Header billede

KvægInfo – September 2025

Udgivet d. 29-09-2025

Aktuelt i stalden


Påmindelse om ny Bovaer ansøgningsrunde

Af SAGRO Kvæg

Bovaer er igen på tapetet og her skal vi forholde os til 2 grene. 

1) ansøgning om tilsagn til kompensation ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Ansøgningsfristen er i perioden 25. september 2025 til 23. oktober 2025. Har du brug for hjælp, så er vi klar. Kontakt os i god tid af hensyn til koordinering ift. Tast Selv. 

2) Arlas oplæg til brugen af Bovaer, som de skriver om i diverse nyhedsbreve. Senest omtalt i versionen fra September 2026:

Til toppen

Nyt fra fodringsdagen

Af SAGRO Kvægrådgivere, Bendt Bendtsen & Charlotte From Katholm

Metanreducerende foder

Et af de store fokusområder på fodringsdagen var metanreducerende foder. Igen i 2026 skal konventionelle besætninger med mere end 50 årskøer, fodre med enten 3-NOP eller en øget andel af fedtsyrer i rationen i 80 dage. Igen er det også muligt at tilslutte sig den frivillige ordning, hvor der fodres med metanreducerende foder i hele 2026. 

Der kan søges om udbetaling for brug af metanreducerende foder i 2025 i 1. kvartal 2026.

I praksis har der ikke været de store udfordringer med brugen af 3-NOP. På tværs af besætninger med forskellige ydelsesniveauer har erfaringer vist, at køerne fungerer godt med en stabil foderoptagelse, sundhed og ydelse. Dog har der været enkelte udfordringer, som altid har været grundet en forkert tildeling af 3-NOP. Hvis køerne har fået meget mere end 60 mg/kg TS, så er det gået udover foderoptagelse og efterfølgende ydelse. Samme resultater ses for både de bedrifter der har brugt 3-NOP i 80 dage, samt de besætninger der har brugt det år til dato. Derfor er det vigtigt at følge blandeopskriften nøje. 

Grovfoder

Det er en kendsgerning, at varmedannelse kan sænke foderoptaget hos køer og derfor har SEGES lavet forsøg med forskellige tørsyre-produkter i forhold til at sikre aerob stabilitet i fuldfoderblandingen. Alle de afprøvede midler (FreshFoss premium, Hygiene4FEED og TMR Fresh Plus) fungerede – også ved de lavest anbefalede doser og man så ikke en påvirkning af næringsstofværdierne.

Kvæg i Danmark udsættes generelt for et lavt niveau af mykotoksiner. SEGES Innovation fortalte, at fokus på mykotoksiner særligt bør rettes mod Meldrøjer i rug og Fusariumtoksiner i sent høstet majs – særligt kolbemajs, da det er de toksiner, som er mest udbredte, selvom der ikke er tale om store mængder. Han gjorde opmærksom på, at man helst skal undgå at høste majs efter midten af oktober og generelt altid undgå foder med synlig forekomst af skimmelsvampe. Hvis der er mistanke om mykotoksiner i foderet skal der udtages en repræsentativ prøve af det pågældende foder og det skal sendes til en screeningsanalyse. Hvis niveauet af mykotoksiner er over grænseværdierne, skal foderet fjernes eller reduceres i rationen.  

Fasefodring med protein

Studier indikerer, at der kan være økonomi i at fasefodre med protein. I starten af laktationen skal køerne have en høj proteintildeling mens den skal sættes ned, når køerne kommer længere hen i laktationen. Desværre har det ikke været muligt at se en effekt på tværs af besætninger i praksis.

Til toppen

Deltagere til eksisterende ERFA-gruppe

Af SAGRO Kvægrådgiver, Bendt Bendtsen

Vil din fodermester/driftsleder med i en erfagruppe?

Vi har en eksisterende erfagruppe for fodermestre/driftsledere, og i gruppen er der plads til flere deltagere.

Erfagruppen mødes på skift rundt på bedrifterne. Der er 6 besøg pr år og der deltager en kvægrådgiver ved hver besøg. De faglige elementer der gennemgås er typisk aktuelle udfordringer og opnåede produktionsresultater. Derudover er der faglige indspil og én gang om året er der indlagt et virksomhedsbesøg eller lignende.

Erfagruppen er primært fra Holstebro/Herning området.  

Har du lyst til at vide mere, så ring til tovholder for erfagruppen – Kvægrådgiver Bendt Bendtsen på 24349887

Til toppen

Planlægning af næste års beholdninger forud for budget 2026

Af SAGRO Kvægrådgiver, Bjørg Noël Andersen

Forud for budget anbefaler vi altid, at den aktuelle grovfoderbeholdning gøres op. Hvor meget er der på lager til budgetlægning? og hvor meget er der på lager primo 2026?. Det danner grundlagt for fodringen 2026 og for markplanen 2026.

Når beholdningen er velkendt, så kan vi definere en ”ønskeliste” til planteavlsrådgiveren. Hvad vil vi gerne have af majs, græs, helsæd og kornafgrøder til den fremtidige fodring?.

Fælles for mange i 2025 er nogle store grovfoderlagre. Det er et luksusproblem, som kan give logistikproblemer rundt omkring. Det åbner dog også op for en unik mulighed for en dialog mellem landmand, kvægrådgiver og planteavlsrådgiver om, hvordan markplanen skal strikkes sammen. Det kan være, at der bliver plads til flere hektar med salgsafgrøder eller alternative protein afgrøder, som også kan fodres i stalden.

Store lagre af grovfoder og korn/protein afgrøder åbner også op for en mere selvforsynende fodring. Og det vil uden tvivl også afspejle sig i en bedre fodringsøkonomi.

Den fælles diskussion og planlægning kan passende tages på et fælles budgetformøde, som vi har gode erfaringer med i SAGRO. 

Value cannot be null. Parameter name: source

Til toppen

Skal jeres kvier flyttes fra engen nu?

Af SAGRO Kvægrådgiver, Marianne Seekjær

Det er ved at være tid til at overveje, om kvierne skal flyttes fra engen eller de vedvarende marker til mere intensive stykker, som køerne tidligere har afgræsset eller som har været brugt til slæt. For det er nu, at kvierne skal tilbydes et bedre udbud af græs samt evt. noget tilskudsfoder for ikke at miste tilvækst. Det ses ofte, at de kvier der ikke har haft en høj nok tilvækst over efteråret på græs, får en højere kælvningsalder, på grund af en for lav vægt ved normal start inseminering. Og de der kælver ved en gennemsnitlig kælvningsalder, kan ende med at veje mindre hele vejen gennem 1. laktation – og dermed være udfordret på ydelsen.

Tag derfor dine kvier hjem på nogle intensive græsmarker. Lad dem gerne stribeafgræsse, da de så hver dag får tilbudt et frisk udbud af græs. Så æder de i bund og tager ikke kun toppen af græsset. Forsøg har vist, at kvier har en højere tilvækst på stribeafgræsning i forhold til kvier på storfold. Hvis muligt, tag også gerne kvierne hjem nær ejendommen, så de kan komme på stald over natten. Dette muliggør også, at kvierne kan få tilskudsfoder ved siden af græsset og man kan holde endnu bedre øje, hvis en falder uden for flokken. Der kan nemlig også opstå udfordringer med parasitter på de marker, som køerne lige har afgræsset, da de er ’forurenet’ af køernes gødning.

Det vigtigste er, at I gør jer selv nogle overvejelser omkring, hvilke muligheder I har for at optimere kviernes tilvækst igennem efteråret. For det er helt sikkert noget I kommer til at få gavn af, når kvierne senere skal løbes – eller kælve.

Til toppen

Kalve

Af SAGRO Kvægrådgiver, Charlotte From Katholm

Til toppen

Aktuelt foderpriser


Foderpriser september 2025

Af Fondsmæglerselskabet, AgroCura

Til toppen

Kontakt


Kvægrådgivere hos SAGRO

Til toppen
Download pdf