Header billede

KvægInfo – Marts 2026

Udgivet d. 27-03-2026

Den gode historie


KMP fuldfoder – et stærkt værktøj til at overvåge den aktuelle fodring

Af SAGRO Kvæg Bendt Bendtsen

Nogle ser hullerne i osten, mens andre ser osten! Noget af det samme fokus er der på det gode fuldfoder. Her handler det om at se helheden i det gode fuldfoder. Der er flere meninger om hvad godt fuldfoder er og hvordan det bør være når det ligger på foderbordet. Men i bund og grund handler det om, hvad der er bedst for dine køer. Det handler om, hvordan koen optager og udnytter foderet, så de fungerer bedst.

Nogle anskuer fuldfoderet som godt blandet, når man har fulgt foderplanen og læsset de rigtige kg i blanderen, mens andre nørder mere i det.

Giver det mening at nørde i fuldfoder – JA

Christian Dalgaard, som ejer og driver Hjelm Hede Landbrug ved Mogenstrup ved Skive er med i SAGRO´s KMP fuldfoder ordning og anvender fuldfoderprøver aktivt. Der udtages prøver af køernes fuldfoder én gang i måneden. SAGRO Kvæg har en indsamlingsrute og kommer forbi ca. én gang i måneden og udtager prøver af de malkendes fuldfoder, far-off og close-up fuldfoder. Christian har anvendt KMP fuldfoder i flere år og har brugt konceptet til at være skarp på det gode fuldfoder.

Der er flere årsager til at Christian er med i KMP fuldfoder. Den primære årsag er at sikre at køerne får de rigtige næringsstoffer, så de producerer optimalt og har en god fodereffektivitet. Christian bruger KMP fuldfoder til at sikre at grovfoderkvaliteten er som forventet. Grovfoderkvaliteten kan være forskellig hen i stakken og afviger den, så giver det udsving i fuldfoderresultatet. På den måde er det et tjek på at grovfoderanalyserne stemmer og kan give anledning til, at der skal udtages en ny prøve af snitfladen. Hvis der eksempelvis er en afvigelse i protein så bliver foderplanen justeret til.

Christian nævner blandt andet at der generelt bliver brugt mange penge på fodring. Det kan nemt koste mange penge med skæv fodring. Christian er god til at inddrage medarbejdere i det faglige og inspirere dem, hvor kaffepausen bruges til dette. Christian bruger her KMP resultaterne som et redskab til at stille skarpt på fodringen. Køerne kvitterer jo på sundhed og produktivitet, når de bliver fodret rigtigt. Der må gerne gå lidt sport i at lave det gode fuldfoder!

Prøveresultaterne har også været med til løbende at stille skarpt på at fuldfodervognen blander rationen godt og at knivene skiftes rettidig.

Med viden om god opblanding var det også nemmere at beslutte, at indkøb af en mindre fuldfodervogn var en god ide til goldrationen.

Rådgivningsoplevelser fra andre som er med i SAGRO Kvægs KMP fuldfoder

Nogle gange kan øget fokus på det gode fuldfoder medføre nogle spændende oplevelser. 

Når vi afhenter prøver får vi gerne en kort aktuel snak om hvordan det går?

  • Er der noget der bøvler?
  • Et kig i fuldfoderblanderen.
  • Et kig på køernes adfærd/gødning.

 Oplevelser på staldgangen: 

  • Der var sprunget en sikringsbolt til den ene blandesnegl, som ved udskiftning medførte at sneglene stod skævt i forhold til hinanden, så ration ikke blev blandet godt nok.
  • Sneglene var fulde af kviefoder, da blanderen ikke var tømt tilstrækkeligt. Det medførte meget kviefoder i close-up rationen.
  • Køerne åd meget mere fuldfoder i den ene ende af stalden. Opblanding ikke optimal.
  • Store græsklumper/lange partikler, som køerne sorterede - isætning/udskiftning af knive på blanderen.
  • Prøveresultat så mærkelig ud! Fuldfoderblander kunne ikke blande foderet ordentligt, da den var overfyldt. 

Fuldfoderprøve som akut værktøj

En prøve kan hjælpe på hurtigere fejlfinding. Hvis du oplever at køernes mælkeydelse er nedadgående, eller der er tegn på sur vom, lav fedt/protein%, så kan en fuldfoderprøve afklare om der er en skævhed i rationen.

Laboratorium

Vi sender foderprøverne til Kvægbrugets Forsøgslaboratorium, hvor de analyseres på næringsstof-indhold, såsom tørstof, protein, fedt, NDF mm. Derudover bliver der givet karakterer til, hvor godt rationen er opblandet på struktur, klumper og partikler. 

En vigtig hjørnesten i fuldfoderresultatet er at det bliver sammenlignet med det der faktisk er læsset i blanderen. Så hvis man er sløset med læsning, så giver det en forskel i næringsstoffer.

På Landbrugsinfo.dk kan du se mere omkring bestilling og priser på fuldfoderprøver. Her er også priser ved indsendelse af prøver via Viking/ydelseskontrol.

Hvis du gerne vil have analyseret dit fuldfoder eller hvis du gerne vil med i SAGRO Kvægs fuldfoderkoncept med 11 besøg årligt, så kontakt din kvægrådgiver.

Til toppen

Er du klar til at løfte din kvægproduktion til næste niveau?

Af SAGRO Kvæg Bendt Bendtsen

Bliv en del af vores kvægrelaterede erfagrupper – En erfagruppe for dig, der vil mere med din besætning og din bundlinje.

Nedenunder kan du se nogle af de eksisterende erfagrupper. Hvis du har specielle ønsker til en erfagruppe, så kan du blive skrevet op til en af din kvægrådgiver. Så finder vi sammen en gruppe, der matcher netop din bedrift.

  • Driftsledere
  • Robotter
  • Slagtekalve
  • Hollændere
  • Økologer

Fælles for dem alle er, at vi mødes om den faglighed, der giver mening. I erfagrupperne bliver der delt viden, erfaring, udfordringer og løsninger direkte til stalden.

Ring til din kvægrådgiver og hør, hvordan du kommer i en erfagruppe!

Til toppen

Aktuelt


Vinduet for udfyldelse af FarmAhead check er åben

Af SAGRO Kvæg Jesper W. Kristensen

ARLA og Mejeriforeningen åbnede 2. februar for udfyldelse af årets FarmAhead check spørgeskema (det gamle klimatjek). Udfyldelse er frivillig, men ved Arla får man 7,5 øre/kg mælk, for at udfylde det. Vinduet er åbent indtil 30. juni, men udfyldes FarmAhead Check i løbet af marts eller april, vil man blive kontaktet angående validering senest 4 uger efter indberetningsdatoen, så man kan potentielt få FarmAhead færdiggjort inden foråret. Der skal lyde en klar opfordring til at komme i gang så snart man har et regnskab eller alternativt et udkast til regnskabet klar, inden der bliver travlt i marken.

Har man tidligere givet samtykke til overførsel af data fra kvægdatabasen, DMS og markdatabasen er dette samtykke fortsat gældende indtil man aktivt fjerner det på Arla Farmers. Med givet samtykke bliver der overført data omkring dyreomsætning, arealanvendelse og gødningsforbrug/regnskab, hvilket efterhånden er en del spørgsmål der allerede er svar på i spørgeskemaet.

Selve platformen for FarmAhead Check har fået en stor opdatering på layout, så det ser noget anderledes ud end tidligere. Man kan i år ved hvert spørgsmål se, hvad der blev indberettet sidste år, hvilket kan være en god hjælp til at vurdere, om man har fundet det rette svar på spørgsmålet.

Plejer du at få hjælp eller vil du gerne have hjælp i år til udfyldelse af spørgeskemaet, så kontakt gerne din nærmeste kvægrådgiver hurtigst muligt.

Til toppen

Hjertekalv - NYT koncept

Af SAGRO Kvæg & ØkologiRådgivning Danmark Charlotte From Katholm & Birgitte Kjemtrup Høyer

Til toppen

Foderpriser


Foderpriser marts 2026

Af Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S

Til toppen

Kontakt


Kvægrådgivere hos SAGRO

Til toppen
Download pdf