Udgivet d. 22-03-2024
Vi går raskt ud af vintersæsonen og nærmer os tiden for slæt. Græs er for mange kvægbrug en super kilde til protein og derfor en vigtig bestanddel i den daglige fodring.
Mange bedrifter har lavet budget for 2024 og derfor allerede inden årets start planlagt hvordan fodringen skal strikkes sammen i dette år. Indkøbt protein er stadig dyrt, så derfor skal der hentes så meget protein i græsset som muligt – nogen har dog muligheden for at etablere alternative protein afgrøder.
Så, hvorfor er det vigtigt, hvordan dine græsmarker ser ud nu? Vi har haft en utrolig våd vinter og de sidste 6 måneder synes nærmest uden tørvejrsdage. Planteavlsrådgiver Thomas Harbo, SAGRO har i seneste udgave af TILVÆKST beskrevet, hvordan græsmarkerne rundt omkring varierer meget i udseende. Mange marker ser lidt trælse ud fordi det ikke var muligt at tage slæt i efteråret 2023. Andre marker har nærmest været druknet i vandmasserne og det efterlader sine spor. Han påpeger også, at hvis markerne på nuværende tidspunkt er fremkommelige, så bør du gødske.
Grundlæggende anbefaler vi i SAGRO Kvæg og Planteavl, at der arrangeres fællesbesøg i græsmarken hos dig. Kombinationen af de kvæg-, og plantefaglige øjne giver en god debat og i fællesskab finder vi frem til den bedste løsning for den enkelte mark. Så tøv ikke med at ringe til din nærmeste rådgiver. Det er nu grundlaget for avlen af kvalitets-græs for 2024, skal etableres.
Indberetning af årets klimatjek åbnede 1. februar. Ligesom sidste år, hentes noget af data automatisk. Ved Arla kræver det dog, at man giver samtykke til 3 databaser. Fra samtykket er givet til data er overført, vil der gå cirka 1 uge. Vi vil klart opfordre til at få det gjort hurtigst muligt, så dataene er klar, når resten skal indberettes.
Som altid giver vi gerne en hjælpende hånd til vores kunder. Der er flere måder vi kan hjælpe på, bl.a.:
Det er vigtigt at årsrapporten med styr på udbytter, indkøb af foder og beholdninger er på plads, så der er det bedste datagrundlag.
Vi vil opfordre til at få lavet indberetningen eller spørge om hjælp til den, så snart årsrapporten er klar, så vi ikke står i sidste øjeblik med indberetningen. Deadline er den 30. juni.
Skal du have hjælp på den ene eller anden måde, så kontakt endelig din nærmeste rådgiver.
Ja, hvis de faktiske forhold på bedriften giver en mindre mængde N (kvælstof) og P (fosfor) i gødningen end normtallene.
Ved en type 2 korrektion anvendes der egne tal for ydelse, fodermængder og foderets indhold af N og P.
Udviklingen i standardtallene er beskrevet nedenfor og de bygger på ændringer i kvælstof- og fosforindholdet i foderrationerne og den heraf beregnede udledning. I praktisk betyder nedenstående udvikling, at der bliver mindre plads til f.eks. startgødning til majs.
Det er muligt at beregne en type 2 korrektion for malkende og golde eller alle dyregrupper på bedriften, som omfatter malkende, golde, kvier og kalve. For at kunne beregne en type 2 korrektion skal der foreligge mindst 4 foderkontroller fordelt over året for de dyregrupper som skal indgå. Den typiske opgørelsesperiode følger gødningsåret fra 1. august til 31. juli.
Det praktiske ved en type 2 korrektion
På de fleste bedrifter udarbejdes der i forvejen foderkontroller fordelt over året, hvorfor den egentlige ekstra opgave er at lave en foderopgørelse og trække en udskrift fra DMS som kaldes ”DMS Type 2 korrektion af Husdyrgødning”. Herefter kan din planteavlskonsulent beregne om det giver anledning til et reduceret harmoniareal på din bedrift.
Den seneste opgørelse af 6 type 2 korrektioner viser en variation mellem bedrifter - her udtrykt pr. årsko:
Reduceret kvælstof: 0 - 29 kg N pr. årsko
Reduceret fosfor: 1,6 - 3,1 kg P/årsko
Reduceret harmoniareal: 0,05 - 0,09 ha/årsko
På en kold december-dag mødtes jeg med en flok engagerende hollandske landmænd og kvinder, der alle har det tilfælles, at de er flyttet til Danmark indenfor de sidste godt 2 år. Vi mødtes i Forårssalen i Esbjerg og mit ønske med mødet var, at få dannet en eller to ERFA grupper. Jeg syntes at vi manglede et tilbud til de seje familier, der har rykket teltpælene op og flyttet hele deres liv mange kilometer mod nord. Forinden mødet havde jeg ved rundringning næsten kun mødt positiv respons på min idé med ERFA grupper for Hollændere og vi endte da også med at få dannet to grupper med 7 bedrifter i hver.
Vi har i skrivende stund mødtes 3 gange i den ene gruppe og 2 gange i den anden. Det er så sjovt og det går så godt! Samtalen foregår på engelsk, selvom de fleste kan dansk i et eller andet omfang. Pt fungerer det bedst, men med tiden tænker jeg, at samtalen bliver dansk. Der er et meget stort engagement i begge grupper – og indimellem skal jeg også lige minde dem om, at jeg ikke kan hollandsk, når de bliver for ivrige i en diskussion. Indtil videre har vi, udover produktionstal, berørt staldkravene der træder i kraft i 2024 og 2034, lært DMS bedre at kende, sammenlignet foderkontroller og fået snakket om hvilke udfordringer man kan møde ved at komme til et andet land – som de alle er meget glade for og ønsker at integrere sig i.
Jeg glæder mig til mange flere møder og til meget mere erfaringsudveksling, landmændene imellem. Og sidder der en eller to derude med hollandsk baggrund, som enten kunne tænke sig at være med, eller tænker at de kan bidrage med gode erfaringer ved at flytte til Danmark og komme godt i gang – så giv mig endeligt et kald.
