Udgivet d. 16-09-2022
Sidste status på majsvarmeenheder (MVE) dette år. Vi følger stadig kurven for 2021 og er godt foran den gamle klimanormal for 1961-1990 ved især tidligt sået arealer. Problemet i år har dog heller ikke været mangel på varme, men snarere mangel på vand - særligt her i sensommeren. Der er forskel mellem markerne i forhold til, hvor stor andelen af plantetilgængeligt vand har været.
Figur 1 Majsvarmeenheder (MVE) for majs i Agerbæk og Herning, sået 20. april henholdsvis 5. maj. (Kilde: SEGES)
Lokale forskelle ses synlige nu på arealer, hvor tørken har taget sin indhug, står visne, mens arealer, som har haft tilstrækkeligt med vand til rådighed, står grønne. Majs som er begyndt at visne, er ved at tvangsmodne og her går udviklingen i tørstofprocent hurtigere end hvad en ”klemmetest” måske kan indikere. Normalt skal der med vanskelighed kun lige kunne klemmes en dråbe ud af de midterste kerner i kolben, som indikerer at majsen har et tørstofindhold på 31-33 %. Læs mere om metoder til bedømmelse af høsttidspunktet i TILVÆKST Grovfoder nr. 25.
I visne majs er der langt mindre saft i stængel og blade end i grønne planter. Efter nedbør vil visne majs ikke suge vand på samme måde, som grønne majs, og dermed forbliver visne majs forholdsvise tørre selv efter nedbør. I år vil der være forholdsvis stor forskel mellem marker med samme sort og såtidspunkt afhængigt af om jorden har indeholdt tilstrækkelig med vand. Derfor kan det være en god idé at opdele majshøsten, hvor der startes med at høste marker, som har lidt under vandmangel og derfor er begyndt at visne lidt tidligere end forventet. På denne måde sikres det at den visne og ”dårlige majs” ikke høstes alt for tør, og at den ”gode majs” ikke høstes for våd. Gennemsnittet ved at høste det hele på én gang kan formegentlig være udmærket målt på tørstofprocenten, men stivelsen vil mangle. Den visne majs har ikke nået at producere den ønskede mængde stivelse grundet vandmangel. Set i forhold til den gode majs, vil det modsat være høstet til den tidlige side og har derfor heller ikke nået sit potentiale for et stort stivelsesudbytte.
Visne majs egner sig udelukkende til helsædsmajs, da kerneindlejringen må forventes at have været under normal. Ligeledes er visne majs i højere grad udsat for angreb af Fusarium svampe, hvilket øger risikoen for at stænglen knækker og majsplanten dermed vælter, hvilket selvsagt er meget uhensigtsmæssigt for majs der høstes som kolbe/kernemajs.
I relation til ovenstående kan det være svært at danne sig et overblik af hele marken samlet set på hele ens bedrift. For at se eventuelle forskelle i marken kan udbytteprognose værktøjet i CropManager anvendes. Ud fra satellitbilleder og diverse analyser, dannes et kort som vist nedenfor, hvor det er muligt at danne sig et hurtigt overblik over forskellene i marken. Prognosen har en enkelt ulempe. Prognosen er dannet på baggrund af satellitbilleder taget hen over sommeren (typisk midt juli til midt august), som er inden tørken for alvor gjorde sit indhug. Hvilket betyder at majsen endnu ikke har været synligt påvirket af vandmangel i en så stor grad, at det har kunne give et større udslag på satellitbillederne og derfor kan visne majs ikke nødvendigvis lokaliseres ved brug af værktøjet.
Det forhindrer dog ikke at værktøjet kan give megen god information. Fra næste år skal der, som bekendt udlægge 4 % med ikke-produktive arealer, hvor brak formegentlig vil udgøre en stor andel. Her kan udbytteprognose-kortet være med til at give en indikation af, hvilke områder af marken, som er de dårligste og som dermed alternativt kan anvendes til brak. Adgang til CropManager kræver abonnement og derfor er værktøjet ikke åbent for alle. Har du ikke abonnement til CropManager kan du sammen med din planterådgiver se på kortet, når I laver markplanen for 2023. Alternativt kan en drone anvendes eller ved snitning, køre med på snitteren i et par marker. Derfra er et godt udsyn over marken, hvor man også kommer forbi det fjerneste hjørne.
Billede 1 Udbytteprognose kort for majsmark i CropManager (Kilde: CropManager)
De sidste par år har Landbrugsstyrelsen benyttet et nyt satellitbaseret værktøj til kontrol af, om aktivitetskravet er overholdt på græs- og brakarealer. Aktivitetskravet med afpudsning af brakarealer tilmeldt med sommerslåning eller afpudsning, slæt eller afgræsning på almindelige græsarealer skal overholdes inden den 25. oktober.
Landbrugsstyrelsen analyserer ud fra satellitbilleder, hvorvidt de mener, at aktivitetskravet er overholdt på græs- og brakarealer. Markerne bliver farvelagt med grøn, gul eller rød farve, afhængig af om markerne er godkendt eller underkendt. Hvis din mark har en grøn farve, er svaret på analysen af satellitbillederne, at aktivitetskravet er overholdt. Er din mark derimod gul kan analysen ikke entydigt konkludere at aktivitetskravet er overholdt. Den 11. oktober ændres nogle af de gule marker til rød markering, såfremt at analysen af satellitbillederne konkluderer, at aktivitetskravet ikke er overholdt.
Hvis du ikke gør noget ved den røde mark, underkendes marken på samme måde, som hvis marken var blevet underkendt ved en fysisk kontrol. Du skal altså selv dokumentere, at du har opfyldt aktivitetskravet på din "røde" mark. Det skal understreges, at alle marker - grønne som gule - stadig kan underkendes ved en fysisk kontrol på ejendommen, såfremt aktivitetskravet ikke er overholdt. Ligeledes er det kun grundbetalingsordningen, som kontrolleres i den satellitbaserede kontrol. Andre ordninger, som f.eks. pleje af græs- og naturarealer, kontrolleres ikke af den satellitbaserede kontrol. I nedenstående tabel kan du kort danne dig et overblik over, hvorvidt du skal foretage dig noget i forhold til farven på dine marker.
Har du en rød mark, skal du indsende billeder til Landbrugsstyrelsen igennem deres App "Landbrugsstyrelsen" for at få godkendt marken. Hvis du ikke indsender billeder i app'en underkendes marken, selvom du måske allerede har overholdt aktivitetskravet. Du skal altså dokumentere, at aktivitetskravet er overholdt, når først din mark er blevet rød. Hvis ikke aktivitetskravet overholdes inden den 25. oktober, underkendes marken. I dette tilfælde kan det ofte være en fordel at tage marken ud af EU-ansøgningen, fremfor at den underkendes ved kontrollen, da der dermed ikke gives en sanktion.
Tabel 1 Oversigt over betydningen af trafiklysets farver i den satellitbaserede kontrol.
Trafiklyset kan ses i Landbrugsstyrelsens App eller på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, begge steder skal der logges ind med NemLog-in (NemID/MitID). Har du ikke selv mod på at indsende billeder igennem App'en, har vi i SAGRO planteavl kollegaer i alle huse, som kan komme ud og tage billeder på arealet og indsende dem via App'en.
Landbrugsstyrelsens App findes i Google Play eller App Store, hvor du normalt henter dine App's. Landbrugsstyrelsen har lavet en vejledning, der viser, hvor mange billeder der skal tages i marken, og hvordan billederne skal tages. Du finder vejledningen her.
Billede 4 Landbrugsstyrelsen App ikon.