Udgivet d. 04-09-2025
Vi nærmer os slutningen på vækstsæsonen, og du bør så småt forberede græsmarkerne på den forestående vinterperiode end at tildele mere kvælstof i form af gylle.
Kalenderen siger nu allerede primo september. Der er stadig udsigt til mange dage med gode betingelser for vækst i græsmarkerne, men planterne er ved at indstille sig på, at vækstsæsonen lakker mod enden, og væksten er kraftigt vigende. Det er derfor ikke en god faglig beslutning at tildele græsmarkerne gylle nu, og det har det vel egentlig heller ikke været de seneste tre uger. Græsmarkerne har givet store udbytter i år, så det gælder nu om at få fjernet en del af markernes kvælstofoverskud og sikre kaliumforsyningen, hvor den kan være kritisk, således at afgrøderne er bedst mulig forberedt på den kommende vinterperiode. Læs mere herom i TILVÆKST Grovfoder nr. 24.
Der er ikke altid god overensstemmelse mellem de hensyn, der skal tages til græsmarkernes behov for gødning og de mere overordnede hensyn til bedriftens opbevaringskapacitet. I det spil taber græsmarkerne desværre oftest! Med tilførslen af husdyrgødning begrænset til 170 kg organisk kvælstof pr. ha, og fra næste sæson et fosforloft på 29 kg pr. ha, er udbringning af gylle i sensommer-efterår ikke længere en luksus, du kan tillade dig. Husk også, at kvælstof tilført afgrøderne i foråret giver langt større tilvækst!
Majshelsæd skal høstes med et tørstofindhold på 30-34 procent. Benyt forskellige metoder til vurdering af det optimale høsttidspunkt.
Majshøsten nærmer sig hastigt, og vi ser ind i en høst, som for manges vedkommende vil ligge tidligere end normalt. I nedenstående artikel kan du læse mere om fastsættelse og vurdering af det optimale høsttidspunkt for majshelsæd.
Vurderingen af høsttidspunktet beror på en vurdering af kolben, som er den mest tørre del af planten, når den høstes til normal tid. Tørstofprocenten tilstræbes at være 30-34 procent tørstof for majshelsæd.
Til brug for bedømmelse af det optimale høsttidspunkt for majshelsæd er der flere metoder og værktøjer, du kan gøre brug af. Udover de faglige og visuelle bedømmelser i marken findes der også beslutningsstøtteværktøjer, som kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning og også hjælpe dig med at danne overblikket.
I nedenstående artikel vil vi komme ind på følgende metoder og beslutningsstøtteværktøjer til at ramme det rigtige høsttidspunkt for majshelsæden.
Brug gerne flere forskellige metoder til at få taget beslutning om høst af majshelsæd på det rigtige tidspunkt, så det hverken bliver for tidlig eller for sent.
Når høsten skal planlægges, gælder det om at få et overordnet overblik over afgrødernes udvikling, så maskinstationen kan bestilles i tide. Har du god erfaring og kun få marker med en enkelt majssort, kan du sikkert nok bedømme, hvornår majsen er færdig til helsædshøst. Men på større bedrifter med mange marker med større geografisk spredning, adskillige sorter, varierende jordbund og såtidspunkt, er der mange variable, og det kan være svært at skaffe det fornødne overblik. I sådan en situation vil der være god beslutningsstøtte i at supplere afgrødevurderingen i marken med tørstofbestemmelse i tørreskab eller ved NIR-scanning og benytte høsttidsprognosen i CropManager.
De fleste benytter sig af en form for visuel bedømmelse af majsens udvikling. Der findes flere metoder hertil, som gennemgås her.
Overordnet set er der ikke tilstrækkelig fokus på afgrødeudviklingen eller tilstrækkeligt kendskab til majssorternes afmodningsprofil og dermed på forudsætningerne for planlægning af høsten. Det gennemsnitlige tørstofindhold i majsanalyserne for årene 2022-2024 ligger niveauet 35,5 % tørstof. Det betyder med andre ord, at godt halvdelen af alle helsædsmajs høstes for sent i forhold til det optimale niveau på 30-34 procent tørstof. Ved at skærpe opmærksomheden på høsttidspunktet kan du bl.a. øge foderværdien af majsen og begrænse problemer med holdbarhed og tab i stakken.
Du kan selvfølgelig på helt gammeldags manér vurdere afgrøden i marken – og det er vel egentlig også det, de fleste gør – med større eller mindre held. Selvom du også benytter tørstofbestemmelse i tørreskab eller NIR-scanner, giver det alligevel kun et øjebliksbillede. Der kan endvidere være forhold i marken, som forstyrrer billedet og dine muligheder for at tilpasse høsten. Det er f.eks.:
Det vigtige er ikke hvilken metode, du anvender, men derimod at der er fokus på afgrødeudviklingen, så majsen ikke bliver for tør. Hvis majsen bliver høstet for tidligst, koster det tilvækst og dermed udbytte. Høstes afgrøden derimod for sent, kan du sætte rigtig meget over styr i stakken.
Der findes flere metoder til afgrødebedømmelse i marken, men kun de to mest udbredte og enkle skal omtales her.
Figur 1 Kernevurdering. Metode til vurdering af tørstofindhold på baggrund af kernefarve og konsistens (Kilde: SEGES).
Tørstofindholdet i majskolberne er 50-51 %, når afgrøden er klar til helsædshøst. Tørstofindholdet i blade og stængel betyder selvfølgelig også noget for det samlede tørstofindhold i afgrødemassen, men det flytter almindeligvis ikke mere end to til tre procentpoint; i meget varierende afgrøder måske op til tre til fire procentpoint.
Ved at tørre et antal repræsentativt udvalgte majskolber, uden svøbblade og med tæt afskåret kolbestilk, ved 80-max. 85 °C i en almindelig ovn, kan du selv bestemme tørstofindholdet. Kolberne skal tørres indtil vægten ikke længere daler; du skal forvente, at det tager omkring et døgn eller mere.
Tørstofindholdet bestemmes herefter på flg. måde: | ![]() |
Husk, at bakken eller fadet, som du tørrer kolberne i, IKKE skal vejes med!
Ligesom i de foregående år tilbyder SAGRO Kvæg at lave tørstofanalyser af majsplanter til bestemmelse af tørstofindholdet. Bestemmelse af tørstofprocenten er den bedste indikator for majsen udvikling, og der kan være forskel fra mark til mark afhængig af såtidspunkt, sort, gødningsniveau og bonitet m.v. Ved at kende tørstofindholdet kan høsten planlægges, og de mest tørre majs kan ligges i bunden af siloen. Viser tørstofanalysen, at der er længere tid til høst, kan du indtaste din tørstofanalyse i majshøst-prognosen i CropManager, og du får et godt bud på det optimale høsttidspunkt i dine marker.
For at få et godt billede af afgrødeudviklingen i dine marker, skal SAGRO Kvæg bruge 6-8 hele majsplanter afklippet i normal stubhøjde. Du skal klippe tre planter to forskellige steder i marken. Gå minimum 30 meter ind i marken, især de steder hvor der er læ eller skygge. Planterne klippes i stykker, så de kan være i en plasticsæk. Bind straks for sækken, så majsen ikke kan "ånde" og tørre ud inden tørstofbestemmelsen. Beskyt sækken mod solen. Efter nærmere aftale, herunder også pris, henter vi også gerne majsplanterne hos dig.
Majsplanter kan indleveres hos SAGRO i Herning, Billund og Esbjerg. Kontakt altid SAGRO Kvæg inden du kommer med planter, så du er sikker på, at der er plads i tørreskabet.
For analyse med NIR-scanner skal prøven indleveres i Esbjerg.
For planter indleveret hos SAGRO er prisen 375 kr. pr. prøve for snitning og nedtørring. Du får svar inden 48 timer.
Hvis du ønsker at din rådgiver skal hente eller klippe prøver i din mark faktureres der for medgået tid for kørsel og arbejde.
Ved analyse af majsen med NIR-scanner får du foruden tørstofbestemmelse også værdier for indhold af stivelse, NDF og sukker. Ligesom ved prøver til tørreskabet kan du med fordel kontakte SAGRO Kvæg for en aftale, da det giver den bedste arbejdsgang, og du vil hurtigere få resultatet. Du kan forvente flg. svartider.
For planter indleveret hos SAGRO er prisen 375 kr. pr. prøve for snitning og analyse i NIR-scanner.
Vi har tidligere omtalt muligheden for at se en udbytteprognose i CropManager for majshelsæd i TILVÆKST Grovfoder nr. 23. Udover udbytteprognosen er der også en majshøsttidsprognose, som kan give en indikation af den forventede aktuelle tørstofprocent og afgrødeudvikling i den resterende del af vækstsæsonen. Høsttidsprognosen kan finjusteres med en tørstofprøve fra den aktuelle mark. Ved at gøre brug af majshøsttidsprognosen er det muligt at planlægge helsædshøsten i god tid. Der er tale om en prognose, som benytter informationer om såtidspunkt og sortsvalg, og derfor kan prognosen kun bruges, hvis oplysningerne er ajourført i f.eks. FarmTracking, CropManager eller MarkOnline. Du kan selvfølgelig også rådføre dig med din planterådgiver og den vej igennem få udskrifter fra majshøsttidsprognosen og udbytteprognosen.
SEGES tilbyder en gratis prøveperiode på CropManager, så det er muligt at tilgå de værktøjer, som normalt kræver et abonnement til CropManager. Derfor kan du i perioden frem til den 31. marts 2025 gratis tilmelde dig CropManager og gøre brug af de beslutningsstøtteværktøjer, som er til rådighed her. Se nedenstående artikel om gratis abonnement til digitale produkter. Jeg vil anbefale, at du ser på majshøsttidsprognosen og udbytteprognosen for dine marker, det kan give en rigtig god indsigt i markernes udbyttepotentiale og kan hjælpe med til at planlægge majshelsædshøsten i samspil med de andre nævnte metoder og analyser.
CropManager er en del af den samme grundlæggende platform som FarmTracking og MarkOnline, som bruges i hhv. marken og til mark-og gødningsplanlægningen. Dermed deles alle oplysningerne mellem FarmTracking, CropManager og MarkOnline. Har du f.eks. lavet mange registreringer i Farmtracking, kan de også ses i såvel CropManager som MarkOnline.
I nedenstående figur kan du se et eksempel på en majshøsttidsprognose for en mark i den sydlige del af SAGRO's geografiske område, som er sået i starten af maj måned. Høsttidsprognosen er i dette tilfælde ikke finjusteret med en tørstofanalyse og er derfor alene modelberegnet ud fra sorten og såtidspunktet for marken.
Figur 2 Udklip af høsttidsprognose fra CropManager, sort: Prospect, sået 6. maj (Kilde: SEGES)
I nedenstående tabel kan du se tørstofprøver for udvalgte majssorter udtaget i majssortsforsøgene i Varde og Holstebro. Tørstofanalyserne bliver udtaget for SEGES og er med til at kalibrere majshøsttidsprognosen.
Selvom der er gået en uge mellem første og anden tørstofbestemmelse, ses der kun en meget begrænset udvikling i tørstofindholdet. Det skal dog påpeges, at der søndag den 31. august faldt en del nedbør efter en tør periode, og at planterne var regnvåde ved udtagning.
Tabel 1 Tørstofmålinger i sortsforsøgene ved Varde og Holstebro (Kilde: SEGES)
Du bør kende dine majssorters afmodnings- og nedvisningsprofil, så du kan planlægge majshøsten.
Majs kan visne hurtigt ned af forskellige årsager. Nogle af disse forhold er relateret til det enkelte vækstår, mens andre er en egenskab bestemt ved sortens genetik. Af hensyn til planlægningen af høsten er det derfor vigtigt at kende de sorter, der anvendes på bedriften, og vide om de tilhører stay-green-typen eller dry-down-typen (visnetype).
Sorter med dry-down-egenskaber vil hurtigt visne ned, når de først har nået tørstofniveauet omkring helsædshøst; stigningen i tørstofindhold kan være 5-7 procentenheder på en uge. Risikoen er derfor, at du på kort tid står med en helt tør og vissen afgrøde, hvis høsten ikke planlægges rettidigt. Stay-green-typer har derimod en længere periode med grønne blade, hvilket kan give en mere fleksibel høstperiode og ofte en højere foderkvalitet. Det er dog vigtigt at understrege, at de oplysninger, der findes om stay-green, stammer fra firmaernes egne vurderinger. Da der ikke findes objektive, målbare kriterier for stay-green, er klassificeringerne ikke direkte sammenlignelige på tværs af firmaer.
Limagrain har i deres majskatalog angivet en skala for hver sort, der viser sortens niveau af stay-green. I kataloget kan man under beskrivelserne af blandt andet Echo, Prospect og LG 31.206 læse klassificeringen af deres stay-green-egenskaber og derefter sammenholde dem med den viste skala. Se Limagrain's majskatalog 2025 her.
Syngenta har til TILVÆKST Grovfoder oplyst følgende informationer vedr. deres sorter til 2026-sæsonen; se tabel 2.
Tabel 2 Sorter fra Syngenta med klassificering
for stay-green (Kilde: Syngenta).
KWS har sendt os flg. tabel med oplysninger om deres sorter. Foruden klassificering af stay-green har KWS også angivet høstvinduet for sorterne.
Tabel 3 KWS' klassificering af stay-green og høstvindue for udvalgte sorter (Kilde: KWS).
Med stadig flere krav til sprøjtejournalen, herunder at du fra 2027 skal registrere elektronisk, bliver anvendelse af FarmTracking endnu mere aktuelt. Med den forestående majshøst kan du med fordel danne dig et overblik over majsafgrødernes udvikling i CropManager.
Nu har du mulighed for at teste både FarmTracking og CropManager frem til 31. marts 2026 – selvfølgelig uden binding.
I perioden kan du få gratis adgang til:
Produkterne kan bestilles via farmtracking.dk, cropmanager.dk, landmand.dk eller ved at kontakte SEGES Innovations kundesupport på 7015 5015 eller kundecenter@seges.dk .Kig med længere nede i mailen, og bliv klogere på programmerne.
Med FarmTracking har du altid et detaljeret overblik over markernes behandlinger. Via appen kan du foretage nye registreringer hurtigt, og uanset, hvor du er.
Med FarmTracking kan du blandt andet:
Se mere om FarmTracking .
CropManager er et premium ledelsesværktøj til dig, der vil arbejde professionelt med præcisionslandbrug og opnå både økonomisk-, miljø- og klimamæssige fordele.
Med CropManager kan du blandt andet:
Se mere om CropManager .
Der vil i de kommende måneder afholder SAGRO en række kurser i FarmTracking. I forbindelse med de nye og skærpede krav til føring af sprøjtejournal, anbefales det at anvende App’en FarmTracking til løbende at notere sine sprøjteoplysninger.
Disse kurser vil introducere nye brugere til funktionerne i FarmTracking. Tilmeld dig via QR-kode eller Link. Erfarne brugere vil kunne få tips og tricks til bedre udnyttelse.
Tilmeldingen er en forhåndstilmelding, hvorefter du vil blive ringet op, når der er fundet datoer til afholdelse af disse kurser.
Link: https://forms.office.com/e/5WEzgEJBGS
QR-kode:
Gødningsregnskabet kan ikke afsluttes og indsendes, før modtager har underskrevet gødningskvitteringen med digital signatur. Hvis du afsætter husdyrgødning, opfordrer vi derfor til, at du snarest muligt sender oplysningerne til din planterådgiver.
Overførsel af husdyrgødning til anden modtager skal ske via Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs' (SGAV) Tast selv-service. Gødningskvitteringer underskrives direkte i Tast selv med digital underskrift. I få tilfælde, hvor modtager ikke er i gødningsregistret, kan der ikke oprettes og underskrives en gødningskvittering i Tast selv. Her skal der i stedet anvendes et skema B1. Afsætninger af husdyrgødning til fælles biogasanlæg er det ligeledes undtaget.
Indsend oplysninger om afsætning af husdyrgødning hurtigt muligt. Jo før, underskrifterne er i hus, jo før kan gødningsregnskabet afsluttes og indsendes.
Husk at du kan ændre i indberetningen af efterafgrøder frem til 10. september. Vi vil meget gerne have, at du kontakter os om ændringerne hurtigst muligt.
Frem til den 10. september kan du ændre i Fællesskemaet (målrettede efterafgrøder) og i Gødnings- og efterafgrødeskemaet (pligtige- og husdyrefterafgrøder samt obligatorisk målrettede efterafgrøder) inden for de fastsatte rammer. Hvis du allerede har tilmeldt frivillige målrettede efterafgrøder op til det maksimale vejledende krav, kan du ikke blive mødt med et obligatorisk krav.
Mange kvægbrug har imidlertid indmeldt for få målrettede efterafgrøder på grund af udfordringerne med sædskiftereglerne og de frivillige målrettede efterafgrøder. Langt de fleste har på den ene eller anden måde indregnet kravet til de obligatoriske målrettede efterafgrøder, da forventningen har været, at der ville komme et obligatorisk krav. Derfor er det i vid udstrækning blot papirarbejde at få flyttet rundt på de forskellige typer af efterafgrøder og få dem indmeldt korrekt inden fristen for rettelser i GKEA-skemaet den 10. september.
Udfordringen er dog, at din planterådgiver ikke får nogen notifikation eller besked om, at der er behov for at opdatere GKEA-skemaet ved krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder. Vi har naturligvis forsøgt at skaffe os det nødvendige overblik, så vi forhåbentlig får fanget alle de skemaer, der har behov for tilretning. Men vi kan ikke give garanti for, at vi har fået alle nødvendige ændringer med. Det er derfor dit ansvar hurtigst muligt at underrette din planterådgiver om eventuelle ændringer og behov for opdatering af GKEA-skemaet.
En eventuel manglende opfyldelse af kravet til de obligatoriske målrettede efterafgrøder medfører et fradrag i N-kvoten på 175 kg N pr. hektar manglende obligatorisk efterafgrøde. Det er derfor forholdsvis dyrt ikke at opfylde kravet.