Udgivet d. 07-06-2022
Majsen vokser hurtigt og nærmer sig tidspunktet for afsluttende radrensning og isåning af græsefterafgrøde. Husk, at holde afstand til sidste sprøjtning for at undgå dårlig etablering pga. eftervirkning fra MaisTer og mesotrion-produkter. Majsen skal radsenses, når den står med 6-8 blade.
Majsen udvikler sig hurtigt og har nogle steder allerede 7-8 blade. Husk at anvendelse af enkelte ukrudtsmidler ikke længere er muligt, når majsen har mere end 6 blade; læs mere om dette i TILVÆKST Grovfoder nr. 10. De først såede majs blev sprøjtet mod ukrudt anden gang i sidste uge og inden længe er den kemiske ukrudtsbekæmpelse overstået i de fleste marker. Radrensning og isåning af græsefterafgrøder kan begynde 7-10 dage efter ukrudtsbekæmpelse med MaisTer og fem dage efter anvendelse af mesotrion-produkter.
Sammen med radrensning er det også en oplagt mulighed at tildele den sidste handelsgødning til majsen. Mange radrensere kan lægge flydende eller fast handelsgødning ud sammen med radrensningen, og bladsvidninger fra gødningskorn undgås helt på denne måde. Der kan gødskes med op til 125 kg gødning pr. ha uden de store problemer.
I mange majsmarker skal der isås en efterafgrøde til opfyldelse af efterafgrødekravene. Det er vigtigt såvel af faglige som af lovgivningsmæssigt årsager, at efterafgrøden bliver godt og rettidigt etableret. Lidt for ofte ser vi desværre, at græsefterafgrøden er til den tynde side eller ikke er etableret ordentligt med det rette udstyr. Fra det plantefaglige synspunkt er det ærgerligt ikke at få fuldt udbytte af efterafgrødens evne til at samle noget af det overskydende kvælstof op. Særligt i disse nye tider med gødningspriser på et meget højt niveau er det vigtigt at passe på de næringsstoffer, som er til rådighed på bedriften. På det lovgivningsmæssige område kan det også have store konsekvenser ved en eventuel underkendelse af græsefterafgrøden. Ved underkendelse af efterafgrøden medfører det bøde og træk i kvælstofkvoten som den første konsekvens. Men særligt på kvæg-undtagelsesbrug kan det have mere alvorlige følger at mangle græsefterafgrøder, da de her også indgår som et delkrav til at måtte anvende reglerne for undtagelsesbrug om udbringning af op til 230 kg N/ha og fosforloft på 35 kg P/ha i organisk gødning. Ved en underkendelse af efterafgrøden risikerer du således ikke blot bøde og kvotetræk, men også i værste fald at miste retten til at anvende de udvidede harmoniregler.
Både hvad angår etablering og valg af arter er der ikke meget nyt at bringe og derfor er dette afsnit i store træk en gengivelse af tidligere års afsnit. Der, hvor den største forskel måske er at finde, er, at der i højere grad bør være mere fokus på at få etableret eftergrøden lidt tidligere og med den rigtige metode.
Ved tidlig etablering af efterafgrøden øges chancen for en vellykket efterafgrøde. Anbefalingen er, at der skal renses og isås efterafgrøde, når majsen har 6-8 blade. I mange marker vil den sidste kemiske ukrudtsbekæmpelse finde sted tæt på 6-bladstadiet, og det har betydning for, hvornår rensning og isåning kan begynde. For at sikre en god etablering af græsefterafgrøden er det vigtigt at få lidt afstand til den sidste ukrudtssprøjtning. Husk, at MaisTer og midler indeholdende aktivstoffet mesotrion (Callisto/Starship Max/Tocalis/Evolya m.fl.) kan påvirke fremspiringen af græsefterafgrøden. Derfor anbefales det, at der som minimum holdes 7-10 dages afstand mellem sprøjtning med MaisTer og isåning af græsefterafgrøden. For mesotrion-produkter anbefales det, at der holdes minimum fem dage mellem sprøjtning og isåning af efterafgrøden. Firmaerne bag midlerne giver ingen garantier for, at rester af MaisTer og mesotrion-produkterne ikke skader den kommende græsefterafgrøde, og der er derfor ingen hjælp at hente, hvis efterafgrøden ikke bliver som ønsket.
Der er efterhånden ved at være flere maskinstationer, som har foretaget investeringer i det rigtige udstyr til radrensning og isåning af efterafgrøden. Med det ”rigtige udstyr” menes, at eftergrøden sås og ikke blot blæses ud bag renseren. På nedenstående billede ses tydeligt den forskel, som vi ofte ser i praksis. På billedet til venstre er efterafgrøden sået med et såaggregat med dertilhørende trykhjul, hvor det sikres, at græsfrøene bliver sået på en fast bund og dermed har en god forsyning med fugt nedefra. På billedet til højre er græsfrøene blæst ud bag ved rensetanden og i dette tilfælde også spredt utilstrækkeligt. Ser efterafgrøden sådan ud, vil det også være svært at opfylde kravet om dækningsgrad uanset, hvor vellykket efterafgrøden bliver i ”båndet”. Særligt under vanskelige forhold med et tørt såbed vil metoden med udblæsning af græsfrøene være uhensigtsmæssig, da risikoen for dårlig fremspiring alt andet lige er større ved denne etableringsmetode.
Billede 1 og 2 Etablering af græsefterafgrøder med forskellig teknik. Efterafgrøden til venstre er etableret ved såning på tre sårækker, hvorimod efterafgrøden til højre er etableret med udblæsning af frø bag ved rensetanden, som ikke har fordelt frøene tilstrækkeligt. (Foto Peter Siebert, SAGRO)
Ved radrensning af majsen er det vigtigt at være opmærksom på indstillingen af radrenseren, således at rensningen giver den sidste effektive ukrudtsbekæmpelse, samtidig med at den er så skånsom som muligt overfor majsen. Ikke sjældent ser vi alt for ringe effekt af en radrensning, fordi radrenseren ikke er indstillet korrekt. Det gælder om at vide, hvad man har med at gøre, og løbende få tilpasset rensedybde og skærenes afstand til rækken, når forholdene i marken ændres; det kan være plantestørrelse, samt såbed/jordoverfladens karakter og jordens beskaffenhed. Du bør stille krav til arbejdet og følge op på, at det bliver gjort, som du forventer.
Renser du i en dybde af 4-5 cm, kan du, mens majsen står på 6-7 bladstadiet, rense indtil fem cm fra rækken uden at genere majsplanternes rødder, mens du måske skal op i 7-8 cm fra rækken, når majsen er på 8-9 bladstadiet. Der skal gerne køres så hurtigt, at der kastes så meget jord ind i rækken, at ukrudtet dækkes. Radrensning kan give en meget effektivt bekæmpelse af ukrudtet, når jorden er tør, mens effekten er tvivlsom under fugtige forhold.
God ukrudtsbekæmpende effekt kræver også, at der er fuld gennemskæring med god overlap mellem skærene. Vær i denne forbindelse opmærksom på, at skærene i spor slides meget hurtigt og skal skiftes ofte.
Billede 3 De skær, som går i sporene, slides hurtigt (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Tidligere var virusgulsot en frygtet og meget tabsvoldende virussygdom i foderroer, men siden kort før årtusindskiftet, hvor vi fik den effektive Gaucho-bejdse mod skadedyr, har sygdommen nærmest været udryddet. I de seneste tre år har vi ikke haft Gaucho-bejdse, da det er et neonicotinoid, der nu er forbudt i hele EU, fordi det anses for at være meget skadeligt for de svindende insektbestande. Vi forventer ikke, at virus endnu er blevet opformeret, så der er nogen alvorlig risiko for udbrud af sygdommen. Risikoen skal dog tages alvorlig, hvilket bl.a. er set i Frankrig, hvor der de seneste år har været omfattende angreb i de egne, hvor der dyrkes sukkerroer.
Virusgulsot spredes af ferskenbladlus i roerne, men da disse sidder på bladundersiderne og desuden falder meget i med bladets farve, er de temmelig svære at få øje på, skal du i stedet se efter de sorte bedebladlus, som er noget mere iøjnefaldende. Du kan typisk først finde bedebladlusen i roernes hjerteskud. Når bedebladlusen bekæmpes, får du også bekæmpet ferskenbladlusene. Risikoen for større angreb øges hen over den kommende måneds tid med varmere vejr. Bekæmpelsestærsklen for bedebladlus er frem til medio juli "over 50 pct. angrebne planter med begyndende kolonidannelse (mindst 10 bladlus). Ved meget tidlige angreb er tærsklen lavere."
Bekæmpelse udføres med Pirimor 500 WG i fuld dosis, 0,28 kg/ha, og stor væskemængde – desto større roer desto mere væske, 200-600 L/ha. Pirimor 500 WG må anvendes én gang pr. sæson.
Billede 4 Bedebladlus i foderroe i juni måned (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
For godt to uger siden så vi de første bekymrende tegn på meget aktivitet af bygbladplet i vårbygmarkerne. I sidste uge er angreb blevet meget udbredte i de modtagelige sorter, som blandt de mest dyrkede sorter især er RGT Planet, Applaus og Skyway, mens sorter som Ellinor og Prospect også er temmelig modtagelige. Gå derfor dine marker igennem for svampeangreb nu, så du kan tage sygdommene i opløbet inden angreb giver anledning til større udbyttetab.
Mod bygbladplet, som aktuelt er den dominerende sygdom i de fleste marker, foretrækkes Propulse SE 250 + Comet Pro til den afsluttende sprøjtning. Se også løsningsforslag i TILVÆKST Grovfoder nr. 13.
Ved tidlige og kraftige angreb i sent såede marker, hvor bekæmpelsestærsklerne er overskredet, inden fanebladet er fremme, kan det være aktuelt at behandle efter en splitstrategi, hvor der igen følges op med en behandling efter 14-20 dage. Vær opmærksom på, at genbehandling med de fleste svampemidler først må ske efter 14 / 21 dages interval, og at det kan være svært at få den fornødne afstand mellem behandlingerne, fordi afgrødeudviklingen går hurtigt her i juni måned.
De fleste majsefterafgrøder er sildig almindelig rajgræs af fodertypen, som i de fleste tilfælde kan klare opgaven ganske fornuftigt. I nogle tilfælde kan det dog være relevant enten at iblande eller vælge en anden græsart eller -type. Hvis du etablerer græsefterafgrøden rettidigt og med en sikker etableringsmetode ved såning som nævnt ovenfor, kan du roligt anvende sildig almindelig rajgræs af fodertypen. Etablerer du derimod efterafgrøden sent eller med en teknik, som er mere usikker end såning, kan det være en fordel at iblande græs, som er hurtigt-voksende, eller som har en god dækkende evne, som gør, at græsefterafgrøden syner af mere; eksempler på arter som tilgodeser dette er italiensk rajgræs og hybridrajgræs.
Herunder ser du vores anbefalinger i prioriteret rækkefølge, som er baseret på erfaringerne fra de seneste år.
Kan du ikke købe den blanding, du gerne vil have, kan du selv lave den. Det er som regel tilstrækkeligt, hvis du selv blander græsfrøene, når du hælder frø i såkassen, ved at tage skiftevis af sækkene.
Efterhånden viser mange års erfaring, at alm. rajgræs af fodertypen i renbestand eller blanding er den mest velegnede art til efterafgrøde i majs, mens italiensk- og hybridrajgræs også har deres berettigelse, hvis du anvender dem i blanding med alm. rajgræs. Hundegræs er knapt så velegnet, da den har vist sig at være besværlig at slippe af med igen – især i pløjefri systemer, hvor den derfor må anses som særdeles uegnet. Endelig fraråder vi at anvende rødsvingel og rajgræs af plænetypen, da risikoen for at få efterafgrøden underkendt ved kontrol er alt for stor! Det er derfor vigtigt, at du læser mærkesedlen, hvor blandingens sammensætning er beskrevet, så snart græsfrøene er leveret, så du ikke får sået en uegnet græsblanding.
Alm. rajgræs af fodertypen vokser godt til fra start og vil ikke blive så kraftig, at den konkurrerer med majsen. Diploide sorter vil ofte blive tætte i bunden, men de er ret smalbladede og vil derfor måske ikke syne af så meget som tetraploide sorter. De tidlige sorter af alm. rajgræs etablerer sig og vokser hurtigere til efter såning end de sildige sorter.
Ved tidlig og rettidig etablering er en fodertype af sildig alm. rajgræs det sikre valg.
Hybridrajgræs er en artskrydsning af alm. rajgræs og italiensk rajgræs, og har derfor en god etableringsevne og vokser ret godt til uden at blive alt for kraftig, den klare sig godt i skyggeforhold og er mere tørketolerant end både almindelig rajgræs og italiensk rajgræs. Der er almindeligvis ingen risiko for, at den fryser bort.
Italiensk rajgræs er ekstrem hurtig til at etablere sig og er kendt for at vokse rigtig godt til. Som efterafgrøde anvendes den kun i begrænset omfang – primært fordi den konkurrerer ret hårdt med majsen, hvis den bliver sået for tidligt, eller hvis majsen står stille i en kold og fugtig periode efter såning af græsset. Du bør ikke anvende italiensk rajgræs som efterafgrøde ved etablering til den tidlige side (i forhold til majsens udvikling), men det kan være den rigtige løsning, hvis du af den ene eller anden grund får sået lidt for sent, og afgrøden buldrer frem i varmt og fugtigt vejr.
Italiensk rajgræs er ret skyggetolerant og kan trives under majsen. Italiensk rajgræs kan fryse bort i en vinterperiode med barfrost.
Hundegræs er prøvet i mange marker for år tilbage med gode resultater. Imidlertid er arten så svær at slippe af med igen, at kun få har lyst til at prøve igen!
Hundegræs etablerer sig kun langsomt og vokser ikke voldsomt til tidlig på sæsonen. Til gengæld er arten ret skyggetolerant og udvikler sig pænt under majsen. Hundegræs er tuedannende og kan blive generende i forbindelse med gylleudbringning og jordbehandling i det kommende forår. Væksten starter ret sent, og hundegræs kan først nedvisnes noget senere end alm. rajgræs, for at du opnår den ønskede effekt af glyphosat-sprøjtningen.
Strandsvingel er en art, som etablerer sig meget langsomt, og dette er en ulempe i majsen, hvor der er brug for arter, som har en hurtig etablering. Til gengæld vokser den hurtigt til, når den først har etableret sig og kan derfor også nå at blive temmelig kraftig i det efterfølgende forår, hvilket kan give udfordringer i forbindelse med jordbehandling.
Cikorie er en tokimbladet slægt af kurvblomstfamilien. Cikorie kan i blanding med græs anvendes i majsen til opfyldelse af både MFO-kravet og pligtige og målrettede efterafgrøder. Vær opmærksom på, at fremspiringen af cikorie kan hæmmes, hvis der er brugt MaisTer og Tocalis/Callisto/Starship Max i ukrudtssprøjtningen. Cikorie må også benyttes på kvæg-undtagelsesbrug.
En frøblanding sammensat af flere forskellige egnede græsarter – primært alm. rajgræs af fodertypen og hybridrajgræs eller italiensk rajgræs, vil alt andet lige give den bedste sikkerhed for, at efterafgrøden lever op til kravene og dækker jorden godt i efteråret, idet efterafgrøderne normalt bedømmes på overfladedækning. Med en frøblanding får du en efterafgrøde, der vil vokse godt til og etablere sig hurtigt, som er tolerant overfor skygge fra afgrøden, og som vil dække jorden tilfredsstillende. Særligt hvis efterafgrøden sås ret sent, kort tid inden majsen lukker rækkerne, er det den bedste løsning. Efter en mild vinter må du forvente en nok så kraftig vækst i græsset, som du kender fra sildig alm. rajgræs, og behovet for nedvisning vil derfor være tilsvarende stort.
Generelt gælder det for alle arter, at hvis såningen trækkes til den sene side, vil det være en fordel at gå op i udsædsmængde efter devisen – jo senere såning, jo højere mængde, for derved at sikre sig at plantedækket lever op til både 80 % kravet på kvæg-undtagelsesbrug, kravene til pligtige / målrettede efterafgrøder og evt. MFO-efterafgrøder.
Alm. hanespore er et stigende problem på de fleste ejendomme. Særligt i de meget majstætte områder er alm. hanespore at finde på mange bedrifter. Det er endnu stadig et fåtal af marker, hvor alm. hanespore er spredt ud over hele marken, men på mange ejendomme kan alm. hanespore findes i foragre og markindkørsler. Det er vigtigt at forstå, at alm. hanesporen er et meget uønsket ukrudt, da den er meget svær at bekæmpe.
Alm. hanespore spirer frem over en lang periode og vil derfor også spire frem igen efter radrensning og isåning af græsefterafgrøde i de marker, hvor der er et massivt ukrudtstryk af arten. Der er kun en kemisk løsning til rådighed efter isåning af græsefterafgrøden, og det er 0,15 kg/ha Tocalis svarende til 0,75 L/ha Starship Max. Løsningen er ikke på niveau med MaisTer, men det er den eneste mulighed, som har en nogenlunde effekt efter isåning af græsefterafgrøde. Det er vigtigt at vide, hvilket mesotrion-produkt, som anvendes på bedriften, da der er forskel på original- og kopiprodukters godkendelse. Nogle produkter må anvendes op til tre gange i en sæson, hvor andre kun må anvendes to gange; se TILVÆKST Grovfoder nr. 10, tabel 1. Ens for alle produkterne er dog en. Max. dosis pr. sæson på 0,3 kg/ha for Tocalis/Evolya og 1,5 L/ha for Callisto/Starship Max.
Den bedst kendte svampesygdom i havre er meldug, som ofte udløser en sprøjtning. Der kan også forekomme havrebladplet, men denne svampesygdom er ofte et mindre problem. Størstedelen af sorterne på det danske marked er modtagelige for meldug – det er kun Delfin, som ikke er modtagelig for meldug. Selvom meldug endnu ikke er at finde i marken, bør marken efterses løbende, da udviklingen af meldugsvampen kan gå stærkt – især i tætte afgrøder. Ved høje temperatur og god luftfugtighed er inkubationstiden kun fem dage.
Nedenfor ses et udsnit af SEGES’ løsningsforslag til svampebekæmpelse i havre.
Tabel 1 Løsningsforslag til svampebekæmpelse i havre (Kilde: SEGES)
I vårhvede skal opmærksomheden særligt rettes mod gulrust i modtagelige sorter. Der kan også forekomme meldug, mens svampesygdomme som brunrust, septoria og hvedebladplet ofte ses med svage eller meget begrænsende angreb.
Skadestærsklerne er afhængige af sort og udviklingsstadium.
Hvedebladplet kan være et problem ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning, mens svampen er mindre hyppig i pløjede marker.
Herunder et udsnit af SEGES’ løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårhvede.
Tabel 2 Løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårhvede (Kilde: SEGES)
Få opgjort dit indkøb og forbrug af kvælstof og fosfor.
Eftergødskning af majs eller tildeling af ekstra gødning til særlige græsmarker kan være en mulighed, hvis du har planlagt det, eller hvis du ikke allerede har indkøbt eller forbrugt den fulde kvote af kvælstof og fosfor. Ændringer i den afsatte mængde husdyrgødning, i indholdet af modtaget afgasset gylle, eller i besætningen kan bevirke, at du må indkøbe mere (eller mindre) handelsgødning end planlagt. I visse tilfælde kan det også rykke på anvendelsen af husdyrgødning, så der evt. kan blive plads til yderlige udbringning. Din planterådgiver kan hjælpe med opdatering og ajourføring af besætning og afsat husdyrgødning samt opgørelse af indkøbt handelsgødning. Således får du et bedre grundlag for beregning af, hvor meget kvælstof og fosfor du endnu må indkøbe, hvis du ikke allerede har opkøbt den fulde mængde eller nået loftet for anvendelse af husdyrgødning.
Kontakt din planterådgiver, hvis du er ønsker at få ajourført dit gødningsforbrug og din indkøbsliste. Din planterådgiver skal bruge en opgørelse over indkøbt handelsgødning for perioden 1. august 2020 og indtil dags dato fra hhv. grovvareforhandlere og evt. maskinstation, samt oversigt med modtaget/afsat husdyrgødning.
Grundet nye triazolregler vil størstedelen af produkterne, som bliver omfattet af denne begrænsning, få nyt produktnavn, registreringsnr. og etikette. Produkter, som indeholder følgende aktivstoffer er omfattet af begrænsningen: difenoconazol, mefentrifluconazol og tebuconazol. I triazolregnskabet vil udsæd bejdset med omtalte aktivstof også tælle med i regnskabet.
Det opfordres på det kraftigste til at få brugt lagre af svampemidler med omtalte aktivstoffer med gammel etiket. Er købet af svampemidler sket inden 1. maj, bør Grovvareforretningen kontaktes for oplysninger om svampemidlet er med gammel eller ny etiket.
Følgende produkter vil ikke skifte navn eller registreringsnr.: Amistar Gold/Greteg Star, Narita og Balaya.
Glyphosat-produkterne er omfattet af en ny lov om anvendelse af langsomt nedbrydelige midler på befæstede og stærkt permeable arealer. Loven gælder fra 1. juli i år.
Produkter med gammel etikette, altså den nuværende, må sælges fem til 31. december 2022. Der er forbud mod opbevaring og anvendelse fra 1. januar 2024. Midler med gammel etiket skal altså bruges i 2022 og 2023. Ny etiket kommer tidligst i efteråret 2022. Indtil ny etiket foreligger skal du kun indkøbe til forbrug, der kan anvendes inden fristen med udgangen af 2023.