KvægInfo – September 2024

Forebyggelse af mastitis hos malkekøer kræver en fokuseret indsats på flere områder, hvor genetik, management, malkeanlæg, vaccination og miljø er nøglefaktorer. Disse områder bidrager samlet set til bedre yversundhed og reducerer behovet for medicinsk behandling af mastitis.

1. Genetik: Køers genetiske disposition har stor indflydelse på deres modstandskraft mod yverinfektioner. Yverets placering spiller en central rolle, da et højt placeret yver er mindre udsat for kontakt med miljøet og dermed har en lavere risiko for infektion. Desuden er pattens størrelse vigtig, da den skal matche pattegummiet i malkeanlægget. Hvis malkeudstyret ikke passer til koen, kan det føre til ufuldstændig malkning eller overmalkning, hvilket øger risikoen for infektioner. Desuden kan køer, der enten er "sejmalkede" eller "letmalkede", have en øget risiko for yverinfektioner på grund af deres pattekanals evne til at holde bakterier ude.
2. Management: God dyrehåndtering og faste rutiner er essentielle for at opretholde god yversundhed. Stressede køer har en tendens til at have et svagere immunforsvar, hvilket gør dem mere modtagelige for infektioner. Omsorgsfuld håndtering reducerer stress, hvilket resulterer i hurtigere mælkenedlægning og dermed en mere skånsom malkning. Gode malkerutiner omfatter blandt andet faste tidspunkter for malkning, korrekt forberedelse af køerne og brug af pattedyp eller spray efter malkning for at forebygge infektioner. Ensartede rutiner er også med til at reducere risikoen for mastitis.
3. Malkeanlæg: Vedligeholdelse af malkeanlægget er afgørende for yversundheden. Regelmæssig service og udskiftning af pattegummi samt sikring af, at vaskeprocedurer fungerer korrekt, er nødvendigt for at forhindre problemer med mælkeudstyret. Et velfungerende anlæg sikrer stabilt vakuum under malkning, hvilket mindsker risikoen for skader på pattespidserne og dermed risikoen for infektioner. Hvis anlægget ikke fungerer optimalt, kan det medføre store økonomiske tab i besætningen samt forringet dyrevelfærd.
4. Miljø: Miljøet, hvor køerne opholder sig, har stor indflydelse på yversundheden. Et beskidt og kontamineret miljø, eksempelvis gangarealer og sengebåse, kan føre til højere forekomst af infektioner med bakterier som S. uberis og E. coli. Det anbefales, at landmanden og medarbejderne regelmæssigt undersøger hygiejnen i stalden og malkestalden. At observere køernes yvere og ben kan give et indblik i miljøets renhed og give grundlag for nødvendige hygiejnetiltag. Bevidstgørelse og erkendelse af de faktiske forhold kan i høj grad bidrage til forbedringer i hygiejnen og dermed bedre yversundhed.
5. Vaccination: Der findes kommercielle vacciner mod bakterier som Stafylokokker, E. coli og Str. uberis, der kan mindske forekomsten og alvorligheden af mastitis. Vaccinerne har vist potentiale til at reducere behovet for behandling, men der er stadig mangel på uafhængige studier, der dokumenterer de økonomiske fordele ved vaccination. Desuden er det uvist, om pengene til vaccination ville være bedre brugt på optimering af andre faktorer som malkeanlæg, management og miljø.

Samlet set er forebyggelse af mastitis en kompleks opgave, der kræver en koordineret indsats på tværs af flere faktorer.

Oprindelig artikel skrevet af kvægfagdyrlæge, Troels Løwig, Cow Vet Consult

I august var det måske ikke helt tydeligt at behovet var til stede for at forlænge dagslængden med ekstra lys. Men nu er det klart at ekstra lys både morgen og aften er en nødvendighed for at kunne nå de 16 timer med fuld LUX (200). I vinterhalvåret vil det være muligt blot at styre lystændingstiden med et tænd/sluk ur. I sommerhalvåret kan det være en fordel med en styreenhed til daglig regulering og er samtidig med til at der ikke bruges mere strøm end højst nødvendigt.

Har du endnu ikke fået opgraderet den gamle belysningsplan vil det give særlig god mening nu. Og hvis f.eks. kalvestalden mangler vil der for kalvene være noget at hente. Det viser sig som øget tilvækst, og øget vand-,og kraftfoderindtagelse. Dertil vil det gode lys øge arbejdsglæden og muligheden for nemmere at se sygdomstegn så tidligt som muligt.

Ofte kan belysning af kalvehytter eller bokse være mere besværlig, især hvis det er udendørs og hvor hytter skal kunne flyttes i forbindelse med vask mv. Om der vælges en relativ simpel løsning med LED-bånd (byggeplads lyskæder) som vist på nedenstående foto eller en kombination med en mere permanent løsning med LED-rør som kan serieforbindes. 

Goldkøerne er eneste dyregruppe, som IKKE skal have 16 timers lys. Her er anbefalingen 8 timer, hvilket er en forudsætning for en højere mælkeproduktion i den kommende laktation.   

September 2024

*BB = bigbags

Bluetongue er som bekendt stadig høj aktuelt og flere besætninger falder desværre for smitte. 

I SAGRO Kvæg læner vi os fortsat op ad anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, som er linket til herunder. 

Hvis man sidder derude og har ondt i maven over det, så tag kontakt til dyrlægen og eventuelt nærmeste kvægrådgiver. 

https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/bluetongue

Jeg er 35 år og bor ved Bramming med min kæreste og to små børn. Vi driver et hobby landbrug med køer i naturpleje, og lokal salg af forskellige produkter.

Jeg er uddannet landmand, teknolog og har en bachelor i jordbrugsvirksomhed. Har siden 2014 arbejdet med rådgivning og produktionsledelse af landbrug.

Jeg kommer fra en stilling som produktionschef ved Rønhave ved Bramming, hvor jeg de seneste 4,5 år har arbejdet.

Nu er jeg i SAGRO og klar på at hjælpe med de opgaver der måtte opstå ved mælke og kødproducenter.

Mine specialer er produktionsrådgivning, produktionsledelse, KPI'er på staldgangen og produktionsøkonomi blandt andet.

Klik her