Udgivet d. 04-07-2023
I juli måned er ukrudtsbekæmpelse, gødskning og sprøjtning med bor overstået, og der bør ikke være nogle udestående opgaver i roerne udover vanding efter behov. Med den store bladmasse er vandforbruget maksimalt, så produktionen vil begrænses væsentligt ved længere tids vandmangel. Det gælder derfor om at holde afgrøden godt vandet op.
Dog skal du fortsat holde øje med bedebladlusene, som kan blive talrige med mange kolonier efter den lange tørre periode i maj-juni måned. Bedebladlus bekæmpes med mere end 50 procent planter med begyndende kolonidannelse (en koloni er mindst 10 bladlus). Bedebladlus bekæmpes normalt frem til medio juli, hvorefter der sjældent er bekæmpelsesbehov. Ved bekæmpelse af bedebladlus bekæmpes ferskenbladlus også.
Er skadestærsklen overskredet, kan du behandle med Pirimor 500 WG eller Teppeki i fuld dosis.
Tabel 1 Bekæmpelse af bede- og ferskenbladlus i foderroer
Bladmassen i roerne er stor, og der skal anvendes en stor væskemængde for at opnå en tilstrækkelig god dækning på bladene. Der anbefales langsom kørsel og mindst 300 L væske pr. ha. Ved behandling med Pirimor 500 WG kan den ønskede dampvirkning bedst opnås, når der behandles om morgenen på en dag, der fortsætter med stille vejr og stigende lune temperaturer.
Landbrugsstyrelsen har udsendt det endelige krav til obligatoriske målrettede efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen opdaterer automatisk kravet i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, og der udsendes ingen notifikation om ændringen til dig eller din planterådgiver. Hvis du er blevet ramt af et ekstra obligatorisk krav, medregnes det i første omgang automatisk i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, som et N-kvote træk i den kommende planperiode. De obligatoriske målrettede efterafgrøder omregnes til et N-kvote træk på enten 93 eller 150 kg N/ha manglende efterafgrøder. Størrelsen på N-kvote trækket afhænger af, hvorvidt du bruger under eller over 80 kg N/ha i husdyrgødning. For langt de fleste læsere af dette nyhedsbrev vil det altså være det store N-kvote træk.
På nedenstående kort kan du se hvilke områder som er blevet ramt af et obligatorisk krav til målrettede efterafgrøder. Hvis du er beliggende i et af de ramte områder, bør du aftale nærmere med din planterådgiver og få afklaret, hvor stort dit krav er. Ændringer til efterafgrødeplanen skal indsendes inden den 10. september 2023.
Figur 1 Kort over krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder i 2023. (kilde: Landbrugsstyrelsen)
Landbrugsstyrelsen udsender høringsbreve den 13. juli 2023 efter administrativ satellitkontrol.
Satellitkontrollen fra Landbrugsstyrelsen er i år blevet udvidet. Tidligere har satellitkontrollen kun været brugt i kontrollen af, hvor vidt græsarealer har opfyldt støttebetingelserne med for eksempel afgræsning, slæt eller afpudsning. Det har tidligere givet anledning til, at enkelte har modtaget et høringsbrev i oktober måned, hvor den hidtidige satellitkontrol har været udført. I år udvides satellitkontrollen til også at omfatte en kontrol af nedenstående punkter
Der hvor vi fornemmer at der kan komme flest høringsbreve, er hvis der er blevet ændret afgrøde i marken og det ikke er blevet tilrettet i fællesskemaet inden ændringsfristen den 23. maj.
Det betyder at har du ændret afgrøde i en mark, eller i en del af marken, så kan du forvente at modtage et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen.
Høringsbrevet fra satellitkontrol sendes forventeligt ud den 13. juli 2023 og der er som udgangspunkt en høringsfrist på 14 dage, med mulighed for en udsættelse på yderligere 7 dage.
Generelt er der ligesom i alle andre typer af kontrol to udfald, enten er du enig i kontrollens resultat og ellers er du uenig. Afhængig af udfaldet er der to muligheder.
Hvis du er enig i kontrolresultatet
Hvis du er uenig i kontrolresultatet
I begge ovenstående tilfælde bør du hurtigst muligt efter modtagelsen af høringsbrevet afklare med din planterådgiver om, hvem der gør hvad.
Timingen for udsendelsen af høringsbrevene den 13. juli ligger meget uheldigt i en periode, hvor der normalt afholdes meget ferie. Derfor kan din planterådgiver være på ferie i perioden for høringssvar, og du vil få hjælp af en anden planterådgiver.
Hvis du selv ønsker at tage billeder igennem Landbrugsstyrelsen App så kan du finde vejledninger og mere information om Landbrugsstyrelsen App på dette link: https://lbst.dk/landbrug/satellitbaseret-kontrol/landbrugsstyrelsens-app
Har du ekstensive arealer eller §3 arealer som du bruger til afgræsning eller slæt, så bør du undersøge muligheden for et tilsagn til pleje af græs- og naturarealer. Tilsagnet kan give en støtte på 850-2600 kr./ha afhængig af hvordan forpligtelser og grundbetaling kombineres.
Efter gødskningsforbuddet på §3 arealer er det oplagt at søge nye muligheder for at få udnyttet §3 arealerne bedst muligt. Nedenstående tilsagn har nogle forpligtelser, som skal efterfølges, men det giver også en ekstra støtte. For mange vil det være forpligtelser, som til en vis grad alligevel bliver efterfulgt i praksis i dag. Der kan søges til mange ekstensive arealer, men for mange af læserne til dette nyhedsbrev er det måske §3 arealerne, som er de mest oplagte arealer at undersøge mulighederne på.
Du kan lige nu søge tilskud til at pleje værdifulde græs- og naturarealer med årlig afgræsning eller slæt. Naturværdien på græs- og naturarealer bevares og fremmes med ekstensiv drift, og derfor kan der opnås et tilskud dertil. Ansøgningsfristen er den 28. September.
Den femårige tilsagnsordning "Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller slæt", almindeligvis kaldet PLG-tilsagn, kan søges til ekstensiv drift af værdifulde græs- og naturarealer. Ansøgningsrunden åbner den 3. juli for nye tilsagn og løber frem til den 28. september 2023. Får du tilsagn til de ansøgte arealer, skal tilsagnets forpligtelser overholdes i alle de fem år tilsagnet løber.
Der er fra 2023 kommet mere fleksibilitet i ordningen, som tilgodeser en mere ekstensiv drift af græs- og naturarealer. Fleksibiliteten øges fra 10 % til 20 %, og der kan nu være delarealer på op til 1 ha store (og op til 20 % af marken), hvor der er lempede krav i forhold til forpligtigelserne. Om disse delarealer skal indtegnes i fællesskemaet, afhænger af om der søges grundbetaling eller ej. Derudover er definitionen af afgræsning med forpligtigelse til synlig afgræsset i kombination med grundbetaling blevet ændret. Tidligere har definitionen været, at 50 % af arealet skulle være synlig afgræsset til en plantehøjde på under 40 cm. Fra 2023 er plantehøjde kravet udgået, således arealet nu kun skal være synlig afgræsset.
Aktivitetskravet for grundbetalingen, anses som opfyldt, når plejekravet på PLG-tilsagnet er opfyldt.
Tilskuddet kan kombineres med grundbetaling og i nedenstående tabel kan du se de forventede tilskudssatser.
Tabel 2 Forventelige tilskudssatser til pleje af græs- og naturarealer tilsagn i kombination med og uden grundbetaling. (Kilde: Vejledning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 2023)
Ét eller flere af nedenstående kriterier skal være opfyldt for, at arealet kan opnå et tilsagn til pleje af græs- og naturarealer
Hovedbetingelsen i ordningen er, at arealerne hvert år plejes med enten afgræsning eller slæt.
Afgræsning:
Hvis du søger grundbetaling, kan du som udgangspunkt kun vælge "synligt afgræsset"
Slæt:
Hvis du vil høre mere ordningen, kan du kontakte din planteavlsrådgiver eller kontakte miljø- og naturrådgiver Michael Illum Hansen på 96 29 66 44 / mhh@sagro.dk eller naturrådgiver Nicolai Smed Kjær på 76 60 21 85 / nsk@sagro.dk