer, hvis det trækker tørstofprocenten for langt ned og dermed medfører saftafløb fra siloen. Hvis du synes, at materialet, der kommer hjem fra finsnitteren, er til den fugtige side kan du øge snitlængden en smule og dermed mindske, hvor meget vand der "presses" ud af majsen. I løbet af den seneste uges tid er en stor del af de majs, som endnu ikke er høstet, dog begyndt at se mere visne ud.
De grønne majs giver også anledning til at vurdere, hvorvidt gødningsstrategien i 2025 har været den rigtige. Vi kender det i særdeleshed fra majs med græs som forfrugt, som ofte står meget grønne helt til helsædshøsten. Kunne noget af gødningen have været omfordelt til andre marker eller andre afgrøder? Mens erfaringerne står frisk i hukommelsen kan du notere hvilke marker, som stod meget grønne og hvilke, som stod mindre grønne til høst. Ved at notere forskellene mellem marker har du bedre forudsætninger for at ramme det optimale gødningsniveau til 2026.
Generelt kan du få et fingerpeg om kvælstofforsyningen har været på et passende niveau ved at se på proteinindholdet i helsædsensilagen. Som tommelfingerregel bør proteinindholdet ligge omkring syv procent, svarende til 70 g pr. kg tørstof. Hvis det er lavere, er der risiko for, at majsen har været undergødsket med kvælstof, og at det har været begrænsende for udbyttet. Hvis proteinindholdet er højere end syv procent har kvælstof ikke været udbyttebegrænsende, og noget af kvælstoffet kunne formentlig med fordel have været omfordelt til andre marker eller afgrøder. Det er selvsagt kun et meget lille indblik i de faktiske forhold, da der som oftest kun tages én prøve, som dækker over mange hektar majs og flere forskellige marker. Optimalt skulle der udtages prøver på markniveau til bestemmelse og vurdering af, hvorvidt kvælstofforsyningen har været tilstrækkelig på marken. Det er selvsagt et større arbejde og heller ikke gratis. På længere sigt kan det dog blive mere attraktivt, når den nye kvælstofregulering træder i kraft i 2027. Uden at vi kender den nye kvælstofregulering fra 2027, så er forståelsen generelt sådan, at det særligt med majs i sædskiftet vil blive udfordrende at sikre en tilstrækkelig kvælstofforsyning til afgrøderne.
Kolbemajs høstes 3-4 uger efter helsædsmajs.
Følg udviklingen i majsen tæt i den kommende tid og pluk eventuelt kolber for at bestemme tørstofprocenten heri. Vær særlig opmærksom på ikke blot at plukke de bedste kolber men udvælg kolber tilfældigt - ellers snyder du kun dig selv. Kolbemajs er først moden, når tørstofindholdet i kolberne med svøbblade er 54-56 procent. Dette er ofte tilfældet 3-4 uger efter tidspunktet for høst af helsædsmajs. På det tidspunkt kan den "sorte plet" ses på majskernernes tilhæftningssted.
Billede 1 Majskerner med den sorte plet (Foto: SAGRO).
Kernemajs høstes, når vandindholdet i kernerne er max. 40 procent og den sorte plet, "black spot", ses, hvor kernerne hæfter til spindlen.
Indlejringen af stivelse i kernerne stopper, når black spot er synlig på kernernes vedhæftningssted til spindlen. Vandindholdet i kernerne er da omkring 40 procent. Kernerne kan ikke tærskes af spindelen, førend løsningslaget (black spot) er dannet. For at begrænse risikoen for tab ved nedknækning og afknækning af kolber, skal kernemajsen så vidt muligt høstes før 1. november.
Høsttidspunktet fastsættes efter følgende fire forhold:
Ideelt høstes kernemajsen, når punkt 1 er opfyldt, men i praksis vil det i hovedparten af SAGROs område ofte være punkt 2-4, som udløser høsten.
Kernemajs høstes med en mejetærsker med plukkebord. Almindeligt skærebord kan ikke anbefales, da der kommer alt for meget materiale igennem maskinen. Spildet bliver for stort, og du risikerer at maskinens tærskesystem bliver ødelagt.
Har du overskydende majs, når køresiloerne er fyldt, kan du overveje alternativ anvendelse eller salg. Prisen på hjemmeavlet crimpet kernemajs skal sammenlignes med knust korn. Du kan overveje, om du kan bytte fint formalet majs eller crimpet/formalet kernemajs ud med indkøb af korn, hvis du kan købe og bearbejde det til under 177 kr. pr. hkg.
I denne artikel har jeg forsøgt at illustrere sammenhængene mellem udbyttet i majshelsæd og alternativet ved at høste det som kernemajs. For kernemajs er der både beregnet en pris pr. foderenhed (FEN) og en pris pr. megajoule (MJ). Kernemajs anvendes i fodermiddelspecifikationen som et kraftfodermiddel, og derfor er det mere relevant at snakke om prisen i kr. pr. MJ. Ved at sammenholde prisen for fint formalet majsmel med eget crimpet/formalet kernemajs og indkøbt vårbyg, kan du danne dig et overblik over sammenhængen mellem at høste majsen som majshelsæd eller lave et alternativ som crimpet/formalet kernemajs. Når kornprisen er lav, er der mulighed for at købe billigt stivelse i korn, hvorved kernemajs taber lidt fordele. Når kornprisen er høj, er kernemajs mere attraktivt, da der så kan spares på indkøbet af stivelse fra andre kilder. Der er selvsagt andre dynamikker, som også kan spille ind på valget af fodermiddel end blot en fælles prissætning ud fra energienheden. Men disse dynamikker er ikke nemme at prissætte og vil ikke være ens fra foderplan til foderplan. Derfor giver det bedst mening at forsøge at sammenligne på baggrund af en fælles enhed som energi.
Normalt regnes der med, at udbyttet af kernemajs er ca. 70 procent af udbyttet i helsædsmajs; i praksis ses dog oftest lavere udbytter. Ved et udbytte på 11.000 FEN pr. hektar i majshelsæd forventes udbyttet i kernemajs at være ca. 7.700 FEN pr. hektar. Kernemajs høstes i Danmark ofte med et vandindhold omkring de 40 procent, og da der går ca. 0,92 kg tørstof til en FEN i kernemajs svarer ovenstående udbytte i foderenheder altså til ca. 7.084 kg tørstof eller omregnet til ca. 11.807 kg vare ved 40 procent vand.
Som det lige kort kan udledes af ovenstående, skal udbyttet i kg vare i kernemajs være på niveau med udbyttet i foderenheder i majshelsæd (omkring 11.000 FEN pr. ha contra 11.800 kg vare pr. ha, afhængig af vandprocent i kernemajs, 35-40 %). Hvis udbyttet ligger lavere er udbyttesammenhængen muligvis dårlige end de 70 procent nævnt ovenfor.
Kernemajs har et energiindhold på ca. 8,12 MJ per kg tørstof, og dermed vil udbyttet i MJ i ovenstående tilfælde være omkring 57.500 MJ pr. hektar.
I Kvægnyt, som sendes ud af vores kvægrådgivere, kan det ses, at prisen for fint formalet majs ligger på ca. 200 kr. pr. hkg. Fint formalet majs ligner crimpet/formalet kernemajs rimelig godt og vil for mange være et alternativ til selv at lave crimpet/formalet kernemajs. Hvis vi omregner fint formalet majs med 8,06 MJ pr. kg tørstof, bliver prisen for majsmel ca. 0,284 kr. pr. MJ. Hvis de 0,284 kr. pr. MJ anvendes som pris for crimpet kernemajs, er der altså værdier for ca. 16.300 kr. pr. ha (57.500 MJ pr. ha) i først nævnte eksempel.
Hvordan skeles der så mellem prisen pr. FEN for majshelsæd og prisen pr. MJ i crimpet/formalet kernemajs? I store træk er den største forskel mellem kernemajs og helsædsmajs, at der løber lidt flere omkostninger på til høst og crimpning/formaling af kernemajs. I denne beregning har jeg anvendt en merpris for høst, crimpning/formaling af kernemajs på ca. 2.300 kr. pr. ha. Denne meromkostning er variabel og følger udbyttet i kernemajsen, da meromkostningen primært er til håndtering af den høstede vare. Ved at omregne i forhold til udbyttet i kernemajs svarer meromkostningen til ca. 0,04 kr. pr. MJ.
For at kunne prissætte majshelsæden efter samme princip som eget crimpet/formalet kernemajs og indkøbt vårbyg ud fra prisen på fint formalet majs er det nødvendigt at modregne meromkostningen til at lave crimpet/formalet kernemajs på de ca. 2.300 kr. pr. ha. Dermed bliver den beregnede værdi pr. ha ved høst af helsædsmajs ud fra prissætning for fint formalet majs ca. 14.000 kr. pr. ha (16.300 kr. pr. ha - 2.300 kr. pr. ha). Ved et udbytte på 11.000 FEN pr. ha i helsædsmajs bliver den beregnede pris pr. FEN dermed ca. 1,27 kr. pr. FEN, når værdien af den høstede vare prissættes på samme måde som eget crimpet/formalet kernemajs ud fra prisen på fint formalet majs.
Normalt når vi snakker om prissætning af majshelsæd, anvendes den interne overførselspris, som bruges i regnskaberne til intern handel mellem mark og stald. Denne prissætning reguleres en smule hvert år, men er omkostningsbaseret og siger derfor ikke så meget om mekanikkerne i markedet. Stalden er selvfølgelig interesseret i at købe foderet billigst muligt, mens markbruget er interesseret i at dyrke den afgrøde, der giver det største afkast. Derfor er det også ofte, at marken spørger, "hvad kan stalden give for dette fodermiddel?", mens stalden spørger, "hvilken pris kan I lave dette fodermiddel til i marken?". I sidste ende skal profitten selvfølgelig optimeres efter stalden, hvor hovedforretningen ofte er, men det er vigtigt at være opmærksom på at man ikke "snyder" marken for indtjening, hvis der var et andet alternativ, som var billigere i markedet.
Ved at tage udgangspunkt i prisen for fint formalet majs og beregne prisen pr. energienhed fås et indblik i dynamikkerne mellem alternativerne og et bud på prissætningen af de forskellige varer. I nedenstående tabel 2 er kornprisen beregnet på baggrund af, at prisen for en MJ i korn skal være tilsvarende prisen for en MJ i fint formalet majs. Du kan overveje, om du kan bytte fint formalet majs eller crimpet/formalet kernemajs ud med indkøb af korn, hvis du kan købe og bearbejde det til under 177 kr. pr. hkg.
Tabel 1 Oversigt over prisen pr. energienhed ved høst af majshelsæd og crimpet/formalet kernemajs og indkøb af fint formalet majs og vårbyg.
1) Prisen er beregnet ud fra prisen på fint formalet majs
Rodukrudt som gråbynke, tidsler og skæpper m.fl. er et stigende problem. Kun en målrettet indsats kan begrænse udbredelsen.
En fokuseret indsats med glyphosat mod rodukrudt i stubmarken, samt senere bekæmpelse i efterafgrøder om efteråret, er et centralt element i glyphosat-handlingsplanen. Vær dog meget opmærksom på hvornår du må sprøjte med glyphosat.
Reglerne for jordbearbejdning og efterafgrøder fastsætter følgende datoer for anvendelse af glyphosat:
Den største faglige udfordring ligger i at begrænse brugen til de marker og delområder, hvor der reelt er behov. En grundig registrering af kvik, tidsler og andre rodukrudtsarter inden høst giver et solidt beslutningsgrundlag. Strategien er fortsat at holde bestanden af rodukrudt på et så lavt niveau som muligt, så der ikke senere opstår et større bekæmpelsesbehov, der kræver flere års gentagne indsatser.
Ved tilstrækkelig nedbør i eftersommeren vil tidsler, gråbynke, svinemælk og følfod få optimale vækstforhold og udvikle blade, de er store nok til, at glyphosat kan transporteres ned i de underjordiske dele. Dette giver en høj bekæmpelseseffekt ved sprøjtning også i begyndelsen af oktober. Gråbynke og følfod er særligt følsomme overfor glyphosat, og den normale dosis på ca. 1.080 g pr. ha er som regel tilstrækkelig. Mod tidsler og skræpper anbefales en højere dosis på ca. 1.440 g pr. ha for at opnå fuld virkning.
Da tidslens rødder altid har hvilende knopper, som glyphosat ikke når, kan der året efter dannes nye skud. Derfor kan det være nødvendigt at følge op med yderligere behandling ved store bestande. Det samme gælder for svinemælk.
Agerpadderok skyder også igen i stubben, men glyphosat har ingen effekt på denne art. Den eneste metode om efteråret er at stoppe yderligere vækst i rodsystemet ved en overfladisk stubbearbejdning med fuld gennemskæring – hvilket kun kan udføres, hvis der skal sås vintersæd. Notér placeringen af pletterne i FarmTracking eller på markkort, så der næste gang, der dyrkes korn i marken, kan udføres sprøjtning med MCPA.
Kvik skal have 3-4 blade, før saftstrømmen transporterer glyphosat ud i udløberne. Selv ved sprøjtning først i oktober kan der opnås rigtig god virkning, og en let nattefrost efterfølgende ser ud til at øge transporten ned i udløberne, hvilket forbedrer den langsigtede bekæmpelse.
Tokimbladet rodukrudt findes ofte i afgrænsede områder eller langs skel, hvor især gråbynke kan være udbredt. I stubmarken er der gode muligheder for plet- eller randbehandling, men det kræver, at opformeringen opdages i tide.
Thistle Tool er et præcisionsværktøj, der kan anvendes før høst af korn, som vha. dronebilleder identificerer rodukrudt, især tidsler og kvik, og udarbejder et tildelingskort til pletsprøjtning. En enklere metode er at markere pletterne manuelt på markkort før eller under høst.
Dosis af glyphosat skal øges desto længere hen på efteråret, der sprøjtes og betingelserne for god effekt mindskes.
Tabel 2 Glyphosatdosis mod forskellige rodukrudtsarter.
Afgrødernes kvælstofkvote fastsættes ud fra det økonomisk optimale niveau, hvorfor prisrelationerne mellem handelsgødning og afgrøde får betydning for den årlige regulering af kvælstofkvoten.
I Danmark er det politisk besluttet, at afgrødernes kvælstofnormer skal fastsættes ud fra et økonomisk optimalt niveau. Når man dyrker korn og grovfoder, beregnes den mest økonomiske mængde kvælstof (gødning) ikke blot med udgangspunkt i tørstofudbyttet men også ved at tage hensyn til værdien af det protein, der dannes i afgrøden.
For korn indregner man dog kun 75 % af proteinets værdi i beregningen af hvor meget kvælstof, der bør tilføres. Proteinets værdi beregnes ud fra, hvad det ville være værd som foder til svin – baseret på gennemsnitspriserne for korn og sojaskrå de seneste fem år. Denne 75 %-korrektion betyder, at den anbefalede kvælstofkvote bliver cirka 20 kg højere pr. hektar, end hvis man ser bort fra proteinværdien.
De ændrede prisrelationer mellem gødning og afgrøde i forhold til de foregående år har medført, at årets N-kvote er øget med 5 kg N pr. ha på de fleste kornafgrøder og helsæd, dog ikke vinterbyg. For rene græsafgrøder er forsøgsgrundlaget blevet revideret, hvilket har ført til en sænkelse af normen med 30 kg N pr. ha.
I nedenstående tabel ses dette års kvælstofkvoter for de mest gængse afgrøder i et grovfodersædskifte. I parentes er ændringen i forhold til sidste års kvælstofkvote angivet.
Tabel 3 Kvælstofkvoter 2026 og ændring i forhold til 2025.
Det er ikke alle græsafgrøder, der er omfattet af en reduktion i kvælstofkvoten. For eksempel er kvoten uændret for kløvergræs og permanent græs. Reduktionen skal du være opmærksom på, hvis du foretager hel- eller delkøb af gødning, inden mark- og gødningsplanen er udarbejdet. Derudover kan der være andre afgrøder i markplanen, som ikke fremgår af tabellen, men hvor kvælstofkvoten ligeledes er reduceret. Kontakt din planterådgiver, som allerede nu kan udarbejde mark- og gødningsplaner, så du er klar til at slå til, når prisen på gødning er den rette.
Som omtalt i TILVÆKST Grovfoder nr. 27 er fristen for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter forlænget til den 14. oktober i en række kommuner. Med opgørelsen af nedbør for uge 38 er listen med kommuner omfattet af fristforlængelsen endelig. Du kan se den fuldstændige liste over kommuner med fristforlængelse på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø's hjemmeside
Tabel 4 Endelig oversigt over kommuner i Syd- og Vestjylland hvor det er tilladt at udbringe flydende husdyrgødning
og -affaldsprodukter til 14. oktober.
Som jeg skrev i TILVÆKST Grovfoder nr. 27, er så sen udbringning af gylle en absolut nødløsning, som du kun bør benytte dig af, hvis du overhovedet ikke er i stand til at finde andre løsninger.
Efter et langt tilløb har Miljøstyrelsen forbudt en række aktivstoffer, der kan danne nedbrydningsproduktet TFA, som er uønsket i miljøet. Forbuddet rammer en række produkter, som bruges almindeligt ved dyrkning af kartofler, korn og majs.
Det er tidligere afgjort, at svampemidler som Balaya og Propulse SE 250 får salgsforbud pr. 32.12.2025 og udfases efter næste dyrkningssæson, og i denne uge kom afgørelsen så vedr. produkter som DFF og Legacy 500 SC, som vi bl.a. bruger mod ærenpris i majs. Disse midler har dog fået salgsforbud pr. 28.02.2026 og anvendelsesforbud pr. 30.11.2026, så du kan nå at indkøbe den mængde, du skal bruge i hele 2026. Du skal dog ikke tage mere hjem, end du kan nå at bruge i 2026, da anvendelsesforbud er lig med opbevaringsforbud og evt. restlagre skal derfor bortskaffes.
Du kan hjælpe dig selv og grovfoderbranchen ved allerede nu at disponere næste års forbrug af midlerne.
I oversigten neden for kan du se afviklingsplanen for en række af de mest relevante midler. Den fulde oversigt over de nu forbudte produkter kan du se her.
Tabel 5 Oversigt (uddrag) over produkter og midler, der forbydes pga. dannelse af TFA
