Udgivet d. 07-06-2024
Græsukrudt som kvik og alm. hanespore kan bekæmpes i foderroer.
I roer har vi to effektive græsukrudtsmidler, Agil 100 EC og Focus Ultra, mod alm. hanespore. Midlerne har også effekt mod rajgræsser, spildkorn og kvik, mens der kun er ubetydelig effekt mod enårig rapgræs. Langtidseffekten mod kvik er betydeligt ringere end af glyphosat-produkter. Alm. hanespore og kvik bekæmpes godt nu, hvor planterne ikke er hæmmede af tørke eller er blevet alt for store. Hverken alm. hanespore eller kvikbestanden bør være hæmmet af tidligere sprøjtning, når du behandler.
Billede 1 Alm. hanespore bekæmpes effektivt med Agil 100 EC og Focus Ultra (Foto: Thomas Harbo,
SAGRO)
Sprøjtningen udføres bedst som en singlebehandling med kun det aktuelle middel. Såvel Agil 100 EC som Focus Ultra kan blandes med Lamdex, hvis der er behov for bekæmpelse af ådselsbillens larve eller bedeflue.
Tabel 1 Bekæmpelse af græsukrudt, alm. hanespore, kvik og alm. rajgræs m.fl., i foderroer
Fritfluerne har fløjet tidligt i år, og i mange marker står majsen nu og ser lidt trist ud, med gule, flossede blade.
Foråret har generelt været lunt i år. Allerede fra ultimo april steg temperaturen til omkring 20 °C eller mere, og varmen fortsatte pinsen over. De varme forhold har meget tidligt sat fritfluernes flyvning i gang; resultaterne ses nu i mange majsmarker, hvor planterne står med flossede og sammenrullede blade som følge af fritfluernes angreb.
Fritfluernes første generation flyver i foråret ved en temperatursum på 90, opsummeret fra 1. marts. Allerede ved en temperatursum på 70 starter flyvningen så småt. Denne blev opnået allerede omkring 1. maj, mens summen på 90 var nået blot få dage senere; se figur 1.
Figur 1 Temperatursum – risiko for fritfluer (Kilde: SEGES).
Fritfluernes larve skader flere græsarter herunder særligt rajgræsserne, vårsæd – især havre, og indimellem også majs. Kun i de helt tidlige vækststadier - indtil afgrødens 1½-2-bladstadium, er der risiko for angreb. I år er de tidlige vækststadier i mange marker sået i perioden 5.-10. maj tydeligvis faldet sammen med fritfluernes hovedflyvning. Skader efter larvernes gnav på planternes vækstpunkt lige over jordoverfladen ses nu som øget forekomst af sideskud, arrede og flossede blade, ligesom nogle bladspidser bliver hængende i bladskeden eller ikke rigtigt folder sig ud. Voldsomme fritflueangreb vil give udbyttetab, da de ramte planter ikke danner hovedskud og heller ikke sætter nogen kolbe.
For mange år siden, da majsdyrkning i Danmark var ny, blev det anbefalet at behandle med pyrethrioder mod fritfluer indtil majsens 1½-2 bladstadium. Dengang blev majsen typisk sået senere, så det følsomme udviklingstrin faldt sammen med fritfluernes flyvning. I mange år har der ikke været talt om fritfluer som en betydende skadegører i majs, men i år ser det ud til, at en del marker burde have været behandlet. Første generations flyvning er overstået, og der er ikke aktuel risiko for senere såede majs.
Billede 2-4 Skader af fritfluer i majs (Fotos: Thomas Harbo, SAGRO)
Firmaet, Nordisk Alkali, har trukket Onyx, registreringsnummer 632-6, tilbage, og produktet må senest anvendes den 31. juli, hvorefter såvel anvendelse som opbevaring er forbudt. Der markedsføres en ny variant af produktet, Onyx EC, registreringsnummer 631-14, som svarer 1:1 til den gamle version. Vær opmærksom på at få brugt den gamle Onyx-version først, hvis du har begge stående.
Radrensning og isåning af efterafgrøde i majs er så småt i gang. Selvom der ikke er specielt gode forhold for radrensning i den våde jord i øjeblikket, bør du alligevel få sået dine efterafgrøder, når majsen står med 7-8 blade. Udsætter du det til næste uge med forhåbning om bedre vejr og føre i marken, kan den større konkurrence fra majsen betyde dårligere etablering af efterafgrøden. Alt andet lige vil en udsættelse også betyde, at flere efterafgrøder ikke bliver etableret rettidigt.
De seneste ugers nedbør giver nu skader i vårbyggen.
Vårsæden står efter forholdene godt mange steder. Selv ret sent sået korn ser ud til at buske sig pænt. Imidlertid har den seneste tids nedbør, som mange steder ligger i niveauet 90-100 mm eller mere siden den 24. maj, gjort markerne så våde, at især vårbyggen bliver gul som følge af den vandmættede jord. Vårbyggen tåler meget dårligt de våde forhold, og det skal ikke forventes, at afgrøden retter sig ret meget i de ramte områder. Skaderne ses selvfølgelig i lavninger, hvor vandet samler sig, men også på foragre, hvor jorden alligevel ikke har været helt tjenlig til såning og er blevet kørt for hårdt sammen.
Billede 5 og 6 I de lave områder og på foragre tager kornet nu skade af den rigelige nedbør (Fotos: Thomas Harbo, SAGRO)