Udgivet d. 16-08-2024
Se prognosen for udbytte i helsædsmajs i CropManager så du kan planlægge evt. tilpasninger til mindre avl.
Selvom der er et stykke tid til høst af helsædsmajs, er det allerede nu muligt at få et forsigtigt bud på årets udbytte i majshelsæd. Et af værktøjerne i CropManager er en udbytteprognose for majshelsæd. Ud fra satellitfotos og analyser giver prognosen et bud på, hvad tørstofudbyttet bliver pr. hektar, og hvad det samlede udbytte bliver for hele marken målt i tons tørstof. Da det er en prognose, er det selvfølgelig forbundet med en usikkerhed, som aktuelt angives til +/- 1,3 tons tørstof pr. ha, men som overordnet værktøj giver det et fornuftigt overblik over markens og ejendommens udbyttepotentiale. Derudover er det også meget tydeligt at se forskellene indenfor marken, som ellers kan være svære at overskue i en majsmark.
Udbytteprognosen giver som nævnt ovenfor kun et bud på tørstofudbyttet og ikke et bud på en forventet kvalitet. De sent såede og "dårlige" majs falder ud i prognosen med et lavere tørstofudbytte, men der er ikke nogen indikation for, hvilken kvalitet majsen vil få. Sent såede majs med manglende kolbeudvikling vil mangle stivelse, og det vil påvirke kvaliteten. For nogle er det kun en mindre del af majsarealet, som er "dårlige" eller sent såede, mens det for andre udgør en betydelig andel. I sidst nævnte tilfælde bør du aftale nærmere med din kvægrådgiver, hvad strategien skal være for den kommende foderplan. Skal alt majs lægges ind i samme silo, eller skal det gode og dårlige majs ensileres hver for sig?
Nedenstående figur viser et eksempel på en mark og prognosen for udbyttet i marken. Det kræver abonnement til CropManager at kunne se udbytteprognose-kortet for majs. Hvis du ikke har abonnement, kan din planterådgiver tilgå udbytteprognose-værktøjet. Udbytteprognosen kan være et godt redskab til at få klarhed over majssituationen forholdsvis tidligt, således at du kan agere med rettidig omhu og få lavet en ny plan ud fra situationen og tilpasse indkøb eller foderplan.
Figur 1 Udbytteprognose fra CropManager for helsædsmajs. (Kilde SEGES).
Som det ses af figuren, er prognosen leveret den 15. juli. Prognosen opdateres med satellitbilleder frem til den 15. august, hvorefter der ikke sker yderligere tilretninger.
Svampebekæmpelse i foderroer er aktuelt. Har du endnu ikke behandlet dine marker, skal du hellere sprøjte én gang med en høj dosis frem for at anvende en splitstrategi.
Har du endnu ikke behandlet dine foderroer mod bladsvampe, bør du gå markerne igennem. Ved fund af bladsvampe bør afgrøden behandles. Vi skriver medio august, og der vil normalt kunne findes angreb af bladsvampe. I Registreringsnettet, som moniterer angreb af bladsvampe i sukkerroe-egnene, ses også fund af bederust i mange marker samt begyndende angreb af meldug, Cercospora og Ramularia. Skadestærsklen er 5 procent angrebne planter. Du bør hellere behandle lidt tidligt end lidt for sent, da etablerede angreb er vanskelige at bekæmpe tilfredsstillende – dette gælder i særdeleshed for angreb af bederust.
Vi er nu så lange henne i sæsonen, at tidspunktet for at anbefale en splitstrategi er ved at være forpasset. Min generelle anbefaling er derfor at satse på én behandling med en høj dosis frem for to behandlinger.
Aktuelt er det kun svampemidlerne Comet Pro og Amistar Gold/Greteg Star, der må anvendes i foderroer. Begge midler er godkendt til behandling af de betydende sygdomme bedemeldug, bederust, Cercospora-bladplet og Ramularia. Godkendelse og behandlingsfrist for Comet Pro og Amistar Gold/Greteg Star ses i tabel 1.
Tabel 1 Godkendelse af Comet Pro og Amistar Gold/Greteg Star i foderroer
I forsøg i sukkerroer har Comet Pro haft den bedste effekt, hvorfor dette middel foretrækkes til den første behandling, T1-sprøjtningen. For at begrænse risikoen for resistensudvikling hos svampene, anbefales det kun at anvende Comet Pro én gang pr. vækstsæson (i T1-sprøjtningen), hvorfor Amistar Gold/Greteg Star bør anvendes i T2 ved en evt. splitbehandling. Forslag til bekæmpelsesstrategi ses i tabel 2 nedenfor.
Splitsprøjtning anbefales især ved tidlige angreb, ved vedvarende højt smittetryk og i afgrøder, som skal høstes sent. Det vil være relevant at anvende splitstrategien ved sprøjtning frem til og med uge 32 for marker, som først skal høstes i november (eller senere), mens det i øvrige tilfælde anbefales at nøjes med én behandling. Det anbefales at behandle senest i uge 32 – eller nu uge 33.
Tabel 2 Bekæmpelsesstrategi for bladsvampe i foderroer
Da roerne har en kraftig bladmasse, bør du anvende en forholdsvis stor væskemængde. Anvend mindst 200-250 L/ha vand. Skulle det blive varmt, bør du sprøjte om morgenen på saftspændte planter. Undgå at køre for hurtigt, da det giver en dårligere nedtrængning i den bladrige afgrøde og dermed en dårligere dækning; se forslag til sprøjteteknik i tabel 3 nedenfor.
Tabel 3 Sprøjteteknik i foderroer, svampebekæmpelse og
bekæmpelse af bladlus
Der er gode betingelser for at bekæmpe skræppe i græsmarkerne med Harmony 50 SX, som må anvendes frem til og med 31. august.
Ved udsigt til tørvejr og gode vækstbetingelser bør du bekæmpe skæpper i græsmarkerne. Det er relevant at bekæmpe skræpperne med Harmony 50 SX, når græsmarken skal blive liggende til produktion næste år. Skal den derimod lægges om, kan du opnå god effekt med en høj dosis glyphosat i oktober. Bemærk, at kemisk bekæmpelse i græsmarken skal følges op med en ny indsats næste år. Desuden bør der også sættes ind med afpudsning af skræpperne, så de aldrig når at sætte frø, der kan vedligeholde jordens frøpulje. For at opnå optimal effekt af sprøjtningen skal der efter behandling af arealet gå to uger før der tages slæt eller afgræsses. Hvis der er meget og stort ukrudt med kraftige rødder, bør der gå op til tre uger.
Billede 1 Skræppe i slætgræsmark. De fleste har en passende størrelse til at bekæmpe med
Harmony 50 SX, men enkelte har sat frøstand og er dermed for store (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Med Harmony 50 SX opnår du den bedste effekt, når skræpperne er 15-25 cm høje og i god vækst, f.eks. 2-3 uger efter slæt eller afpudsning. Optimale sprøjtebetingelser er temperaturer i intervallet 15-25 °C, luftfugtighed på 95 % og god jordfugt samt fire timers tørvejr. Behandlingsfristen er 14 dage, og afstanden til vandmiljø er 10 meter. Harmony 50 SX må ikke anvendes senere end 31. august og kun én gang pr. sæson.
Tabel 4 Anvendelse af Harmony 50 SX i græsmarker
Den høje dosis Harmony 50 SX, der skal anvendes mod skræpper, vil under gode vækstbetingelser være hård ved græsset, som hæmmes meget i vækst af behandlingen, og du kan ikke forvente yderligere udbytte i marken i år. I næste sæson vil græssets vækst dog ikke længere være påvirket. Kløver bliver ligeledes påvirket af sprøjtningen i nogen grad.
Det er tilladt at anvende Harmony 50 SX på arealer tilmeldt bio-ordningerne 'Miljø- og klimavenligt græs' samt 'Ekstensivering med slæt'. Men vær opmærksom på at det IKKE er tilladt at sprøjte hverken græsarealer, som er omfattet af §3-beskyttelse, arealer med PLG-tilsagn, brakarealer eller arealer som er omfattet af et generelt forbud mod anvendelse af pesticider.
De nye digitale jordbundskort er mere præcise og detaljerede. Ændring i JB-klassificering på markniveau kan medføre en ændret kvælstofkvote, samt at andre regler nu er gældende for dine marker.
Til udarbejdelse af nye digitale jordbundskort er der anvendt flere jordbundsprøver end tidligere. Dette har medført at opløsningen af kortet er gået fra tidligere 30 x 30 meter til nu 10 x 10 meter. Fra tidligere kort har JB 4 være klassificeret efter teksturen i 0-30 cm's dybde. Der er dog ændret, så JB 4 nu klassificeres som JB 5-6, hvis teksturen i såvel i 30-60 som 60-100 cm's dybde er JB 5-9. SEGES har undersøgt de modelberegnede kort og har konkluderet, at kortet er mere præcist og detaljerede end tidligere kort. Dog kan der være arealer, hvor kortet ikke stemmer overens med den faktiske tekstur. Her er det muligt at udtage egne teksturanalyser for at dokumentere en anden jordtype. Kontakt din planterådgiver for nærmere information.
Figur 2 Oversigt over ændringen i JB-grupper fra 2019 til 2024. (Kilde: Data fra SEGES er anvendt.)
Ændring af jordtyper har indvirkning på forskellige regelsæt, og ikke kun på kvælstofkvoten. De nye jordbundskort kan tilgås via Landmand.dk eller Landbrugsstyrelsens IMK i Tast selv. I nedenstående figurer, viser det samme kortudsnit, ses det gamle hhv. det nugældende kort for jordbundstype. Marken har tidligere været JB 1, men marken er nu i stedet omklassificeret til JB 4. For uvandet sandjord har denne ændring betydning for kvælstofkvoten. Er det vandet sandjord, vil det være uden betydning. I andre tilfælde kan det have betydning for flere regelsæt, der regulerer de tilladte aktiviteter på marken.
Herunder vil vi nævne de største ændringer ud fra de nævnte regelsæt.
SEGES har beregnet, hvor stor indflydelse omklassificeringen får for den samlede kvælstofkvote på landsplan. Kvælstofkvoten på landsplan stiger som følge af omklassificeringen med ca. 3.000 ton kvælstof beregnet ud fra afgrøder, kvælstofnormer og arealer for planperioden 2022/2023. Stigningen svarer til mindre end 1% af den samlede kvælstofkvote på landsplan.
Omklassificeringen på den enkelte bedrift kan give anledning til større ændringer:
Perioden for udbringning af fast husdyrgødning, for jordbehandling før en vårsået afgrøde samt for opretholdelse af plante-/jorddække er afhængig af jordtypen. Derfor kan du med det nye jordbundskort have fået en ny periode, som du skal følge, på dine marker. I tabellen herunder ses en oversigt over, hvornår der må udbringes fast husdyrgødning, jordbehandles før etablering af en vårsået afgrøde, samt hvor længe plante-/jorddække skal overholdes; disse perioder er afhængige af jordtypen. For udbringning af fast husdyrgødning er reglerne nærmere beskrevet i artiklen "Udbringning af husdyrgødning i efteråret", mens du kan læse mere om reglerne vedrørende plante-/jorddække i artiklen "Plantedække – jorddække, GLM 6".
Tabel 5 Hvornår må aktiviteten udføres
Se nærmere om reglerne for plante- og jorddække her.
Fast husdyrgødning må udbringes før etablering af græs og vintersæd inden 1. september, hvorefter der er lukkeperiode hen over efterår og vinter. Læs nærmere nedenfor.
Reglerne for udbringning af husdyrgødning er blevet samlet i "Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, Nr. 931, Kap. 2". Sidste år blev nye regler for udbringning af husdyrgødning implementeret, og man skal i den forbindelse være opmærksom på definition af gødningstyper og lukkeperioden for fast gødning.
Det er desuden fastsat, at bundfald fra gyllebeholdere skal udbringes efter reglerne for fast gødning.
I perioden fra høst til 1. februar må der som hovedregel ikke udbringes flydende organisk gødning (gylle). Der er følgende undtagelser:
I perioden fra høst til 1. oktober må der udbringes flydende organisk gødning til:
Udbringningsfristen kan forlænges indtil 15. oktober i regnfulde efterår. En eventuel forlængelse af fristen kan bl.a. ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I perioden fra høst til 15. oktober må der udbringes flydende organisk gødning til arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.
Der må altså IKKE udbringes flydende husdyrgødning til vintersæd om efteråret.
Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved udlægning med slæbeslanger, slæbesko eller ved nedfældning.
Ved anvendelse af slæbesko og slæbeslanger skal udbringningssystemet være i kontakt med jordoverfladen (slanger og slæbesko skal slæbe på jordoverfladen). Udbringes der flydende husdyrgødning før såning og i fodergræs, skal husdyrgødningen nedfældes, separeres eller forsures. Forsuringen kan ske før eller i forbindelse med udbringningen.
Bemærk, at nedfældning ikke kan erstattes af forsuring og slangeudlægning på arealer, som ligger indenfor 200 meter fra byzone eller sommerhusområder. Dette skyldes, at forsuring ikke har effekt på lugt.
I en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur samt naturtyperne højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2-natur skal flydende husdyrgødning nedfældes, separeres eller forsures jævnfør kravet til udbringningsteknik af flydende gødning før såning og i fodergræs.
På skråninger med 6-12 pct. hældning mod vandløb og kystvande skal flydende husdyrgødning i en afstand på 20 m fra vandmiljøet nedfældes parallelt med vandløbet.
Fast gødning har den største kvælstofudnyttelse ved forårsudbringning inden såning af vårsæd, roer og majs. I nedenstående tabel ses den faglige markeffekt for kvælstof i fast staldgødning og dybstrøelse.
Tabel 6 Markeffekt af fast husdyrgødning
Tabel 6 viser den gennemsnitlige markeffekt for alle jordtyper. På lerjord i nedbørsfattige områder kan der opnås en god effekt af efterårsudbringning, mens udbringning på sandjord i nedbørsrige områder øger risikoen for tab af kvælstof ved udvaskning i vintermånederne. Her vil efterårsudbringningen ofte have en lavere kvælstofeffekt end angivet i tabellen. For andre typer af fast gødning gælder, at jo højere andel af ammonium-kvælstof, des bedre virkning. Fælles for alle typer er, at markeffekten er størst ved forårsudbringning. Vinterraps kan dog med fordel tilføres fast husdyrgødning før såning i efteråret i stedet for i den etablerede afgrøde i foråret.
De nye regler fra 2023 for, hvornår fast husdyrgødning må udbringes, tåler gentagelse. Kravene afhænger af, om udbringningen sker før eller efter afgrødens etablering.
Der må kun tilføres fast organisk gødning til arealer, hvor der etableres græs, vintersæd, vinterraps eller gul sennep/olieræddike forud for sukkerroer.
Der må ikke udbringes fast organisk gødning til etablerede afgrøder i perioden fra høst til 1. november. Lukkeperioden starter dog senest 1. september. Efter 1. november afhænger udbringningsperioden af jordtypen.
Fiberfraktion fra separeret gylle skal nedbringes senest 4 timer efter udbringningen, hvilket normalt ikke er muligt i etablerede afgrøder. Udbringning af fiberfraktion i etablerede afgrøder er derfor i praksis ikke lovlig.
Fast husdyrgødning må ikke udbringes på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger indenfor 20 m fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur, medmindre husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer.
Reglerne for, hvornår fast organisk gødning må udbringes før etablering af forårssåede afgrøder, afhænger af jordtypen. På lerjord (JB 7-9) må der tilføres fast organisk gødning i vinterperioden, mens tilførslen til sandjord (JB 1-4) først må ske efter 1. februar. Tidspunkterne er ikke afhængige af, om der har været efterafgrøder eller ej på arealerne. Tidspunkterne for, hvornår det er tilladt, kan ses i tabel 7.
Tabel 7 Tilladte udbringningsperioder for fast organisk gødning inden etablering af forårssåede afgrøder.
Ikke-komposteret have-parkaffald, bioaske og biokul må udbringes hele året.
Der er krav om jord- eller plantedække fra høst. Særlig bør man være opmærksom, hvis der sker fjernelse af "ikke-græsefterafgrøder" inden 1. februar for arealer med JB 1-4.
Reglerne om jorddække omhandler, at arealer skal have jord- eller plantedække i en bestemt periode fra høst til ind i vinterperioden, og det er gældende såvel for omdrift- som permanente afgrøder. Dog er der visse undtagelser fra jorddækkekravet:
Kravet om jorddække er sat op efter jordbundstype. Der er dog visse undtagelser og faldgruber, som vil blive omtalt i de kommende afsnit. For bedrifter, som har fulgt reglerne for kvæg-undtagelsesbrug, skal regelsættet for undtagelsesbrug også følges i afviklingsperioden. Hvilket betyder at kravet om 80 % reglen skal overholdes frem til 1. marts 2025. For de resterende 20 % af arealerne skal du derfor være opmærksom på, at reglerne for plantedække overholdes.
Tabel 8 Periode for krav om jorddække.
Hvis jorddækket erstattes af bar/sort jord i en periode, hvor der er krav om jorddække, skal der etableres et PLANTEDÆKKE senest fire uger efter jordbearbejdning. Dog må der gerne foretages stubharvning, hvis der er synlige planterester fra stubben tilbage jævnt fordelt over marken. Der må ikke forekomme større sammenhængende delområder uden jorddække. Sker omlægningen fra græsfrø til en ny afgrøde, skal der udsås et plantedække senest seks uger efter fjernelse af jorddækket.
Tabel 9 Forskellen mellem jorddække og plantedække
For roer er det dog særligt gældende, at høstes roerne efter den 2. oktober, er der ingen krav om jorddække, mens der ved tidligere høst skal være jorddække. Høstes roerne inden 2. oktober, må jorden ikke jordbearbejdes før efter den 2. oktober pga. reglerne om jorddække, selvom reglerne for dyrkningsrelaterede tiltag har roer som en undtagelse. Der må gerne etableres vintersæd eller andet plantedække efter roer uanset høstdato.
Tabel 10 Særlige regler vedr. roer
Særligt vedr. "ikke-græsefterafgrøder" måtte disse efterafgrøder tidligere destrueres/pløjes efter den 20. oktober. Dette er ændret for sandjord, JB 1-4, således, at hvis der udføres en pløjning, eller hvis efterafgrøden erstattes af sort/bar jord, skal der nu etableres et plantedække senest fire uger efter jordbehandling.
Tabel 11 Periode for krav om jorddække, efterafgrøder ("ikke-græsefterafgrøder")
Har du købt og videresolgt handelsgødning, skal dette indberettes til Landbrugsstyrelsen (LBST) via Leverandørregister for gødningsleverancer. Senest den 1. september 2024 skal LBST have modtaget oplysningerne. Er det første gang, du har videresolgt handelsgødning, skal du oprettes i "Leverandørregister for gødningsleverancer". Kontakt snarest din planterådgiver, hvis du ønsker hjælp til indberetningen.
Når du afsætter husdyrgødning, skal du kunne dokumentere afsætningen. Dette skal indberettes elektronisk via Landbrugsstyrelsen Tast selv-service i et digitalt skema, som begge parter underskriver med MitID.
Desværre ser vi af og til, at modtager i sit gødningsregnskab "glemmer" at indregne den modtagne mængde, eller at modtager af den ene eller anden grund ophører og derfor ikke længere står opført i "Register for gødningsregnskab". I denne situation kan det jo være vanskeligt efterfølgende at få en digital underskrift på gødningskvitteringen, og så kan du som afgiver stå med en overgødskning, som kan være umuligt at redde. Som afsætter af husdyrgødning, bør du derfor sikre dig, at modtager har underskrevet gødningskvitteringen i Tast selv.
Der er bekymring for, om fristerne for afpudsning af brak og benyttelse af græsmarker kan overholdes inden fristen pga. de våde forhold. Vi arbejder på at få en afklaring af, om der bliver mulighed for at søge dispensation eller anmelde force majeure.
Det våde år fortsætter, og det giver nu bekymringer i forhold til afpudsning af brakarealer, som er placeret på de mest ekstensive og i nogle tilfælde også våde arealer. Ligeledes har det mange steder endnu ikke været muligt at tage slæt eller afgræsse enge og andre våde arealer som normalt. Vi er opmærksomme på problematikkerne i forhold til udfordringerne med at overholde reglerne i forhold til afpudsning/slåning af brak og græsarealer samt at overholde betingelserne på pleje af græs og naturarealer i PLG-ordningen, som enten er forpligtet til slæt eller afgræsning.
Vi er i samarbejde med SEGES ved at få afklaret, om der kan søges dispensation eller evt. anmeldes force majeure, således at det ikke vil resultere i støttetræk ved manglende afpudsning, slæt eller afgræsning af de ovennævnte.