Udgivet d. 28-01-2022
Placering af gylle og anvendelse af nitrifikationshæmmer har i Landsforsøgene 2021 resulteret i store merudbytter. Forsøg over flere år viser nu samstemmende, at flere bør gøre sig erfaringer med placering af gylle som alternativ til traditionel nedfældning og startgødning.
Landsforsøgene 2021 er nu opgjort, og det er tid til at dykke ned i forsøgsresultaterne.
I denne artikel vil jeg opsummere hovedkonklusionerne fra Landsforsøgene 2021 med placering af gylle og anvendelse af nitrifikationshæmmer til gyllen.
Der har i en længere årrække været Landsforsøg med placering af gylle til majs og brug af nitrifikationshæmmer. De fleste har efterhånden hørt lidt om placering af gylle, men jeg vil kort beskrive, hvad der forstås ved placeret gylle til majs, således at det for læseren af artiklen står klart, hvad der er afprøvet i forsøgene, inden vi dykker ned i forsøgsresultaterne.
Ved placering af gyllen til majs skal gyllestrengen placeres 6 cm under frøet, dvs. i 10-11 cm dybde under den kommende majsrække med hertil egnet gyllenedfælder. Gyllen udbringes umiddelbart før såning, dog skal der gå minimum 2-3 dage imellem placering af gyllen og majssåning. Det skyldes, at placering af en stor mængde gylle på 75 cm’s rækkeafstand medfører, at gyllen er forholdsvis "levende" i jorden og skal have tid til at "sætte sig" inden majssåning, således at gyllen ikke presses op af jorden, når der igen køres på marken ved majssåningen. Ved placering af gylle anvendes der altid nitrifikationshæmmer.
Nitrifikationshæmmer virker ved at hæmme den gruppe af mikroorganismer i jorden, som omdanner ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Ved at hæmme denne proces mindskes risikoen for kvælstofudvaskning, da ammoniumkvælstof ikke udvaskes i samme høje grad som nitratkvælstof. Ligeledes er det en fordel for majsplanternes fosforoptagelse, at kvælstoffet optages som ammoniumkvælstof fremfor nitratkvælstof. Det skyldes, at optag af ammoniumkvælstof har en forsurende effekt på miljøet rundt om rødderne. Den afledte effekt heraf er, at fosfor dels er lettere tilgængeligt dels optages lettere af majsplanten i et surt miljø.
Der er flere parametre i forsøgene, og jeg vil nedenfor forsøge at opdele resultaterne og konklusionerne ud fra følgende fire emner; se tabel 1. Alle nedenstående resultater kan findes og nærlæses i Landsforsøgene 2021, s. 411-419, SEGES.
I 2021 har forsøgene givet store merudbytter for placering af gylle uafhængigt af startgødningsmængde. Placering af gylle har givet merudbytter på 1.040 til 2.030 FEN/ha sammenlignet med traditionel nedfældning. Merudbyttet er afhængigt af mængden af startgødning (størst merudbytte ved lav/ingen startgødning) og gylletype.
10 forsøg 2020 og 2021
Som gennemsnit giver placering af gylle et merudbytte på 710 FEN/ha uafhængigt af startgødningsmængde.
10 forsøg 2020 og 2021
Som gennemsnit giver afgasset gylle et merudbytte på 250 FEN/ha. Merudbyttet varierer mellem 90 og 500 FEN/ha ved nedfældning af gylle og fra 80 til 550 FEN/ha ved placering af gyllen.
10 forsøg 2020 og 2021
Som gennemsnit har forsøgene vist, at tilførsel af 7,5 P/ha i startgødning giver et merudbytte på 290 FEN/ha, og tilførsel af 15 kg P/ha i startgødning giver et merudbytte på 510 FEN/ha. Merudbytterne er kun i mindre grad påvirket af, hvorvidt gyllen placeres eller nedfældes traditionelt.
I 2021 forsøgene er der i to led sikre merudbytter på 920 FEN/ha og 1.000 FEN/ha for hhv. traditionel nedfældet kvæggylle inkl. 15 kg P/ha i startgødning og afgasset gylle uden startgødning. For de to resterende led med kvæggylle uden startgødning og afgasset gylle inkl. 15 kg P/ha i startgødning er der tendenser til merudbytter på hhv. 580 og 720 FEN/ha.
10 forsøg 2020 og 2021
Der er ikke som gennemsnit af forsøgene for 2020 og 2021 sikre merudbytter for at anvende nitrifikationshæmmer i gyllen. Men der er en tendens til et gennemsnitligt merudbytte på 390 FEN/ha. Variationen er 250-600 FEN/ha afhængig af gylletype og startgødningsmængde. Tendensen til merudbyttet er størst ved lav mængde startgødning og mindre ved høje mængder startgødning.
To onfarm forsøg 2021
Der er ikke forskel på, om der nedfældes eller placeres gylle i pløjet jord eller dybdeharvet jord. I begge tilfælde er der sikre merudbytter for placering af gylle på 1.500 – 2.800 FEN. Forsøgene er uden startgødning, og der er testet to forskellige gyllenedfældere, som der ikke er fundet sikre forskelle imellem.
Ud fra ovenstående og tidligere erfaringer kan følgende udledes.
Pr. 1. februar ophører lukkeperioden for udbringning af husdyrgødning og mineralsk handelsgødning. Har du et kvæg-undtagelsesbrug skal du dog være opmærksom på, at der gælder andre og strammere regler for udbringning af husdyrgødning.
Efter en vinterperiode, som indtil videre har været uden de helt store nedbørsmængder, er behovet for udbringning af husdyrgødning, her hvor udbringning bliver tilladt igen, ret begrænset. I de seneste mange år har februar og marts ofte givet mere vintervejr end december og januar, og derfor bør du overveje din gyllestrategi – opbevaringskapacitet kontra farbare arealer. Vil en periode med nedbør eller vintervejr kunne forhindre udbringning i starten af marts, hvor opbevaringskapaciteten kan være kneben, bør du overveje at udbringe den mængde, som giver luft i din opbevaringskapacitet, mens forholdene er til det, så næste udbringning kan skubbes indtil midt i marts. Udbringning først i februar bør dog begrænses til det helt nødvendige, da risikoen for næringsstoftab ud af rodzonen er stor, og udnyttelsen af næringsstofferne, som tildeles i februar er derfor langt fra optimal. Ved tidlig udbringning til årets majs- og roemarker bør der i alle tilfælde tilsættes nitrifikationshæmmer - læs mere i nedenstående artikel "Nitrifikationshæmmer - en forsikring mod tab af kvælstof".
De nuværende høje gødningspriser er endnu et argument for at begrænse og udsætte udbringning af husdyrgødning indtil primo marts for græsmarkerne eller indtil etablering af de vårsåede afgrøder, så alle næringsstoffer udnyttes bedst muligt.
Fra 1. februar kan husdyrgødning lovligt udbringes på de fleste arealer. Lukkeperioden for udbringning ophører pr. 1. februar, og ifølge de generelle regler må der, hvis forholdene tillader det, udbringes husdyrgødning på alle arealer UNDTAGEN de nedenfor nævnte tilfælde, hvor udbringning først må ske pr. 1. marts:
Læs dog også afsnittet "Udbringningsteknik ved flydende husdyrgødning", hvor der i tabel 3 er vist visse lempelser fra de generelle regler.
Indimellem kan der være tvivl om, hvorvidt en udbringning sker lovligt, og mange uden for erhvervet ser det som deres pligt at anmelde, hvad de ser som "tvivlsomme" udbringninger. Kommunerne skal reagere på anmeldelser. Inden du kører, skal du derfor være sikker på, at forholdene er i orden, og at reglerne overholdes. Er du selv i tvivl, så undlad at køre!
Reglerne for udbringning af husdyrgødning, andre organiske gødninger og mineralsk handelsgødning er fastsat i Bekendtgørelse anvendelse af gødning, kapitel 2, hvor du kan læse de specifikke bestemmelser.
I korte træk er det især nedennævnte forhold, du skal være opmærksom på i den kommende tid, men du er selvfølgelig selv ansvarlig for at overholde de bestemmelser, der gælder for netop dine arealer.
I korte træk er det især nedennævnte forhold, du skal være opmærksom på i den kommende tid, men du er selvfølgelig selv ansvarlig for at overholde de bestemmelser, der gælder for netop dine arealer.
Ved udbringning skal du iagttage de sædvanlige forbehold ved risiko for forurening af vandmiljø (herunder dræn, vandløb, søer og fjorde/kystoplande); dvs. at det IKKE er tilladt at udbringe husdyrgødning eller andre flydende organiske gødninger, hvis der blot er risiko for forurening. Jævnfør bekendtgørelsens tekst er det derfor ikke tilladt at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter, hvis blot ét af flg. forhold er gældende:
Fast husdyrgødning må ligeledes udbringes fra 1. februar på vintersæd og græsmarker, som skal ligge til produktion i 2022. Ligeledes må udbringning ske på stubmarker og græsmarker, som skal lægges om i foråret; her skal nedbringning ske inden fire timer.
Vær opmærksom på, at der også for fast husdyrgødning gælder særlige regler for kvæg-undtagelsesbrugene samt på arealer med efterafgrøde i majsstub. Ejendomme, som har benyttet reglerne om kvæg-undtagelsesbrug i efteråret 2021, er omfattet af de mere restriktive regler for denne ejendomstype indtil 1. marts 2022. Se oversigt i tabel 2 nedenfor.
Indenfor 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder, der i lokalplan er udlagt til boligformål, er det ikke tilladt at udbringe husdyrgødning i weekender og på helligdage.
Reglerne for udbringning af husdyrgødning er et sammensurium af reguleringer fra forskellige bekendtgørelser, som det ikke er let at få overblik over. I tabel 2 vises en samlet oversigt over udbringningstidspunkter, afgrøder og ejendomstyper. Hvor der i tabellen henvises til "PLØJES" sidestilles fræsning eller gentagne harvninger i en dybde af 10-15 cm med pløjning.
Vær opmærksom på de mange særlige regler, der gælder til brugstyper og udbringningsteknik ved udbringning af flydende husdyrgødning i februar.
Reglerne for hvilke udbringningsteknikker, og på hvilke tidspunkter disse må anvendes på kvæg-undtagelsesbrug og ved almindelige harmonikrav, kan være svære at navigere i.
På kvæg-undtagelsesbrug må græsudlæg og græsefterafgrøder ikke destrueres (ved jordbehandling eller nedvisning) før tidligst 1. marts, ligesom det i alle tilfælde gælder græsefterafgrøder i majs. Dog er der en generel lempelse fra reglerne, der omfatter udbringning af gylle i foråret på arealer med efterafgrøder og græsudlæg, hvor flydende husdyrgødning må udbringes med græsmarksnedfælder og som slangeudlagt forsuret gylle på brugstyper til ALLE efterafgrøder fra 1. februar; se tabel 3 og 4. Nedfældningen må ikke ødelægge græsudlægget eller græsefterafgrøden før tidligst 1. marts.
I tabel 3 og 4 vises en detaljeret oversigt over lovlige udbringningsmetoder i februar for henholdsvis kvæg-undtagelsesbrug og almindelige harmonikrav.
For at opnå den bedste effekt af forsuret slangeudlagt gylle, skal slæbeslangerne, som navnet hentyder til, slæbes hen ad jorden. Når slangerne lægger gyllen ud på jorden, mindskes gylleoverfladen på jorden, ammoniakfordampningen begrænses, og kvælstofeffekten øges. Aarhus Universitet har udført forsøg, der viser, at ammoniakfordampningen kan reduceres med 25-30 % ved at slæbe slangerne i forhold til, hvor slangerne er hævet 20 cm over jordoverfladen. Effekten er størst under varme og tørre forhold. I forsøgene er der udbragt 120 kg NH4-N pr. ha, svarende til omkring 45 ton/ha kvæggylle. Omregnet til kvælstofeffekt svarer det til 5-8 kg N pr. ha. Forsøgene er udført i vårbyg og vinterhvede, og det er ikke opgjort, hvorvidt der er effekt på udbyttet.
Siden sidste sæson er kravene til forsuret gylle ændret fra et pH-krav til et krav om mængde anvendt svovlsyre.
Kravene til svovlsyremængden er sat med udgangspunkt i 96 % koncentreret svovlsyre. Anvender du en mindre koncentreret svovlsyre, skal mængden øges forholdsmæssigt efter indholdet i det aktuelle produkt.
Når der anvendes forsuret gylle på bedriften, skal der foreligge dokumentation for, at reglerne er overholdt. Dokumentationen skal indeholde en erklæring om tidspunktet for udbringning, omfanget af udbringningsarealerne og den udbragte mængde gylle. Derudover skal der foreligge dokumentation i én af de følgende dokumentationstyper; se tabel 6 nedenfor. Dokumentationen skal opbevares i op til fem år og fremvises til kontrolmyndighed ved forlangende.
Der er krydsoverensstemmelse på udbringningsmetoder og på de regler, der skal sikre mod overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning. Dvs. forhold omkring udbringning på frossen, snedækket og vandmættet jord, og forhold omkring udbringning på arealer, der skråner mod vandmiljøer. Desuden er der krydsoverensstemmelse på overholdelse af udbringningsperioderne for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, flydende affald, restvand, bundfald, ensilagesaft, samt kunstgødning og fast husdyrgødning. Du kan læse mere om krydsoverensstemmelse her
Det er kravene 1.13, 1.14 og 1.15, der er KO-belagt.
Ved tidlig udbringning af gylle til majs og roer i februar, marts evt. april bør du overveje at anvende nitrifikationshæmmer for at mindske tabet af kvælstof. Det er især aktuelt på grovsandede jorde, JB1 og JB3, i de nedbørsrige egne, men sidste års tab af kvælstof med nedbøren i maj samt de aktuelle høje gødningspriser betyder, at flere bør benytte nitrifikationshæmmer i år.
Især ved tidlig udbringning af gylle til vårsåede afgrøder er der en øget risiko for tab af kvælstof ved udvaskning eller evt. ved denitrifikation. Risikoen for kvælstoftab er afhængig af nedbørsmængden i perioden fra gylleudbringning indtil afgrøden begynder at optage kvælstof i større stil, hvor store nedbørsmængder øger udvaskningen af kvælstof. For såvel majs som roer gælder, at kvælstofoptagelsen indtil primo/medio juni er ret begrænset. Særligt grovsandede jorde (JB 1 og JB 3) har en dårlig evne til at tilbageholde kvælstof ved store nedbørsmængder. Nitrifikationshæmmerne virker ved at hæmme de bakterier, der omdanner ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Ammonium udvaskes kun i begrænset omfang, hvorimod nitrat udvaskes meget let.
Figur 1 Effekt af gylletyper og udbringningsmetoder. Figuren til venstre viser udbytteniveauer ved gødskning med hhv. kvæggylle og afgasset gylle ved samme kvælstofniveau (112 kg NH4-N). Figuren til højre viser udbytteniveauer ved placering af gylle sammenlignet med traditionel nedfældning, med og uden nitrifikationshæmmer. (Kilde: SEGES, Landsforsøgene 2021, side 415)
Effekten af nitrifikationshæmmere har været afprøvet i Landsforsøg i en længere årrække, og konklusionen er, at nitrifikationshæmmere generelt ikke giver sikre merudbytter. I 10 forsøg med anvendelse af nitrifikationshæmmer i majs i 2020 og 2021 er der set tendens til merudbytter, dvs. ikke sikre merudbytter, ved afgasset gylle i niveauet 6,0 hhv. 3,0 afgrødeenheder ved tilførsel af 0 hhv. 15 kg fosfor i startgødning, mens der ved kvæggylle er opnået 3,1 hhv. 2,5 afgrødeenheder for 0 hhv. 15 kg fosfor i startgødning; se figur 1. I forsøgene er nitrifikationshæmmeren Vizura anvendt med 2 l/ha. Merudbyttet i forsøgene dækker omkostningerne til nitrifikationshæmmer.
Figur 2 viser en opgørelse over bruttoudbytterne i forsøg i majs, gennemført i årene 2014-2017, for anvendelse af nitrifikationshæmmeren Instinct (N-lock).
Figur 2 Landsforsøg 2014-2017. Bruttoudbytter for anvendelse af 2,5 l/ha N-lock (svarende til 1,7 l/ha Instinct). (Kilde: SEGES/Corteva)
Det skal understreges, at udbytteeffekten ikke er sikker (ns) i alle forsøg, og brugen af nitrifikationshæmmer skal derfor ses som en meget sikker forsikring mod tab af kvælstof i de ovenfornævnte tilfælde, hvor gyllen udbringes tidligt. Merudbyttet i forsøgene dækker omkostningerne til nitrifikationshæmmer i tre ud af fire forsøg.
Effekten af nitrifikationshæmmeren holder i 4-8 uger afhængig af jordtemperaturen, og dermed kan der vindes lidt timing og rettidighed ved anvendelsen af nitrifikationshæmmer til tidlig udbragt gylle. Anbefalingen er fortsat at gyllen udbringes kort før etableringen af afgrøden de steder, hvor lagerkapaciteten er tilpas stor.
De største effekter af nitrifikationshæmmeren på tværs af afgrødetyper er opnået i rækkeafgrøder som roer, majs og kartofler, som har en langsom etablering med et lille kvælstofoptag i forårsmånederne. Dermed bliver perioden mellem udbringning af gylle og afgrødens kvælstofoptag forholdsvis længere end i vårsået korn, hvilket taler for, at udbringningen bør ske kort før etablering i de omtalte rækkeafgrøder.
Anbefalingen fra SAGRO er, at der bør altid anvendes nitrifikationshæmmer, når nedenstående fire forhold er gældende:
Opsat på skematisk form, ser det således ud.
Firmaanbefalingen for dosering og udbringning fra de forskellige firmaer er flg.:
Prisniveauet for alle produkter er omkring 200 kr./ha.
Se firmaanbefalingerne i linkene herunder.