Udgivet d. 30-09-2021
Majshøsten nærmere sig med hastige skridt, hvis ikke den allerede er i gang!
Heldigvis ser markerne meget bedre ud, end hvad vi havde turde håbe tilbage i april/maj måned, da majsfrøene skulle i jorden.
For nogle landmænd opleves der at det kan knibe med at få 2020 majsen til at strække helt til ny høst.
Her er det vigtig at have lagt en strategi for den nye majshøst!
Det vigtigste er at have fokus på at størstedelen af majsen får en tilstrækkelig lang ensileringsproces, før der åbnes op for ensilagen, for at undgå varmedannelse.
Så, har man ikke nok majsensilage til at det nye majs kan nå at få en lang nok ensileringsproces, er det en god ide at lægge en lille stak majs ved siden af, som kan åbnes op så snart der er behov for det. Der skal være så meget i den lille majsstak, at resten af 2021 majshøsten kan få minimum 4 ugers ensilering.
Efterfølgende kan det være en god idé, at få målt årets høst op, for derved at kunne danne sig et overblik over hvor meget man har på lager til næste høst og derved have mulighed for at tilpasse fodringen efter det.
Tag fat i din nærmeste SAGRO Kvægrådgiver og få lagt en plan for majshøsten og for fodringen hen over året.
Husk, at vi i SAGRO-kvæg gerne kommer ud og opmåler din ensilagestak og udtager prøver til analyser. Efterfølgende hjælper vi også gerne med at vurdere analyserne og tilrette din foderplan, så den passer til netop den ensilage-kvalitet der ligger i stakken. I samme ombæring kan vi udregne, om dit foderforbrug passer til foderbudgettet og den beholdning du har liggende. Er der fx majsensilage nok til sidst i oktober/først i november eller skal vi til at regulere i forbruget nu og spæde til med andre fodermidler.
I forbindelse med udtagning af prøver, tilbyder vi i SAGRO også hurtig analyse i vores NIR scanner, som kan give et svar indenfor 10 min.
NIR scanneren anvendes oftest som supplement til laboratorieanalyser, hvis der er tvivl om kvaliteten af både ensilage og fuldfoder.
Derudover bruges NIR scanneren også til analyse af friske prøver, af både græs og majs, i forbindelse med høst.
Vi nærmer os tiden, hvor du som mælkeproducent, skal til at forholde dig til overgangsordningen for ”Lov om hold af kvæg”, som træder i kraft 1.7. 2022.
Når det skal bestemmes, hvilken ordning hver enkelt stald går ind under, arbejder vi med 3 definitioner. Stalde taget i brug før 1.7.2010, stalde taget i brug mellem 1.7.2010 og 30.6.2012, og stalde taget i brug efter 1.7.2012. For den sidstnævnte er dog gældende, at langt de fleste paragraffer skulle være opfyldt ved ibrugtagning, så det er som udgangspunkt de to førstnævnte vi skal forholde os til.
Nogle af de paragraffer du skal være opmærksom på fra 1.7.2022:
Alle paragraffer som træder i kraft d. 1.7.2022 for stalde mellem d. 1.7.2010 og d. 30.6.2012 træder ligeledes i kraft d. 1.7.2024, for stalde taget i brug før d. 1.7.2010
Derudover er følgende paragraffer også gældende fra 1.7.2024 for stalde taget i brug før 1.7.2010:
Uanset hvornår dine stalde er fra, skal der indenfor kort tid tages stilling til, om der skal laves nogle investeringer i 2022. Det vil derfor være oplagt at få styr på, inden budgetplanlægningen starter.
Har du brug for hjælp med dette så kontakt:
Kvægrådgiver Charlotte From Katholm på tlf. 25 57 98 96 eller på mail cka@sagro.dk eller
Kvægrådgiver Jesper Gejl Kristensen på tlf. 21 36 48 09 eller på mail jgk@sagro.dk
Få det fulde overblik over overgangsordningen for ”Lov om hold af kvæg” ved at trykke her
Se hele bekendtgørelsen for ”Lov om hold af kvæg” ved at trykke her
For kalvene er kulden, øget medicinforbrug og stigende dødelighed en trist trio, der kommer snigende hvert efterår. Her får du nogle gode råd til at imødegå den, så kalvene kommer godt gennem den kolde tid.
Tildel ekstra energi
Falder temperaturen til frysepunktet, anbefales det at tildele 1 liter ekstra mælk per kalv per dag. Generelt kan man sige, at for hver 5 °C temperaturen falder under 10 °C, skal mælkemængden øges med 0,5 liter per dag. For at undgå diarré ved varierende mængder mælk, kan det være en fordel konsekvent at tildele ekstra mælk igennem hele vinterperioden. En amerikansk undersøgelse fra 2015 har vist, at mætte kalve er mindre urolige og ligger derfor mere ned og holder varmen i dybstrøelsen. Kalve, der går natten i møde på tom mave (eksempelvis ved en daglig mælkefodring om morgenen), må derfor forventes at være mere urolige og rejse sig flere gange om natten. Herved mister de effekten af at have lavet et lille lunt liggested i halmen. Via to daglige malkefodringer, opnår kalvene større mæthedsfornemmelse og er sandsynligvis roligere igennem de kolde nattetimer.
Sørg for at mælken har korrekt drikketemperatur
Det er vigtigt, at mælken har en drikketemperatur på minimum 38 °C for at opnå høj drikkelyst samt optimal koagulering af kaseinet fra mælken i løben. Vær opmærksom på, at mælkens temperatur hurtigt falder et par grader, når den hældes i de kolde trug, spande eller skåle. Derfor skal udfodringstemperaturen ligge på minimum 40 °C – også ved den sidste kalv i rækken.
Strø ekstra godt - især hos småkalvene
Det er vigtigt at sikre, at kalvene har tilstrækkeligt med strøelse til, at de kan putte sig i halmen og dermed holde sig varme. Opretholdelse af en passende kropstemperatur er vigtig for kalvens modstandskraft. Undersøgelser viser, at et højt strøelsesniveau reducerer forekomsten af lungelidelser med over 30 procent. Der skal være nok strøelse til, at benene ikke er synlige når kalven ligger ned. Kalvene skal ydermere ligge i et fuldstændigt tørt leje. En fugtig eller direkte våd dybstrøelse er ekstremt afkølende i koldt vejr.
Tag kalvene en tur til hjemmefrisør
I Danmark har vi i særligt forårs- og efterårsperioderne store udsving i temperaturer mellem nat og dag. Kalvene kan have svært ved at navigerer i disse temperaturudsving, hvilket ofte resulterer i, at de bliver noget langhårede i disse perioder. Afhængig af staldsystemer og effekt af ventilation oplever nogle at kalvene sveder og bliver våde særligt hen over ryggen i dagtimerne. Nar temperaturen pludseligt skifter om aftenen, resulterer det i, at kalvene må gå ”våde i seng”. Giv småkalvene en vinterklipning – Klip 2-3 baner hen over ryggen og klip med hårene, så kalvene stadig beholder det inderste hårlag (vinterklipning).
Find det svage led
Der er mange led i pasning af kalvene. Gå derfor procedurerne igennem og led efter de steder, hvor der kunne være et svagt led. Man kan gøre en stor indsats på mange områder, men hvis der er et enkelt svagt led, kan det hele alligevel være spildt.
Har du ansvaret for kalvepasning?
Har du udfordringer med kalvene eller vil du bare gerne gøre det endnu bedre?
Hvis du kan svare JA til ovenstående, så er det her tilbud noget for dig.
Jeg vil gerne samle et hold af engagerede kalvepassere, nye som erfarne, der på kryds og tværs kan være med til at inspirere hinanden til at opnå endnu bedre resultater i kalvestalden. Vi skal blandt andet have fokus på sundhed, højere overlevelsesrate og høj tilvækst. Alt sammen noget der kan være med til at styrke fagligheden og resultaterne i kalvestalden. Succes i kalvestalden er altafgørende for bedriftens nuværende, men i særdeleshed, fremtidige produktionsøkonomi. Ergo, der er penge at hente!
Gruppen køres som en staldskole, hvor vi på skift mødes på hinandens besætninger. Først tager vi en tur i stalden, hvor 2-3 af bedriftens udfordringer med kalve adresseres. Herefter sætter vi os omkring bordet hvor alle får mulighed for at komme med konkrete løsninger på udfordringerne. Den enkelte bedrift vælger de tiltag ud der mulige, og næste mødegang bliver der fulgt op på, hvordan tiltagene skrider frem.
Giv mig et kald, hvis det kunne være noget for dig eller din kalvepasser. Vi starter op, så snart vi har samlet et hold.
Charlotte From Katholm, 25 57 98 96, cka@sagro.dk,
