Udgivet d. 06-01-2023
Kravet om 4 % ikke produktive arealer, gødskningsforbud på §3 arealer, faldende P-loft og normstigning i indholdet af fosfor i gyllen medfører stigende interesse for placering af gylle som alternativ til brug af fosforholdig startgødning.
Med årsskiftet er den nye CAP-reform for 2023-2027 trådt i kraft, på trods af at bekendtgørelser og vejledninger først lige er sendt i høring op til juleferien. De fleste bekendtgørelser har høringsfrist i midten af januar, og der kan derfor stadig komme ændringer.
Flere har allerede som vanligt hen over efteråret og vinteren fået lavet deres markplan og har her fået et indblik i de ændringer, som er gældende til kommende sæson. Generelt medfører de mange regel- og normændringer til 2023, at flere bedrifter mister meget harmoniareal og i mange tilfælde er stærkt begrænset i brugen af fosfor i handelsgødning.
Kravet om 4 % ikke-produktive arealer, gødskningsforbud på §3 arealer, faldende P-loft og normstigning i indholdet af fosfor i gyllen medfører stigende behov for at finde alternativer til at anvende startgødning med fosfor til majs.
Nedenfor har jeg kort oplistet ovenstående ændringer og deres betydning for harmoniarealet:
Det er individuelt, hvor hårdt de enkelte bedrifter bliver ramt af ovenstående, men overordnet set vil mange skulle ændre i gødningsplanen, hvilket særligt vil ramme majsen, hvor de fleste tidligere har brugt fosforholdige startgødninger. Derfor er der behov for at se sig om efter alternativer til fosforstartgødningen.
I de seneste år har der i Landsforsøgene været flere forsøg med placering og nedfældning af gylle til majs i kombination med forskellige niveauer og typer af startgødning, og med og uden brug af nitrifikationshæmmer. Uden at skulle gå nærmere ind i de forskellige forsøg og merudbytter for de forskellige kombinationer kan resultaterne af flere års forsøg kort opsummeres med nedenstående udsagn.
Placeret gylle uden fosfor-startgødning giver det samme udbytte som traditionel nedfældning + 15 kg P/ha i startgødning.
Derudover kan nedenstående figur fra Landsforsøgene 2022 give et godt indblik i udbytteresponserne mellem de forskellige kombinationer af traditionel nedfældning, placering af gyllen, startgødning og anvendelse af nitrifikationshæmmer. Som det ses i figuren, er der et stigende udbytte for anvendelse af fosfor-startgødning uafhængig af nedfældningsmetode, men placeret gylle med nitrifikationshæmmeren Vizura har det højeste udbytteniveau.
Figur 1 Udbytteeffekt af startfosfor, tilsætning af nitrifikations-
hæmmeren Vizura og placering af gylle til majs. Udbytter
efterfulgt af samme bogstav er ikke signifikant forskellige.
Kilde: Landsforsøgene 2022, s. 395.
Flere har gjort sig erfaringer med placering af gylle de seneste år, og vi har også tidligere skrevet om placering af gylle. I denne sæson vil flere være presset væk fra at bruge fosforstartgødning til majsen, og derfor vil der være en stigende efterspørgsmål på placering af gylle. Flere maskinstationer har lavet investeringerne og har gjort sig nogle erfaringer med placering af gylle.
Konceptet med placering af gylle er følgende:
Placering af gylle virker ikke på samme måde som den traditionelle fosfor-startgødning, og effekten er derfor ikke lige så visuel i de tidligere vækstfaser, som vi ellers er vant til, men udbyttet bibeholdes.
Kilde: Udkast til vejledninger om CAP-reformen 2023-2027, bearbejdet af planterådgiver Peter Siebert
CAP-reform 2023-2027, som er trådt i kraft ved årsskiftet, medfører en del ændringer i støttebetingelser og krav. I dette lidt lange afsnit vil jeg forsøge at redegøre for de største ændringer i hektarstøtten for 2023.
Tidligere har hektarstøtten været opdelt i et grundbeløb, hvortil den grønne støtte har været lagt oveni, hvis landbrugeren havde opfyldt en række grønne krav som f.eks. flere afgrøder og miljøfokusområder (MFO).
Betalingsrettighederne med varierende værdi er nu afskaffet, ligesom den grønne støtte er afskaffet i den nye CAP-reform. Alle der søger hektarstøtte får fremadrettet derfor det samme grundbeløb på ca. 1900 kr./ha, forudsat at landbrugeren lever op til en række GLM-krav. GLM er forkortelsen for god landbrugs- og miljømæssig stand for jord, og i den nye CAP-reform er der 9 GLM krav, som skal efterleves for at få den fulde EU-støtte.
I nedenstående figur har jeg forsøgt at visualisere, hvordan den nye CAP-reform er udmøntet i forskellige støtteordninger. I de næste afsnit vil jeg give et overblik over de nye forskellige krav og muligheder i CAP-reformen 2023-2027.
Figur 2 Oversigt over støtte muligheder i den nye CAP-reform 2023-2027.
Tidligere har vi været bekendt med ordet krydsoverensstemmelse, som ofte også er forkortet KO. I den nye CAP-reform er der et nyt begreb, som erstatter krydsoverensstemmelse. Det nye begreb er konditionalitet.
I nedenstående er uddrag af de 9 GLM krav oplistet; flere af GLM kravene er af mindre betydning, da de allerede er indeholdt i den nationale lovgivning. Mest betydningsfulde i forhold til den nye CAP-reform er for langt de fleste GLM krav 4, 6, 7 og 8. Det skal bemærkes, at dette er baseret på de vejledninger, der er sendt i høring, og der kan derfor ske ændringer til den endelige vejledning. Derudover er alle nuancer af de forskellige GLM krav ikke beskrevet fyldestgørende, da det vil være for omfattende at bringe i denne artikel, som har til formål at give et overordnet indblik i kravene og mulighederne.
Alle ni GLM krav skal efterleves for at få grundbetalingen på de 1.900 kr./ha.
Videreført krav fra den tidligere CAP-reform dog med ændret referenceår.
Hvis andelen af permanent græs på landsplan falder med mindst tre procent i forhold til referenceåret 2018, vil der indføres restriktioner mod omlægning af eksisterende permanent græs til en anden afgrøde i det/de efterfølgende år indtil andelen af permanent græs på landsplan stiger igen, så det forhindres, at der sker yderligere fald.
Hvis andelen af permanent græs falder med mindst fem procent i forhold til referenceåret 2018, skal alle landbrugere genetablere arealer med permanent græs, som har været omlagt til en anden afgrøde inden for de seneste to kalenderår.
Nyt krav.
Der må ikke foretages pløjning på arealer med et organisk kulstofindhold på 12 % eller derover, når disse arealer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Derudover en reduceret N-kvote på arealer med minimum seks % organisk kulstofindhold. Den reducerede N-kvote er den samme som nationalt gælder for JB 11-jorde.
Som tidligere.
Afgrødestub på omdriftsarealer må ikke afbrændes.
Der er stadig undtagelse for halm fra frøgræsmarker, hvor afgrøden dyrkes igen det følgende år.
Delvis videreførelse af kravet om 2-meterbræmmer, nu udvidet til 3 meter.
Jordbehandling, gødskning, sprøjtning med pesticider samt plantning og dyrkning af andre afgrøder end græs eller andet grøntfoder må ikke finde sted i en bræmme på 3 meter langs vandløb og søer.
Det er i sig selv ikke en overtrædelse, hvis der f.eks. i foråret 2023 er vintersæd på et areal, som har krav om 3-meterbræmmer, da afgrøden blev udsået i 2022, hvor du ikke var pålagt krav om 3-meterbræmmer. Du skal dog stadig undlade at høste afgrøden i 2023, samt undlade at gødske, jordbehandle og sprøjte i bræmmen i 2023.
Delvis videreførelse af tidligere krav om "alperegel". Der er et nyt kortmateriale, som ligger til grund for udpegningen, så det er ikke præcis de samme arealer som tidligere.
I perioden fra og med den 1. oktober til og med den 15. februar i det efterfølgende kalenderår må der ikke foretages pløjning af arealer, som har en høj risiko for jorderosion.
Kravet kommer til at omfatte et antal udpegede, sammenhængende arealer (polygoner) i markblok med en estimeret erosionsrate på over 7,5 tons jord/ha/år. Du kan foretage lettere jordbearbejdning, men ikke vendende jordbearbejdning, som f.eks. Pløjning.
Arealerne kan bruges til opfyldelse af GLM8.
Delvis videreførelse af tidligere krav om plantedække på braklagte arealer
Med henblik på beskyttelsen af jorden i de mest følsomme perioder, skal der være jorddække på omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder i følgende perioder:
1 Fra høst til og med den 1. oktober: Arealer med jordbundstyperne JB 7-9 samt arealer, hvor der senest er høstet roer.
2 Fra høst til og med den 20. oktober: Arealer med jordbundstyperne JB 1-6, 10 og 11 samt arealer, hvor der senest er høstet flerårige vedplanter eller gartneriafgrøder.
3 Fra høst til og med den 1. februar i det følgende år: Arealer med jordbundstyperne JB 1-4.
Kravet gælder ikke for arealer med omdriftsgræs eller permanent græs, planteskoler og for arealer, hvor der sidst er høstet kartofler.
Du må gerne inden for de følsomme perioder foretage mekanisk behandling af ukrudt og spildfrø på arealer, der benytter økologisk praksis efter høst, også selv om dette sker i flere omgange eller så sent på året, at det ikke efterfølgende er muligt at etablere jorddække. Undtagelsen kan benyttes på følgende arealer.
Der stilles ikke krav til, hvilken type af jorddække du skal opfylde kravet med. Det væsentligste er, at der ikke forekommer bar/sort (pløjet) jord i perioden, hvor dit areal har krav om jorddække. Du må dog gerne omlægge til en anden afgrøde til enhver tid inden for perioden, hvor der er krav om jorddække. I så fald skal du udså nyt plantedække senest fire uger efter jordbearbejdning.
Nyt krav.
Delkrav GLM 7.1.1
Mindst 35 % af omdriftsarealet på en bedrift skal være udlagt til en anden afgrødekategori, end der blev dyrket på det pågældende areal i det foregående år.
Delkrav GLM 7.1.2
Ingen afgrødekategori må dyrkes på det samme omdriftsareal i mere end tre år i træk.
Undtagelser til GLM delkrav 7.1.1 og 7.1.2
Følgende bedrifter er IKKE omfattet af GLM 7
Arealer med majs
På arealer, hvor der dyrkes majs, anses græs sået i udlæg med hensyn til GLM 7.1.1 og GLM 7.1.2 som en ny afgrødekategori, når græsset er sået senest ved udgangen af juni måned og fastholdes på arealet til og med den 1. februar i det efterfølgende år. Denne praksis skal anvendes hvert år, hvis du dyrker majs på det samme areal i mere end tre år i træk.
Delvis nyt krav, samt videreførelse af delkrav
Mindst fire procent af det samlede omdriftsareal på en bedrift skal være afsat til ikke-produktive elementer og arealer.
Elementer og arealer, der kan anvendes til opfyldelse af delkravet.
1 GLM-landskabstræk (GLM søer og GLM fortidsminder).
2 Søer med et areal på op til 2.000 m2, der er omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven ("§3-søer").
4 Markbræmmer, arealer op til 20 meters bredde, der er beliggende på markens dyrkningsflade, og hvori der kan indgå bræmmer langs vandløb og søer jf. pkt. 3.
5 Markkrat, et område, der siden den 1. juni 2022 har fremstået som et udyrket areal på op til 0,5 ha, der på intet sted er smallere end ti meter, og som er dækket af mindst 75 % træer og buske fordelt på hele arealet. Markkrattet skal siden den nævnte dato have været omkranset af omdriftsarealet, så dette areal på alle steder er mindst fem meter bredt målt fra markkrattets yderkant.
6 Slåningsbrak, på omdriftsarealer, forårs- eller sommerslåning
7 Blomsterbrak, der skal senest den 30. April foretages en mekanisk jordbehandling og efterfølgende udsås en blomsterblanding af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m2. Du skal udså en blanding og blandingen skal udgøre mere end 50 % af markens samlede plantedække og være jævnt fordelt. Du må ikke så korn, majs, raps, kløver eller græs i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Der er et to-årigt aktivitetskrav for blomsterbrak. Det betyder, at du i det første år og mindst hvert andet år herefter skal udføre ny jordbehandling og udså en blomsterblanding, hvis du fortsat ønsker at have blomsterbrak. Du skal dog være opmærksom på, at arealer med blomsterbrak til enhver tid af året (begge år) har et plantedække bestående af en blomsterblanding, der opflyder betingelserne for blomsterbrak. Allerede etableret blomsterbrak kan anvendes, hvis det ikke er mere end to år gammelt.
8 Bestøverbrak, som blomsterbrak, dog skal blanding bestå af mindst tre forskellige nektar- og pollenproducerende plantearter pr. m2. Du skal udså en blanding, hvilket vil sige, at der skal være minimum tre forskellige plantearter af de plantearter, der fremgår af tabellen i vejledning om grundbetaling 2023. Vær opmærksom på, at hvis du vælger mere end én art af kløver, skal der også mindst to arter fra listen, som er forskellig fra kløver.
9 Småbiotoper, nye delområder på et omdriftsareal, som du kan etablere fra 2023 til gavn for biodiversiteten. De må højst være én hektar store og skal ligge mindst fem meter fra en anden småbiotop. De må maksimalt udgøre 50 % af en mark. Du kan lade dem gro til med træer eller buske eller lade dem være våde eller bestå af højt græs. Du kan også vælge at tilplante en småbiotop, hvis du har ønsker til selve beplantningen. Vildt- og bivenlige tiltag (lærkepletter, urtestruber og urørte vildtstriber) kan også anmeldes som småbiotop.
Elementer og arealer, der er afsat til opfyldelse af kravet om mindsteandel af ikke-produktive områder på omdriftsarealer, må ikke anvendes til nogen form for aktivitet, der er tilknyttet produktion. Dette omfatter hold af husdyr og dyrkning eller høst af afgrøder til brug for produktion af fødevarer. F.eks. jordbearbejdning, gødskning, sprøjtning, dyrkning, høst, slæt og græsning er derfor udelukket, der er dog enkelte undtagelser.
Delvis videreførelse
Der må ikke foretages omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i bestemte naturtyper inden for habitatområder.
Udpegningskriteriet er ændret en smule og arealet, som er under GLM 9, omfatter ca. 19.400 ha og er større end det tidligere udpegede område.
Der er mulighed for at tilvælge de bioordninger, som passer ind på bedriften og dermed få endnu en støtte oveni de 1.900 kr./ha, som grundbetalingen giver.
Der er fem bioordninger, hvoraf den ene er økologistøtten, som vi kender den fra tidligere. I nedenståene vil jeg kort gennemgå de fire bioordninger, som er relevante for konventionelle landmænd.
Tilskud til græsmarker der er ældre end to år.
Kriterier for at søge tilskud
Særligt udpegede Natura 2000-arealer og arealer med en HNV-værdi på mindst fem indgår ikke i korttemaet og kan derfor ikke søges til.
Tilskud til at udlægge mere end de fire procent ikke-produktive arealer i GLM 8 kravet.
Der kan maksimalt søges til 50 % af bedriftens areal. Du kan som udgangspunkt bruge de samme virkemidler, som nævnt under GLM 8. Dog enkelte undtagelser som at markkrat f.eks. ikke kan tilmeldes denne ordning.
Du skal dyrke mindst fem procent af omdriftsarealet med én eller flere tilskudsberettigede afgrøder. De tilskudsberettigede afgrøder er primært omdriftsafgrøder, der kan anvendes til human konsum, og proteinafgrøder til animalsk foder. Landbrugsstyrelsen har udarbejdet en liste med godkendte afgrøder, hvor f.eks. hestebønner, ærter, lupin, kartofler og roer er nogle af de godkendte afgrøder. Der kan ikke søges tilskud til græs, majs, raps og korn – hverken i helbestand eller blandinger.
Afhængig af antallet af hektar i den samlede markplan skal der være hhv. to, tre, eller fire forskellige afgrøder, hvoraf den tilskudsberettigede afgrøde skal udgøre mindst fem procent af omdriftsarealet.
Du skal dyrke mindst to afgrødekategorier på dine omdriftsarealer, hvis mindst én af følgende gør sig gældende på din bedrift:
Du skal dyrke mindst tre afgrødekategorier på arealerne, hvis din bedrift har et omdriftsareal på 10 til 30 ha. Den største afgrødekategori må maksimalt udgøre 70 % af omdriftsarealet. De to største afgrødekategorier må maksimalt udgøre 90 % af omdriftsarealet.
Du skal dyrke mindst fire afgrødekategorier på arealerne, hvis din bedrift har et omdriftsareal op over 30 ha. Den største afgrødekategori må maksimalt udgøre 70 % af omdriftsarealet. De to største afgrødekategorier må maksimalt udgøre 90 % af omdriftsarealet.
På omdriftsarealer med græs som ligger inden for kortlaget "Ekstensivering med slæt", som er lavet på baggrund af kulstofrige områder og randarealer i ådale. Mindst 50 % af marken skal ligge inden for kortlaget, for at marken er tilskudsberettiget.
Du skal tage mindst ét slæt på marken inden for perioden 1. juni til og med 15. September. Vær opmærksom, på at plantematerialet skal fjernes fra marken. Der er forbud mod at gødske marken, og marken må tidligst afgræsses efter den 15. September. Det er ikke tilladt at have dyr på arealet inden 15 september – heller ikke selvom du har taget slæt inden denne dato.
I den nye CAP-reform 2023-2027 er der tre muligheder for koblet støtte. Slagtepræmie er den eneste ordning, som vi kender fra tidligere år. Nyt er den koblede støtte for kopræmie og stivelseskartofler, som vil være faldende de kommende år, og til sidst helt udfases. Det er et plaster på såret for de mistede betalingsrettigheder med højere værdi grundet historiske mælke- og stivelsestillæg.
Du kan få slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Dyret skal ved indgang til slagteriet være under 30 måneder og have en slagtet vægt på mindst 130 kg.
Det er et kriterie for at modtage slagtepræmie, at du skal levere mindst fem dyr til slagtning.
Støttesatsen er afhængig af det samlede antal dyr, der opfylder støttebetingelserne. Du skal have mindst 20 køer i CHR på dato for ændringsfristen for fællesskemaet for at være tilskudsberettiget. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-2026.
Tabel 1 Tilskudspulje for kopræmie i årene 2023-2026 (Kilde: Vejledning om kopræmie (i høring)).
Støttesatsen er afhængig af det samlede ansøgte areal. Ordningen kan søges af alle aktive landbrugere, der har arealer med stivelseskartofler, der samtidig er støtteberettigede til grundbetaling. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-2027.
Tabel 2 Tilskudspulje for stivelseskartofler i årene 2023-2027 (Kilde: Vejledning om stivelseskartofler (i høring)).
