Udgivet d. 12-05-2022
Majsen spirer hurtigt frem og ukrudtet ligeså. Hold særligt øje med problemmarker hvor der erfaringsmæssigt findes alm. hanespore. Det er sidste chance for anvendelse af DFF / Legacy 500 SC i majs, der endnu ikke er fremspiret. Hold øje med fremspiringen og husk at gemme mærkesedlerne fra frøsækkene.
Såning af majsen er endnu ikke helt afsluttet, mens de først såede majs er fremspiret og allerede står med to blade. Ukrudtet er også fremspiret og er nogle steder klar til den første rigtige ukrudtsbekæmpelse, T1 sprøjtningen. I mange marker ser vi, at alm. hanespore også allerede er fremspiret og står med to blade ligesom majsen. Alm. hanespore kræver varme for at spire, og det er derfor kun den allerførste fremspiring, vi ser nu.
Alm. hanespore er på verdensplan bedømt til at være blandt de tre værste og mest tabsvoldende ukrudtsarter, der findes, og er vanskelig at bekæmpe tilfredsstillende. Problemet skal derfor tages meget alvorligt, da det i værste fald kan umuliggøre rentabel dyrkning af majs. Derfor bør strategien målrettes en så effektiv bekæmpelse som muligt. Alm. hanespore fremspirer over en meget lang periode, og derfor kan der stadig fremspire nye alm. hanespore i marken selv efter en god bekæmpelse i første (T1) og anden (T2) bladsprøjtning. Det er oftest i foragre og markindkørsler, at problemer med alm. hanespore starter, hold derfor særligt øje med fremspiringen her.
Billede 1 Nyfremspirede alm. hanespore
(Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Billede 2 Massiv fremspiring af alm. hanespore i juni måned
(Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Med 10-15 mm nedbør inden for de seneste dage, er jorden nu fugtet så godt op, at vi kan forvente en god effekt af DFF / Legacy 500 SC-sprøjtning imod ærenpris før fremspiring af majsen. I marker, hvor majsen er fremspiret, er denne sprøjtning selvfølgelig ikke længere en mulighed. I de senest såede marker kan det stadig være en god idé at anvende DFF / Legacy 500 SC, men beslutning skal tages nu, da fremspiringen går hurtigt, og inden længe er majsen også oppe i de nyligt såede majs.
Hold øje med om dine majs fremspirer ensartet. Hvis det ikke er tilfældet, kan det skyldes, at frøpartiet er for dårligt. Husk derfor altid at gemme mærkesedler fra frøsækkene. I andre tilfælde kan det være såarbejdet og såbedet, som ikke har været tilfredsstillende. Det har været en meget tør periode under majssåning, og hvis ikke majsfrøene er lagt på en fugtig bund begynder spiringen først efter nedbør.
Mange kan se frem til at skulle tage første slæt græs i uge 21, men mon ikke de første så småt går i gang i næste uge? Der er dog meget stor forskel mellem græsmarkerne på lune og kolde lokaliteter, hvor væksten på de sidstnævnte først lige er kommet i gang.
Vi har fået de første resultater af slætgræs i denne uge fra NIR-scanneren. FK-organisk stof ligger højt på 85-90, så slæt er ikke lige umiddelbart forestående her. Imidlertid kan udviklingen i græsset komme til at gå rigtig hurtig, hvis meteorologernes spådomme om temperaturer på op til 25 °C rammer i den kommende uge. Nedbøren bliver vist heller ikke til det helt store i denne omgang – i hvert fald slet ikke nok til at dække nedbørsunderskuddet ind. I enkelte marker er der allerede tydeligt tørkepletter, hvor græsset svinder ind, og her kan det måske allerede nu komme på tale at tage et slæt for at redde det, der allerede står på marken?
I modsætning til tidligere år har mange i år valgt at spare på kvælstoftilførslen til første slæt og har måske kun tilført 90-100 kg kvælstof pr. ha. Det skyldes selvfølgelig ønsket om umiddelbart at begrænse omkostningerne men også forventningen om, at kløveren vil klare sige bedre i marken og bidrage med mere protein i de senere slæt. Har du en sådan "sulte-gødsket" slætgræsmark, skal du være opmærksom på, at få taget første slæt rettidigt, hvilket vel egentlig i situationen er lidt tidligere, end du normalt ville gøre, da du ellers risikerer et lavere proteinindhold end normalt, hvis ikke kløveren allerede udgør en pæn andel af afgrøden.
Vil du hen over sommeren udelukkende gødske slætgræsmarkerne med husdyrgødning, skal slætintervallet måske også justeres til denne strategi, ligesom du i højere grad bør skelne mellem marker med høj og lav kløverandel. Mere herom senere.
I mange marker med vårsæd er der allerede gennemført ukrudtsbekæmpelse. I marker, hvor du ikke fik sprøjtet inden vejrskiftet i denne uge, skal du overveje, om du skal udføre sprøjtningen, så snart vejret igen er til det, eller om du hellere skal afvente fornyet fremspiring af ukrudt. Denne fremspiring kan forventes en uges tid efter nedbør under lune temperaturforhold. I kraftige afgrøder, som allerede dækker jorden godt, behøver du nok ikke være så bekymret for en fremspiring af ny ukrudt nu, da afgrøden lukker godt af, men i senere såede marker, som ikke er nået til buskningsstadierne endnu, vil det være forkert at sprøjte lige forud for en forventet massiv ukrudtsfremspiring.
I år ser vi rigtig mange gule planter i vårbyggen. Dels findes der mindre eller større pletter, hvor kornet er utriveligt, og planterne er "spidse". Det ser ud som om, at de er sået i rå jord. Erfaringerne fra andre år med en tilsvarende kold og tør periode i foråret er, at vi oftere ser tegn på næringsstofmangel, fordi næringsstofferne fra den organiske gødning og måske også placeret handelsgødning ikke har fordelt sig ordentlig i jorden. Helt usædvanligt ser vi i år også korn med hæmmet vækst pga. kvælstofmangel, hvor der er anvendt flydende ammoniak.
Billede 3 I år er der mange pletter med dårlig vækst i vårbyggen (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Andre gule planter skyldes angreb af smelderlarver. Her er det enkeltplanter eller måske 2-3 planter, hvor skuddene er gnavet over under jorden. Du kan finde den lille gul-brune larve i jorden tæt ved planterne, men er jorden tør, søger den ned i fugtig jord, og den kan være ret svær at finde.
Billede 4 Vårbygplante som er ødelagt af smelderlarvens gnav. Den gul-brune larve ligger på
jorden under murerskeen. (Foto: Thomas Harbo, SAGRO)
Kemisk ukrudtsbekæmpelse primært mod rodukrudt og engbrandbæger kan være aktuel i græsmarker. Der er kun få godkendte midler. Vær opmærksom på godkendelse og behandlingsfrist.
I græsmarkerne er der kun få muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse. I græsmarker er bekæmpelse som oftest kun nødvendig, hvis der er problemer med rodukrudt som skræpper, tidsler og mælkebøtter. Mod rodukrudt som skræppe og tidsel opnår du ofte den bedste bekæmpelse, når du behandler på genvækst 2-3 uger efter slæt eller afpudsning.
Ligeledes kan der også sprøjtes imod engbrandbæger, men her bør en omlægning af græsmarken dog kraftigt overvejes, da effekten af den kemiske ukrudtsbekæmpelse er utilstrækkelig mod veletablerede engbrandbæger-planter. Derudover er engbrandbæger en giftig plante, som skal undgås i græsmarker, der anvendes til slæt, da dyrene ikke kan frasortere eller undgå planten i ensilage og hø, da engbrandbæger mister sin bitre smag, når den slås af og tørrer ind. Den bedste kemiske ukrudtsbekæmpelse fås på førsteårs-ukrudtsplanter, og her kan det være en god strategi at behandle med Harmony 50 SX i august på arealer med kendte problemer.
Der er kun få midler til rådighed til anvendelse på græsarealer, og der skal skelnes mellem original- og kopiprodukter, da flere af disse ikke har den samme godkendelse til anvendelse i græs. Ydermere skelnes der mellem græsmarkernes alder samt marker med og uden kløver, da flere midler ikke er skånsomme overfor kløver. Ved anvendelse af Harmony 50 SX kan der opstå en vækststandsning i græsset, hvorfor den skal bruges sidst på sæsonen fra medio juli til ultimo august.
Tabel 1 Bekæmpelsesforslag ukrudt i græsmarker med kløver (Kilde: SEGES)
Tabel 2 Bekæmpelsesforslag ukrudt i græsmarker uden kløver (Kilde: SEGES)
Endelig er vejret slået om, og den første nedbør er faldet siden den 9. april. Nedbørsunderskuddet er stort, og summen af den registrerede og lovede nedbør er ikke tilstrækkelig til at dække underskuddet. Der er fortsat behov for vanding.
Vejret er nu slået om til blæst fra vestlige retninger med byger og moderate temperaturer. Der er dog ikke udsigt til, at summen af den registrerede og lovede nedbør kan dække nedbørsunderskuddet i vintersæd og græsmarker, og med udsigt til stigende temperaturer i den kommende uge er der stadig behov for vanding i vintersæd og græsmarker. Vi må håbe på mere nedbør, for de 10-15 mm, som er faldet indtil videre, tager kun toppen af tørkeindekset.
Der er kun ret lille forskel mellem nedbørsunderskuddet i de forskellige egne inden for SAGRO's område. Derimod er der stor forskel betinget af forskellig vækststart mellem græsafgrøder på høje og lavere arealer. Figur 1 nedenfor viser det aktuelle vandingsbehov i slætgræs og vårbyg. Tabel 3 viser forudsætningerne. Give repræsenterer den lette jord, JB 1, mens Vrenderup (nær varde) repræsenterer den lidt tungere jord, JB 3.
Tabel 3 Forudsætninger for det beregnede nedbørsunderskud i figur 1 og 2
Figur 2 viservandregnskabet den 16. maj. Der er vandingsbehov i alle slætgræsmarker, og senest i uge 20 bør der vandes med 30 mm igen på markerne, 1-0, med tidlig vækststart. I uge 20 bør markerne, 1-1, med senere vækststart også vandes med mindst 25-30 mm.
I den kommende uge når den tidligt såede vårbyg så vidt i udviklingen, at vanding er påkrævet for helt at undgå udbyttetab.
Figur 1 Nedbørsunderskud i slætgræs og vårbyg den 11. maj (Kilde: SEGES)
Figur 2 Forventet nedbørsunderskud i slætgræs og vårbyg den 16. maj (Kilde: SEGES)