Udgivet d. 29-11-2023
Tidlighed er den vigtigste parameter for et rigtigt sortsvalg. Vælg derefter sort ud fra anvendelse, kvalitet og udbytte.
Resultaterne fra årets Landsforsøg med majssorter er nu klar, og vi bringer i dette afsnit vores opdaterede majssortsoversigt og vores anbefalinger til sortsvalget. Mange har allerede, som det er blevet normalt og pres fra grovvarevirksomhederne, som helt pr. tradition ikke har meldt priser ud, allerede købt eller reserveret majssorter til kommende sæson. Derfor kommer majssortsoversigten som vanligt lidt for sent i forhold til beslutningsprocessen omkring sortsvalget. Det er dog muligt nu at få bekræftet om dine beslutning om sortsvalg har været den rigtige. Hvis ikke kan det måske stadig nås at ændre reservationen af den kommende sæsons majssorter.
Der findes utroligt mange majssorter og alene i Landsforsøgene har der været tilmeldt mere end 80 sorter. Derudover sælges der også sorter på det danske marked, som ikke er afprøvet i de danske Landsforsøg. I Danmark har vi en stærk tradition for at afprøve sorter i Landsforsøg og dermed få det bedste udgangspunkt for at træffe valget om majssorter på et oplyst grundlag. Ved at vælge en sort, der ikke er afprøvet i Landsforsøgene, er der altså ikke den samme mulighed for at sammenholde sorterne med hinanden. Anbefalingen vil derfor altid være at hovedparten af din majsavl er baseret på sorter, der er velafprøvet under danske forhold i Landsforsøg og sortsafprøvninger.
Ved sortsvalget er der mange parametre at holde øje med og vælge ud fra. Den vigtigste parameter er altid tidlighed for sorten. Det er altafgørende, at majssorten kan nå at blive helsædsmoden inden høst. Konsekvensen ved at vælge en for sildig sort for lokaliteten er en helsædsmajs, som ikke når den ønskede udvikling, ikke når det ønskede stivelses- og tørstofindhold og derfor medfører en større risiko for saftafløb ved ensilering. Nedenfor er nogle af de vigtige parametre for sortsvalget i majs beskrevet. Rækkefølgen kan diskuteres, men det er risikabelt primært at vælge sort efter udbytte, som det ellers ofte er kutyme i andre afgrøder. I majs er udbyttefaktoren nedprioriteret i forhold til andre parametre som tidlighed, anvendelse, kvalitet og forholdene i marken.
Sortsvalget bør tage udgangspunkt i nedenstående parametre.
Du bør altid vælge en majssort, der kan opnå et tørstofindhold på 32-34 % tørstof i første halvdel af oktober, hvilket under kølige forhold vil begrænse sortsvalget til de mere tidlige typer.
De lidt sildigere typer har som oftest potentiale for et lidt større udbytte end de tidligere sorter. I gode majsår med en lang og varm vækstsæson, som giver mange majsvarmeenheder (MVE), vil valget af en lidt for sildig sort i forhold til lokaliteten ikke falde dårligt ud, men i lidt mere kølige år vil udfaldet blive en majsafgrøde, der ikke når at blive moden til tiden. Stor efterårsnedbør er en anden faktor, som vi også må forholde os til, da vi jo også skal have sikkerhed for at kunne bjærge en høstklar afgrøde fra marken. Derfor skal sortsvalget tilpasses de forandrede nedbørsforhold og de klimatiske forhold på din lokalitet, så du får høstet en afgrøde, der når at blive færdig og dermed kan nå at lave en god kvalitet. Hvis majsen eventuelt skal anvendes til kolbemajs, må sorten hellere være til den tidlige side end for sildig, da det dermed sikres, at kolberne har de bedste forhold for at indlejre stivelse og blive færdig, inden middeltemperaturen bliver for lav og indlejringen stopper, hvilket normalt indtræffer i midten af oktober.
Skal majsen anvendes til helsæd eller kolbe-/kernemajs, er der andre parametre, som du også skal holde øje med. For at kunne høste en kolbe- eller kernemajs er det altafgørende, at majsen stadig står op, når afgrøden skal høstes. Derfor er standfastheden for majssorten meget vigtig, hvis den skal anvendes til kolbe-/kernemajs. Landsforsøgene med helsædsmajs giver desværre ikke mulighed for at gøre nogle gode bedømmelser af sorternes tendens til lejesæd og nedknækning, som vi ellers kender det fra mange andre afgrøder. Derfor er anbefalingerne i majsoversigten om anvendelsen af de enkelte majssorter til kolbe-/kernemajs baseret på de enkelte firmaers anbefalinger. Udover standfasthed er det også vigtigt, at majssorten ikke har tendens til at sætte sideskud, da kolberne aldrig bliver lige så gode, som når der kun er en god kolbe pr. plante.
I forsøgene har enkelte sorter vist så stor tendens til lejesæd/nedknækning, at det vil være forbundet med stor risiko at anvende dem til kolbe-/kernemajs. Det drejer sig bl.a. om sorterne Aya, Foxtrot, Resolute og Saxon foruden et par nye nummersorter, som i sortsforsøget ved Holstebro (Ytteborg) havde 15-20 procent knækkede stængler, mens sorten KWS Leto havde omkring 40 procent knækkede stængler i samme forsøg. Heldigvis stemmer firmaernes anbefalinger - med enkelte undtagelser - overvejende godt overens med observationerne i forsøgene.
Kvalitet er selvsagt en vigtig parameter for valg af majssort, når anvendelsen er til højtydende malkekøer. Anvendes der en stor andel majs i foderplanen, betyder andelen af fordøjelige cellevægge mere, end hvis der kun anvendes en mindre andel majs, hvor mange af de fordøjelige cellevægge kommer fra græsset.
Kvaliteten påvirkes også af den stubhøjde, du sætter i marken. I Landsforsøgene bliver alle sorter høstet med en stubhøjde på 30 cm, hvilket såvel udbytte som kvalitet er bestemt efter. Har du for vane at vælge de højst-ydende sorter, som giver en stor afgrødemasse, og dernæst sætte en høj stub for at opnå en bedre kvalitet, så mangler der reelt noget af det udbytte, som dit sortsvalg er gjort ud fra. Derfor kan en majssort med et lidt lavere udbytte men med en meget god kvalitet ofte være et bedre valg. Da alle sorter høstes på samme tidspunkt i forsøgene, er der en lille differencering imellem de tidlige sorter og de sene sorter. De tidlige sorter har et højere tørstofindhold og har dermed også nået at indlejre mere stivelse i kolben. Derfor er stivelsesudbyttet oftest lidt højere i de tidlige sorter, når de holdes op imod de sildige sorter i forsøgene. Vær også opmærksom på, at værdierne i sortsoversigten er gennemsnit af alle forsøg – såvel kølige som lune lokaliteter, og at der ofte er stor forskel mellem de opnåede stivelsesudbytter for den enkelte sort mellem de forskellige lokaliteter.
De sildige sorter har ofte et lidt højere udbytte end de tidlige sorter. Et lavere udbytte kan accepteres, hvis kvaliteten kan opveje det mindre udbytte. Vær opmærksom på ikke at "jagte" det høje udbytte i en sort, der måske er lidt for sildig i forhold til lokaliteten. Vælg hellere en sort der giver 5 procent mindre udbytte, men som har den rigtige tidlighed og kvalitet.
Flere firmaer markedsfører og sælger sortsblandinger i majs. Sortsblandinger kendes mest fra vårbyg, men findes også i vinterhvede, og nu også i majs. Fordelen ved sortsblandinger i majs er, at de giver en større stabilitet og sikkerhed for kvalitet og udbytte, hvis de er sammensat under hensyntagen til de enkelte sorters forskellige dyrkningsegenskaber, herunder specifikt tidlighed og evne til at klare sig under forskellige udfordringer i vækstsæsonen. Sortsblandinger anbefales normalt udelukkende til helsæd. Til den kommende sæson markedsføres flere sortsblandinger.
Tabel 3 2024, markedsførte sortsblandinger og sammensætning (Kilde: "Firmahjemmesider")
For sorterne, som er med i tabel 1 over de "primære majssorter", er kvalitetsparametrene FK NDF og NEL20, tørstof- og stivelsesudbytte, samt dyrkningsegenskaberne, kolbehøjde og "åben kolbe" beregnet som et gennemsnit for 2022 og 2023. For sorterne i tabel 2, "nye/sekundære majssorter", som kun er afprøvet i ét år, er ovennævnte værdier korrigeret for den gennemsnitlige forskel mellem dyrkningsårene 2022 og 2023, så sorterne i de to tabeller bedre kan sammenlignes. Udbyttet vises naturligvis som det opnåede forholdstal for det enkelte år 2021, 2022 og 2023.
Du finder årets majsoversigt i nedenstående banner.
Med frostvejret kan du måske igen køre i græsmarkerne. Du må ikke høste græs på de marker, som skal blive liggende til det kommende år. Det vil give alvorlige udvintringsskader.
Pga. den meget våde efterårssæson står det sidste slæt græs endnu på markerne mange steder. Den aktuelle langtidsprognose for vejret i den kommende uges tid spår tørvejr og frost, så måske er der en chance for, at markerne kommer til at kunne bære de tunge maskiner. Jeg vil imidlertid fraråde, at du bjærger græsset fra de marker, som skal blive liggende til produktion i 2024, da risikoen for, at de tager skade i vinterperioden, er alt for stor. Vi har flere gange set, hvordan et sent slæt inden en frostperiode har givet alvorlige udvintringsskader med samme effekt som nedvisning med glyphosat. Så du skal alene høste græsset på de marker, som alligevel skal lægges om i foråret 2024.
Billede 1 Slætgræsmark, hvor årets sidste slæt stadig ikke er høstet. Der er så meget lag på, at det kan give problemer med gylleudbringning til foråret. Skal marken ikke lægges om, må det ikke høstes nu. Måske skal græsset pudses af til foråret. (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Billede 2 Hvidkløver og græs begynder så småt at visne, og der kan ikke påregnes nogen særlig god foderværdi nu.
(Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Græsset, som står på marken i øjeblikket, vil selvfølgelig visne hen over vinteren og måske gøre gylleudbringning til første slæt umulig. Derfor kan det blive nødvendigt at trimme græsmarken på den ene eller anden måde som græsmarkspleje i det tidlige forår. Men lige nu er det bedst, at du holder dig fra markerne.
Der kan frem til den 12. december søges om tilskud til rydning og hegning.
Tidligere har kun været tilskud til at opsætte hegn i Natura 2000-områder og på overdrev. Som noget nyt i år er der nu også mulighed for at få tilskud til hegning af arealer, der har en HNV-værdi på 5 eller derover, hvilket er gældende for stort set alle §3-beskyttede naturarealer. Der er samtidig også mulighed for at søge om tilskud på arealer, der indgår i et vådområdeprojekt. Der gives tilskud til hegn, drikkevandsforsyning, faste fangefolde, elforsyninger samt broer og færiste.
Tilskud til rydning kan kun søges i særligt udpegede Natura 2000-områder.
Hvis du vil vide mere så kontakt Nicolai S. Kjær, tlf. 7660 2185 / nsk@sagro.dk eller Emil Grøn Jensen, tlf. 9629 6628 / egj@sagro.dk